Læsetid: 9 min.

Et lille hallelujaland på en iskold landevej

Informations Jon Jørgensen har gennem snart tre uger gået med Civilmarch for Aleppo fra Berlin og sydpå. Tiden er inde til at holde den begejstring, han havde, da han tog afsted, op imod den virkelighed, han har mødt på sin tur. Giver marchen overhovedet mening? Og kan den bruges til andet end at vinde lidt sympati?
Initiativtager og frontfigur Anna Alboth mener, at marchens brede appel sætter grænser for de politiske ytringer.

Initiativtager og frontfigur Anna Alboth mener, at marchens brede appel sætter grænser for de politiske ytringer.

Konrad Lippert

14. januar 2017

Det gibbede i mig, som det ikke havde gjort længe. Fra Berlin til Aleppo.

»Det vil jeg gerne,« røg det ud af mig. Det var hjertet, der svarede, uden skygge af tvivl.

Tvivlen kom fra hovedet lidt senere: Min kone, mine børn, helbred, jeg bliver snart 60. Jeg var på vej på juleferie – og nu skulle jeg i stedet stå i Berlin 2. juledag. Der var langt flere grunde til at sige nej end ja. Alligevel var jeg ikke i tvivl.

Avisen afklarede sig hurtigt. Det kan være en fuser, men det er et sats, vi er sammen om.

Mens min kone mobiliserede afdæmpet begejstring, var mine voksne piger tæt på at vælte projektet: Hvis avisen skal dække farlige opgaver, kan den gøre det selv. Bekymring, kærlighed, angst, omsorg og savn på forhånd blandede sig.

Men selv var jeg ikke i tvivl.

---------------

Bortset fra en times møde og et hurtigt måltid på en bar har jeg ikke opholdt mig i en temperatur over et par grader i halvandet døgn. Jeg er kold helt ind i knoglerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu