Læsetid: 4 min.

»Det sidder ikke i livmoderen at lave en god film om og med kvinder«

»Men det ville være løgn at sige, at mænd og kvinder ikke har forskellige blik på verden og forskellige erfaringsmasser på mange områder. Gudskelov har hvert køn noget at byde ind med i vores opfattelse af verden, men det har man ikke taget til efterretning endnu,« mener filminstruktør Mette Knudsen
 

 

 

 

Nils Vest

14. januar 2017

– Hvad er din definition på en feminist?

»Min definition er meget enkel: Enhver, der er tilhænger af social, politisk og økonomisk ligestilling mellem kønnene, er feminist. Punktum. Men der er mange misforståelser omkring begrebet, og man må konstatere, at man efter både hele og halve århundreder stadig oplever store befolkningsgrupper, der ser rasende, mandehadende furier for sig, når de hører ordet feminist.«

– Hvad synes du om den nye bølge af unge feminister?

»Det er vidunderligt. Vi, der var aktive i kvindebevægelsen i 1970’erne, har spejdet længe efter, at der skulle komme en ny, stor bølge, der virkelig gør en forskel. ’Kom nu ud på dansegulvet!,’ tænkte man. Der skete rigtig meget, da den svenske bog Fisseflokken kom i 1999, hvor forfatterne sagde: ’Vi er unge, vi er seje, vi er smukke, vi er kloge og vi er feminister.’« Det var med til at gøre det okay at være feminist igen.«

– Så du ser tegn på en ny feministisk kampånd?

»Ja, men det batter ikke for alvor noget, før man står sammen. De nye feminister kører på mange måder hver deres dagsorden. Jeg har spurgt nogle af dem hvorfor i forbindelse med arbejdet med filmen, og deres svar har været, at deres generation er opdraget meget til at være individualister. Solidaritet er blevet et utrendy ord. Men de er nødt til at indse, at alene er du ikke så stærk, men er du mange, er du meget stærk. En del af de unge har også sagt til mig: ’Hvor er vi misundelige på jer, der havde så meget at kæmpe for. Bare det var os’. Men der er da masser at kæmpe for i dag. Tænk bare på spørgsmålet om manglende pension under barselsorlov. Generelt sakker Danmark fuldstændig bagud, mens mange andre lande buldrer frem.«

– Hvad har betydet mest for kvindebevægelsen herhjemme?

»Det har de to store bølger af kvindebevægelser: omkring 1900-tallet i forbindelse med stemmeret og rødstrømpebevægelsen i 1970’erne. Det var to bølger, ja, nærmest tsunamier, der var med til fuldstændigt at ændre alle kvinders forhold i den vestlige, industrialiserede verden, lovmæssigt, økonomisk og seksuelt.«

– Hvad er det vigtige budskab til dem, der skal bære faklen videre fra de to perioder?

»At handling skaber forvandling. Det var vores mantra i kvindebevægelsen, og det blev så stærkt, for når vi lavede aktioner, kunne vi se, at det nyttede. Og kvindebevægelsen skabte kæmpemæssige bølger også internationalt, hvor hele den vestlige verdens kvinder sagde: ’Nu er det nok.’  Så hvis man synes, der er ting, som bør ændres, som er dybt kritisable, uretfærdige og ikke giver os ligestilling, må man handle for at forandre det.«

– Hvorfor er der så få kvindelige producenter, instruktører og hovedrolleindehavere i dansk film?

»Filmbranchen har altid været a man’s world. Da jeg begyndte i branchen, var alle film lavet af mænd og handlede om mænd, og som regel var kvinder fraværende, hvis de ikke skulle se godt ud eller levere stikord til den mandlige helt. Men også bag kameraet. I 1975 var jeg med til at lave den første film i verden lavet udelukkende af kvinder – filmen ’Ta’ det som en mand, frue.’ Vi ville have et fuldt kvindehold, og det lykkedes, men det var svært overhovedet at finde kvinder til alle posterne.«

– Men hvorfor bliver der ved med at være en skæv kønsfordeling i dag?

»Jeg kan ikke give dig det lette svar. Det sidder ikke i livmoderen at lave en god film om og med kvinder, men det ville være løgn at sige, at mænd og kvinder ikke har forskellige blik på verden og forskellige erfaringsmasser på mange områder. Gudskelov har hvert køn noget at byde ind med i vores opfattelse af verden, men det har man ikke taget til efterretning endnu.«

– Din film er blevet rost for at angribe emnet med humor. Hvor vigtig er humor, når man beskæftiger sig med kvindepolitik?

»For mig er det meget vigtigt. Også fordi det er en del af fortællingen om feminister, at de er vrede, sure kvinder uden humor. På samme måde som at feminister er grimme kvinder, der ikke kan få en mand. Efter at rødstrømpebevægelsen takkede af i 1985, fejede der en apolitisk bølge hen over verden, hvor enhver ung kvinde med respekt for sig selv hellere ville brække en stilet end sige, at hun var feminist. Det var jo lig med at være grim og sur. Vi har tabt to måske tre generationer på gulvet af den årsag, hvor alt kønspolitisk har stået stille.«

– Hvornår mærkede du, at du blev voksen?

»Da jeg som 17-årig fik en illegal abort.«

– Hvad giver dig håb?

»At møde unge, nydanske kvinder som Bushra Hanif og Simona Abdallah, der medvirker i ‘Vejen er lang’ som brænder for lige muligheder og rettigheder. Det giver mig også håb at læse ‘Verdens Bedste Nyheder’. Mediernes uophørlige fokusering på ‘verdens værste nyheder’ med krig, vold og katastrofer gør os syge i hovedet.

– Hvilken sang burde alle høre?

»‘History Repeats Itself’, skrevet og sunget af Fay Lovsky i starten og slutningen af ‘Vejen er lang’. Den indeholder så megen sjæl, poesi og samtidig en frygtindgydende sandhed.«

– Hvis du skulle have levet i en anden tid, hvilken skulle det så være?

»Den franske revolution i 1789. Så kunne jeg have støttet nogle af verdens første feminister, Olympe de Gouge, der skrev ‘Kvindernes (menneske)rettigheder’ og Mary Wollstonecraft, der skrev ‘Et forsvar for kvindernes rettigheder’. Men ellers betragter jeg det også som et ufatteligt privilegium at have været en del af rødstrømpebevægelsens arbejde i 1970’erne, hvor vi var med til at skabe skelsættende forandringer både lovmæssigt, økonomisk og seksuelt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu