Læsetid: 10 min.

Bliver skolerne bedre af, at politikerne lokker dem med en økonomisk gulerod?

Den nye regering vil give en økonomisk bonus til de folkeskoler, der kan vise, at de har løftet de fagligt svageste elever. Skolelederforeningen mener ikke, at det vil skabe motivation blandt lærerne, og på Guldberg Skole på Nørrebro tror lederen, at forslaget vil betyde et større fokus på gode resultater i test. Ifølge eksperter kan økonomiske incitamenter virke efter hensigten, men også få negative konsekvenser, hvis ikke de bliver brugt rigtigt
Kristian Jørgensen, der underviser en andenklasse på Guldberg Skole, er bekymret for, om det økonomiske inticament vil øge presset på testresultater i en hverdag, der i forvejen er fokuseret på præstation

Kristian Jørgensen, der underviser en andenklasse på Guldberg Skole, er bekymret for, om det økonomiske inticament vil øge presset på testresultater i en hverdag, der i forvejen er fokuseret på præstation

Ditte Valente

3. december 2016

I lærerværelset på Guldberg Skole på Nørrebro sidder folkeskolelærer Miriam Jul Jensen og spiser sin frokost – falafel og salat – mens lyden af legende og skrigende børn i skolegården trænger igennem vinduet på første sal. På skolen er 23 procent af eleverne tosprogede, og skolen har derfor nogle særlige udfordringer i forhold til at løfte elevernes sproglige niveau.

Netop derfor kan Guldberg Skole måske blive en del af en bonusordning, den nye regering har planer om at bruge til at højne det faglige niveau i folkeskolen. 

Venstre, De Konservative og Liberal Alliance foreslår at afsætte 500 millioner kroner over tre år til 100 skoler i landet, der har mange fagligt svage elever.

»Midlerne fra puljen skal kun udbetales til skolerne, hvis de kan dokumentere, at de har løftet de fagligt svageste elevers niveau, særligt i dansk og matematik,« står der i regeringsgrundlaget, der blev fremlagt mandag.

De danske folkeskoler vil nemlig, ifølge den nye regering, blive ekstra motiverede til at løfte de fagligt svageste elever, hvis de har udsigt til en økonomisk bonus i den anden ende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kom i en kommetar til en anden artikel til at kalde den nye undervisningsminister et lyspunkt. Det var på grund af hendes udtalelser om skoleloven. Men ak. Det var en en kæmpe fejlslutning fra min side.
Hermed slået det fast: pædagogik er et spørgsmål om penge......

'»Men det er ikke et forslag, der handler om at få flere test ind i folkeskolen,« understreger hun.'

Hvordan kan en minister få til at slippe afsted med en så direkte løgnagtig påstand uden at en kritisk journalist i det mindste udfordrer hende?

Ja, jeg spør' bare.

Anne Eriksen, Karsten Aaen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Altså, hvis ikke belønningssystemet skal bevirke at de forkerte får pengene, skal der være en hel del kvalitetskrav til ansøgningerne og dokumentationen, og det er der jo folk som skal gennemgå - og derpå skal midlerne distribueres og man skal overveje hvad de skal bruges til, og mens man bruger tid på dét, kan man jo overveje om der ikke skulle være flere incitamenter, man kunne overveje at hælde ned over maskinen, mens den til stadighed og under et nærmest seksuelt heftigt opsyn af nye ministre med nye resorter kører flere og flere kilometre på literen.

Helene Kristensen

Først tager man penge fra skolerne, så der skal fyres og spares - så giver man en smule af pengene tilbage og forventer at det hele kører bedre end før man tog pengene. Man skal dælme være noget specielt skruet sammen i kuplen for at kunne se det kloge og fremadskuende i det.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Tony Thomsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Man undres efterhånden ikke længere, når man udsættes for nye udspil om folkeskolen, for i årevis er der kommet byger af den slags, som foregiver at indeholde ny viden, nye ideer og ny evidens.

Indtil nu er der ikke kommet noget som helst reelt nyt på banen i årevis fra DPO, Danmarks Pædagogiske Oligarki, men embedsværket i finans- og Undervisningsministeriet, der har styret pædagogikken i Folkeskolen i mange, alt for mange år, har i den grad medierne og journalisterne med sig, så det er indtil videre lykkedes at få det at se ud, som de har ønsket.

Det er ikke tilfældigt, men paradoksalt, at vi lever i det land, hvor Kejserens nye Klæder blev skrevet.

Anne Eriksen, Karsten Aaen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Der er ingen tvivl om at penge er nødvendige for at skolen og dets læring og trivsel koster penge. Men det er utroligt at vores samfund i den grad ikke kan fungere uden ekstra fristelser. Gad vide hvornår magthaverne begynder at tro på at undervisere vil gøre hvad de kan for kvalitet både i viden og trivsel, hvis de bare får den løn der er aftalt i overenskomst og så rammerne er ok. Ideen om at hvis den enkelte lærer ikke får gevinst så gider de ikke, er en falliterklæring. Hjortdals ide her viser det. Trist.

Hvornår fatter politikerne, at vi faktisk er nogle erhvervsgrupper, hvor indholdet (kald det kald) i vores arbejde betyder så meget, at vi er blinde for økonomiske incitamenter. Det er borgernes ønske om at efterlade en bedre verden end man kom ind i, der er det kit, vores samfund er holdt sammen af. Giv nu pengene til skoler, der har behov for et løft, eventuelt med krav om, at der skal ligge en målstyret plan for brugen af dem, og at forløbet skal beskrives i en efterfølgende rapport, der både kan inspirere UVM til at tage de rigtige politiske valg omkring børneskolerne, og kan give inspiration til andre skoler i lignende situationer.