Analogien er langtfra perfekt, men de historiske fællestræk er alligevel så påtrængende, at den ikke blankt kan afvises. Den internationale og europæiske politiske orden er i opløsning; syndebuksnarrativer har i stigende grad vind i sejlene; og anført af Donald Trump ligner højrepopulismen efterhånden en ustoppelig politisk kraft på tværs af den vestlige verden.
Er vi i værste fald slået ind på en vej, der kan ende med en forbrydelse mod det kategoriske imperativ, som Hitler ifølge den tyske filosof Theodor W. Adorno påtvang den samlede menneskehed: Nemlig, »at indrette vores tanker og handlinger således, at Auschwitz aldrig gentager sig, at intet lignende kommer til at ske«?
Netop denne mareridtstanke har tillige bragt Frankfurterskolen tilbage i den offentlige bevidsthed, i håbet om at det teoretiske begrebsapparat, som den lille gruppe tysk-jødiske intellektuelle – der udover Adorno bl.a. talte Max Horkheimer og Herbert Marcuse – fra deres eksil i USA udviklede til at forstå civilisationskollapset i deres tyske hjemland, måske også kan hjælpe os med at forstå vores nutid.
Kritisk teori
Ikke mindst bogen The Authoritarian Personality, som Adorno var medforfatter til umiddelbart efter krigens afslutning, og som forsøgte at afdække den potentielle folkelige opbakning til fascismen i USA, bliver med stigende hyppighed gravet frem i de tyske og amerikanske medier som en kilde til at forstå Trump og højrepopulismens succes, senest i The New Yorker og Die Zeit.
Man skal være varsom med at tage historiske analogier for bogstaveligt, da det kan blokere en forståelse af de nye former, som historiske ’gentagelser’ altid tager.
Den nylige begejstring for Adornos studier udi antidemokratisk karaktereologi lider da også under den misforståede idé – som Adorno ville være den første til at afvise – at det indflydelsesrige studie fra 1949 giver indsigt i en slags ahistorisk autoritær personlighedstype, som uden videre kan anvendes til at forklare den folkelige opbakning til Trump og andre højrepopulistiske bevægelser i dag.
Men som Harvard-professoren Peter E. Gordon demonstrerer i et fremragende essay fra i år, The Authoritarian Personality Revisited, så er der i allerhøjeste grad noget at hente i et mere dybdegående engagement med Adornos tænkning for en diagnose af vores nutidige historiske øjeblik.
Gordon påpeger, at Adorno afviste, man kan forklare sociale forandringer med henvisning til psykologi alene, da den menneskelige psyke er formet helt ind i sit inderste af den sociale kontekst. Vi må snarere forsøge at forstå vekselvirkningen mellem sociale og psykiske strukturer, hvilket i sidste instans forudsætter en kritisk teori om det moderne samfund.
Et vrængbillede på ’frihedens rige’
Adornos mildt sagt pessimistiske opfattelse af det senkapitalistiske samfunds udviklingsretning kan illustreres med hjælp fra HBO’s seneste successerie, Lisa Joys og Jonathan Nolans Westworld.
Westworld er en fremtidig wild west-temapark, hvor mennesker kan udleve deres socialt tabuiserede fantasier blandt ekstremt mennesketro robotter, kaldet hosts: De kan voldtage, dræbe og tortere de skrækslagne hosts, hvis hukommelse nulstilles efter hvert besøg – eller loop – så de intetanende på ny kan lægge krop til parkens stenrige gæsters bestialske udskejelser.
Lige indtil den dag, hvor nogle af robotterne udvikler en loop-overskridende hukommelse, bliver selvbevidste, og rejser sig i oprør mod deres menneskelige undertrykkere.
Westworld er blevet set som en meditation over de etiske udfordringer, der opstår i forbindelse med de stadigt mere raffinerede former for kunstig intelligens. Men vi kan også fortolke serien på mere adornosk manér.
I Westworld har det moderne samfunds teknologiske udvikling nået et niveau, hvor mennesket ikke behøver at røre en finger: Robotterne kan gøre alt det beskidte og sure arbejde, der selv i en højteknologisk fremtid kræves for at opretholde en organisk menneskekrop.
Dermed er de materielle forudsætninger givet for et slags paradis på jord – hvad Marx kaldte »frihedens rige«, der »først begynder der, hvor det arbejde, der er bestemt af nød og ydre formålstjenstlighed, ophører«.
Men som parkens grundlægger, Dr. Ford – ypperligt spillet af Anthony Hopkins – begræder, så har resultatet i stedet været, at menneskene er blevet fanget »in a prison of your own sins«.
Skabelse og ensretning
I stedet for det bedste – som Dr. Ford håbede – så har parken systematisk bragt det værste frem i dens gæster: De er blevet til endimensionelle, barbariske karikaturer, snarere end de emanciperede, kreative, realiserede individer, som det teknologiske niveau har frigjort potentialet til.
Westworld er dermed et perfekt billede på det, Adorno kalder »kulturindustrien«: Nemlig den massemedie- og underholdningsindustri, der skaber og ensretter vores behov gennem en lind strøm af forfladigede kulturprodukter.
