Analyse
Læsetid: 3 min.

Hvad hesten skjulte

Hvorfor var det så irriterende, at en journalists kones hest blev fløjet over Atlanten?
Hvorfor var det så irriterende, at en journalists kones hest blev fløjet over Atlanten?

iBureauet/Mia Mottelson

Moderne Tider
28. januar 2017

Få ting synes at optage medier som medier. Det blev igen tydeligt, da DR’s reporter Johannes Langkilde for nylig kom i mange mediers søgelys, fordi hans kone havde fået en hest transporteret til USA på DR’s regning.

Sagen har på den ene side alt det, som en skandale omkring DR skal have: Frås med licensbetalernes penge, pamperi og den distance mellem elite og folk, som synes at være alle skandalers kerne i dag. På den anden side er summen (70.000 kr.) en bagatel i snart sagt enhver halvstor virksomheds budget – noget, som selv den mest forbenede licenshader er klar over.

Derfor virker det også en smule småligt, når diverse medier har taget hestetransporten op som et stort problem for DR, der netop har fået en ny kulturminister med en sleben kniv og gammelt nag til institutionen. Historien var da også relativt hurtigt fortalt færdig, og kort tid efter kunne vi se Langkilde i al sin pragt præsentere seerne for Donald Trumps indsættelse som præsident.

Men måske er det i virkeligheden først her, efter stormen har lagt sig, at historien om Langkilde burde begynde.

For hvad er det egentlig, Danmarks Radios reportere sender hjem, når de er blevet fløjet rundt om Jorden på licensbetalernes regning? Først og fremmest nyheden om, at de selv er ankommet. Deres funktion virker ret ofte simpelthen til at være det, man kalder en dateline, dvs. en tilføjelse til en nyhedshistorie om, at den er transmitteret direkte fra f.eks. Washington.

Trumps indsættelse fremviste tydeligt tendensen: Journalister, der siger ingenting, eller siger noget, enhver kunne forsikre sig om ved en googlesøgning på 10-20 sekunder.

Langkilde gav et glimrende eksempel på dette: Obama forlod arrangementet i en helikopter, som går under navnet Marine One, når den siddende præsident er om bord, men fordi han ikke længere var præsident på det tidspunkt, havde den i stedet navnet Executive One. Denne information blev leveret med en næsten højtidelig seriøsitet, som om den var selve forklaringen på, at vi havde en mand med direkte til begivenheden.

Jarlen af Ingenting

Den amerikanske politolog Corey Robin har engang bemærket, at der er en særlig form for politisk tankegang, som vi stadig svælger i, selv om den egentlig hører til i en tid, hvor alle politiske spørgsmål tog form som hofintriger.

Man kan lige forestille sig, hvordan det har været dengang, hele hoffet hviskede begejstret i krogene om, hvad det mon betød, at Jarlen af Ingenting havde valgt at iklæde sig blå benklæder, dengang han talte om intet som helst, mens ingen overhovedet hørte, hvad han sagde.

Men er det i det store hele anderledes at høre Johannes Langkilde tale om navnet på Obamas helikopter eller de overvejelser, som DR’s journalister i udsendelsen efterfølgende kunne komme med omkring den frokost, der skulle løbe af stablen efter indsættelsesceremonien?

Det, vi på forskellig vis er vidner til her, kan med rette kaldes fetichisme. Ifølge den franske psykoanalytiker Jacques Lacan kan en fetich forstås som det objekt, man indsætter for at dække over en mangel.

En fetich kan nu dække over manglen på forskellige måder – som et regulært religiøst fænomen, hvor fetichen bliver en magisk genstand, der med sin særlige kraft forklarer det uforklarlige og giver mening til det meningsløse – eller som en ting, der først og fremmest virker ved at aflede opmærksomheden. Eksempelvis navnet på en helikopter eller farven på et par bukser.

Det kan indimellem virke som om, DR er indrettet efter at skulle give os feticher, der kan dække over det forhold, at de ikke længere har lov til at lave kritisk, dybdeborende journalistik.

Pæn i marken

Så hvorfor skulle Langkildes kones hest transporteres over Atlanten? Det skulle den givetvis, fordi DR anser Langkilde for at være en særligt vigtig medarbejder. En af den slags medarbejdere, som ikke bare får en høj løn, men som også bliver behandlet lidt ekstra godt, fordi han er så meget værd.

Men hvad er det, der gør, at han er så meget værd? Det er tydeligvis ikke, fordi han leverer knivskarpe analyser eller overrumplende vinkler. Måske snarere fordi, han er pæn at have stående ude i marken som dateline og er i stand til at levere velformulerede oplysninger på en måde, der næsten minder om dengang, Jarlen af Ingenting holdt en tale.

Det sjove er, at et fetichistisk nyhedsmedie med historien om hesten fik tildækket sit fravær af reelt journalistisk arbejde gennem en decideret fetichistisk optagethed af en hest, der står og pruster og skider på et fly. Mon ikke vi kan regne med, at sagen vil blive brugt som anledning til at skære yderligere i budgetterne for den kritiske journalistik.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her