Læsetid: 1 min.

Læser du bøger: Puk Graasten

Filminstruktør Puk Graasten, der er aktuel med sin første spillefilm ’37’, læser meget, for det er netop i bøger, og ikke i andre film, at hun henter inspiration         
Moderne Tider
10. december 2016

Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»Heldigvis vil man ikke kunne tilfredsstille alles smag – dog vil jeg stærkt anbefale at læse Primo Levis Hvis dette er et menneske. I bogen fortæller den jødiske, italienske fange, Primo Levi, om at overleve fysisk og psykisk i Auschwitz. Levi beskriver sine fysiske overlevelsesmetoder samt sine filosofiske overvejelser, som gør bogen til en vigtig beretning i verdenshistorien og en tematisk tidløs fortælling om udstødelsen af en gruppe mennesker som fælles fjende.«

Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Jeg har det med bøger, som jeg har det med film; der er forskellige tidspunkter i mit liv en film/bog har betydet ekstra meget for mig. For tiden er det Hvis der var krig i norden af Janne Teller. Den lille pasformede bog fortæller igennem et barns øjne, hvordan nationalismen tager identiteten fra mennesket, indtil det ikke eksisterer længere. Bogen har berørt mig dybt, og jeg er nu ved at udvikle den til et spillefilmsmanuskript.«

Hvad er den værste bog, du har læst?

»Det er alle dem, der er gået i glemmebogen og ikke værd at spilde ord på.«

Hvilken type læser er du?

»I udviklingen af mine film, bliver jeg ikke inspireret af andre film, men af bøger, kunst og mennesker. Jeg læser derfor mange bøger, der har med det emne, som det aktuelle filmprojekt omhandler, at gøre. Dér finder jeg inspiration til mine karakterer og filmens verden.«

Hvornår læser du?

»Om dagen bruger jeg bøger til mit arbejde inden for research og inspiration. Om natten bruger jeg bøger til at koble hjernen fra og blive lokket ind i en historie.«                

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her