Læsetid 5 min.

Natasha Al-Hariri: ’Jeg elsker hvidt brød. Det gør jeg altså bare’

Hvis jurist og debattør Natasha Al-Hariri kunne købe ind uden at tænke på pengepungen, ville hun prioritere økologisk halalkød. Og så elsker hun hvidt brød – det gider hun ikke skamme sig over
21. januar 2017

– Fra 1-10 hvor venstreorienteret er du?

»7. Det er lidt svært at dele det op på den måde, for jeg synes, der er stor forskel på kommunal- og landspolitik, økonomisk politik og socialpolitik. På nogle punkter er jeg enig med Liberal Alliance og meget enig med Enhedslisten på andre punkter.

– Fra 1-10 hvor madglad er du?

»9. 10 er næsten for overdrevet, ik’?«

– Hvad er din mest venstreorienterede madoplevelse?

»At spise lækker mad fra hele verden hos Send Flere Krydderier i Verdenskulturcenteret på Nørrebro. Det er en socioøkonomisk virksomhed, som giver indvandrerkvinder mulighed for at arbejde med dét, de er rigtig dygtige til.«

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»Hvidløg og olivenolie.«

– Hvad er din livret?

»Humus.«

– Hvad kunne du – af politiske årsager – aldrig finde på at spise?

»Foie Gras, men det er alligevel også svært at finde halal.«

– Er der noget, du skammer dig over at elske at spise, fordi det ikke harmonerer med din politiske overbevisning?

»Buræg kunne jeg aldrig finde på at spise. Men det er relativt nyt. Inden for de seneste par år har min mand og jeg skiftet fra skrabeæg til økologiske æg, og det er jeg blevet meget hellig omkring. Det er meget et spørgsmål om kultur, tror jeg. I mit barndomshjem blev der ikke tænkt over økologi, der købte man altid det billigste – selv om de fra hjemlandene aldrig har spist andet end økologi, alt det de spiste blev dyrket på den nærmeste gård. Men økoæg koster alt andet lige også ti kroner mere, så jeg forstår godt mine forældres prioritering. Generelt har jeg det sådan, at folk og politik ikke skal blande sig i, hvad jeg spiser.«

– Hvad gør du med rester?

»Vi fryser ned, og så spiser vi det en anden god gang. Halvgamle grøntsager kommer i en suppe eller vi laver en fond – vi er meget opmærksomme på ikke at smide noget ud. Vi laver ikke madplaner, men vi prøver kun at købe det, vi har brug for, og på den måde mindsker vi madspild. Det lader til, at det er en bevidsthed, der har sneget sig ind på danskerne. At man kan bruge madrester på kreative måder. Lave bananmuffins af en overmoden banan, eksempelvis.«

– Hvor ofte spiser du kød?

»Lidt for ofte. Vi spiser kød fire til fem gange om ugen. Kylling, hakket oksekød og lam. Vi er meget glade for kød.«

– Har du en madpolitisk kæphest?

»Jeg ville ønske, vi var bedre til at købe mere økologi. Vi køber økologiske æg, havregryn, olivenolie og en del andet, men vi er eksempelvis ikke nået dertil med mælken – at købe det økologisk konsekvent. Mere økologi ville være fedt, men det skal også give mening for pengepungen, og priserne gør det ikke let at træffe den rigtige beslutning. Med 100 procent økologi går det bare ikke op. Og så er det nok også, fordi jeg generelt godt kan gå på kompromis med det. Hvis man går ned i supermarkedet og finder en økologisk agurk fra Spanien, så begynder det at være lige meget. Så vil jeg hellere købe en almindelig dansk agurk. Samtidig er alt vores kød halal, og det er virkelig svært at få halalkød økologisk. Det er ellers noget, jeg virkelig ville prioritere, hvis det altså var muligt og til at betale. Men det er enormt dyrt, fordi efterspørgslen er så lille. Der er kun en enkelt lille online-butik, der sælger økologisk halalkød.«

– Hvor bevidst er du om at bruge mad aktivt som en identitetsmarkør?

»Jeg prøver at lade være. Vi spiser det hele herhjemme. Alt fra klassisk dansk mad, til arabisk, italiensk og thai. Og det er nok meget sigende for de mennesker, vi gerne vil være.«

– Hvad er den mest højreorienterede spise, du kan komme i tanke om?

»Når eleverne på mit gamle gymnasium, Øregård, tog på Cafe Jorden Rundt over for Bellevue og spiste frokost i det store frikvarter. Og så er hummer og skaldyr er generelt noget højreorienteret stads.«

– Hvad er det værste, venstrefløjen har tilført madkulturen?

»Det værste er nok den dér speltfløj, der har plantet skam i så mange mennesker over at spise specifikke ting. Jeg hader, at man skal skamme sig over at spise hvidt brød for eksempel. Jeg elsker hvidt brød. Det gør jeg altså bare. Man skal ikke skamme sig over at købe et franskbrød, men det kan man godt nogle gange komme til. Og det er ærgerligt.

Livretten: Hummus

  • 1 dåse kikærter - økologisk
  • 2-3 fed hvidløg
  • Lidt olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Spidskommen
  • Lidt chili, hvis man ønsker den lidt skarpe smag
  • Lidt revet muskatnød
  • Citronsaft fra halv eller hel citron efter smag
  • Tahin efter smag (bruger den fra Urtekram)
  • Lidt youghurt naturel

Blend og smag til.

Server i en halvdyb skål, lav en fordybning hele vejen rundt med en ske, hæld olivenolie i ’åen’, og pynt med sumak og/eller hakket persille.

Joachim Sperling: ’Hun nedbryder det primitive syn på indvandrerkvinder’

Natasha Al-Hariri bringer et helt syn på indvandrerkvinder, som jeg godt kan lide. Det nationalistske dogme er, at det er småfede kvinder, som lugter lidt af sved og hvidløg, men Natasha Al-Hariri nedbryder dette primitive syn på indvandrerkvinder, for hun fejrer jul, men med tørklæde på, og er gift med den mand, der dannede en fredsring efter skyderiet ved Krudttønden og Krystalgade.

Og med fare for at blive udskammet af feministerne, kan jeg lige så godt få det sagt. Hun ser knaldgodt ud med sin hovedbeklædning.

På grund af hendes unge alder tror jeg ikke, hun har færdigudviklet sine madvaner. Men det er forfriskende, at hun tager afstand fra spelttyranniet og erkender, at hvidt brød kan være noget, man bare har behov for fra tid til anden.

Nu har Mellemøstens madtraditioner allerede sat et stort aftryk på den almindelige danskers madvaner, og Natasha Al-Hariris livret, som er hummus, kan man købe i en udmærket kvalitet i Nettos udvalg af Løgismoseprodukter. Derfor gider jeg ikke at lave det selv. For 10 år siden var hummus langt mere eksotisk, og derfor også en tydeligere identitetsmarkør, hvis man godt ville skille sig ud med noget venstreorienteret.

Joachim Sperling er cand.polit., madøre og højreorienteret socialdemokrat. Hver uge vurderer han den røde livret.

De røde spiser

De Røde Spiser – Danmarks eneste venstreorienterede madmagasin – politiserer hver uge alt det, vi putter i munden. Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvem vil vi gerne være, når vi spiser? Et fornuftigt venstreorienteret menneske bør selvfølgelig spise venstreorienteret mad. Men hvad er det? Hvor ligger bælgfrugter på den politiske skala, og er hummeren egentligt rød eller blå?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu