Læsetid: 10 min.

Han siger aldrig, at det er andres skyld

68-årige Bent Hansen (S), der afgår som regionsrådsformand efter 35 år i politik, har altid været en pragmatiker, der ved, hvordan han bruger sin magt til at få sine ting igennem. Han vil blive husket for centraliseringen og effektiviseringen af sygehusvæsnet, som han har stået på mål og taget sine knubs for
Formand for Region Midtjylland, Bent Hansen, besøgte i 2011 Viborg, hvor borgere demonstrerede på grund af nedskæringer på hospitalet i byen.

Formand for Region Midtjylland, Bent Hansen, besøgte i 2011 Viborg, hvor borgere demonstrerede på grund af nedskæringer på hospitalet i byen.

Tycho Gregers

7. januar 2017

Det sker ikke ofte, at folk går i gaderne for at demonstrere med fakler, kampråb og skilte over sundhedspolitik.

Men det gjorde tusinde borgere i Holstebro i 2011, da formanden for Region Midtjylland Bent Hansen (S) sendte en spareplan til 500 millioner kroner i høring.

Planen gik blandt andet ud på at nedlægge akutmodtagelsen og andre funktioner på Holstebro Sygehus til fordel for et supersygehus i Gødstrup.

»Det er simpelthen en massakre,« sagde en kvindelig borger til TV2 Øst.

»Det ender med, at vi skal ligge og dø herude i Vestjylland,« sagde en ældre mand.

Og til Ritzau udtalte Annette Lind (S), formand for en aktionsgruppe til bevarelsen af Holstebro Sygehus, at »det er uretfærdigt og utilgiveligt, at der bliver op mod 90 kilometer til en akutmodtagelse«.

Selvom spareplanen skabte folkelig opstand og intern splittelse i Bent Hansens eget parti, Socialdemokratiet, stod regionsrådsformanden fast og forsvarede den. Og det var ikke et enkelttilfælde.

I løbet af sin lange politiske karriere har Bent Hansen stået i spidsen for centralisering og effektivisering af sundhedsområdet, og han har således været med til at forme nyere, dansk sundhedspolitik.

I denne uge annoncerede 68-årige Bent Hansen (S), at han ikke genopstiller som regionsrådsformand for Region Midtjylland, når der til efteråret er kommunal- og regionsrådsvalg.

Han siger farvel til 35 år i politik som blandt andet amtsformand for Viborg Amt og siden 2006 som regionsrådsformand og formand for Danske Regioner.

Bent Hansen

  • Født 6. November 1948, Them
     
  • Nuværende bopæl: Højbjerg, Aarhus
     
  • Gift
     
  • Formand for Region Midtjylland og for Danske Regioner siden 2006.
     
  • Amtsrådsformand i Viborg Amt fra 1990 til 2006
     
  • Blev valgt ind i Viborgs amtsråd i 1982
     
  • Næstformand i Socialdemokraterne fra 2000 til 2006
     
  • Uddannet cand.mag. i samfundsfag og historie fra Aarhus Universitet, 1976
     
  • Ansat som gymnasielærer fra 1978 til 1990 ved Viborg Katedralskole

Kilder: Wikipedia, Den store danske, Ritzau

Fastholder popularitet

Bent Hansen har altid formået at fastholde sin popularitet og opbakning i befolkningen. Ved det seneste valg i 2013 fik den afgående politiker 104.000 personlige stemmer og blev den helt store sejrherre i Region Midtjylland. Det kan virke besynderligt, når hans beslutninger samtidig kan få folk til at demonstrere i gaderne med brændende fakler.

Dem, der har været omkring ham igennem hans politiske liv, har enslydende svar på, hvordan det kan lade sig gøre: Bent Hansen har ikke skjult sig i debatten.

Han har argumenteret klart og præcist, men med en forståelse for borgernes bekymring. Som for eksempel i læserbrevet »Det bedste er ikke altid det behageligste« i Dagbladet Holstebro som svar på en vred borgers indlæg i forbindelse med nedlæggelsen af akutmodtagelsen på det lokale sygehus:

»Jeg kan sagtens forestille mig, at turen mellem Holstebro og Herning kan føles lang, når den bliver tilbagelagt på båren bag i en ambulance. Men meningen er at give dig – og andre i din situation – den bedst mulige behandling.«

Bent Hansen har altid stået på mål for de ting, han beslutter. Han siger aldrig, at det er andres skyld, og forklarer tingene kort og præcist. Det mener professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Munk Christiansen, der har forsket i politiske beslutningsprocesser.

»Jeg tror godt, at vælgerne kan lide, at han siger det, som det er, for de er ikke dumme. De ved, at der skal ske hårde prioriteringer. Man bliver derimod irriteret på politikere, der snakker vælgerne uld i mund og fortæller dem, at det i øvrigt er alle andre menneskers og niveauers skyld. Han har altid sagt det nogenlunde, som jeg tror, det ser ud oppe i hans hoved,« siger Peter Munk Christiansen.

Samme melding lyder fra Bent Hansens yngre kollega Sophie Hæstorp Andersen (S), der er regionsrådsformand for Region Hovedstaden.

»Han er ærlig omkring det, han gør, og det er nok i virkeligheden det, folk kan lide ved ham. Det tager jeg hatten af for,« siger Sophie Hæstorp Andersen, der husker, hvordan han kastede sig ud i slagsmålene om Gødstrup supersygehus og Herning og Holstebro med stor ildhu.

»Han ved udmærket godt, at han skiller vandene. Han ved også godt, at ved at melde så klart ud så får han dem i det østlige Jylland til at bakke op om ham, og så koster det nogle stemmer i Vestjylland,« siger hun.

Ikke venner med alle

Bent Hansen »forsøger ikke at følge folkestemninger, men at skabe dem«, som hans datter Pernille Blach Hansen, der selv har været i politik som folketingsmedlem for Socialdemokratiet, udtrykker det.

»Han er aldrig gået i flyverskjul, selvom det nogle gange havde været nemmere bare at gemme sig bag nogle embedsmænd. Han er stået på mål for sine holdninger. Både dem, der var alment accepteret og opbakning til, og dem, hvor der var en kreds af mennesker, der synes, det var en dårlig idé.«

Anders Kühnau (S), der bliver den nye spidskandidat for Socialdemokratiet i Region Midtjylland, har lært af Bent Hansen, at man skal slå koldt vand i blodet, når man kommer ind i et politisk stormvejr.

»Han sagde engang til mig, at jeg skulle stikke hovedet i min fryser og først komme tilbage, når jeg kunne holde hovedet koldt,« siger han.

Da Bent Hansen blev 40 år, fik han en T-shirt med påskriften »Man kan ikke være venner med alle«, og budskabet har han fulgt lige siden. Det nytter ikke noget at stræbe efter at være det, hvis man har politiske visioner og langsigtede planer, siger Bent Hansen selv.

»Man kan ikke tale alle efter munden. Så bliver det sådan et tyndt lag leverpostej. Læg politikken fast først, og svar borgerne på, hvorfor du mener det. Det hele må ikke blive så fortænkt,« siger politikeren.

Derfor har han heller aldrig haft en spindoktor.

Pragmatikeren

Bent Hansen har været politiker i en periode, hvor der er sket markante ændringer af sundhedspolitikken. Det gælder alt fra udbuddet af behandlingstilbud til fordelingen af hospitaler.

Han har gennemført en omfattende strukturændring af sygehusvæsnet i Region Midtjylland og har været med, da hospitalerne gik fra at være fordelt på 13 amter til fem regioner.

Ifølge Peter Munk Christiansen har Bent Hansen som person spillet en stor rolle i udviklingen, fordi han har formået at føre regionernes kamp og er stået op for alle de tæsk, der kommer sig af at stå i spidsen.

»I betragtning af hvor stærke følelser og kræfter, der knytter sig til det her område, så er det en meget markant ændring, han har gennemført. Det er et imponerende stykke arbejde, som har krævet en person, der ikke stikker op for bollemælk,« siger professoren.

Bent Hansen har også været med i en periode, hvor politiske kræfter ønskede en større privatisering af sundhedsvæsnet. I begyndelsen af 00’erne med Anders Fogh Rasmussen som statsminister og Lars Løkke Rasmussen som indenrigs- og sundhedsminister var de politiske rammer lagt for mere brugerbetaling og offentligt-privat samarbejde.

Selvom Bent Hansen af mange bliver kaldt en pragmatiker, er han ifølge Sophie Hæstorp Andersen også den ideologiske forsvarer af et stærkt, offentligt sundhedsvæsen. Og i denne kamp kan han være hård. Da hun var sundhedsordfører for Socialdemokraterne i 2002, gav Bent Hansen en enetale på et møde med amtsformændene, der var rettet mod hende, fordi hun havde været i medierne og foreslået, at ting kunne arrangeres anderledes.

»Han lod mig forstå, at vi havde et fælles ansvar for at udvikle det offentlige sundhedsvæsen og ikke bare give ind på en eller anden borgerlig privatiseringsagenda,« fortæller hun.

Når Bent Hansen bliver spurgt, om der er et afgørende fikspunkt i hans karriere, er det også forholdet mellem det private og offentlige sundhedsvæsen, der er hans svar. For ham har det handlet om at bevare et sundhedsvæsen, hvor man behandler alle uanset social status og baggrund.

»Jeg var hundeangst for, at vi fik et sundhedsvæsen, der var mere privat end offentligt,« siger Bent Hansen.

En frontkriger

Og ved dette politiske mål, kommer pragmatikeren ind. For man kan ifølge Bent Hansen ikke bibeholde et stærkt, offentligt sundhedsvæsen, hvis ikke man også er villig til at gå på kompromis.

