Læsetid: 9 min.

Den Korte Avis er en mur, som både højre- og venstrefløjen kan spille bold op ad

Det startede med en sort mand i Taastrup, der talte i telefon. En uge senere kommenterede statsministeren sagen. Debatten om Den Korte Avis har genopført 00’ernes værdikrig om indvandrerkritik over for humanisme. Spørgsmålet er, om Danmark er mere splittet, end vi troede? Eller om det blot er gamle værdisoldater, som kæmper videre, selv om krigen for længst er slut?
Ægteparret Ralf Piittekow og Karen Jespersen driver fra villaen i Dragør deres blogmedie Den Korte Avis. De ser sig selv som en enlig undtagelse i et stort, venstreorienteret politisk korrekt mediehav.

Ægteparret Ralf Piittekow og Karen Jespersen driver fra villaen i Dragør deres blogmedie Den Korte Avis. De ser sig selv som en enlig undtagelse i et stort, venstreorienteret politisk korrekt mediehav.

Peter Hove Olesen

17. december 2016

Det hele startede, da en kvinde fra Taastrup var på vej til tandlægen og så en kulsort mand tale i mobiltelefon. Det studsede hun over. Og da hun en time senere trådte ud på gaden igen, talte han stadigvæk i telefon – på samme sted og på et fremmed sprog – og så blev hun for alvor utryg.

»Var det måske bare skuespil?« skrev hun i en klumme, som blev bragt på det højreorienterede netmedie Den Korte Avis, der drives af ægteparret Ralf Pittelkow og Karen Jespersen.

Eller… »[måske] fortalte han sin usynlige landsmand, at i Danmark kan man leve livet uden bekymringer for fremtiden, fordi danskerne betaler ham penge for at stå ved siden af banken og snakke i timevis på mobiltelefonen?[…] Måske pralede han af, at danske piger på gaderne er frække og tit udfordrende klædt?«

Eller måske brugte han den lange samtale på at »invitere alle sine venner fra Afrika til at komme herop …?«

Teksten skabte en viral kædereaktion på de sociale medier: en regulær shitstorm som endte med, at 30 virksomheder boykottede Den Korte Avis, venstrefløjen talte om at fjerne mediestøtten, og Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pernille Vermund (NB) talte om et angreb på ytringsfriheden. Til sidst måtte statsminister Lars Løkke Rasmussen gå ind i sagen.

Men hvorfor? Hvorfor blev en lille klumme om en sort mand i Taastrup til en sag for rigets øverste chef?

Spørgsmålet er, om affæren blotlægger en splittelse i befolkningen, som stikker dybere, end vi troede. Eller om den blot er et historisk spøgelse fra 00’ernes værdikrig.

Ikke journalistik

Den Korte Avis blev født i 2012 hos ægteparret Ralf Pittelkow og Karen Jespersen i Dragør med én særlig mission: at sætte kritisk fokus på indvandring og det multikulturelle samfund. Det gør den med historier som: »En 47-årig mand sludrede med en mellemøstlig mand på en S-togstation – det skulle han komme til at fortryde bitterligt« (29. november 2016). Og: »Han troede, at han havde fået sig en billig taxatur – men tre mellemøstligt udseende mænd forvandlede turen til et sandt mareridt« (13. december 2016).

»Det er en form for pamfletjournalistik. Det går til biddet, bruger alle midler og ikke respekterer de gældende etiske regler i journalistik,« siger journalist Lasse Jensen, som i 13 år var vært på radioprogrammet Mennesker og Medier på P1. »Og det er tilladt. Det er ikke ulovligt, og det har altid eksisteret. Resten er ren underholdning, der skal lokke folk til,« siger han med henvisning til de mange videoer af sjove dyr, som også findes på denkorteavis.dk.

I 2016 fik netmediet ca. 147.000 kr. i offentlig mediestøtte, selv om det ikke er tilmeldt Pressenævnet – man kan altså ikke klage, hvis Den Korte Avis videregiver forkerte oplysninger eller undlader at høre den anklagede part i en artikel. Det har givet kritik fra Journalistforbundet, og formand Lars Werge har direkte sagt om Den Korte Avis: »Det er ikke journalistik.«

#StopFundingHateDk

Ugens shitstorm startede, da sceendumps og forargede kommentarer begyndte at sprede sig på Facebook og Twitter – flere kaldte indlægget racistisk. Senere opdagede en mand fra Valby, at Nordea havde bannerannoncer på Den Korte Avis, så han spurgte på bankens Facebookvæg, om de også støttede »andre racistiske hjemmesider«.

Nordea svarede, at det var et mediebureau, der ordnede deres annoncer, og nu ville de gøre det klart, at Den Korte Avis’ »journalistiske profil« ikke passede til dem, som marketingschef Kim Grue formulerede det i Jyllands-Posten. Og så rullede snebolden.

Under hastaget #StopFundingHateDk tog folk fat i de virksomheder, der annoncerede på Den Korte Avis: Ville de virkelig støtte det møg? Information fik også flere henvendelser.

Kampagnen var inspireret af Storbritannien, hvor bevægesen #StopFundingHate længe har presset virksomheder til at fjerne reklamer fra landets to store tabloidaviser Daily Mail og The Sun (i sidste måned lovede Lego at holde op med at annoncere i Daily Mail).

Den danske kampage fik ekstra ilt, da P3’s morgenvært, Anders Stegger, i en bisætning opfordrede lytterne til at »gå ind og kontakte de respektive firmaer på deres Facebookside«.

JustEat trak sig. Det samme gjorde Telia, TUI, YouSee, IKEA – i alt 30 virksomheder boykotter nu DKA.

Det fik politikerne til tasterne: Kristian Thullesen Dahl (DF) »troede det var løgn«, da han hørte om annonceflugten og opfordrede alle til at »stå sammen imod de virksomheder, der forsøger at indskrænke ytringsfriheden!« Han lovede, at DF ville indrykke »juleannoncer« hos DKA. Søren Krarup skrev et vredt indlæg i Berlingske, og formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, lovede at boykotte Politiken (hvad de så end havde gjort).

 

Troede det var løgn, da jeg første gang hørte om virksomheders boykot af Den Korte Avis. En avis der retter et helt nø...

Posted by Kristian Thulesen Dahl on Sunday, December 11, 2016

 

Hvis jeg havde opdaget, at mit firma gennem en annoncepakke reklamerede i Politiken, så havde jeg naturligvis stoppet...

Posted by Pernille Vermund on Friday, December 9, 2016

Fra den modsatte politisk side kaldte SF’s Jacob Mark Den Korte Avis fordummende og racistisk, og  Radikale Venstres leder, Morten Østergaard, spekulerede i, om man kunne tage mediestøtten fra den.

 

Det er en skændsel, at Den Korte Avis kan få støttekroner. Det er en avis, der bringer fordomsfulde og fordummende indlæ...

Posted by Jacob Mark on Friday, December 9, 2016

Landets mediechefer debatterede sagen, og til sidst forholdt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig også til debatten under Folketingets spørgetime:

»Jeg læser Den Korte Avis,« udtalte han. »Jeg læser også nogle længere aviser. Jeg læser bredt rundt. Jeg bladrer også i Arbejderen nogle gange. Det er en styrke ved det danske medielandskab, at det er præget af noget variation.«

Rejsen imod højre

Det er to markante politiske profiler, der står bag Den Korte Avis: Chefredaktør Ralf Pittelkow har været på en lang politisk rejse mod højre siden de glade 70’erne, hvor han var venstresocialist og universitetsmarxist på litteraturvidenskab (og skrev apologetisk om Rote Armée Fraktion).

Først blev han SF’er, så rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen i starthalvfemserne, og kom så videre til Jyllands-Posten og TV 2, hvor han var politisk kommentator fra 1994 til 2011. Og nu er han altså landet på den yderste højrefløj.

Pittelkow har fnysende kaldt affæren om annoncekronerne en »hetz« fra en alliance af  »venstreekstreme« medier, der ikke tør skrive ærligt om indvandring, og virksomheder, »som holdningsmæssigt ligger tæt på de politisk korrekte venstreorienterede miljøer«.

Hans ægtefælle, Karen Espersen, har været på en lignede rejse: fra Venstresocialisterne og rødstrømperne i 70’erne til et job som journalist på Information og TV-Avisen og videre til Socialdemokratiet, hvor hun sad i Folketinget fra 1990 til 2004, inden hun i 2007 meldte sig ind i Venstre. I mange år var hun socialminister.

I 2000 lavede Karen Jespersen skandale i Socialdemokratiet, da hun som indenrigsminister forslog at sende kriminelle asylsøgere ud på isolerede centre – måske endda en ø. Hun blev kaldt ’Ø-Karen’ og marginaliseret på partiets højrefløj.

I dag har partiet for længst nærmest sig hendes holdninger, Socialdemokraterne taler ikke længere om Dansk Folkeparti som ikkestuerene, men inviterer dem til samarbejde, og det seneste år har Socialdemokraterne stemt for flere udlændingestramninger end Venstre.

Peter Hove Olesen

»Pittelkow og Jespersen har jo langt hen ad vejen vundet,« siger politisk kommentator på Weekendavisen, Hans Mortensen. »Men de har svært ved at vænne sig til, at de har vundet. Det er en noget frisk påstand, at mainstreammedier ikke skriver om indvandring, og at de tier om islamisme. Men det er en god front af have.«

Den sidste uges debat har genafspillet 00’ernes aggressive værdikrig. Dengang socialdemokrater talte om ikke at være »stuerene«, og kunstnere lavede plakater med Foreigners please don’t leave us alone with the Danes. Dengang højrefløjen tordende om fejlslagen integrationen og naive politikere, som lukkede øjnene for problemerne.

»Debatten aktiverer en masse kræfter, som straks går i en front,« siger Hans Mortensen. »Vi er kommet videre, men der er stadig nogle meget højrøstede mennesker på begge sider, som definerer debatten. Begge fløje får jo noget ud af hinanden.«

Politisk korrekt ekstremisme

Andre ser ugens debat som et nybrud: Det kan godt være, at der er borgfred på Christiansborg, men befolkningen er splittet – og de sociale medier forstærker splittelsen, mener lektor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet David Budtz Pedersen:

»Det her sygeliggør en polarisering, som har ligget der hele tiden,« siger han. »I den uformidlede og rå politiske proces, ser vi en stærkere polarisering, hvor det at være ekstrem er en effektiv strategi til at skaffe sig følgere. Hvor de traditionelle medier holdt hinanden og politikerne op imod en redaktionel målestok – man havde kildekritik og afprøvede påstande – så er de nye nyhedssider mere holdningsbaserede. De slår sig op som meningsfællesskaber.«

Det er ikke tilfældigt, at det er en holdningsbåret netavis, der bliver genstand for en ophedet debat på de sociale medier, mener han. Det er en konsekvens af meningsbobler og ekkokamre: Den politiske debat bliver en stammekrig. Samme pointe er blevet fremført i Storbritannien efter Brexit-kampagnen og i USA efter valgkampen: De politiske lejre bliver ikke præsenteret for hinandens argumenter, de ser kun dæmoniseringen af den anden.

Eftersom Den Korte Avis har en klar politisk profil, er mediet blevet et symbol i værdidebatten – en mur, som både højre- og venstrefløjen kan spille bold op ad, mener politisk kommentator Erik Meier Carlsen.

Ved at opfodre til boykot kan venstrefløjen »tilbyde sine tilhængere moralsk overherredømme,« som han formulerer det. Omvendt kan højrefløjen fremstille sig selv som den lille mands stemme, der »kæmper for almindelig sund fornuft mod politisk korrekt ekstremisme«, som Jespersen og Pittelkow skrev 14. december i år.

Indlægget om den sorte mand i Tåstrup med mobiltelefonen er nu fjernet fra Den Korte Avis – til gengæld har mediet dækket debatten om debatten tæt med artikler som:

»Venstreorienteret DR-chef, der burde være én stor undskyldning, puster sig op over Den Korte Avis på tv.«

Og:

»Stort set alle medier i Danmark ligger til den venstreorienterede, politisk korrekte side – det bliver demonstreret i øjeblikket.«

Og:

»Den Korte Avis kæmper for almindelig sund fornuft mod politisk korrekt ekstremisme – det står vi sammen med mange danskere om.«

Ralf Pittelkow har ikke besvaret Informations henvendelse om et interview

Sagt i ugen om Den Korte Avis

Det er et fuldstændig uhørt angreb på ytringsfriheden og demokratiet i Danmark. De vinkler, artikler og synspunkter, som optræder i Den Korte Avis, repræsenterer en meget bred del af den danske befolkning.

–Ralf Pittelkow, chefredaktør Den Korte Avis, til Berlingske

Det har ikke som sådan noget at gøre med et angreb på ytringsfriheden. Der er ingen, der har krav på annoncekroner.

–Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, til Berlingske

Det er helt naturligt, at annoncørerne ikke vil være i et miljø, som underløber deres kommercielle budskab. Prøv at bladre det gamle kommunistblad Land og Folk igennem og se, hvor mange store virksomheder, der ville annoncere der.

–Michael Bruun Andersen, medieforsker på RUC, til Jyllands-Posten

Det handler ikke om, at DKA er god eller dårlig, eller om, hvorvidt jeg er enig eller uenig i budskabet i indlæggene. Det er tydeligt, at man hylder et ensidigt billede af en virkelighed, og det er ikke journalistik.

–Lars Werge, Journalistforbundets formand, til Berlingske

Jeg bryder mig ikke om vrede kampagner på de sociale medier med det formål at at få ytringer, man ikke bryder sig om, fjernet.

–Simon Andersen, nyhedschef Radio24syv, på Facebook

De (Den Korte Avis, red.) har blandt andet spekuleret i, om det var indvandrere, der stod bag de brostenskast, der var mod biler på motorvejen. De har ingen kilder på det. De gætter sig til ting og spreder had.

–Abdel Aziz Mahmoud, debattør og journalist, til DR

Vi annoncerer alle mulige steder – ikke kun hos dem, vi er enige med – og vi kommer ikke til at sidde og give karakterer eller lave særregler for små sites rundt omkring […] Hvis man har læst Den Korte Avis, kunne man da have godt af at prøve Information gratis i en måned og få noget faktabaseret journalistik.

–Stine Carsten Kendal, direktør på Information, til Journalisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fakebooks velsignelser.
De politiske lejre bliver ikke præsenteret for hinandens argumenter, de deltager kun dæmoniseringen af den anden – shitstorme starter ud af (næsten) ingen ting, ligesom lommeuld og ophidser gemytterne i alle lejre som efterfølgende boykotter hinanden – og ibrahimnitterne har igen sejret …

Ernst Enevoldsen, Lars Riber og Jesper Nielsen anbefalede denne kommentar
Emil Eiberg-Jensen

Det er vel startet med at Pittelkow og Jespersen, før de begyndte at skrive Den Korte Avis,
har undret sig over at de traditionelle aviser ikke har beskrevet de problemer og den kriminalitet som folk af ikke dansk herkomst er årsag til.

De 2 erfarne politikere har vel så tænkt, at det i det lange løb kan give befolkningen store problemer hvis de ikke får belyst alle aspekter af Danmarks indvandrings og asyl politik.

Og det er jo mediernes opgave at sørge for at befolkningen er så godt opdateret om virkningerne af Folketingets love, at demokratiet fungerer som den bedst tænkelige styreform.

Uden medier og aviser der loyalt beskriver lovgivningernes virkninger på gadeplan og i institutioner, er der ingen der ved hvordan Folketingets love virker.

Og vælgerne vil ikke vide om de stemmer de rette politiske partier og kandidater ind i Folketinget.

Den Socialdemokratiske avis Aktuelt blev også udsultet af erhvervslivets store annoncører, - og måtte lukke i 2001.
- Netop som problemerne i ghettoerne begyndte at materialisere sig i de tidligere store socialdemokratiske kommuner.

Uden en avis som turde beskrive indvandrings og asyl problemerne på et højt samfundsfagligt niveau, fik problemerne lov til at vokse sig store i mediernes stilhed.

Hvilket indtil i dag har været til stor fordel for Dansk Folkepartis politikere.

Spørgsmålet er om ikke en Socialdemokratisk avis,
kunne have overlevet ved at have ført samme realistisk beskrivende dogme journalistik, som Den Korte Avis praktiserer,
og dermed kunne have sørget for, at Socialdemokraterne havde fået indvalgt politikere der kunne italesætte problemerne i et sobert sprog baseret på fakta, og dermed have afværget Dansk Folkeparti og Venstres store fremgang?

De virksomheder der har boykottet Aktuelt op til 2001 (hvilket let vil kunne undersøges), og nu Den Korte Avis, er skyld i Danmarks højredrejning.

Og denne højredrejning har disse boykot virksomheders også betalt med milliard indtægter fra de ca. 50 procent af de danske vælgere der stemmer til venstre for midten i dansk politik.

Så Ralf Pittelkow har ret i at de annonce boykottende virksomheder underløber ytringsfriheden, og dermed demokratiet.

Løsningen er at give mediestøtte til de politiske partier efter deres antal stemmer.
De politiske partier kan så selv kanalisere deres støtte videre til de medier de mener bedst belyser deres politiske intentioner.

Se Den Korte Avis historie nævnt i indledningen af denne artikel og bedøm om Nordea kan afgøre om det er en vigtig historie:
En 47-årig mand sludrede med en mellemøstlig mand på en S-togstation – det skulle han komme til at fortryde bitterligt:
http://denkorteavis.dk/2016/en-47-arig-mand-sludrede-med-en-mellemostlig...

Se Den Korte Avis historie nævnt i indledningen af denne artikel og bedøm om Nordea kan afgøre om det er en vigtig historie:
Han troede, at han havde fået sig en billig taxatur – men tre mellemøstligt udseende mænd forvandlede turen til et sandt mareridt
http://denkorteavis.dk/2016/han-troede-at-han-havde-faet-sig-en-billig-t...

Se det boykottede og lukkede Aktuelt:
https://da.wikipedia.org/wiki/Aktuelt

Lars Riber , Jesper Nielsen, Hans Aagaard og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Emil Eiberg-Jensen, den danske presse har brugt 90% af sit omfang til årene 1992-2015 at skrive om problemer med indvandrerne dag ud og dag ind - uden på noget tidspunkt at gøre det klart, hvori disse problemer reelt bestod. Det var altid noget med: de gør ikke som os.
I den tid er det lykkedes politikere at vende kåben, så den borgerorienterede demokratiske optagethed i stedet er blevet en grådig anglen efter penge og opmærksomhed fra erhvervslivet.
Det har vi aldrig rigtig fået diskuteret, men nu er det altså ved at få vores samfund til at segne, at politikerne konsekvent brænger samfundet i den stik modsatte retning af det, som borgernes flertal sådan set troede, vi arbejdede os henimod, og som bare var sat lidt ned i gear "for at bevare velfærdsstaten." Det her en hel del flere konsekvenser for stort set ALLE mennesker i samfundet, at vi ikke lige fik stoppet den udvikling i tide, fordi vi skulle diskutere, hvorfor noget tøj 5% af befolkningen kunne tillade sig at gå med.

Alan Strandbygaard, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Hans Larsen, Ib Christensen, Vibeke Hansen, Gert Romme, Flemming S. Andersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Det er helt utroligt at læse de mange eksperters negative holdninger til eksistensberettigelsen af Den Korte Avis som et seriøst nyhedsmedie, når man tænker på, at alt hvad Ralf Pittelkow og Karen Jespersen i realiteten gør, er, at de fire dage om ugen sammenfatter og sammenskriver nogle faktuelle begivenheder om indvandrere, flygtninge og migranter i journalistisk form, som ingen af mainstream-medierne ved røre med en ildtang.

