Interview
Læsetid: 5 min.

Johanne Eagle Road tog til USA for at forsvare indianernes land

»Som jeg ser det, er Standing Rock ved at udvikle sig til en verdensomspændende miljøbevægelse, hvor man prøver at vække verden til at forstå, at den her måde at styre et land og undertrykke folk på er himmelråbende forkert«
Aktivister har netop krydset Missouri-floden. Kort forinden forsøgte politiet at trænge dem væk ved at skyde med plastkugler og gas. Der har været aktivister ved Standing Rock siden 1. april 2016.

Aktivister har netop krydset Missouri-floden. Kort forinden forsøgte politiet at trænge dem væk ved at skyde med plastkugler og gas. Der har været aktivister ved Standing Rock siden 1. april 2016.

Natasha Dangond/Polfoto

Moderne Tider
3. december 2016

Siden april har konstruktionen af en rørledning i North Dakota været mødt med voldsomme protester fra både miljø- og venstrefløjsaktivister og indianere, der er bosat i området.

Rørledningen kan nemlig risikere at lække, og gør den det, vil den forurene miljøet, drikkevandet og ikke mindst indianerreservatet Standing Rock, hvoraf en del anses for hellig. Her er nemlig en stor begravelsesplads.

Fra den 9. til den 17. november 2016 deltog danske Johanne Eagle Road i protesterne.

Information har talt med hende om, hvordan de udfoldede sig, og hvorfor hun tog af sted.

Johanne Eagle Road hjemme i Danmark.

Privatfoto

Hvorfor tog du til Standing Rock?

»Dels fordi jeg altid har været meget engageret i oprindelige folks kultur, og dels fordi det er mit hjertebarn at beskytte jorden og naturen. Og så fordi jeg har familie derovre. Tre af mine børns far er indianer og bor i netop dette område i Dakota. Jeg har længe gerne ville af sted, og hver gang jeg har set noget om det på nettet eller i nyhederne, har jeg følt, at jeg ikke kunne sidde her og kigge på uden at gøre noget.«

Handler protesterne ved Standing Rock om miljø eller om indianernes rettigheder?

»Det er ikke kun en sag for indianerne. Men indianerne har den her filosof om, at vi lever for de næste syv generationer. Vi ejer ikke jorden, vi har lånt den af vores børnebørn, og vi er her for at passe på den. Lige nu samler hele verden sig om Standing Rock til en global protest imod både den måde, vi behandler miljøet og de oprindelige folk på. Samtidig er det et opgør med de store verdensomspændende firmaer, der får lov til at underkende andres rettigheder, bare fordi de har penge til at købe sig en magten.«

Hvad oplevede du i den uge, hvor du var i lejren?

»Jeg oplevede både meget barske og meget smukke ting. Indianerne er eminente til at skabe fællesskaber, og de har bygget den her fredfyldte lejr op, som nu består af 3500 mennesker. Når du kommer ind i lejren, bliver du mødt af store skilte, hvor der står: ’You are now entering ceremonial space.’ Og ’No drugs’,’No aggression’ og ’We are peaceful water protectors’. Det er en smuk og ikke-aggressiv kamp, hvor folket rejser sig med værdighed uden vold. De aktivister, der vælger at gå forrest i demonstrationerne, bliver trænet til at gå med hænderne hævet op over hovedet i bøn og med hjertet forrest. Jeg var ikke selv ude til konfrontationer, men hørte historier fra dem, der kom tilbage. Blandt andet fra en, hvis barnebarn blev skudt ned af hesten med gummikugler, og hvis hest blev dræbt. Både jeg og andre aktivister var målløse over brutaliteten. Forestil jer, at man kommer fredfyldt gående, og bliver angrebet med tåregas, gummikugler og chokgranater ud af det blå.«

Hvad håber du, der kommer ud af protesterne?