For Adorno var kulturindustrien et spejlbillede af hele det senkapitalistiske samfund: I stedet for at skabe rum til myndige subjekters frie og kreative selvudfoldelse, så reduceres vi gennem standardiseringen af vores behov og indsnævringen af vores forestillingsverden til tankeløse stereotyper.
Siden Descartes har den vestlige filosofi identificeret bevidsthed med refleksivitet, bevidstheden om os selv som tænkende og handlende væsener. I Westworld ser vi en slags udveksling i forholdet mellem mennesker og hosts: Mens menneskene forekommer stadigt mere fastfrosne i deres voldelige og perverterede loops, der spejler naturrigets kausale determination, så bliver robotterne i stigende grad refleksivt bevidste om sig selv som tænkende og handlende væsener og opnår derigennem en fri vilje til at tænke og handle anderledes.
Det måske mest adornoske element i Westworld er måden, hvorpå robotternes bevidsthed vækkes: Nemlig, gennem minderne og bevidstheden om den lidelse, de gang på gang må gennemgå i deres menneskeskabte fængsel. Eller med Dr. Ford’s ord: »Den smerte, det er, at verden ikke er, som vi ønsker den skal være.«
Den tabte tro på forandring
Ifølge Adorno har det senkapitalistiske samfund omvendt en tendens til at undergrave selve den menneskelige bevidsthed og frie vilje, da det netop underkaster os en så gennemgribende tendens til social konformitet, at den sociale verden – og dermed de mennesker, der fødes ind i den – antager en tilnærmet maskinel, kausaldetermineret form.
Vores grundlæggende samfundsstrukturer forekommer alternativløse, som uforanderligt skåret i sten, mens kulturindustriens ensretning af vores behov og forestillingsverden gør os blinde for den socialt undgåelige lidelse, som flertallet af os moderne mennesker hver dag må gennemgå.
Når vi mister bevidstheden om vores egen lidelse – bevidstheden om, at verden ikke er, som vi gerne vil have den skal være – så mister vi også bevidstheden om, at tingene kunne være anderledes, og at vi kunne tænke og handle anderledes, og så tenderer vores bevidsthed om os selv som tænkende og handlende subjekter mod udslukkelse. Vi føjer os det sociale maskineri og underkaster os selv en paradoksal, selvvalgt umyndiggørelse.
Ifølge Adorno er den store forskel mellem vores virkelige verden og Westworld altså ikke så meget, at vi modsat menneskene i Nolans og Joys fremtidsepos ikke lever i socialt automatiserede loops, der tenderer mod at undergrave vores selvbevidsthed; den er snarere, at der i vores nutid endnu ikke findes højteknologiske robotter, der gennem stigende bevidsthed om egen lidelse kan udvikle selvbevidsthed.
Show og politik
Alt dette kan lyde stærkt overdrevet – og Adorno var da heller ikke bleg for at overdrive i forståelsens tjeneste. Men netop det faktum, at Donald Trump er blevet valgt til det amerikanske præsidentembede, bør dog give grund til en nagende tvivl om, hvorvidt alting måske alligevel ikke er, som vi gerne vil have, det skal være.
Ja, måske bør vi i stedet tænke som host-protagonisten i Westworld, Dolores Abernathy: »I think there may besomething wrong with this world.«
Trump er en realitystjerne: Han markerer kulturindustriens endelige kolonisering af det politiske, reduktionen af politik til et reality show.
Som Gordon med rette påpeger, så er det særegne ved Trump, at selv om han siger de mest racistiske og misogyne ting fra sin politiske talerstol, så er det svært at ryste fornemmelsen af sig, at han ikke rigtigt mener det, men at han snarere iscenesætter en performance, som hans publikum bifalder med samme teatralske selvbegejstring.
Men politik er ikke et realityshow: Politik er liv og død – politik bestemmer, om mennesker lever i frihed eller ufrihed, om befolkninger massebombes, om en planetarisk klimakatastrofe afværges, om de rigeste fortsat fortærer stadigt større dele af samfundskagen, mens flertallet synker stadigt dybere ned i apati over deres stadigt dårligere omstændigheder.
Trump har ikke givet én eneste grund til at tro, at han evner eller ønsker at løse de enorme og uafrysteligt virkelige udfordringer, som vil præge vores og kommende generationers liv. Men han vandt præsidentvalget.
En anden kontekst, og dog ...
Kun mennesker, der har mistet bevidstheden om deres egen lidelser, kan vælge en politisk absurditet som Donald Trump til præsident. Kun i et samfund, hvor den sociale verden forekommer tingsliggjort og politisk uforanderlig, og hvor politik i stigende grad bliver reduceret til perfomance, kan højrepopulismen fortsætte sin tilsyneladende ustoppelige fremmarch.
Selv om det er vigtigt at holde sig for øje, at Adornos kritiske samfundsteori udgør et forsøg på at begribe en helt anden historisk kontekst end vores egen, så har dele af den igen fundet relevans i vores nutidige, globaliserede samfund – hvor den globale kapitalmobilitet og internationale konkurrence har opnået status af en slags politisk urørlige naturkræfter, mens den afledte udflytning af arbejdspladser og nedbarbering af sociale ydelser har bragt lidelse, ydmygelse og usikkerhed med sig i kølvandet for millioner af mennesker over hele den vestlige verden.
