Læsetid: 3 min.

Det hyperfaktuelle samfund

Måske skal vi til at vænne os til igen at kæmpe om sandheder frem for kendsgerninger
Måske skal vi til at vænne os til igen at kæmpe om sandheder frem for kendsgerninger
3. december 2016

Den amerikanske nyhedsstation CNN kom for nylig i uføre, da den i et politisk debatprogram diskuterede et spørgsmål, som var blevet stillet af grundlæggeren af den såkaldte Alt-Right bevægelse, Richard Spencer.

Spencer havde udtalt, at man godt kunne komme i tvivl om, hvorvidt jøder overhovedet er mennesker.

Værten på CNN-programmet tog kraftigt afstand både fra udtalelsen og bevægelsen, men mens det skete, stod en bjælke fast tværs over skærmen: »Alt-Right Founder Questions If Jews Are People«.

Værten på The Daily Show, Trevor Noah, var blandt dem, der bebrejdede CNN, at de således behandlede en så vanvittig ytring, som om den var en omstridt kendsgerning: »Er det nu et spørgsmål? Er det nu åbent for debat, om jøder er mennesker?«

For Noah viste eksemplet et aspekt ved det, man har kaldt det ’postfaktuelle samfund’, hvor grænsen mellem meninger og kendsgerninger er blevet udvisket, og det ene kan være lige så godt som det andet: »Enhver mening bliver fremstillet som en kendsgerning,« som Noah formulerede det.

Kendsgerninger og sandhed

Men måske er problemet med CNN’s indslag ikke, at det havde for lidt respekt for kendsgerninger, men nærmest tværtimod for meget!

Det er jo en kendsgerning, at Spencer sagde, hvad han sagde, og CNN forsøgte i første omgang bare nøgternt at rapportere om det. Enhver mening bliver fremstillet som en kendsgerning, fordi enhver mening er en kendsgerning.

Det er en kendsgerning, at Richard Spencer har sået tvivl om jøders menneskelighed, ligesom det er en kendsgerning, at en meget stor mængde danskere bliver ved med at mene, at islam er uforenlig med demokrati, uanset hvad muslimer gør for at forsikre dem om det modsatte.

Problemet med CNN’s indslag var ikke, at det var faktuelt forkert, men at det blev fanget i en modsætning mellem neutral nyhedsformidling af kendsgerninger og et fundamentalt spørgsmål om værdier.

For at afklare dette forhold kan det være nyttigt at skelne mellem kendsgerninger og sandheder. En kendsgerning er et bestående sagforhold, som Wittgenstein formulerede det, dvs. noget, der kan beskrives og verificeres inden for en relevant ramme, om den så er journalistisk, naturvidenskabelig eller sociologisk.

En sandhed har derimod en form for metafysisk status. Den er etableret gennem en religiøs eller filosofisk eller politisk kamp og fastlagt som grundlag for et verdenssyn som f.eks. det liberale.

Det, Spencers udsagn om jøder satte spørgsmålstegn ved, var netop den berømte formulering fra Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, hvor det bl.a. hedder, at »vi anser disse sandheder for at være selvindlysende: at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres skaber er udstyret med visse umistelige rettigheder«.

CNN’s brøde kunne nu siges at bestå i, at den behandlede en strid om sandheder i kendsgerningens form. Spencers udsagn der på bjælken lignede en uenighed om noget faktuelt, som hvis der havde stået, at Jill Stein havde sået tvivl om stemmeoptællingen i Wisconsin.

Situationen blev pinlig, fordi det pludselig blev klart, at en nyhedsstation som CNN ikke kan være neutral over for en betvivlelse af det, den opfatter som sandheder. Og dermed blev det også bragt frem i lyset, at den upartiske, neutrale nyhedsformidling aldrig helt kan frasige sig at betragte visse sandheder som selvindlysende.

For mange kendsgerninger

Måske er den virkelige succes for den nationalistiske højrefløj, at den har udfordret visse uudtalte sandheder, som det liberale samfund har anset for ’selvindlysende’, men ikke har været vant til at skulle forsvare. Hvis man behandler antisemitisme som en legitim diskurs, der stiller visse faktuelle spørgsmål, ender man i absurde situationer som CNN’s.

Dette har også betydning for den megen snak om det ’postfaktuelle’. Hvad nu hvis problemet ikke er, at der er for få kendsgerninger, men snarere at der er for mange, eller rettere sagt at vi har mistet evnen til at skelne mellem kendsgerninger og sandheder?

Når den franske sociolog Jean Baudrillard talte om det hyperreelle, hvor forskellen mellem virtualitet og realitet er ophævet, kan vi i dag måske snarere tale om det hyperfaktuelle: Hvordan det ’i virkeligheden forholder sig’, er blevet et spørgsmål om, hvem der definerer, hvilke kendsgerninger, der skal bringes frem.

Højrepopulisterne har lært at fremstille deres kamp imod sandheder i kendsgerningens form, men det er denne madding, vi ikke må tage.

Man bekæmper ikke antisemitisme ved at undersøge, hvor mange jøder, der rent faktisk arbejder i pengebranchen; lave meningsmålinger om jøders forhold til forfatningen; endsige ved at tjekke deres DNA. Den eneste måde at bekæmpe den på er ved at genopfinde den politiske sandhed.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Dan Jensen
Kurt Nielsen og Dan Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu