Han har bragt en elefant ind i rummet. Den serbiske økonom Branko Milanovic har lavet en graf, som forklarer 30 års økonomisk udvikling i verden.
Grafen er baseret på komplicerede data indsamlet, mens Milanovic var leder af et hold af forskere i Verdensbanken.
Nu har han forladt banken for at forske i ulighed, og han har skrevet én af af årets vigtigste bøger om den globale kapitalisme: Global Inequality – a new approach for globalization.
Fordi grafen ligner en silhuet på det store dyr, alle genkender, er den blevet verdensberømt som ’elefanten’:
»Der er tre punkter på grafen, du skal forholde dig til,« fortæller Milanovic:
»De rigeste er blevet rigere over de sidste tredive år. Meget rigere, den historie kender vi. Det er dem, som bliver kaldt den ene procent, fordi de er den rigeste procent i verden.«
De er vindere.
»Så har du en gruppe i midten. Det er middelklasserne i Asien, de er også globaliseringsvindere. Deres indkomst er nærmest fordoblet siden 1980’erne,« siger han over telefonen fra New York City.
Jeg har elefanten foran mig på skærmen i København, så jeg kan følge med, mens han fortæller:
»Endelig har du en gruppe mellem midten og toppen globalt. Det er middelklassen i den rige del af verden. De har oplevet meget lav eller ingen vækst. De har stået stille, mens middelklasserne fra Asien, som stadig er fattigere end middelklassen i Vesten, er buldret fremad, og de rigeste er stukket af opad.«
Milanovic' graf er en elefant i rummet, fordi den forstyrrer vores verdensbillede. Ledere og økonomer har erklæret, at globalisering er vejen fremad, og at frihandel vil skabe velstand for alle. Men Milanovic' elefant afslører, at globaliseringen i Vesten kun var vejen fremad for nogle, mens andre blev sat af.
Hans konklusion er overraskende for mange: Samlet set er verden over de seneste tredive år blevet mere lige:
»Den globale ulighed er et resultat af to forhold: Det ene er udviklingen mellem landene. De asiatiske lande vokser hurtigere end resten af verden og nærmer sig den rige verdens niveau. De fattige lande har altså haft større vækst end de rige lande, og det udligner ulighed. Det andet forhold er udviklingen i de enkelte lande, hvor uligheden er steget. Men fordi de fattige landes medianindkomst er steget mere end medianindkomsten i de rige lande, kan man sige, at uligheden globalt er faldet.«
Har asiaterne taget vores job?
Det store problem er ikke, at den globale ulighed er eksploderet, eller at økonomien er gået kapitalistisk amok. For så enkelt er det ikke.
Det store problem er, at det har eksplosive politiske konsekvenser, når den vestlige middelklasse går ned:
»Den stigende ulighed i de rige lande er blevet et presserende problem. Du skal se det sammen med, at væksten har stået stille i samme periode. Mere ulighed, mindre vækst. Det er det, vi ser politisk nu: Populismen afspejler, at en stor gruppe i de rige lande ikke har oplevet nogen vækst i de sidste 30 år. Det er i høj grad, de mennesker, som er blevet ramt af globaliseringens negative konsekvenser, der har stemt på Donald Trump, stemt England ud af EU, og som populisterne taler til.«
– Har globaliseringen flyttet velstand for middelklasserne fra Vesten til Asien?
»Det er det afgørende politiske spørgsmål. Man kan ikke lave en sikker årsagsforklaring, som beviser, at det hænger sådan sammen, fordi der er så mange faktorer, der spiller ind. Men hvis man vil lave den fortælling, at den samme globalisering har skabt fremgang for middelklassen i Asien og stilstand for middelklassen i USA og Europa, så kan man godt gøre det. Det er efter min opfattelse en rimelig fortælling.«
– Hvordan?
»Du kan sige, at udflytning af arbejdspladser, outsourcing svækker lønmodtagerne i de rige lande, fordi de har meget højere lønninger end arbejderne i resten af verden. Hvis du er virksomhedsejer eller entreprenør, som vil have et maksimalt udbytte, foretrækker du naturligvis billig arbejdskraft. Og så flytter du arbejdspladserne derhen, hvor det er billigst. Det presser igen lønningerne i den rige del af verden. Globaliseringen har været motor for begge udviklingstendenser. Men historien er ikke så enkel.«
– Hvorfor ikke?
»Du skal også tage højde for den teknologiske udvikling. Middelklassens forfald er også drevet af, at vi erstatter mange arbejdspladser med maskiner og teknologi. Og så skal du tage højde for den politiske udvikling. Man har i årtier sænket skatterne for de mest velhavende markant. Både indkomstskat, selskabskat og endda arveskat. Det hjælper toppen, mens det gavner ikke middelklassen. Globalisering, teknologi og den politiske udvikling er tre faktorer, du må tænke sammen. Men teknologien og den politiske udvikling er stærkt præget af, at de fandt sted under globaliseringen.«
Skatter og globalisering
– Selv socialdemokratiske ledere har over de seneste årtier sænket formueskatter, selskabsskatter og skatter på de højeste indkomster. De har sagt, at vi blev nødt til at sænke skatterne for ikke at tabe i den globale konkurrence. Køber du den forklaring?
»Grundlæggende er jeg enig i, at deres politiske spillerum er stærkt begrænset af globaliseringen. Jeg har også hørt argumentet, at man ville miste højtuddannet arbejdskraft, fordi de ville forlade landet, hvis man ikke sænkede skatterne. Og man ville miste skatteindtægter, fordi mange velhavende ville slå sig ned andre steder med lavere skatter. Jeg mener, at der er en vis sandhed i det.«
– Er det rimeligt, hvis middelklassen i Vesten oplever, at de er blevet snydt af de etablerede ledere, der talte om globaliseringen og frihandel som vejen til velstand?
»Det er helt sikkert, at middelklassens udbytte af de sidste 25 års intense globalisering var meget mindre, end politikerne forventede, og meget mindre, end folk blev stillet i udsigt. Der er en klar forskel på, hvad middelklasserne kunne forvente, og hvad de fik. Så får man protester imod globaliseringen.«
– Vi ser nu, at både venstrefløjspartier og højrefløjspartier er modstandere af frihandelsaftaler. Er det for den vestlige middelklasse økonomisk rationelt at være imod frihandelsaftaler?
»Jeg vil sige, at det på sin vis er rationelt at stemme på partier, som gør op med frihandelsaftaler. Det er bare ikke klart, at det for det første kan lade sig gøre og at det for det andet vil forbedre deres forhold. Det er ikke så nemt at afmontere noget, som har fundet sted over de seneste 25 år eller mere.«
– Kan du forestille dig, at man kunne have lavet frihandelsaftaler, som ikke skabte ulighed mellem overklassen og middelklassen i Vesten?
»Jeg er ikke ekspert i handelsøkonomi, men mange siger, at frihandelsaftaler i alt for høj grad har taget hensyn til dem, som tjener mest. De har fokuseret på intellektuel ejendomsret og på patenter. Det kommer kun store firmaer og dem, der har aktier i dem, til gode. Der har været meget mindre fokus på rettigheder og standarder for lønmodtagere. Der har ikke været krav om minimale rettigheder for arbejdere som en del af frihandelsaftaler, hvilket ville beskytte arbejderklassen i de rige lande.«
– Hvor burde kampen mod ulighed efter din opfattelse føres: i de globale aftaler eller i de enkelte nationer?
»Jeg mener oplagt, man kan gøre mest på nationalt plan, selvom de politiske spillerum er begrænset af globaliseringen. Man kunne have gjort meget for at skabe lighed i uddannelsessystemet. Vi ser store forskelle på eliteuniversiteter og de andre universiteter, som fører til efterfølgende ulighed i indtægter. Man kunne have gjort mere i forhold til finansielle aktiver, hvor de rigeste er blevet favoriseret af den nationale lovgivning.«
Middelklassen og demokratiet
Milanovic beskriver i sin bog to forskellige reaktioner på uligheden i Vesten, som begge er demokratisk problematiske.
Den amerikanske model kalder han »plutokrati«, det er de riges herredømme, hvor man skal være velhavende for at stille op til valg, og hvor det kræver en formue at føre kampagne.
Den anden model, som er den europæiske, kalder han »populistisk«. Den er problematisk, fordi populisterne protesterer mod fundamentale svagheder ved globaliseringen uden at kunne tilbyde løsninger:
»Jeg må erkende, at jeg tog fejl, da jeg skrev bogen,« siger Milanovic:
»Jeg havde ikke regnet med, at Trump ville vinde valget. Vi har i Europa set populistiske partiers fremgang, men i USA troede jeg, at plutokratiet var stærkere. At folk for penge ville finansiere dyre kampagner og få folk til at stemme, som de ville have dem til. Jeg forventede, at man stadig kunne købe valg i USA.«
– Men Trump er også milliardær?
»Ja, men selvom han er milliardær og vælger milliardærer omkring sig, førte han en populistisk valgkamp og vandt. Europa og USA minder nu om hinanden. Brexit er ikke fuldbyrdet og Trump er ikke kommet til magten endnu, men jeg tror ikke, han vil være i stand til at levere det, han har lovet. Sejrene for populisterne afspejler utilfredshed i store dele af befolkningen, som truer demokratiske kerneværdier.«
– Det siges, at middelklassen bærer demokratiet, fordi middelklassen er optaget af helheden og ikke af særinteresser. Og at det, vi nu ser, er, at demokratiets institutioner bliver svækkede af populister, fordi middelklassen er blevet for lille?
»Udhulingen af middelklassen er en potentiel trussel mod det liberale demokrati. Når vi sammenligner situationen i 1980’erne med i dag, ser vi i alle rige lande, at en mindre del af befolkningen kan blive defineret som middelklassen. Åbenlyst er middelklassen stadig større i Skandinavien end i de andre lande, men selv i jeres lande er den blevet mindre. Det er et faktum.«
Milanovic understreger, at også den historie er mere kompliceret:
»Det er ikke kun en forfaldsfortælling. Nogle af dem, som var midten før, er steget i indkomst, mens andre har tabt. Men du har en større polarisering. Større adskillelse mellem de rige og de fattige og færre i midten.«
– Hvorfor er middelklassen bærende for demokratiet?
»Det er et argument, som går helt tilbage til 1950’erne. Den store middelklasse vil beskytte deres ejendom imod de fattige, og de vil sikre sig, at de rige ikke bliver for stærke. De forsvarer demokratiet, fordi er optaget af, at de rige ikke skal regere hen over hovederne på dem med deres penge, og at de fattige skal have det så godt, at der er stabilitet. Middelklassens svækkelse er en svækkelse af selve demokratiet,« forklarer Milanovic, inden han sukker.
Det er jo ikke ham, der har bragt elefanten ind i rummet. Han har lavet en graf, som kan være med til at forklare det mærkelige monstrøse, som fandt sted mellem os i 2016.
Touhami Bennour
En stat har faktisk en forfærdelig masse redskaber til at regulere kapitalen og dens bevægelser med.
Man kan til en vis grad bestemme den indenlandske rente, byttekursen (De og revaluering)til andres valutaer (hvis man ønsker at udveksle valuta), mængden af ud og indførsel af valuta o.s.v.
Desuden er der alle de indirekte redskaber, hvor man kan lave de samme bestemmelse over for forskellige varetyper og igen sætte dem i forhold til ønskerne om behandlingen af egen valuta o.s.v.
Mulighederne for at en suveræns stats bestemmelse over kapitalbevægelser er faktisk endog meget omfattende og absolutte.
Dine personlige besparelser af EUs marked, har jo så en taber et eller andet sted, ud fra den gamle tese at ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld.
I de tilfælde med gebyrer m.m. er taberen dig selv og dit samfund (eller en andens samfund) , der jo så mangler de 10-20% du påstår du sparer, i indtægter. De manglende indtægter skal andre i de pågældende lande så udrede på anden vis, eller mangle servicen i velfærden.
EU gavner intet, skaber intet, men flytter rundt på nogle indtægter og udgifter, men ikke til befolkningernes eller staternes fordel. Fordelen har firmaerne og det har hele tiden været meningen.
Kenskab til mennesker, samhandel med dem, sameksistens er ikke opfundet af EU, men har været i århundreder. Før var det bare til gavn for flere.
Jeg har intet imod Muhamed og jeg er sikker på at der i Koranen er lige så mange kloge ord og lige så meget vås, som i den kristne bibel.
Jeg har ikke advokeret for isolationisme eller enegang.
Vi er afhængige af hinanden i en mindre verden, men derfor også afhængige af at flere begynder at tænke sig fornuftigt om, hvordan kræfterne bruges bedst i et mål om at flest får det bedre.
Det må være tydeligt med den formuekoncentration vi har set de sidste 30 år, at den vej vi har valgt er helt i den gale retning.
Fleming S. Andersen
Jeg vil bare give en bemærkning, ellers jeg har forstået dig. Jeg spørger bare hvordan´Jens otto Krav kunne føre danskerne i den vej? men jeg erkender jeg ved ikke hvordan EU virker, jeg kender kun de oprindelige ideer for Eu. Men min bemærkning om min ideer angår det system du lever i "liberal demokrati". det angår hverken socialistisk eller fascistisk. Kun til liberal og som du har kun indflydelse gennem din afstemning. Jeg har fået det indryk at du mener "National stat er lige med din egne husholdning. Den fungere som du selv ønsker. Det kender jeg ikke desværre. Jeg tror du ville tjene millioner hvis du fortæller det til de mange selvstændige lande som Egypten og lignende. Så behøver vi ikke "Revolution" eller borgerkrig i Syrien.
Lille rettelse. Skal står Krag
Ingen har påstået at "vi alene" skal gøre alt. Det jeg siger er at vi skal gøre hvad gode socialister - rigtige socialister - altid har arbejdet for. Nemlig at vi forener os med de kræfter der vil løfte den historiske opgave der handler om lighed og frihed. Jeg siger heller ikke at grænser skal være åbne. Jeg siger at de selvfølgelig skal være åbne i unionen. Det er den naturlige konsekvens af at man slutter sig sammen om en opgave. Det du ønsker er isolasinisme og det vil sgu ikke føre noget somhelst progressivt med sig. Det store flertal af menneskeheden ønsker ændringer i retning af mere demokrati og lighed - der er mere perspektiv i at arbejde sammen om et sådan projekt - det andet er for mig reaktionært og vil ikke gøre endet end at styrke det yderste højre
Robert Ørsted-Jensen
Nu nærmer vi os bunden af brønden.
Jeg forstår at du erkender at åbne grænser kun vil være en fordel, hvis der foreligger et interessefællesskab, rent i sindet og uden brådne kar, der arbejder hen imod frihed og lighed.
Det er jeg enig i.
Jeg er også helt klar over, at EU især og Ef samt den oprindelige kul og stålunion bestemt ikke har dette sigte. Meget mere præcist tværtimod.
Jamen jamen, i god demokratisk ånd og samarbejde kan vi så forsøge at vende hele EUs formål, hvomoniseringensproces og opbygning om, tids nok, til at arbejde for frihed og lighed vil den tålmodige velmenende og uberørte sige.
Jeg siger det er der ikke tid og råd til, for så får i den højrepopulisme i er så bange for, for fuld skrue.
For befolkningerne har fundet ud af at de bliver snydt af EU og deres egne regeringer.
Systemet kan ikke eksistere uden tillid. EU er død og borte, tilbage er kun de skadelige efterladenskaber som neoliberalismen.
Forfra og om igen, men ordentlig demokratisk opbygget med borger og menneskerettigheder som mål, ikke vækst med laveste omkostninger uanset art som mål.
Touhami Bennour
Uden at kende en fandens masse til de lande du nævner, så er det soleklart at det er en fordel også for disse stater at have hånd i hanke med bevægelser af kapital, varer og mennesker over deres grænser.
Det er faktisk så eksistentiel viden for en stat at ahve denne viden, at div. forsøg på budgetlægning gennem en finanslov er dømt til fejlbedømmelse, hvis man ikke kender dem.
Prøv at spørg Klaus Hjort hvordan han kunne regne 43 milliarder forkert på tre sølle måneder.
Eller forestil dig om dit husholdningsbudget er holdbart hvis naboen flytter ind , eller konen løber væk med kassen.
Vist er statsfinanser svært, men ikke så svært.
Flemming S. Andersen
En regnfejl, det går. men problemet er penge. Man kan være sikker at man har penge når man har først brugte dem. Ellers man kan ikke være sikker at man har dem i morgen eller det tilhører sig selv over hoved. Det er sket for mig at forestille at meget at penge jeg har vil forsvinde i morgen, så jeg prøve at regne ud hvor meget bliver tilbage til mig. bare ikke det hele er væk. Den fornemmelse er konstant. Også når nogen ringer, jeg har den fornemmelse, måske jeg har glemt min tegnebog hos ham.
Touhami Bennour
En stat behøver ikke at have de bekymringer
Flemming S. Andersen
Det er måske rigtig fordi dødsstraf er afskaffet, det er ikke tilfældet mange andre steder. Bare roligt. Det er forskel mellem et (vestlig land) og derers indbygger. Det vidste jeg forlænge siden, mange Syrerne vidste det først nu i forbindelse med borgekrigen. Handlinger flugter ikke med erklæringerne. Var ikke dum at Kaddafi efterlod 300 milliarder dollars i Vesten. og de er væk! Den tidligerTunesiske president efterlod mange penge i sit hjem, mindre end han havde i Vesten. men det måtte gør let ond alligevel. I Egypten under Revolutionen måtte Fru presidenten aflevere noglen at et hus til de nye myndigheder, det drejer sig om flere hundrede millioner dollars, De sager foregår nu ikke kun i de arabiske lande. Ikke længesiden var de også i Østeuropa nogle steder. Med penge er der altid problemer. Herværk også er noget med at ødelægge værdier, og det sker tit også her. Globalisering er også et spørgesmål om penge, fordi der er positive ting i globalisering, Så nu kan danmark sælge svin ben og hoveder til Kina, det var ikke muligt før. Men man mener det gavner landmænd og er man ligeglad med. Men alt det har at gøre med "ejendom" og ikke "lovligfortjent penge". Men det er tiden endnu.
Jo både Kul og stål unionen, EF og EU havde og har til hensigt at opbygge et interessefællesskab for at undgør de nationale konflikter der udløste alle krige i perioden 1800 til 1945.
At øv, nej, ned ud ikke skulle bringe disse tilbage er at påstå at der aldrig var krig efter opløsningen af Jugoslavien. Hvis du gå tilbage i Balkans historie vil du se at Balkan har været i den situation hvergang rigsfællesskaber er blevet opløst der. En af de værste var 1870erne, den næste udløste første verdenskrig - og sådan kan vi blive ved.
læs også dagens artikel om brexit https://www.information.dk/udland/2017/01/brexit-gjort-xenofobi-legitim-...
EUs opløsning vel med sikkerhed genstarte de nationale krige på Balkan, vi vil også opleve at vi igen skal slås med baskerne og måske endog nordirland. Så har vi hele problemet med tysklands og Polens østgrænser. Hvad handler Ukraine og Rusland konfligten om?