Følger vi Adorno, så kan Trump og højrepopulismen ses som en tankeløs og kontraproduktiv protest mod et samfund, der gennem kulturindustriel behovs- og tankemanipulation forblænder borgerne for det faktum, at det systematisk påfører dem dybe lidelser, samt et politisk system, der foregiver at være ude af stand til at gøre noget ved det.
Læren fra Adorno er, at hvis vi skal undgå mareridtet om i en eller anden form at genleve 1930’erne, så må vi bryde med de selvpålagte, bevidsthedsundergravende loops, som det globaliserede senkapitalistiske samfund er fanget i.
Kun hvis vi politisk konfronterer de lidelser – deres reelle og potentielle omfang, samt deres strukturelle årsager – som vores samfund faktisk påfører mennesker, kan vi sammen gøre os håb om at gribe efter den refleksive bevidsthed, som er nødvendig for at mønstre den oplyste demokratiske vilje til at bryde med truslen om, at historien gentager sig selv.
"Er vi i værste fald slået ind på en vej, der kan ende med en forbrydelse mod det kategoriske imperativ, som Hitler ifølge den tyske filosof Theodor W. Adorno påtvang den samlede menneskehed: Nemlig, »at indrette vores tanker og handlinger således, at Auschwitz aldrig gentager sig, at intet lignende kommer til at ske«?"
At det er tilfældet, har vi på den såkaldte højrefløj jo peget på i et par årtier. Havde EU det mål at gentage Holocaust i mange gange større skala, ville de (også) have handlet, som de gør.
At indrette tanker, så en bestemt eller en lignende begivenhed ikke gentages er mildest talt ikke stor tænkning - det er faktisk det rene slamtænkning. Eneste undskyldning skulle være at manden er jøde og således hovedoffer for nazisme og Holocaust, men det ændrer ikke at en sådan generalisering er helt blæst i intellektuel forstand. Positionen forudsætter enten dårlig moral eller kundskabsløshed, hvad angår mennesker, samfund og kultur. Nu er han så også ideolog og det forklarer nok denne blindhed.
"Men som Harvard-professoren Peter E. Gordon demonstrerer i et fremragende essay fra i år, The Authoritarian Personality Revisited,..."
"!These questions pertain to child-rearing: whether it is more important for the voter to have a child who is respectful or independent; obedient or self-reliant; well-behaved or considerate; and well-mannered or curious.!"
Dette er vældig dumt sagt og vidner om den snævre horisont på venstrefløjen - for de mere tænksomme og ikke så ideologisk indsnæverede er det klart at her opstilles falske dikotomier. Især er vel modstillingen 'god opførsel' overfor 'hensynsfuld' udtryk for en ubehageligt indsnævret fjendtlig mentalitet hos denne forfatter.
"The major concern was with the potentially fascistic individual, one whose structure is such as to render him particular susceptible to anti-democratic propaganda. […]"
Dette skriger jo til himlen - her sidder en flok kommunister - og påtager sig at definere 'anti-demokrati'...
Supremacismen stikker igen og igen sit grimme fjæs frem på fløjen - og det er mildest talt påfaldende, hvor fraværende introspektionen er i den slags kredse og hvor aktiv projektionen.
Det falder slet ikke disse kloge og gode mennesker ind at det system, de ser som alternativet, allerede den gang havde massemyrdet langt flere end det system, de angriber.
Især dette punkt er jo decideret morsomt: "Projectivity. The disposition to believe that wild and dangerous things go on in the world; the projection outwards of unconscious emotional impulses."
Frankfurterskolen lavede kommunistisk pseudovidenskab, der opfinder en ny 'Arvesynd' og definerer alt ikke-kulturmarxistisk som værende 'fascistisk' - altså den samme gamle kategorisering vi kender fra den økonomiske marxisme.
Det er afgørende at mærke sig at denne Kritiske Teori kun anvendes imod hvide mennesker og at den altså er en harsk form for biologisk racisme i ikke mindre grad end nazismen - en slag 'omvendt nazisme' eller 'nazisme med racehierakiet vendt på hovedet'.
Orker ikke læse den tekst til ende - det er så indelukket i sin egen lille bitte tankeverden - interessant for kommunister og en ørkenvandring for andre uden skyklapper.
"Trump er en realitystjerne: Han markerer kulturindustriens endelige kolonisering af det politiske, reduktionen af politik til et reality show." - Nærmere bestemt MSM.
"Trump har ikke givet én eneste grund til at tro, at han evner eller ønsker at løse de enorme og uafrysteligt virkelige udfordringer, som vil præge vores og kommende generationers liv. Men han vandt præsidentvalget."
Det gjorde han fordi etablissementet med sikkerhed ville have gjort alt være for de allerfleste og det er påfaldende at forfatteren her ikke ser at det mest fascistiske vi så var Clintonklanen og dens bagmænd og at den nominelle venstrefløj er allieret med højfinansen som i Europa i trediverne og at det netop er de kredse, der søger at oppiske had mellem grupper af mennesker, som de selv definerer og opstiller som 'de gode' imod 'de onde'.
"Følger vi Adorno, så kan Trump og højrepopulismen ses som en tankeløs og kontraproduktiv protest mod et samfund, der gennem kulturindustriel behovs- og tankemanipulation forblænder borgerne for det faktum, at det systematisk påfører dem dybe lidelser, samt et politisk system, der foregiver at være ude af stand til at gøre noget ved det."
Dette er kun en del af årsagen - den del, der skyldes liberalismen. Forfatteren 'glemmer' det pågående langsomme folkemord, venstrefløjen i tandem med bankerne begår på den hvide under- og middelklasse ved hjælp af såkaldt 'replacement migration'. Den har analogier til både Stalins folkeforflytninger og store massemord på 'priviligerede' folkeslag og Hitlers stipulerede udfasning af de slaviske folkeslag - også Stalin mente i lighed med dagens venstrefløj og banker, ikke mindst de såkaldte 'antiracister', at det er 'fascistisk' ikke at ville udskiftes med nogle andre.
Kommunismen og nazismen er med ubetydelige undtagelser den samme tankekonstruktion, der bygger på den mest rå socialdarwinisme, på jungleloven, på den stærkes ret overfor den svagere.
Frankfurterskolens kulturelle marxisme (og andres som f.eks. Fabian Societys) er vor tids nazisme. Som nazismen analyserede jødisk civilisation og på det grundlag bortdømte jøder som undermennesker uden livets ret, analyserer Frankfurterskolen europæisk civilisation og bortdømmer på det grunlag hvide mennesker som undermennesker uden livets ret.
Søren Ferling, det er interessant, at du bringer "replacement migration" på banen, for jeg er helt enig med dig i, at outsourcing af ufaglærte arbejdspladser til bl. a. sydøstasien er en af de afgørende årsager til mangelen på ufaglærte arbejdspladser, som rammer især den oprindelige befolkning i Vesten, især fordi de indvandrere, der blev importeret i sidste århundrede i dag varetager rigtig mange af de skodjobs, som stadig er tilbage. Så vi er enige om, at den globaliserede kapitalisme har fundet sig en ny og billig arbejderklasse i de varme lande, hvilket har reduceret den hjemlige, oprindelige arbejderklasse til et pjalteproletariat.
Men så skyder du skylden for denne udvikling på venstrefløjen og bankerne. Bankerne kan jeg forstå, at du mistænker, for deres krav om renter til tiden har tvunget mange virksomheder til at se sig om efter billigere arbejdskraft. Men hvordan du kan gøre venstrefløjen medansvarlig for udskiftningen af den organiserede danske arbejdskraft med en uorganiserede og underkuede sydøstasiatiske hænder har jeg svært ved at se. Da "fremmedarbejderne" kom til landet i 70'erne var venstrefløjen (eksklusive Socialdemokratiet, der heller ikke dengang var en del af venstrefløjen) meget bekymret over at se en gruppe potentielle løntrykkere rykke ind i landet. Men da det lykkedes at organisere hovedparten af de nye tropper, accepterede man - på socialdemokraternes opfordring - arbejdsgivernes krav om mere arbejdskraft.
Nu, hvor der ikke længere er brug for ufaglært arbejdskraft, fordi det er billigere at få arbejdet gjort i udlandet, skal tilflytterne så åbenbart kanøfles, synes du at mene. Men det bliver selvfølgelig uden venstrefløjens medvirken, da tilflytterne ikke længere er tilflyttere, men fastboende danskere, mange af dem født og opvokset i Danmark. Og vi på venstrefløjen kanøfler principielt ikke vore medmennesker på grund af deres hudfarve, men kun på grund af deres politiske holdninger.
At du kalder Frankfurterskolen og Fabian Society for vor tids nazisme er så absurd, at det er morsomt, så det vil jeg nøjes med at grine af.
Tak til Malte Frøslee Ibsen for en spændende artikel, og især tak for henvisningen til Peter Gordons artikel.
Hvad i alverden er 'slamtænkning'?
Søren Ferling gør sig mange akademisk/filosofiske anstrengelser for at pakke fascismens eneste salgbare politiske argument ind i et tillokkende sukkerlag. Et argument som egentlig - naturlivis fristes man til at skrive - er en påstand, en påstand som ud over sit udokumenterede indhold, samtidig udlægger socialismen, som værende deterministisk og ureflekterende: "Det falder slet ikke disse kloge og gode mennesker ind at det system, de ser som alternativet, allerede den gang havde massemyrdet langt flere end det system, de angriber."
Søren Ferling socialismen definerer sig som summen af enkelt individers svar på kapitalismen inhumanitet, institutionaliseret i den marxistiske kritik af kapitalismen, hvis livskraft senest er bekræftet af Antonio Gramsci, Thomas Piketty, Saxo Banks liberale cheføkonom Steen Jakobsen.
@ Bill Atkins
Du er forvirret. Fascisme er, hvad vi har med kapitalismens og kommunismens sammenløb efter Murens fald.
Socialismen definerer sig som en dogmatisk kamporganisation, som ikke skelner mellem sandt og usandt, men mellem hensigtmæssig eller uhensigtmæssig. (Hvis det virker, er det sandt - Lenin). Deraf følger at systemet er deterministisk og at efterfølgerne er ureflekterede - og udadprojigerende.
