Læsetid 8 min.

Demokratiet er truet af følelser

Når kendsgerninger skiftes ud med mavefornemmelser, mister demokratiet sin sammenhængskraft. Alle kan definere deres egen virkelighed, når følelser ophæves til sandhed
Flere socialpsykologiske studier tyder på, at vælgerne kun i begrænset omfang lader sig styre af rationelle overvejelser.

Flere socialpsykologiske studier tyder på, at vælgerne kun i begrænset omfang lader sig styre af rationelle overvejelser.

Damon Winter
21. januar 2017

Fornuft er ikke nok. Følelserne har fået magten. Med disse ord startede World Economic Forum i den forgange uge. Når verdens mest magtfulde politikere og erhvervsledere hvert år samles i den lille schweiziske alpeby Davos, drøfter de som regel nye teknologier og fremtidens vækstmarkeder. I år har mødet en mere alarmerende tone. Et af de centrale emner er demokratiets tilstand.

Valget af Donald Trump som USA’s næste præsident og Storbritanniens beslutning om at forlade EU vidner om, at følelser er en stærk faktor i politik. Det er næppe et fuldkomment nyt fænomen.

Folkeforførere og demagoger har i mange årtier benyttet sig af følelsernes politik. De har opildnet folket til at stemme for ekstreme politiske forslag, ikke så meget ved rationel argumentation som emotionel vækkelse.

Med de sociale mediers stigende rolle i demokratiske valghandlinger har samfundet fået et potent emotionelt univers, der ser ud til at have stor indflydelse på de demokratiske valghandlinger.

Der er skrevet talrige bøger om repræsentativt demokrati, republikansk demokrati, direkte demokrati, deliberativt demokrati, agonistisk demokrati og senest det postfaktuelle demokrati.

Det synes at være en præmis i langt de fleste demokratiopfattelser, at demokratiske processer forudsætter en form for dialog eller rationel samtale, hvor borgerne har mulighed for at komme til orde, og hvor parlamentarikere skal stå til regnskab for deres påstande og handlinger.

En af de mest basale præmisser i et demokrati er evnen til at indgå kompromis. Interessegrupper og parlamentariske fraktioner må indgå i drøftelser og forhandlinger, der fører til kompromis. Det er kontakten mellem de drøftende grupper, der er grundlaget for den demokratiske proces.

Tilliden svækkes

Erfaringer fra de seneste valghandlinger viser imidlertid, at der er behov for en ny demokratisk diagnose. Kontakten mellem divergerende synspunkter og uenigheder er i stigende grad udfordret. I stedet for at søge brobygning gennem rationel samtale er det blevet et effektivt politisk middel at polarisere så meget som muligt.

Polarisering kan antage mange former. Det kan være, når en politiker ikke ønsker at stille op til debat med sin modpart. Det kan være ved at iværksætte negative kampagner, der udstiller modpartens synspunkter som underlødige.

Det kan være ved at mistænkeliggøre eller nedgøre sin modpart. Eller det kan være ved at skabe stærke symbolbærende fællesskaber, enten online eller i den sociale verden, der skaber sammenhængskraft indadtil i den politiske gruppe og stærk distance udadtil. Uanset valget af strategi svækkes tilliden til den demokratiske drøftelse.

System under pres

Sociale medier har vist sig at være et effektivt redskab til at skabe emotionel polarisering. Allerede i 2008, da Barack Obama førte valgkamp, lykkedes det at skabe et stærkt meningsfællesskab, der forsøgte at gøre op med traditionelle magtstrukturer.

Dette opgør med traditionelle politiske hierarkier blev af mange set som en god ting. Men få personer så på daværende tidspunkt, at den radikale konnektivitet, der kan bringe etablerede partisystemer ud af kurs og sætte nye demokratiske dagsordner, også kan være grundlag for populisme.

På sociale medier foregår en konstant kamp om at sætte den mest populære dagsorden og mobilisere flest mulige tilhørere. Det er nærmest definitionen på sociale medier, at deres funktion er viral: Jo flere delinger og likes, desto større succes.

Det kan både føre til utraditionelle kandidater som Barack Obama, men også til ekstremister, der sætter hele det etablerede politiske system under pres. Begge har de brugt sociale medier til at skabe en direkte forbindelse til vælgerne, men i modsætning til Obama har Trump kultiveret sine følgere med en lang række negative kampagner og polariserende udfald – lige fra anfægtelsen af Obamas statsborgerskab til angreb på navngivne journalister.

Masserne og folket taler ikke for sig selv. Nogen taler i deres navn og hævder at repræsentere dem, men resten af verden er for hurtige til at acceptere det krav, siger Jan-Werner Müller, idehistorikeren bag en ny bog om populisme
Læs også

Hillary Clinton, på den anden side, førte en valgkamp, hvor hun var mere distanceret fra sin persona på de sociale medier. Hendes taktik var i højere grad at vise, hvordan en økonomisk og social ansvarlig regering må iværksætte effektive politiske arrangementer, der styrer samfundet som en professionel og administrativ maskine. Hun kunne gang på gang konstatere, at Trump ikke havde effektive svar på de faktuelle problemer, som det amerikanske samfund står over for.

Men hvad hun ikke kunne forsvare sig imod, var Trumps emotionelle mobilisering og de konstante udfald mod Clinton-dynastiet som en del af den globale magtelite.

Giftig cocktail

For Trump var sociale medier som Twitter og Facebook den perfekte platform til at lancere disse angreb og skabe en meningsboble uden for den almindelige politiske debat. Studier af præsidentkampagnen har vist, at Trump personligt var – og fortsat er – særdeles aktiv på Twitter.

Analyser viser, hvordan Trumps personlige Android-telefon i løbet af valgkampen var afsender for de mest ekstreme vredesudbrud og negative ytringer, hvorimod mere saglige påstande primært blev afsendt fra kampagnens iPhone, der var styret af hans medarbejdere.

Hermed kunne Trump etablere en stærk personlig autenticitet, som af mange vælgere blev opfattet som udtryk for emotionel ærlighed. En ærlighed, der havde langt større gennemslagskraft end de faktuelle og saglige beskeder, som Clintons kampagne overvejende bestod af.

Resultatet var, at den emotionelle polarisering, der var kernen i Trumps slogan om at »gøre Amerika stor igen« fik en langt større gennemslagskraft, end de fleste meningsmålinger havde forudset. Autenticiteten var for mange vælgere vigtigere end den faktuelle sandhed. Spørgsmålet om, hvorvidt Trumps udmeldinger var korrekte eller ej, fortonede sig blandt vælgerne.

Alternativets projekt kan analyseres ud fra en helt simpel aktantmodel, som trækker på dybe emotionelle lag i deres vælgersegmenter. Fiktioner beskriver dermed den politiske aktivist som en protagonist, der investerer sig selv i projektets gyldne fremtid – i kamp mod en dunkel fremtid
Læs også

Det centrale ved de mange falske nyheder om Hillary Clinton, der blev spredt i valgkampens sidste uger, var netop deres strategiske brug af emotionel polarisering. De gav et indtryk, der svarede til mange vælgeres verdenssyn, imens de færreste bekymrede sig om deres faktuelle grundlag.

Karisma og autenticitet kombineret med en effektiv kommunikationsstrategi på de sociale medier er en giftig cocktail. Stærke emotionelle udsving er med til at skabe ekkokamre, der forstærker vælgernes fordomme og polariserer den demokratiske samtale.

Trump kunne således markedsføre sig selv som antielite og antiestablishment på trods af milliardformue og tætte venskaber med de mest indflydelsesrige erhvervspersoner i USA. Blandingen af reality-tv, underholdning og politik, som Trump eksponerer, skaber en emotionel identitet, som vælgerne føler sig tiltrukket af.

Overskriften bestemmer

Naturligvis spiller vælgernes parathed til emotionel mobilisering en rolle. Men mistroen mod det etablerede system kommer ikke kun fra en rationel beregning af, hvilke partier og repræsentanter der vil skabe størst velstand. Faktisk tyder flere socialpsykologiske studier på, at vælgerne i det emotionelle demokrati kun i begrænset omfang lader sig styre af rationelle overvejelser.

Tværtimod er de modtagelige over for stærke emotioner, som de tolker og oversætter til deres egen livsverden. I bogen Contagious: Why Things Catch On fra 2016 viser forfatteren Jonah Berger, hvordan især stærke følelser som vrede, frygt og angst er en af de vigtigste kilder til viralitet på de sociale medier. Vi deler, hvad vi frygter, og liker, hvad der bekræfter os.

Sammen med sine kolleger har Berger kortlagt, hvordan læserne deler artikler fra New York Times over en 3 måneders periode. Det viser sig, at artikler, hvis følelsesindhold overvejende er præget af frygt, vrede og angst, deles langt mere end artikler, der har et neutralt indhold. Negative nyheder har langt større chance for at gå viralt end tilsvarende neutrale eller faktuelle nyheder.

På samme måder viser studier, at det ofte er overskriften på nyheden, der er med til at bestemme dens chancer for at gå viralt. Hvis læseren får en stærk emotionel reaktion alene ved titlen, er chancen for, at artiklen bliver delt, langt større – også selv om det ved nærmere eftersyn viser sig, at læseren faktisk ikke har læst selve indholdet.

Donald Trump og hans støtter kunne bruge denne strategi til at føre en kampagne, der var præget af følelser i modsætning til fakta. Og når Trump blev afsløret i at lyve og fordreje sandheden, måtte medier og iagttagere konstatere, at det ikke gav bagslag. Den emotionelle populisme er netop farlig, fordi den betjener sig af en immunisering over for fakta. 

Hvis det samtidig lykkes at skabe en direkte forbindelse til vælgerne, er støjen fra fakta endnu mindre. Donald Trump er berømt for at have sagt, at han slet ikke interesserer sig for redaktionelle medier.

I stedet anvender han Twitter og andre kommunikationsmidler, der taler direkte til hans følgere. Over en frokost med den amerikanske nationale presseklub skal Trump have sagt, at Twitter, Facebook og Instragram er mere velegnede til hans budskaber.

»Jeg har millioner af følgere. Jeg udgiver slet ikke pressemeddelelser længere. Hvis jeg har en meddelelse, kommer den direkte på Twitter. Det er storartet. Det er som at eje min egen New York Times – bare uden underskuddet!«

Men uden redaktionelle medier har borgerne tilsvarende ingen mulighed for at vurdere pålideligheden af de politiske udsagn. I stedet bliver de stærke følelser drivende for vælgernes tilslutning. Og meget tyder på, at det sker på tværs af indtjening og uddannelsesbaggrund.

Normer og værdier

Følelser har naturligvis altid spillet en rolle i politik. Tænk bare på spørgsmål om indvandring eller retsbevidsthed. Faktuelle spørgsmål om, hvad indvandringen bidrager til i form af økonomisk vækst, er ofte irrelevante i følelsesladede diskussioner.

Spørgsmål om effekten af at straffe kriminelle er ofte mindre vigtige end retsfølelsen. Og så videre. Det er legitimt og en naturlig del af demokratiet. Normer og værdier bør i mange situationer afgøre den politiske debat.

Men kun til en vis grænse, der hidtil har været usynlig, og som vi nu er ved at skimte konturerne af. Hvis den emotionelle polarisering gennemføres til et niveau, hvor kontakten mellem partier, synspunkter og vælgere erstattes af direkte konflikt, er chancerne for at indgå demokratisk kompromis minimale.

Det betyder, at selve den demokratiske pluralisme bliver truet. I stedet træder en militariseret og populistisk retorik, der reelt kan føre til det repræsentative demokratis sammenbrud.

De redaktionelle medier står over for store udfordringer, når de i fremtiden skal formidle politiske budskaber. De er på den ene side udfordrede af, at de uredigerede medier får større tilslutning, og at mange medieforbrugere i dag ikke længere ønsker at blive konfronteret af andre verdenssyn. Den uredigerede informationsstrøm fører nemt til meningsbobler, hvor fakta og virkelighed fortoner sig til fordel for emotionelle signaler.

Det er vigtigt at bygge mekanismer, der kan undgå den stærke emotionelle polarisering. Her vil redaktionelle medier efter alt at dømme stadig spille en rolle i fremtiden. Deres opgave er netop at formidle mellem stridende synspunkter og spørge kritisk men balanceret til substansen i de politiske udmeldinger.

Ser vi tilbage i historien forudsagde Jean-Jacques Rousseau allerede i Den Sociale Kontrakt, hvordan demokratiet ville styrte sammen uden en almenvilje. Almenviljen, sagde han, dannes ved, at folket samlet formulerer sin almeninteresse.

Hvis samfundet ikke længere er i stand til at producere en fælles vilje, vil demokratiet ophøre. Det emotionelle demokrati taler til den laveste fællesnævner, men er ude af stand til at løse samfundets mest brændende udfordringer.

David Budtz Pedersen er lektor i filosofi og kommunikation på Aalborg Universitet København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for John Fredsted
    John Fredsted
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
John Fredsted og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

Jeg tror nu mere at demokratiet er truet af økonomitænkende korrumperede politikere som var uden tæft for et godt menneskeliv. Grådigheden løb af med dem.
De åbnede døren for Trump, Le Pen, Gert Wilders m.fl.

Anders Barfod, Søren Peter Langkjær Bojsen, Flemming Berger, Bruger 196134, Hans Larsen, Flemming S. Andersen, Jesper Frimann Ljungberg, Peter Ole Kvint, Vibeke Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, kjeld jensen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen, Niels Nielsen, Egon Stich, Thomas Petersen, Dagmar Christiandottir, Jens Erik Starup og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels K. Nielsen
Niels K. Nielsen

Pressen har nok det største ansvar for at have skabt en "hvad føler du lige nu?" pseudo virkelighed, som politikere må tilpasse sig for at blive hørt - og som fremmer valg af følelsesstyrede politikere.

Anders Barfod, Egon Stich, Torben Kjeldsen, Peter Ole Kvint og Christian Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Tjah - hvis man mener, at demokratiet går i stykker, hvis folk primært vælger side efter deres følelser, så har man vel ikke meget håb.
Men artiklen blander det hele sammen i en pærevælling.
Ja, Trump benytter sig skamløst af de mest ekstreme former for manipulation og følelsespåvirkning - men Hillary var en dårlig kandidat.
Ja, også jeg havde foretrukket hende - så ganske afgjort, også jeg er rystet over valget af Trump. Når folk ser resultatet af deres valg, så tænker jeg også, de fortryder - han vil ikke indfri sine løfter. Allerede nu, ved indsættelsen, så man kun en behersket tilslutning. Vi må håbe, han ikke får ødelagt for meget inden han går af.
Men - det kan godt være, at Hillary var fornuftig; men det var så også det. Hun havde ingen fornemmelse af, at folk var trætte af den stigende ulighed, af de riges stigende formuer, mens de selv umuligt kunne hjælpe deres børn til en uddannelse. Hun forstod ikke, at folk var trætte af at få at vide, at globaliseringen var nødvendig - uden at politikerne tilsyneladende forstod nødvendigheden af at beholde anstændige arbejdspladser med en løn til at leve af.
Trump lovede, at det vil blive anderledes - lødigheden af det løfte vil så vise sig.
Men sikkert er det, at det ikke kun er følelser, men også fornuft, der får folk til at sætte ønsket om social sikkerhed, om et ordentligt liv for deres egen familie over udtalelserne om globalisering fra Davos.
Desuden er det jo ikke først og fremmest byfolkene med deres Iphones og hurtige tilværelse med Facebook-opdateringer, der stemte på Trump - hans kærnevælgere kommer fra landet, hvor ruygtekampagner altid - også før twitter - har haft bedre kår end i byerne.
Hillary havde ikke indset, at store - ja, enorme - grupper i befolkningen, især blandt de potentielle demokratiske vælgere, ville have forandringer. De ville have en ny kurs, en "new deal" - ikke bare fornuftig forvaltning af den linje, der havde rataget dem deres job. Så er der også det, at Hillary ikke er en stor taler; hun havde regulært dårlig gennemslagskraft, hun svarede dårligt og ofte uoplagt på Trumps uforskammetheder.
Og glem det ikke - hun var kvinde. Masser af mennesker - af begge køn - ser det som en ulempe; hun er ikke en stærk mand, så. Og hun var dårlig til at demonstrere, at hun kunne være lige så god - lidt kampmod havde ikke været af vejen ...
Hvis politiske kommentatorer fortsætter med at se verden så enkelt - Trump er følelserne, Hillary er fornuften - så ser heller ikke jeg meget håb for den umiddelbare fremtid. prøv at få andre aspekter med også - Davos sidder ikke inde med det absolut sande og rigtige ...