Fremmedfrygt har alle dage været venstrefløjens akilleshæl - det er forskellen mellem national-socialisme og socialisme - der her igen spiller på bordet.
Robert Ørsted-Jensen
"Fremmedfrygt har alle dage været venstrefløjens akilleshæl - det er forskellen mellem national-socialisme og socialisme - der her igen spiller på bordet"
Nej menneskers svaghed, ikke bare nogle der kan siges at tilhøre en eller anden fløj, er at de ikke vil indse de farer der udspiller sig lige for deres øjne og ører, fordi deres ønsker og forestillinger overskygger deres evne til at modtage og godtage oplysninger.
EU er nu en ældre svækket sag på 65 år, der har haft alle muligheder for at indskrive og sikre borgernes rettigheder i sine traktater. Der har været spæde forsøg på det, men sandheden er at det aldrig er lykkes og at EUs virke har skadet samtlige borgeres rettigheder også de gennem FN konventioner ratificerede af medlemsstaterne.
Når en union igennem hele sit virke i 65 år, har undgået at varetage arbejderklassens og lønmodtagernes interesser, men tvært imod har forfægtet en fri bevægelig arbejdskraft der har undergravet de nationale bevægelsers muligheder, så skal man tage det for pålydende, ellers udsætter man sig selv for ønsketænkning.
Når den samme union igennem hele sit virke, hele tiden har tilrettelagt sit lovgivningsarbejde efter hvilke magtfulde lobbyes der ville investere mest i unionsprojektet, så skal man tage det for pålydende.
Når den samme unions traktater igennem tiden taler om vækst, beskyttelse af den investerede kapital o.s.v., så skal man tage det til indtægt for at det er formålet.
Når unionens arbejde igennem mange årtier nu, betyder tab af rettigheder for individdet og styrkelse af unionens overordnede magt, på samme måde som definitionen af fascismen betyder individdets underkastelse og betydningsløshed i forhold til staten, så skal man ikke negligere dette sammenfald.
Når man ser unionens virke betyder udhuling af borgere og staters indkomst og muligheder til gengæld for de i rækken af traktaters beskrevne tilgodesete erhvervsliv, og oveni kan konstatere årtiers pasivitet i forhold til skattetænkning over landegrænser indenfor og udenfor unionen, så skal man pinedød ikke prædike at unionen er en adgang til frihed og lighed.
Det er ganske enkelt plat umuligt.
Et lille citat om den første kul og stål unions formål.
Har man mere interesse ligger der gennem justitsministeriet en dansk kopi af den fra Aalborg, og jeg garanterer at formålet er billigt kul og stål, længe før fred nævnes som et ønske uden en eneste støttende foranstaltning.
" Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, EKSF, traktat, som blev indgået 18.4.1951 mellem Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Italien og de tre Beneluxlande, Belgien, Holland og Luxembourg.
Traktaten trådte i kraft 23.7.1952. Ved Kul- og Stålfællesskabet etableredes et overnationalt samarbejde med henblik på at skabe forudsætningerne for en rationel og stabil kul- og stålproduktion ved oprettelse af et fælles marked, men der lå heri også ønsket om at hindre fremtidige krige mellem Tyskland og Frankrig ved at løfte kul- og stålproduktionen op på et overnationalt plan. Kul- og Stålfællesskabet overnationale organer dannede grundlaget for etableringen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) i 1957."
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/EU/Det_Europ%C3%A6iske...
Robert Ørsted-Jensen
Eller den korte version:
Hvis en fugl siger som en and, smager som en and og svømmer som en and, så er det nok en and.
Hvis en union begrenser friheden og ligheden, fjerner regulering af kapitalen,.....forsæt selv
Det er et falsum Flemming problemet er snarere at enhver demokratisering af EU vil kræve at man afgive suverenitet til samme ellers er det umuligt.