Dette ændres ikke af at Marx havde en del pointer i sin kapitalismekritik.
@ Lise Lotte Rahbek
'Slamtænkning' er dårligt, dum, irrationel tænkning - primærprocestænkning.
Det er _altid_ dårligt tænkning at sætte ét hensyn over alle andre. Det er definitionen på fanatisme.
Verden er alt for kompliceret til den form for barnlig og emotionel tænkning.
@ Niels Nielsen
'Replacement migration' handler ikke om udflytning af arbejdspladser, men om at en oprindelig befolkning erstattes af andre gennem systematisk og vedvarende indvandring - altså en variation over temaet 'folkemord'.
Engang mellem 1974 og 1983 skiftede venstrefløjen og fagbevægelsen fra at varetage danske arbejders interesser til at varetage alle denne verdens arbejderes og dermed samtidig også bankernes og venstrefløjens interesser (fri flyt af alt). Det fik de ikke-elitære/ikke globalistiske socialdemokater til at flytte til DF.
Danskerne er ikke ansvarlige for de mennesker, politikerne, arbejdsgiverne og fagbevægelsen har bragt til landet imod befolkningens ønsker. Det må de selv ligge og rode med - og betale for. I Norge har de beregnet udgiften til at være noget over 4 mill. per person over et livsforløb.
Søren Ferling
Jeg er forundret. Mener du virkelig at en artikel som ovenstående vil kunne udfolde sig i endnu mere langhårede filosofiske dybder og kompliceret tænkning i en ganske god men alligevel indtjeningsorienteret avis - på en nytårsaftensdag?
Slamtænkning eller ej - Det er et ubehageligt, nedladende begreb, du der bringer til torvs.
Det er naturligvis også ærgerligt ikke at få sine forventninger til avisartikler indfriet.
Søren Ferling, Dette ændres ikke af at Marx havde en del pointer i sin kapitalismekritik.
Det ændre jo alt Søren Ferling, for Marxes teorier og filosofi sammenholdt med underklassens praktiske erfaringer, og den, i den forbindelse, teoretiske udvikling. er med til at sikre at kapitalismen bliver fulgt til dørs med uomgængelige argumenter, således, at der altid er en socialistisk demokratisk pres på landets kapitalister.
@ Bill - er de to hovedideologier, liberalisme og socialisme, ikke konvergeret ?
Sådan ser min det fra min lejr - at venstrefløjen er dagens borgerskab, der er allieret med bankerne og industrien, herunder krigsindustrien.
Man er fælles om ønsket om énverdensstaten, der i sagens natur vil være både autoritær og totalitær.
@ Lise Lotte Rahbek
Det er et citat af en af Frankfurterskolens hovedkræfter, så man kan vist roligt tage det helt alvorligt og tungt.
Joe, det er da et ubehageligt ord, men den slags kan vel også være velplaceret overfor skadelige og farlige tanker - som nu denne fanatiske fiksering på én bestemt begivenhed.
Begivenheden er godt nok endnu mere ekstrem end de fleste, men det er alligevel altid en vildfarelse at sætte _alt_ ind på at opnå eller undgå, én bestemt ting.
Søren Ferling, kapitalimen opsuger alt der kan omsættes i værdi, og modkravet må være at den manglende basisindkomst sikres, og mens Staten sætter styr på kapitalismens udskejelser, gives der plads til at almindelige mennsker satser på at fravriste monopolerne deres værdier gennem folks iværksætteraktivitet og opkøb af aktier til demokratiske fonde. Monopolerne skal være fredløse, og ikke som i dag, Staten.
Vi kan sagtens blive enige om at monopoler er af det onde og at samfundet bør modvirke deres opståen, men ellers er det meget overordnet. Så vidt jeg kan se forudsætter dine tanker netop nationalstaten og det deraf afhængige demokrati og modarbejdes dermed af dagens bank- og venstrefløjseliter, der er globalister.
Jeg er godt klar over at nationalstaten og demokratiet modarbejdes, sådan er det - man kan jo ikke regne med at der ikke er politiske modstandere. Med hensyn til monopolerne vil jeg lige være lidt mere præcis, og pege på import og monopolvirksomhed som mål for statssubsidierede iværksætteraktiviteter.
Jeg er måske ikke så tilbøjelig til at opdele folk i andet end to grupper - de der støtter privatejet kaptalismen, og de der vil Statsstyret kapitalisme (blandingsøkonomi).
Tager jeg fejl, hvis artiklen i sin angst for at gentage fortidens fejltagelser, hvor nogen anså sig selv for selvfølgelige og retmæssige herskere, en slags overmennesker, er underlig selektiv i hvem der måtte være egnet til at være ledere i vort demokrati??
Trump har tilsyneladende forbrudt sig på forhånd, ved at have en forkert oprindelse kan jeg forstå??
"Trump er en realitystjerne: Han markerer kulturindustriens endelige kolonisering af det politiske, reduktionen af politik til et reality show"
Med den skoling vore udlærte politikere har modtaget, så har denne kolonisering da vist fundet sted for længe siden??
Hvorvidt det er bedre at en idealist får fjernet sine specielle uønskede kendetegn og optræden er værre end en evt. mere profesionel formidler der blev idealist ved jeg da ikke, men at det skulle diskvalificere i et demokrati at have en bestemt baggrund, forekommer dybt betænkeligt og have en rem af en netop ubehagelig association.
