Læsetid: 4 min.

Selvopgørets narcissisme

Begyndelsen slutter med manden i spejlet
Begyndelsen slutter med manden i spejlet

Mia Mottelson

10. december 2016

Der tales i tiden meget om at ’kigge indad’. Medierne gør det meget ofte.

De må kigge indad, når de har glemt at repræsentere visse grupper af samfundet, eller når der er gået for meget X Factor og julekalender i den, og den kritiske sans er blevet glemt.

Når medierne har glemt at kigge udad, kigger de indad.

Konsekvensen af denne lidt absurde logik er, at medierne kigger mere og mere indad i diverse presseloger, metakommentarer, diskussioner om brugerdesign, ’formen på debatten’, ytringsfrihed osv. osv.

Næst efter medierne kommer måske forskellige fodboldhold, som kigger indad, når de har tabt vigtige kampe. Men også venstrefløjen er kommet med på bølgen, især efter valget af Donald Trump som USA’s næste præsident.

Nu er tiden kommet til et selvopgør, lyder det fra mange sider. Venstrefløjens moralske overlegenhed – dens kvalme politiske korrekthed osv. – har været det blinde punkt, som gav sejren til en lettere kolerisk mand, som vil bygge en mur mod Mexico.   

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
Kurt Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

jan henrik wegener

Jo, selvopgør kan jo hænge sammen med selvoptagethed. Noget andet om selvkritikken, selvopgøret eller bekændelserne er hvad de giver sig ud for. Det gælder ikke mindst når der optræder et mere eller mindre præciseret "vi", der ikke sjældent står for "nationen" men andre gange er uklart. Denne person
der, f.eks. i Politiken (en gang imellem i Information) undskylder f.eks. det ene og det andet som "vi danskere" angiveligt har gjort, ment, sagt. Men hvor "ægte" er sådanne bekendelser i grunden? Hvor tit er det let camoufleret moralisering? Til sammenligning virker "selvkritik" eller "bekendelse" når det gælder "selvkritikerens" politiske fløj mere "ægte". For på den ene side er det meet forlangt at man skal tage medansvar for alt muligt den nation man tilhører har foretaget sig gennem tiderne. Derimod er der da rimelighed i at tage lidt af ansvaret for hvad partier og politikere eller bevægelser man på den ene eller anden måde støtter foretager sig, siger og mener. Man kan jo endda droppe dem hvis de skejer ud.

Poul Solrart Sørensen

Personlig går jeg ind for politisk korrekthed. Jeg er stæk modstander af en svag karakter, som ikke kan se forskel på at runde hjørner og på den anden side tage de ti sekunder det tager til at checke sin checkliste og dermed spare både tid og penge og tilmed blive mere tilstede, have mere overblik, handle mere intelligent og alle de andre ting som vi mennesker gerne ville, hvis vi et øjeblik kunne rive os løs fra rollen som barnerøv...

Torsten Jacobsen

Det bedste selvopgør handler derfor på en måde slet ikke om os selv. Det handler om at glemme os selv, så vi kan give de børn noget mad og få verden til at hænge bedre sammen.

Ja, det lyder jo såre simpelt...