Hvis der er et ståmand i alt dette så er det idealiseringen af per i Danmarkk før 1972 og fantasien om at man ken vende tilbage til dette. Modellen brød sammen og det var ikke EF/EUs skyld.
hvad danexit betyder er der derimod inngen tvivl om - all magt til det nationalistiske højre
https://www.information.dk/debat/2017/01/enhedslisten-faret-vild-europap...
Historien kort ifølge Britannica - en væsentligt bedre kilde Flemming
ORIGINS
The EU represents one in a series of efforts to integrate Europe since World War II. At the end of the war, several western European countries sought closer economic, social, and political ties to achieve economic growth and military security and to promote a lasting reconciliation between France and Germany. To this end, in 1951 the leaders of six countries—Belgium, France, Italy, Luxembourg, the Netherlands, and West Germany—signed the Treaty of Paris, thereby, when it took effect in 1952, founding the European Coal and Steel Community (ECSC). (The United Kingdom had been invited to join the ECSC and in 1955 sent a representative to observe discussions about its ongoing development,
her er så Wikis version og den er rent faktisk mere fyldig
Preliminary (1945–57)[edit]
Robert Schuman proposing the Coal and Steel Community on 9 May 1950.
After World War II, European integration was seen as an antidote to the extreme nationalism which had devastated the continent.[25] The 1948 Hague Congress was a pivotal moment in European federal history, as it led to the creation of the European Movement International and of the College of Europe, where Europe's future leaders would live and study together.[26] 1952 saw the creation of the European Coal and Steel Community, which was declared to be "a first step in the federation of Europe."[27] The supporters of the Community included Alcide De Gasperi, Jean Monnet, Robert Schuman, and Paul-Henri Spaak.[28]
Det var altid bekymringen for en genopblussen af nationalisme og nationalistisk krig der lå bag initiativet
Det er ikke for ingenting at "The EU was awarded the Nobel Prize for Peace in 2012, in recognition of the organization’s efforts to promote peace and democracy in Europe." Der er meget gode grunde til det
Det er her vi alle er på vej hen -
https://www.information.dk/udland/2017/01/brexit-gjort-xenofobi-legitim-...
Vi burtde istedet solidarisere os og forlange at ingen bliver tabere på kapitales og arbejdskraftens frie bevægelighed. Det kan lade sig gøre i de enkelste lande via udligning, så kan det også lade sig gøre i EU
Robert Ørsted-Jensen
Der er næppe bedre kilde end den originale oversættelse, som jeg henviser til og anviser hvor du kan finde.
EU har intet med demokrati at gøre og er i mine øjne sidste holdeplads før fascismen, de der ikke når at hoppe af bliver spist.
Vi når ikke længere før villigheden til at åbne øjnene for fakta bliver større.
EUs manglende demokrti skyldes at demokrati kræver suveranitetsafgivelse - du vil ikke selv ha et EU demokrati!
Din holdning er defatistisk Flemming - de andre er for stærke, vi kan ikke vinde, vi skal derfor gemme os beg hegn og mure og genopfinde en tabt fortid, vi skal sætte uret i stå
...sidder lige og læser Lenins "Imperialismen som kapitalismens højeste stade." Tydeligt er det at nu hvor det maste af kloden er underlagt den multinationale kapitalismes truster, karteller og monopoler, så begyder disse at rette blikket indad i moderlandenes økonomier, og underklassen her, kan fremover forvente den samme behandling som indtil nu har været vilkår i ulandene, Hvilket Robert Ørsted-Jensen hylder som den højeste form for solidaritet,
Lenin siger om det synspunkt: ... Og en dag vil vi vågne op og gnide øjnene: omkring os ser vi lutter truster, foran os står nødvendigheden af at afløse privatmonopolerne med statsmonopoler.
Faktisk er Robert Ørsted-Jensens synspunkt at ligne med det synspunkt at en folkehær skal lade sig afvæbne ned til lommeknive hvis det er de svagest bevæbnedes tilgængelige våben. Halløj hvor det går.
Sider