Denne ret til at have en overlegen mening, der er lidt mere værd en resten af demokratiets deltagere bliver luftet her:
"Kun mennesker, der har mistet bevidstheden om deres egen lidelser, kan vælge en politisk absurditet som Donald Trump til præsident. Kun i et samfund, hvor den sociale verden forekommer tingsliggjort og politisk uforanderlig, og hvor politik i stigende grad bliver reduceret til perfomance, kan højrepopulismen fortsætte sin tilsyneladende ustoppelige fremmarch."
Muligheden for at et flertal har set deres ønske om en anden politik komme til udførsel igennem den person de har valgt, udelades totalt.
Jeg kender ikke Trump og aner ikke hvad han er i stand til at udrette, som jeg ikke kendte Obama.
Obame bragte, kan jeg bedømme nu, ikke de forbedringer han lovede og fjernede ikke utrygheden i sit samfund, men det kunne ingen vide på forhånd.
Et flertal har bedømt Trump som mindre problematisk end modkandidaten og artiklens forfatter kan på forhånd udvise så stor skepsis at div. nedladende betegnelser flyder frit fra pennen, endnu inden den nye præsident har tiltrådt sit embede.
Det vidner ikke om den store tiltro på demokratiske valg, ....og hvad er der så tilbage??
Tager jeg fejl i at skribenten falder i sin egen fælde og er parat til at gentage historien ...på sin egen måde??
Flemming S. Andersen, ingen tvivl om at the establishment føler sig presset politisk, og da Trumph pudsigt nok er en del af dette establishment, så bliver establishementets angreb på denne "folkets" valgte leder Trumph, nærmest en knytnæve i eget ansigt.
Let the show go on - folket ved godt hvad de ikke vil.
1. De vil ikke nogen leder med en skjult dagsorden og bindinger dybt ind i the establishment.
Bill Atkins
I modsætning til sin modstander, så mangler Trump det helt store motiv til at benytte sit nye embede til egen vinding først og fremmest og bruge en masse tid og kræfter på at opnå embedet af den grund alene.
Jeg er nok aldeles naiv, men jeg er ikke sikker på at Trump nødvendigvis bliver en ringere Præsident en den anden mulighed der truede. Langtfra sikker faktisk.
Omvendt kan du sagtens have ret i at han bare er en sten på vejen, men foreløbig er han den valgte.
Nazisten Søren skriver:
"nazisme med racehierakiet vendt på hovedet"
Ordet der springer i øjnene vil jeg lade jer gætte. Dem der ved hvilken vej er op, kender svaret.
"Orker ikke læse den tekst til ende..."
Og det var da også dette sted i dit makværk, hvor jeg måtte stoppe.
Alt ved dig synes at være.. citronvand!
Nå ja; og fuck nazister (Trumpister, fascister, "jer-der-ikke-ved-hvad-alle-disse-ord-egentlig-dækker-over-men-som-i-hvert-fald-ved-at-I-ikke-kan-lide-brune-mennesker")!
Flemming S. Andersen, jeg kan ikke vide hvad populisten Trump vil, men jeg håber virkelig han er mindre krigerisk, og at han kan styre - vil styre - krigshetzerne i amerikansk politik og i Pentagon. Det er til at få røde knopper af én som McCain, i hans selvbestaltede rolle som skyggeudenrigsminister.
selvpålagte, bevidsthedsundergravende loops
Selvpålagte?
Her hopper kæden desværre af hos mig. Hvorfor mener Malte Frøslee Ibsen dog at disse loops er selvpålagt? Medmindre han regener sig selv til den såkaldte elite der står bag scenen og trækker i trådene.
Desværre kan jeg ikke se nogen tilfældigheder i det der sker både ude i den store verden og her, i det lille kongerige. Det er senkapitalismens sidste kramptrækninger der udfolder sit narrativ sig med os som statister. Det er forudsagt, og det er styret.
Hverken borgerkrigen i Syrien eller Brexit i UK mm. er produkter af tilfældige hændelser. De er i bedste fald kalkulerede scenarier der gik lidt galt, i værste fald produkter af manipulation med forudberegnet social adfærd og reaktioner.
"Host'ene" i Westworld pålægger ikke sig selv disse scenarier. Det eneste de vil, er at leve i fred og ro og fordragelighed. Liden anelse har de at dette tilsyneladende uskyldige ønske netop det det der andet sted i drejebogen kaldes for "arvesynden": det ultimative oprør mod den herksende verdensorden, et ønske, så grænseløst anmassende at kun den totale underkastelse kan råde bod på ugerningen.
Hvis man vil se hvad det kan ende med når større grupper af "værter" holder fast i deres ønske om et liv i fred og ro behøver man bare vende blikket mod Syrien.
@ Bill Atkins
Nej, jeg regner heller ikke med at kunne undgå politiske modstandere, men peger på at din løsning på kapitalismens indbyggede problemer ofrer demokratiet i denne højere sags tjeneste. Jeg mener prisen er for høj - og at andre løsninger altså må søges. Her kommer nationalismen ind som den naturlige måde for mennesker at leve på - én der ikke er 'tænkt', men en, der er vokset frem af sig selv. Navnet er nemlig skabt af modstandere, der selv er ideologer og derfor ser alle andre som også ideologer. Nationalisme er ingen '-isme', men er naturlig menneskelig tilbøjelighed i den menneskelige socialitet.
Derfor tror jeg ikke det vil gøre nogen stor forskel om det er private kræfter eller en stat, der styrer økonomien - vi ser også i mindre målestok at bliver organisationer for store, vil de blive dysfunktionelle uafhængigt af om de er private eller statlige og vel at mærke på nogenlunde samme måder. Dette har at gøre med menneskers måde at fungere på og tages der ikke højde for disse menenskelige egenskaber, vil alt gå anderledes end det, der var hensigten.
Derfor er den vigtigste skelnen i min optik den mellem lokalister og globalister, som også bliver mellem demokrater og autoritære totalitarister. Det er med andre ord den gamle europæiske kristne ordning, mens globalismen er bygget på samme åndelige gods som gamle asiatiske tyrannier, hvor individet er betydningsløst og systemet alt.
@ Flemming S. Andersen
"Denne ret til at have en overlegen mening, der er lidt mere værd en resten af demokratiets deltagere bliver luftet her:"
Dette er en fælde - eller måske nødvendig forudsætning - i alle verdensrevolutionære tankekonstruktioner og som oplysningsideologierne og islam deler med hinanden.
"Tager jeg fejl i at skribenten falder i sin egen fælde og er parat til at gentage historien ...på sin egen måde??"
Netop - mennesket er tilbøjeligt til at gå fra den ene yderlighed til den anden og tro at de enkle absolutte systemer er løsningen på samfundsproblemer. Dette er også ideologiernes skadevirkning på moderne mennesker, som lægger sig oven i vores naturlige tendens til énsidighed.
Jeg mener det meste i tilværelsen og samfundet består af balancer. Det betyder også at opfattede modsætninger i ideologi og religion ofte slet ikke er modsætninger, men tætliggende.
@ Christian Nymark
"Nazisten Søren skriver:
"nazisme med racehierakiet vendt på hovedet"
Ordet der springer i øjnene vil jeg lade jer gætte. Dem der ved hvilken vej er op, kender svaret."
Jeg synes det er interessant at du opfatter det som nazistisk, når jeg søger at afdække netop nazistiske tendenser i vores tid.
Jeg kan desværre ikke gætte det ord, du taler om, så kunne du ikke skrive din mening i klartekst, så vi kan diskutere nazisme i tidens politik.
Der er en ikke uvæsentlig forskel i at være national og så det folk opfatter som nationalist.
Søren Ferling, jeg forstår ikke hvordan du mener demokratiet ofres i forbindelse med Statens (eller civilsamfundet kollektivt) overtager kontrollen med produktionsapparatet - rent faktisk hedder konstruktionen enten "Økonomisk Demokrati" (ØD), eller såkaldt "fondssocialisme". Altså en udvidelse af demokratiets rådighedsområde i samfundet,
Min form for nationalisme er absolut ingen isme, men en vurdering af hvad den nationale økonomi kan bære af opgaver, uden at landets befolkning splittes markant - altså en form for konsensusdemokrati, og absolut ikke flertalsdiktatur.
Søren skriver:
"Jeg synes det er interessant at du opfatter det som nazistisk, når jeg søger at afdække netop nazistiske tendenser i vores tid."
Din interesse er bekymrende og indlevet i en grad jeg ikke observerer som sikker.
White-man bashing er det mest håbløse taberbegreb xenophober har fremavlet i lang tid. Det skriger til himlen i hyklerisk selvbedrag og selvmageløs suprem-egoisme. Der foregår ikke omvendt noget som helst, for der er ikke nogen anden mulig inddeling af racer, end netop det. Du kan lave en skala, ikke et hieraki.
Der findes lige knap syvogenhalvmilliard enkelte hjerner på planeten med en grotesk grad af plasticitet, kapacitet og et uhørt potentiale.
Det kan forløses eller perverteres. At man ønsker andet end andre menneskers fulde forløsning af deres hjerners herlighed, vil altid være mig en kuldegysende gåde.
Den farve hele herligheden er pakket ind med, er komplet irrelevant. Når du har lært det, så kan du vende tilbage og skrive med store ord og gøre usynlige fagter imens.
@ Flemming - "Der er en ikke uvæsentlig forskel i at være national og så det folk opfatter som nationalist."
Det er jeg enig i og er også ked at '-isme' endelsen, som jeg mener er usaglig, men dagens retorik deler op i nationalister og internationalister. Måske bedre med lokalister og globalister, men sådan tales der ikke.
@ Bill - "Søren Ferling, jeg forstår ikke hvordan du mener demokratiet ofres i forbindelse med Statens (eller civilsamfundet kollektivt) overtager kontrollen med produktionsapparatet - rent faktisk hedder konstruktionen enten "Økonomisk Demokrati" (ØD), eller såkaldt "fondssocialisme". Altså en udvidelse af demokratiets rådighedsområde i samfundet,"
Jo, sådan husker jeg også Socialdemokratiets salgstale i 60'erne, hvor de også søgte at få gennemført Jordlovene.