Søren Rehhoff og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Forestil jer et program som "debatten" på TV,
hvor værten og deltagerne var optaget af at finde fælles løsninger på samfundsproblemer frem for at positionere sig i modsætning til hinanden.

Svært?
Jep.
Demokrati.. hvad er det nu det er?

Erik Feenstra, Jens Thaarup Nyberg, Bruger 196134, Torben Kjeldsen, Flemming S. Andersen, Vibeke Hansen, Sven Elming, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Lad os nu se, hvad der sker. Vi ved, at med fru Clinton som præsident ville det blive business as usual, dvs. republikansk politik light, og dertil en hård linie over for Rusland.

Med Trump aner vi ikke hvad der sker. Men hvis han genopretter dialogen med Rusland og i det hele taget neddrosler det amerikanske engagement i verden, er det da en gave til os europæere.

Folk har alle dage stemt med deres følelser, for alle politikere fra alle partier har alle dage indsvøbt deres politiske program i retorisk flødeskum.

Bortset fra visse outsiderpartier, som brillerer med ikke at have en formuleret linie, men alene holder sammen på grund af fremmedhad (en følelse) kan alle partier argumentere rationelt for deres synspunkter. Man kan så køb deres præmisser eller ej, og præmisser er grundsætninger, som - hvis de overhovedet kan begrundes - hviler på selvindlysende sandheder. Og hvad der er selvindlysende, er mere baseret på følelser end på fornuft.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Hans Aagaard, Jesper Nielsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nette Skov

At lære at skelne - kan man forestille sig - er oppe i tiden. Vi mennesker ønsker ikke mere blot at tro, men vil logisk nok se handling. Alle lytter vi til Trumps/og andre politikeres ubehagelige løgnagtige ytringer - både verbalt og på de social medier. Skal vi til at holde store konferencer og bruge resourcer på, om det skal være tilladt?!! Som vælger - at gøre indsigelser ?!!

Politikere, deres rådgivere o.lign undervurderer folkets intelligens - og ønsker at kalde vores ytringer og handlinger `føleri`, hvis der gøres oprør.

Før i tiden var politikere og andre folkevalgte nogen, man blindt stolede på og ikke behøvede at forholde sig til. Man lod dem `regere`og styre landet på godt og ondt. I dag - med undervisning i mange retninger, udvides vores intelligens og vi begynder at tænke selvstændigt. Og selvfølgelig mærker mange det samme, hvis der snydes, bedrages og lyves i den `øverste top`.

Så demonstrer vi i 2017 mod det, vi mener underminerer vores samfund. Det kan vel kaldes logik - hvor både følelser, men sandelig også Intelligensen er involveret.

Tydeligvis ser vi mennesker, som lader sig styre af følelserne - og kobler logikken fra. Her er det, at måden der demonstreres på , får det samme udfald, som det der kæmpes imod. Altså ender med at blive underminerende og ødelæggende for vores samfund.

At demonstrere - hvor både følelse og intellekt benyttes som redskab til fredeligt og tydeligt at påpege ulovligheder og inhumane ytringer/handlinger, kan vel tydeligvis være et sundhedstegn
for vores verden.

Brugerbillede for mikkel schou

Igen er Danmark et foregangsland. Det er jo en menneskealder siden, at en dansk politiker blev berømt for citatet: Hvis dét er fakta, så benægter jeg fakta.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Eller overskriften omformuleret med samme betydning :
Demokratiet er truet af dumhed, ligegyldighed, velnærethed, opgivenhed overfor politikerne magtbegærlighed.

Brugerbillede for Peter Ole Kvint
Peter Ole Kvint

De danske politikker er korrupte, dette giver en bitter følelse i befolkningen. Denne følelse vil magthaverne gerne afskaffe. Da de godt kan lide penge.

Valgkampen i USA, var et show. Det hele var planlagt på forhånd.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Niels - "Visse outsiderpartier" er dem, der er frie til at sige, hvad de mener - uafhængigt af vundne magtpositioner og partifnidder. Klare budskabe af vidt forskellig karakter - fostret på basis af tilstandene nu som en "protest".

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Nu havde jeg en særlig gruppering i tankerne, nærmere bestemt DF og konsorter, men ellers har du ret. Man behøver ikke at have en stringent og logisk sammenhængende tankegang for at være en bevægelse, men politiske partier forsøger dog for det meste at kunne argumentere rationelt for deres politik.

Jeg læste et eller andet sted, at det er vælgernes privilegium ikke at være konsistente i deres politiske tankegang, men at dette privilegium ikke gælder for politikere.

Jeg tror, at det var Churchill, der sagde det, i hvert fald var det ham der sagde:

"The best argument against democracy is a five-minute conversation with the average voter."

og

"Democracy is the worst form of government, except for all the others."

Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

"Fornuft er ikke nok. Følelserne har fået magten."
Glimrende begyndelse, den kan vinde bred tilslutning helt ud i de mest øllede bodega diskutioner.
Udtalelsen er dog ikke fra en havneknejbe, men World Economic Forum.
Jeg har ikke sat mig så nøje ind i det, men vover at antage deres filosofi og antagelser om deres nødvendighed i verdenssamfundet.
Tilbage sidder jeg med en følelse af, at de ikke er særlige fornuftige, og at de har en postfaktuel tilgang til de økonomiske teorier.

Brugerbillede for Flemming S. Andersen
Flemming S. Andersen

Alle valg vi foretager om fremtiden, er nu alligevel ikke vidensbaserede, men bygger på hvad vi tror.

At nogen mener at der er evidens for at en person eller et parti, har medført fremskridt for en person, en gruppe eller et samfund, er ikke det samme som at det samme er tilfældet i fremtiden og hvis ikke nok har troen på det er tilfældet, så er det ikke tilfældet.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Jens Erik Starup og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maria Dam

Apropos foelelser: De store marcher verden over og specielt den i Washington DC er i disse dage saerdeles foelelsesladede, hvilket meget nemt kan resultere i, at det vil gaa samme vej som Wall Street anti bevaegelsen for nogle aar, der fusede ud i ingenting.
Derfor er det af enorm vigtighed, at ledende kraefter i disse dages faar euforien ned paa jorden og saa hurtigt som muligt faar etableret pragmatisk samling, saa bevaegelse kan overleve og opnaa politisk indflydelse.

Brugerbillede for Peter Knap

Flemming. Fremtidens valg er vel videnbaseret i den udstrækning det bygger på vores viden om fortiden.
Nu er vores viden om fortiden ikke fakta, men en personlig fortolkning af fakta som vi tror de er.

Brugerbillede for Peter Knap

Maria Dam. Jeg er ikke enig at Occupy fusere ud i ingen ting. Hovedformålet var at starte en kamp imod bankerne og hedgefondene og påpege hvor få der egentlig besad hovedparten af verdens formue.
Ganske vist var der en parole om at erobre byerne gade for gade, men den blev aldrig rigtig seriøs.
Politiske interesser har sener overtaget resterne, men budskabet med den 1 % står som et af de klareste pejlemærker.

Brugerbillede for Jens Erik Starup
Jens Erik Starup

Demokratiet er ikke truet af følelser.
Demokratiet er truet af løgnehistorier.
Det er vel at bemærke de løgnehistorier, som bringes i de etablerede medier.

Nanna Pedersen, Philip B. Johnsen, Flemming Berger, Peter Knap, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Niels Nielsen, Flemming S. Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Maria Dam

Peter Knap, et pejlemaerke, ja, men det er jo ikke nok, og det gik/gaar jo fortsat forrygende paa Wall Street. Med gaardsdagens og den forrige dags manifestation, kunne man saa haabe, at der vil bleve skabt momentum.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Nu er verden meget stor, og trump og populister er trods alt ikke hele verden. Jeg har været vidne forleden i Al jazeera tv på en debat mellem to politikers modstandere om demokrati. det var virkeligt meget spændende, selvom de var ikke enige om der er demokrati eller ej. Begge hold et forsvar for demokratiet, Og erkendte at friheden, som er opnået allerede ved revolutionen er en stor gevinst.Det var debat om Tunesien og det arabidske forår. Det synres på en anden side at glemme i artiklen og blandt debattører at demokratiet er kun et middel i den vestlige verden men målet er at rage til sig hele verdens formuer og skabe mere uligehed i verden som deres modstandere gør hos dem. Er befolkningerne i Vesten fri for den imperialiske tanke?

Brugerbillede for Robert  Kroll

Er vi trods alt ikke meget "bedre kørende" end i tiderne op til 1. og 2 verdenskrig - og går man længere tilbage i historien, så har demagogi og populisme også væet stærkere kræfter i enevoldsherskeres og diktatores hænder .

Demokrati er ingen garanti mod fejlagtige valg, men vælgerne har chancen for at lave om på tingene ved næste valg - i et diktatur er der ingen "reperations-muligheder" ved forkerte og landsskadelige beslutninger.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Følelser giver mennesker mulighed for at navigere i verden. Analyser og rationelle overvejelser får ikke én ud af stedet. Følelser giver handling bag intellektet. Så kims ikke af følelser, de gør os mindst lige så meget til mennesker, som boglig begavelse.

Flemming S. Andersen, Flemming Berger og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rolf  Clausen

"Flere socialpsykologiske studier tyder på, at vælgerne kun i begrænset omfang lader sig styre af rationelle overvejelser" ja man ved jo godt hvordan det Nazisterne kom på magten.
Michal Kongsted Nielsen... mon ikke historien gentager sig... med samme føleser....

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Rolf Clausen, det er netop problemet: Vi misagter følelserne og undgår at tale om dem, hvorfor de får frit spil. Demagoger er eksperter i manipulation med folks følelser. Og de "kloges" eneste svar er en afvisning af disse følelser. Men det går de jo ikke væk af, snarere tværtimod.

Især vi mænd har et problem her - kvinder elsker at tale om deres følelser, men mænd er helst fri. Hvilket på det punkt faktisk giver kvinderne en lille fordel. Måske.

Angst æder sjæle op.

Jens Thaarup Nyberg og Karen Juel-Engelsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen

"Især vi mænd har et problem her - kvinder elsker at tale om deres følelser, men mænd er helst fri. Hvilket på det punkt faktisk giver kvinderne en lille fordel. Måske."

Måske kunne man nøjes med at sige at mænd typisk lærer at udtrykke deres følelser på anden vis end kvinder, men begge køn er altså på røven hvis deres emotioner alene motiverer deres (demokratiske) handlinger - eller hvis de alene motiveres af kognitioner/rationalitet. Følelser kan betragtes som bl.a. kognitivt og sansemæssigt integrerede emotioner, og er helt nødvendige at tage både i agt og anvende i såvel politik som samfundsliv. I det hele taget. Dén amputation, som finder sted, når mennesker (uanset køn) reduceres til egocentriske nyttedyr, forulemper såvel empati som egenomsorg, hvormed humanisme og demokrati blot er noget, der tales om. Bobler og skueproces.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

"Folkeforførere og demagoger har i mange årtier benyttet sig af følelsernes politik. De har opildnet folket til at stemme for ekstreme politiske forslag, ikke så meget ved rationel argumentation som emotionel vækkelse."
Rationelt set truer folkeforførere og demagoger demokratiet. Eller hvad ?

Brugerbillede for Rolf  Clausen

Ja Jens ..hvis du ser det ud fra diskursen om det skal være rationelle poltiske handlinger, det er det der gør det diffust. nogle vil jo sikkert mene at det rationel, at forhold sig til sine følelser, at hvad du/de/i sanser i verden er vigtiger i hvad der faktisk sker. emotionel behov er jo verdens faktiske tilstand. det kun fakta der kan byde ind der. ved at give det reelle billede / det rationelle billede.

Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Man skal ikke lade sig forføre af den radikale skepticisme. En skeptiker vil altid kunne hævde, at der ikke findes hug- og stikfaste kendsgerninger, og at de kendsgerninger, vi er enige om, netop kun er noget vi er enige om. Perception is reality.

Omvendt skal man ikke lade sig forføre af fundamentalismen. En fundamentalist kan altid hævde, at en kendsgerning er en kendsgerning, fordi det er en kendsgerning.

Sandheden ligger et sted mellem de to ekstreme positioner. Visse sagsforhold er så velkendte og såbekvemt fri for følelsesmæssig involvering, at det ikke giver rationel eller emotionel mening at betvivle dem, så dem udnævner vi til objektive kendsgerninger. Blandt disse finder vi fx en række fysiske konstanter og matematiske lovmæssigheder.

Andre sagsforhold er ikke på samme måde velkendte for alle, dem udnævner vi til subjektive kendsgerninger.

En politisk løsning vil aldrig kunne få status af objektiv kendsgerning. Der findes ingen "nødvendig politik".

Men at skattelettelser er et gode, er en subjektiv borgerlig kendsgerning, som af de borgerlige opfattes som en fundamental, objektiv kendsgerning, mens omfordeling af goderne er en subjektiv socialistisk kendsgerning, som socialisterne opfatter som en fundamental objektiv kendsgerning.

Ikke ti vilde heste vil kunne overbevise dem om det modsatte, og da et kompromis er umuligt, er der opstået et dødvande.

For tiden er det så skeptikerne, der har overtaget, fordi fundamentalisterne alt for længe har haft monopol på de politiske løsninger.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

@Rolf Clausen; 23. januar, 2017 - 17:53
Jeg spørger retorisk 13,03, idet "Folkeforførere og demagoger har i mange årtier benyttet sig af følelsernes politik", kun kan lede til opfattelsen, at folkeforførere og demagoger truer demokratiet.
Det rationelle i politik kan være, at fremføre argumenter for ens egne(s) interesser, om så argumenterne er løgnagtige elle ej, og det er ikke demokratisk rationelt.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

rettelse:
" og det er ikke [nødvendigvis] demokratisk rationelt".
Her er der åbning for ´hvide løgne ´.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

"Valget af Donald Trump som USA’s næste præsident og Storbritanniens beslutning om at forlade EU vidner om, at følelser er en stærk faktor i politik."

Hvis man ellers er i besiddelse af indfølingsevne, burde det ikke komme bag på nogen, at der i de berørte segmenter reageres med en vis styrke på statens mangeårige omsorgssvigt. Og godnathistorien om at der arbejdes på sagen i ledelseslagene, er ikke længere nok til at mætte de hungrende.

Hvem er trump? Hvem er du og jeg og vi?

Jens Thaarup Nyberg og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Ved næste valg vil jeg bruge følelserne og stemme på den sødeste, mest sexede og veltalende kvindelige politiker i min valgkreds. At vi er et par stykker der gør det, forrykker nok ikke resultatet - ifølge artiklen.