Vi taler her om en avis, der tilfældigvis har valgt at skrive historier om blandt andet den omfattende kriminalitet, der beviseligt udøves i Danmark af indvandrere, flygtninge, migranter og tilrejsende EU-borgere. Med artiklerne følger i udstrakt grad lødige kildehenvisninger til dokumentation af de bragte emner. Sammenfattet og sammenskrevet af Ralf Pittelkow og Karen Jespersen plus andre professionelle skribenter og debattører, så der er efter min opfattelse ikke er noget at komme efter på det journalistiske og presseetiske område.

Ralf Pittelkow og Karen Jespersen vil formentlig ikke tilmelde Den Korte Avis til Pressenævnet, fordi de begge er klar over, at politiske og religiøse minoritetsgrupper samt lobbyister konstant vil begrave dem i alle mulige indsigelser hos nævnet mod de artikler og reportager, som de løbende bringer for at fortælle danskerne om udlændinges kriminalitet i Danmark, blandt andet pressionsgrupper, der med hastaget StopFundingHateDk påstår, at man skaber had ved at skrive om sandheden i ord og billeder.

”Eftersom Den Korte Avis har en klar politisk profil, er mediet blevet et symbol i værdidebatten – en mur, som både højre- og venstrefløjen kan spille bold op ad”, siger den politiske kommentator Erik Meier Carlsen til dagbladet Information.

Hvad er det for noget sludder manden siger?

Jeg læser sgu ikke Den Korte Avis af politiske grunde, men fordi jeg ønsker at blive løbende orienteret om, hvad der sker på området med indvandrere, flygtninge, migranter, EU og mange andre ting. Ligesom jeg også nyder at læse Ralf Pittelkows politiske kommentarer til såvel indenrigs- og udenrigspolitik, der med hensyn til faglighed, indsigt og analyse er fuldt på højde med alverdens politiske kommentatorer i mainstream-medierne. Og jeg kan læse gode internationale rapporter fra blandt andet tænketanken Gatestone Institute – samt henvisninger til udenlandske aviser i blandt andet Tyskland og Frankrig.

Ved at læse Den Korte Avis får jeg som borger muligheden for selv at bedømme, hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er logisk og ulogisk, når vi taler om udlændinge, især når jeg sammenholder det læste med mainstream-mediernes udlægning af de samme begivenheder. Hvis disse medier da overhovedet skriver noget som helst om gerningsmændenes etnicitet og baggrund, når vi taler om personfarlig kriminalitet, herunder overfald på politifolk, brandfolk, ambulancefolk, hjemmehjælpere, avisbude samt etniske danske borgere etc.

Derfor er det befriende for den liberale og fordomsfrie debat herhjemme, nemlig ytringsfriheden, at et nichemedie som Den Korte Avis, gider sammenfatte og sammenskrive faktuelle begivenheder til journalistiske artikler om kriminelle u-integrerbare indvandrere og flygtninge, så næsten èn million læsere hver måned kan sammenligne avisens journalistiske indhold med, hvad der bringes om de forskellige emner i mainstream-medierne.

”Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre”, skrev forfatteren George Orwell (1903-1950), men her 66 år efter hans død kan man desværre nøgternt konstatere, at ikke ret mange længere tillægger hans kloge ord nogen betydning, som jo dækker over den filosofi, at frihedselskende demokrater altid skal kunne være enige om, at kunne være uenige om alt, uden at man af den grund tilsviner hinanden og udstøder hverandre.

Men glem enhver spekulation om, at Ralf Pittelkow og Karen Jespersen er nogle gamle værdisoldater, der bare kæmper videre, selv om krigen for længst er slut. Hvilken krig? Ingen etniske danskere kan trods alt løbe fra den ubestridelige historiske kendsgerning, at den førte indvandrerpolitik i Danmark gennem de sidste 30 år har splittet en tidligere homogen befolkning op i to dele, hvor den ene fløj i stor grad lukker øjnene for adfærdsproblemerne med alt for mange indvandrere og flygtninge på grund af følelser og holdninger, mens den anden fløj interesserer sig for problemerne ud fra en pragmatisk tankegang, og derfor blot ønsker at læse om emnet i Den Korte Avis.

Den Korte Avis har ikke fortjent den omfattende annonceboykot fra virksomhederne.

Martin Kristensen, Lars Riber , Jesper Nielsen, Emil Eiberg-Jensen, Hans Aagaard, Peder Kruse og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

De der ønsker at støtte sagen, må jo så have tegnebogen op af lommen.
Det bliver ikke mig.

Alan Strandbygaard, Janus Agerbo, Flemming Berger, Ole Frank, Hans Larsen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Hvis ikke man kan li' fortællingen om virkeligheden, hvem andre end fortælleren, kan uskyldsrent, i flok kanøfles?