Det vil betyde at Socialdemokratiet bliver bestyrer af al formue i landet og at vi altså får en étpartistat. Det kan kun kommunister opfatte som demokrati.
Det kan noget haletrukkent betegnes som mere demokratisk, men erfaringerne fra den slags demokratisk centralisme er at det styres af få magtfulde personer - det er simpelthen for uigennemsigtigt og bliver korrumperet.
Konsensusdemokrati kan jeg vist ikke lige få øje på i, men forklaringen er måske for kort.
@ Christian - "White-man bashing er det mest håbløse taberbegreb xenophober har fremavlet i lang tid. Det skriger til himlen i hyklerisk selvbedrag og selvmageløs suprem-egoisme. "
Dette er forståeligt, men argumentationen mangler. Der mangler jo ikke tilfælde, hvor hvide bliver bedømt efter andre og strengere regler end andre mennesker.
"Der foregår ikke omvendt noget som helst, for der er ikke nogen anden mulig inddeling af racer, end netop det. Du kan lave en skala, ikke et hieraki."
Dette er ikke forståeligt for mig. Hvor foregår der ikke noget og hvilken inddeling tales der om og hvor er forskellen her på skala og hieraki ?
"Det kan forløses eller perverteres. At man ønsker andet end andre menneskers fulde forløsning af deres hjerners herlighed, vil altid være mig en kuldegysende gåde."
Hvem ønsker andet ? Og hvordan kommer i det hele taget 'andre menneskers fulde forløsning af deres hjerners herlighed' ind i billedet ?
Mener du f.eks. at ulandenes udvikling afhænger af at have adgang til at bosætte sig i Vesten ?
"Den farve hele herligheden er pakket ind med, er komplet irrelevant. Når du har lært det, så kan du vende tilbage og skrive med store ord og gøre usynlige fagter imens."
Beskrivelse af mennesker kan ikke indskrænkes til hudfarve.
Jeg har ikke fået øje på noget, jeg bør lære. som jeg ikke vidste i forvejen.
Jeg tror du har fået ordet 'nazisme' galt i halsen - det er en specifik ideologi om ens egen ret til at ekspandere indadtil og især udadtil på andres bekostning, sådan at man overtager de andre og 'mindreværdiges' ressourcer, i den tyske udgave kaldet, 'lebenraum'.
Som du nok ved er nationalkonservatisme en indstilling om at leve i fred med sine naboer og på den måde nærmest det modsatte af oplysningsideologien 'nazisme', der har meget mere til fælles med de andre ideologier, der også er verdensrevolutionære og socialdarwinistiske.
Du burde nok overveje om du selv skulle have en vis affinitet til 'omvendt nazisme' eller 'nazisme by proxy'.
Artiklen rammer ret meget hovedet på sømmet.
Som en af mine venner siger: Festen må snart være slut her i vesten.
Søren Ferlings kommentar under atiklen er tragikomisk at læse. Han anklager venstrefløjen for tankeløs anti-introspektiv projektion. Hvad gør han selv? Han sidder og kalder venstrefløjens tanker for nazistiske og kommunistiske.
Søren Ferling er stereotypen på et endimensionelt væsen, der er god til at pakke sine ufattelige begrænsede synspunkter ind i argumenter, der umiddelbart er lette af sluge.
Men har man bare en smule kritisk sans, kan man med lethed gennemskue, at Søren Ferling selv -- formodentligt fuldkommen bevidst -- selv er en del af den kapitalistiske, neo-liberale propaganda-masksine, der bifalder konformitet og autoritære magtliderlige rigmænd, der dybest set kun har dollarsedlen for øje.
Her er en lille, tankevækkende og provokerende 2-minutters kortfilm: https://www.youtube.com/watch?v=t3j_lyTrtG0
Den er strålende lavet med voice-over fra The Matrix, fede billeder fra NY og musik fra vores egen Trentemøller:
Artiklen rammer ret meget hovedet på sømmet.
Som en af mine venner siger: Festen må snart være slut her i vesten.
Søren Ferlings kommentar under artiklen er tragikomisk at læse. Han anklager venstrefløjen for tankeløs anti-introspektiv projektion. Hvad gør han selv? Han sidder og kalder venstrefløjens tanker for nazistiske og kommunistiske.
Søren Ferling er stereotypen på et endimensionelt væsen, der er god til at pakke sine ufattelige begrænsede synspunkter ind i argumenter, der umiddelbart er lette af sluge.
Men har man bare en smule kritisk sans, kan man med lethed gennemskue, at Søren Ferling selv -- formodentligt fuldkommen ubevidst -- selv er en del af den kapitalistiske, neo-liberale propaganda-maskine, der bifalder konformitet og autoritære magtliderlige rigmænd, der dybest set kun har dollarsedlen for øje.
Her er en lille, tankevækkende og provokerende 2-minutters kortfilm: https://www.youtube.com/watch?v=t3j_lyTrtG0
Den er strålende lavet med voice-over fra The Matrix, fede billeder fra NY og musik fra vores egen Trentemøller.
______________
EDIT: Man kan ikke redigere sine kommentarer, og jeg havde lavet et par tastefejl i den oprindelige, så poster den igen uden fejl her.