»Som jeg ser det, er Standing Rock ved at udvikle sig til en verdensomspændende miljøbevægelse, hvor man prøver at få verden til at forstå, at den her måde at styre et land og undertrykke folk på, er himmelråbende forkert. At det er helt galt, at en olieledning skal køre ind igennem Missourifloden, som er vandforsyning til 18 millioner mennesker. Vi ved, at det ikke et spørgsmål om ’hvis’, men om ’hvornår,’ der går hul på ledningen. Alle de her pipelines går i stykker på et tidspunkt. Ovenikøbet kører man det gennem et område, som indianerne har rettighederne til. Og når de siger ’Nej tak,’ kalder man militæret ind og opfører sig, som om indianerne er terrorister.«

Fakta om Standing Rock-protesterne

Protesterne har været i gang siden 1. April 2016, hvor en indiansk familie slog lejr i protest mod den kommende rørledning.

Indianerreservatet tilhører en stamme Sioux-indianere med omkring 10.000 medlemmer.

Der har været relativ lille mediedækning af protesterne, der dog har fået stor opmærksomhed på sociale medier med hashtags som #nodapl og #istandwithstandingrock. Desuden er meget af den information, der spredes om protesterne, produceret af borgerjournalister.

På et tidspunkt havde 1,4 millioner Facebook-brugere ’tjekket sig ind’ ved Standing Rock for at vise solidaritet.

Politiet er blevet kritiseret for hård fremfærd mod aktivisterne, blandt andet på grund af vandkanoner, plastkugler, gas og peberspray. Flere af aktivisterne har dog også anvendt voldsomme metoder såsom ildspåsættelse og stenkast.

Kilder: BBC, The Intercept og Independent

Hvad lavede du i lejren?

»Jeg var oppe og tale på ’sacred fire,’ som er et samlingspunkt i lejren, og var også med til at afholde ceremonier og synge indianske sange, som jeg kender fra de år, jeg har boet blandt indianerne i landet. Og så hjalp jeg til i hospitalsteltet, hvor folk, der er kommet til skade, får hjælp.«

Hvad kan vi lære af den indianske kultur?

»At vi ikke ejer jorden, men at alt er forbundet i et stort kredsløb, og at det vi gør mod jorden, gør vi mod os selv.«

Hvorfor engagere sig i en kamp så langt væk, når man kommer fra Skanderborg?

»Fordi den her verden er alles verden. Vi skal alle have rent drikkevand. Vi bliver nødt til at rejse os, når vores jord og medmennesker bliver krænket. Jeg kan ikke gøre alt, men hvis alle gør noget, gør det en forskel. Det er jo mange, mange tusind mennesker, der er ved at vågne nu. Standing Rock er et globalt ’wake up call’.«

Hvad er historien omkring dit efternavn?

»Jeg fik det, fordi jeg som ung boede blandt indianerne og giftede mig med en indiansk mand, Cy Eagle Road og fik tre børn med ham. Vi er ikke sammen i dag, men jeg bruger det stadig som kunstnernavn.«

Betragter du dig selv som indianer?

»I mine unge dage følte jeg, at jeg havde en indianer indeni. Men efterhånden som jeg er vokset op, har jeg også fået en særlig tilknytning til vores nordiske spiritualitet. I dag opfatter jeg mig selv som naturbarn.«

Hvad giver dig håb?

»Når børn går ind i deres hjertekammer i bøn. Og når de gamle rejser sig og taler om det, som virkelig har værdi og om bæredygtighed. Det er en særlig indiansk forståelse, at vi både skal huske vores fremtid, som er børnene – og hvor vi kommer fra.«

Hvad har du i din lomme?

»Mine bilnøgler og en lykkesten. Det er en helt almindelig sten, jeg krammer på, hvis jeg skal have jordforbindelse.«

Hvilken sang burde alle høre?

»’Gentle Warrior’ med sangerinden Sharon Birch. Den beskriver, hvordan man med kærlighed og værdighed kan rejse sig og være en kriger uden at være voldelig.«

Hvis du skulle have levet i en anden tid, hvilken skulle det så have været?

»Jeg elsker bronzealderen, hvor man levede som soldyrkere og mere i pagt med naturen. Men når det er sagt, er det en sindssygt spændende tid, vi lever i lige nu, fordi vi er i færd med at gøre op med et værdisystem, som ikke holder længere.«

Se hvordan nogle af protesterne udfolder sig i videoen herunder

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er et helt lag af menneskeheden, som behøves skrællet bort, for at en ny bæredygtig civilisation kan se dagens lys. Hele den kyniske generation

Lad os håbe, at den forestående klimakatastrofe vil sortere dem fra.

/O