Når Pittelkow ysler om at annoncørerne er virksomheder, »som holdningsmæssigt ligger tæt på de politisk korrekte venstreorienterede miljøer", så viser det igen og igen, at manden ikke har styr på hvad han siger, og at han i sin paranoia ser fjenden overalt. Det var også derfor, at Jyllands Posten til sidst blev træt af hans monomane klummer, der kørte over den samme læst: Har man læst en, har man læst dem alle. Det var på samme tid, at Deadline holdt op med at bruge ham i diskussioner.
Nordea som var den virksomhed, der åbnede ballet, er jo aktuelt mest kendt for sin fremtrædende rolle i skatteunddragelse via Panama, og det er det ikke meget venstreorienteret i.

Nordea og de boykottende virksomheder har også et problem. De lader som om de ikke vidste hvor deres annoncer blev anbragt. Undskylder sig med, at det overlod de til et mediebureau.
Ingen skal bilde mig ind, at annoncørerne ikke selv tjekker hvor deres annoncer forekommer. De er jo ikke idioter, og vil naturligvis se hvad de får for pengene.
Men så længe der ikke var nogen, der forlangte at få en forklaring, så lod annoncørerne som ingenting. Først da det blev en historie i medierne, så fik de kolde fødder, men indtil da...
Vorherre til hest!

Janus Agerbo, Flemming Berger, Hans Larsen, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ole Brockdorff, du bliver p.sset op og ned ad nakken med de såkaldte nyheder, makkerparret byder på. Det er ren og uforfalsket manipulation, som puster et minimalt problem op til gigantisk størrelse - ovenikøbet tit med udenlandske historier, hvis oprindelse maskeres.
Formålet må siges at fortabe sig, men Karen Jespersen synes reelt at have været "Ny Borgerlig", ti år før Pernille Vermund fandt på det, og hun har i store dele af sit politiske liv simpelthen været den direkte årsag til den voksende ulighed i samfundet, som er det virklelige problem - ved sine hetzkampagner i slutfirserne, der førte til "Aktivloven".

Alan Strandbygaard, Janus Agerbo, Anders Reinholdt, Hanne Ribens, Flemming Berger, Ole Frank, Carsten Mortensen, Hans Larsen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Vibeke Hansen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Jeg forstår ærligt talt ikke problemet med Den Korte Avis.

Den har jo ganske lille udbredelse, men den har samtidig helt ekstremt lave omkostninger. Og i et demokrati har den da lov til at være der, på præcis samme vilkår, som alle andre medier. Men det er jo som f.eks. en købmandshandel, kan den ikke løbe rundt økonomisk på disse vilkår, må den jo sælge flere abonnementer - eller lukke.

Derfor ser det ud som et helt ligegyldigt problem for mig.

Flemming Berger, Ole Frank og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ingen tvinger folk til at læse DKA. Husker ikke, om det præcis var ordene, men engang sagde Simon Spies noget i retning af, at han hellere så dårlig omtale end ingen omtale. Siden Poul Nyrup Rasmussen sagde, at DF aldrig ville blive stuerene, gik det kun fremad for dem, indtil borsalinoen blev taget i at være lidt for smart. Den Korte Avis har været udsat for dårlig omtale flere gange. Siden Nye Borgerlige meldte sig på banen, har de også fået megen dårlig omtale. Ingen tvivl om, at man i disse dage når meget længere ud med sine reklamer på DKA, for endnu flere skal se, hvad de skriver. Nye Borgerlige vil sandsynligvis komme i Folketinget ved næste valg – i så fald hjulpet godt på vej af deres konkurrent DF og ikke mindst NB's kritikere, der sørger for langt mere omtale, end de kunne have købt sig til. Efter valget kan de paradoksalt nok takke kritikerne for den store hjælp.

jan henrik wegener

Uden at kende "Den korte avis" af andet end omtale har jeg et spørgsmål: Er annoncekroner overhovedet en "ret"? Er der en regel (evt. uskrevet) om at de annoncerende virksomheder bare stiller en pose penge til rådighed? ellers er det svært at se at der er nogen sag om "ytringsfrihed".

Arne Lund, Janus Agerbo, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Per Klüver, Ole Frank, Hans Larsen, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Emil Eiberg-Jensen

Set ud fra mit demokrati bekymrede synspunkt er det vigtigste i sagen om Dansk Arbejdsgiverforenings medlemmers annonce boykot af Den Korte Avis,
ikke Pittelkow og Jespersens personer.

Det bekymrende er at i år 2016, hvor problemerne efter liberale nationale flygtninge politikker begynder at vise deres værste følger overalt i Europa.

Så vil Dansk Arbejdsgiverforenings medlemmers lukke Den Korte Avis med et annonce boykot, som vil resultere i at problemerne ikke vil blive italesat på et demokratiske niveau i Danmark.

Det er jo tydeligt ar Dansk Arbejdsgiverforenings medlemmers annonce boykot af Den Korte Avis, falder sammen med fx Berlingskes påstand om at Danmark ikke vil kunne klare sig uden over 100.000 ekstremt lavtlønnede østeuropæiske fremmedarbejdere.

Hvilket tyder på at højrefløjen ligesom i 1980erne vil have gang i en import af billig udenlandsk arbejdskraft.

Mens minkfarmere og rengøringskoncerner så kan skumme fløden på ekstremt billig arbejdskraft,
så vil skatteborgerne igen kommer til at betale når der skal deles velfærdskroner ud til fx familiesammenførte fra Mellemøsten, eller til børn i Polen og Rumænien.

@ Jan Henrik Wegener,

Annoncekroner er noget et medie får af annoncørerne for at annoncere for dem i sit medie. Og dermed er det selvfølgelig heller ikke nogen ret.

Og et beløb et medie kan få, beregnes efter en såkaldt "kontaktpris". Altså hvor mange, der menes, ser annoncen. Og det beregnes normalt efter løbende undersøgelse som udføres af Danmarks Medieindeks.

Men måske gør det ikke altid "retfærdigt til". For et medie kan jo anlægge en redaktionel linje, som annoncørerne ikke deler, og så er det jo deres ret at vælge et andet medie.

Det er jo et selv samme som købmanden, for hvis kunderne ikke bryder sig om ham, er det da naturligvis deres ret at handle at andet sted. Og købmanden har jo ingen ret til at forlange, at e kommer tilbage for at købe hans varer.

Helt det samme er med dette medie. For de har jo heller ingen ret til at forlange kunderne tilbage igen. Til gengæld kan de jo helt frit tilpasse deres redaktionelle linje, så de får mange læsere, for herved er de jo også langt mere interessant for annoncørerne.

- Eller tilpasse den redaktionelle linje, så de ikke støder annoncørerne fra sig. For enhver virksomhed har en holdning om, hvilke politiske linje de ikke vil forbindes med, - og modsat hvad de gerne vil forbindes med.

Nu drikker jeg jo ikke mere, - og i øvrigt heller ikke mindre. Men hvis jeg skal købe f.eks. en læskedrik, vil jeg da ikke købe fra et firma, der lader sig forbinde til politiske holdninger, som jeg er stærk modstander af. Og den samme holdning har andre jo også.

Emil Eiberg-Jensen

Problemet er vel at de fleste så bliver 'feel good' medier, der ikke tør tage større samfundsproblemer op af frygt for at tabe læsere og annoncører.

Vi så det op til boblen på ejendomsmarkedet, hvor aviserne tjente fedt på annoncer fra bankerne og deres tilknyttede ejendomsmægler kæder.

Den samlede værdi af boliger og erhvervs ejendomme oversteg sandsynligvis hvad befolkningen og virksomhederne kunne tjene ind igen i løbet af en overskuelig periode.

Medierne skulle vælge mellem at medvirke som en aktiv part der blæste ejendomsmarkedet op,
eller som den ansvarlige 4 statsmagt,
eller finde og offentliggøre viden der kunne have fået politikerne til at indføre love der kunne have forhindret ejendoms boblen i at udvikle sig.

Og gæt hvad der skete...

Niels Duus Nielsen, Lars Riber og Jesper Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg forstår altså ikke hvorfor der her ikke er tale om fri konkurrence?

Vi er jo netop garanteret, at den fri konkurrence er i kraft her i landet, fordi vi hver især alle sammen vælger og fravælger hvem der skal vinde og tabe på markedet.
Hvorfor lader der så til, at være en forbavselse over at der træffes disse valg?

Flemming Berger, Flemming S. Andersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Spørg Fakebook (2).

De virkelige problemer har dog den etablerede presse, i egen indbildning objektiv og fulde af fine principper for nyhedsformidling, men useriøs nok til at ville konkurrere på ’sandheder’, den profitorienterede selvudnævnte 4. statsmagt, som må se sig hægtet af udviklingen, hvor der ikke mere er nogen fremtid i at prøve tjene penge på masseproduktet ’nyheder’ for masserne, som andre medier leverer gratis …

Her sidder de søndag efter søndag på TV2/News og hælder vand ud ad ørerne i Presselogen, mindre end en ’loge’ kan ikke gøre det, og viser en lille smule selverkendelse som uartige skolebørn uden at have fattet, at deres koncept er afgået ved døden og man bare trækker pinen ud – massekonsumenterne – ’Den kolde Masse’ (Sloterdijk) – kun forbundet af TV-kabler, amerikanske sæbeserier og de såkaldte sociale medier, kunne ikke drømme om at tegne abonnementer i ’Lügenpresse’, som de for længst har dømt brødrene i den fornemme loge, der bruger det meste af deres resterende tid på at nedgøre andre medier og selektere (læs: censurere) nyhedsstrømmen, mens de samtidig boltrer sig på Fakebook – og efterhånden har uoverstigelige problemer med at hitte ud af, hvilke ’sandheder’ som bør kolporteres videre uden at være helt til grin …

Jan Weis: "den etablerede presse, i egen indbildning objektiv og fulde af fine principper for nyhedsformidling," - JP/Politiken ejer Børsen. Tak for ordene "i egen indbildning", men hvis det har sin rigtighed må DKA have remme af samme hud
Politiken står som ejer af Lokalavisen,dk - tjek den side og søg f.eks. mellemøstlig eller indvandre eller anden etnisk - og du skal se - dér stikkes ikke noget under bord eller stol, og en del af deres artikler kunne være sandsynlige kilder til historier i DKA.

