Analyse
Læsetid: 2 min.

Fællesskabets hilsen

Når massemorderen vælger at række armen frem mod fotograferne, er det fordi salutten fjerner ham fra fællesskabet og gør ham til noget særligt

LISE AASERUD

Moderne Tider
14. januar 2017

Det er tirsdag klokken 12:44, da massemorderen går gennem gymnastiksalen i fængslet lidt uden for Larvik, som i dagens anledning er omdannet til et kombineret retslokale og mediecirkus. Han giver sin forsvarer hånden og ser ned i gulvet, vender sig så mod fotograferne, løfter ansigtet og strækker armen. I syv sekunder. Så sætter han sig. Morderen er blevet nazist.

I 1920’erne var nazismen et ungdomsoprør, og historikeren Søren Mørch har påpeget, at der allerede var absolut naziflertal blandt de unge til studentermødet Deutsche Studententag i 1931. Nazismen var et fællesskab, og den hævede arm var fællesskabets hilsen. Heilede man, var man en del af flokken.

Den østrigske jøde og forfatter Bruno Bettelheim har beskrevet, at man heilede sig igennem hverdagen i 1930’erne. Igen og igen mødte man nogen, der skulle saluteres, og fordi mennesker ikke vil risikere livet for en armbevægelse, gjorde man det bare – selv om man ikke rigtig mente det.

Det erstattede den stille modstand mod nazisterne med en nagende skyld: Jeg hæver jo selv armen. Så enten er jeg en kujon, der ikke tør sige fra, eller også er jeg hykler.

Man var med i fællesskabet, om man troede på det eller ej.

I dag fungerer salutten modsat: At heile er den mest ekskluderende handling, man kan foretage sig. Den, der heiler, er alene. Det paradoksale er, at massemorderen netop har sagsøgt den norske stat, fordi den udelukker ham fra fællesskabet – han er isolationsfængslet, og dele af hans post bliver tilbageholdt.

Sidste år gav retssystemet ham delvist ret – Norge havde faktisk krænket hans rettigheder som menneske – men staten ankede dommen, og nu kører sagen igen (NRK sender live fra det hele).

Når massemorderen vælger at række armen frem mod fotograferne, er det fordi salutten fjerner ham fra fællesskabet og gør ham til noget særligt. Ved første øjekast er tegnet et chok – symbolikken skriger så højt, at det overdøver alt andet.

Men så får man øje på den lidt for store jakke, der ikke passer i skuldrene. Det tynde, skæggede ansigt og den skinnende ise. Morderen er hverken en ond kraft eller en tung ideologi. Han er Anders Behring Breivik. Og han kæmper for at iscenesætte sig selv som noget helt særligt. Imens kæmper Norge for at behandle ham som alle andre.

Serie

Billedsprog

Hver uge skriver medlemmer af Moderne Tider-redaktionen en personlig klumme, som tager udgangspunkt i et aktuelt billede. 

Seneste artikler

  • Udflugt til virkeligheden

    3. marts 2018
    Lars Løkke Rasmussens blik er vendt mod en murstensfarvet boligblok i en af Danmarks berømte ghettoer. Bag ham står en del af det hold af ministre, han har taget med sig på dagens ekskursion til det, som blandt politikere og journalister indimellem bliver kaldt ’virkelighedens verden’
  • De ligger ned for at kunne rejse sig sammen

    24. februar 2018
    Mandagens ’lie down’ er kun en af flere protester, som den nystiftede Teens for Gun Reform-gruppe har stået bag, siden den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz i sidste uge mejede 14 elever og tre voksne ned på skolen med en semiautomatisk riffel, han lovligt havde købt i en nærliggende våbenbutik
  • Billedsprog: Major Tom to Ground Control

    10. februar 2018
    Elon Musk, der både ejer firmaerne SpaceX og Tesla, sendte i denne uge en rød Tesla ud i rummet. Bilen sad i toppen af SpaceX’s nyeste løfteraket Falcon Heavy og roterer nu rundt om solen i en bane tæt på Mars’. I den åbne Tesla sidder en dukke, mens David Bowies »Space Oddity« kører på fuld styrke ud i det lydløse rum
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

steen ingvard nielsen

Ved at i skiver om denne mand i denne avis er i med til at gøre ham til noget særligt! Skiv i stedet om ofrerne og deres pårørende!

Robert Ørsted-Jensen, Per Torbensen og Maria Dam anbefalede denne kommentar

hver gang et af disse syge individer begår noget bizart, skiver den samlede verdenspresse om vedkommende med billede, navn og motiver i et kvalmende omfang, hvilket jo er præcist hvad de vil. det er det samme, om det er terrorister eller bare helt almindelige syge hoveder, så stop det dog. Det er fint nok at skrive om ugerningen, men lad dog være med at nævne navne og vise billeder.