Søren Kristensen

Det bør være et krav for at få mediestøtte, at man underlægger sig pressenævnet. Se at få det fikset.

Rikke Nielsen, Anders Reinholdt, Hanne Ribens, Per Klüver, Hans Larsen, Steffen Gliese og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Jan Eskildsen: DKA ser ud til netop at hente en del af sine historier fra lokalpressen - derude, hvor man har 'problemerne' inde på livet - og så er der gudsjammerligt endda nogen, der her i spalten måske fabler om en analogi til 'Der Stürmer' - og så stammer forfatteren ovenikøbet selv fra Sønderborg, hvor man har helt styr på fortællingerne fra dagligdagen, se f.eks. også http://www.xn--snderborgnyt-vjb.dk/ og, som du nævner, Lokalavisen.dk, hvis artikler aldrig bliver nævnt i de fine hovedstadsblade, og slet ikke Politiken, man mener åbenbart ikke deres læsere kan tåle at læse sådanne historier fra provinsens virkelighed og mange gange sjove historier ...

Når statsministeren læser DKA kan andre vel også gøre det uden at skulle mobbes – DR’s stunt er langt mere kritisabelt og pressens minister må gøre noget …

Den Korte Avis er meget kort sagt; en snavset ”avis”.
Uden tvivl findes der mange migranthistorier med publicistisk relevans. Problemet med Den Korte Avis er dens kollektivisering: At enkeltstående kollapsede migranthistorier, ophøjes til generel tilstand i en bestemt samfundsgruppe. ”Sådan er de!!” For mig at se afviger denne tilgang ikke nævneværdigt fra en nationalsocialistisk omverdensanalyse foretaget tidligere i historien. Det er opløftende at der inden for erhvervslivet findes etiske grænser for hvor langt ned i snavset man vil lade reklamekronerne falde.

Niels Duus Nielsen, Jan Kønig, Poul Erik Pedersen, Rikke Nielsen, Anders Reinholdt, Hanne Ribens, Flemming S. Andersen, Hans Larsen, Ole Frank, Steffen Gliese, Per Klüver og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja Jan, fyr straks alle de mistænkte.
At læse og forholde sig til DKA har man vel lov til, og hvis man ikke falder hovedkuls om favnen på de to redaktører, er det vel heller ikke en forbrydelse. Snarere et sundhedstegn efter min mening. Var de to ikke VS'ere engang? Endda med adgang til hovedbestyrelsen. Kan man ikke med rette stille spørgsmålstegn ved folks politiske rygrad og moralske habitus, når de flytter sig så radikalt fra øst til vest, fra jorden til månen, i løbet af en kortere livsperiode? Jo, det synes jeg bestemt, og personligt har jeg ikke engang læst deres avis, der er grænser, men jeg undrer mig mere over nogle af deres tilhængere, som jeg tidligere havde forstået som venstreorienterede intellektuelle, nu hengiver sig til de tos avis - og dens afsky for mennesker af anden religiøs opfattelse.

Hanne Ribens, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Hans Larsen, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Ekstremister" på begge sider skændes og beskylder de andre for ekstremisme.
Vi på midten kan kun grine af underholdningen.
Drop mediestøtten og lad folket støtte deres foretrukne medier.
Drop den tvungne licens til et halveret DR og betal dertil efter evne gennem skatten.

Åndens fleksibilitet.
MKN_ der er mindst et par måder at forholde sig til en lort på, enten holder du dig for næsen og løber væk, eller du prøver at dissekere fænomenet, intellektualisere lorten om du vil, et kursus i dialektisk materialisme kan her være en nødvendig betingelse, for ikke risikere absolut altid at skulle placere venstreintellektuelle eller debattører i skuffedarier efter hvad man nu lige selv føler … ;-)
Lyt hellere til Leo, en fornuftig mand på midten …

Når jeg engang i mellem læser et Københavnertidende som Politiken finder jeg som håndværker og sømand fra provinsen ærlig talt også en vis tendens til ensidig nyhedsformidling, og endnu værre, hovedrystende eksklusivt samfundssyn...
Tilsyneladende er middelklassens kaffe latte segment stort nok til holde avisen i live..

-Hvor er i øvrigt debatten om Ejbøl's hemmeligholdte tre millioner fra et medie på offentlig støtte?

Hellere Information end Fakebook.
Stat op, gak ud i den globale ’Lügenäther’ og prøv at finde dine egne sandheder, men vid, at de ikke altid er bedre end alle andres og muligvis også rene Fake-News – afhængig af, hvor du søger, kildekritik har aldrig været så nødvendig som i disse tider …

Jan Weis..
Tror det er lidt naivt at forvente nærmere analyse eller forsøg på forståelse fra udvalgte del af læsere der kommer så langt som at skrive her på Information...
Ensidige (fjende) billeder er dejligt enkle at forholde sig til

Lars Riber,
du har ikke helt uret, det er dialektikken, det som regel kniber med - et velkendt problem på denne intellektuelle platform, hvor 'de bedste hoveder diskuterer de mest presserende spørgsmål’ - eller i det mindste prøver ... ;-)