»Hvis vi ikke man effektiviserer og indgår kompromisser, så sniger vi os ind på mere brugerbetaling og egenfinansiering. Det har været en ledestjerne for mig at sige, at vi skal tilpasse, udvikle og forbedre os, for ellers er jeg bange for, at helheden går tabt,« siger han.

Sophie Hæstorp Andersen kalder ham en frontkriger i slaget mellem privatisering og den offentlig sektor:

»En frontkriger, der vidste, at hvis han landede nogle pragmatiske aftaler med en sundhedsminister, som ville meget mere af alting – mere konkurrenceudsættelse, mere frit valg og privatisering – så kunne han langt hen ad vejen afbøde de her meget ideologiske feltridt mod sundhedsvæsnet,« siger hun.

Også de fagprofessionelle honorerer denne evne til at nå sine mål gennem kompromisset.

Ida Götke, der er sygeplejefaglig direktør i Region Midtjylland, mener, at hans af og til upopulære beslutninger og indgåede kompromisser altid har været båret af hensyn til fremtiden.

»Og det kan jeg ikke gå i konflikt med. Sådan er det. Og sådan skal en statsmand i citationstegn være,« siger hun.

Og Bent Hansen har ifølge hospitalsdirektør for Region Midtjylland, Poul Michaelsen, været garant for rimelige løsninger.

»Jeg håber, at vi også fremadrettet vil have politiske aktører, der tager ejerskab og engagerer sig – og ikke laver hovsa og symbolpolitik,« siger han.

En effektiv forhandler

Fra oppositionen lyder det, at Bent Hansen ved, hvordan han bruger sit flertal.

»Han har en plan, og så går han ind og gennemfører den,« siger Anne V. Kristensen, der er regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og stopper som spidskandidat for Venstre samtidig med Bent Hansen. Og i øvrigt ikke er i tvivl om, at »Venstre bliver meget større, når Bent Hansen stopper«.

For man skal ikke ønske sig at sidde i forhandling med Bent Hansen, hvis man er uenig. Han får det for det meste, som han gerne vil have det. Ifølge kollegaer, politiske modstandere og fagfolk, er Bent Hansen altid velforberedt. Han er ikke meget til rundbordssamtaler. Når han har lagt en plan, er han ikke i tvivl om, at den er den rigtige, og så kan det ikke gå hurtigt nok med at få den gennemført.

»Det der smalltalk ind imellem og følen efter, det er ikke hans stærke side. For ham er der ikke nogen grund til at gøre processerne mere komplicerede. Man kan sige, at han er en effektiv forhandler,« siger Anne V. Kristensen.

Bent Hansen siger selv, at han har en »tålmodighed, der er til at overse«, og Ida Götke beskriver ham som en, der »hurtigt er videre«.

»Han har ind imellem brug for, at der er nogen omkring ham, der trækker ham i frakkeskøderne, for at vi kan give en dagsorden den nødvendige opmærksomhed. Ellers hopper han straks videre til det næste,« siger hun.

Magtmennesket

I forbindelse med planerne om nedlæggelsen af Holstebro Sygehus skrev en borger fra Struer ved navn Leif Jensen i et læserbrev, at »det er fascinerende at være vidne til, at et magtmenneske mister jordforbindelsen«.

Læserbrevet fortsatte med beskyldninger om, at »han vil fratage os vores sidste sygehus, hører ikke hvad der bliver sagt og tager ikke vores bekymringer alvorligt«.

At Bent Hansen er et magtmenneske, er der ingen tvivl om.

»Han har brugt sit netværk, men han har også altid vidst, hvilke stjerner, der sidder på hans skuldre,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

»Han kan tage politisk lederskab og er ikke bange for at bruge den magt, han har, for at træffe beslutninger og få dem gennemført,« mener Anders Kühnau, der godt ved, at magt ofte betones negativt.

»Nogle vil sige, at han bruger magten på en ubehagelig måde, fordi de er uenige, men man bliver nødt til at bruge den indflydelse, man har, hvis man vil lave forandringer,« siger efterfølgeren.

Sophie Hæstorp Andersen tror, at Bent Hansen tilhører en politikertype, der bliver færre af.

»Nogle synes måske, at der er blevet tromlet lidt for meget. Og den måde at skabe resultater på, hvor man går ud og laver bulder og brag, synes nogen måske, kan være lige lidt for meget. Men der er ingen tvivl om, at det bliver tomt uden ham,« siger hun.

Ændret bevidsthed

Når Bent Hansen ser tilbage på den tid, han har beskæftiget sig med sundhedspolitik, får han øje på en afgørende ændring i forhold til politikere og befolkningens syn på sundhedsområdet.

»Vi er gået fra at tænke, at det er murene, der bestemmer, om vi kan redde liv, til, at det nu er den faglige kvalitet og specialiseringen, der er afgørende,« siger han.

Han tror, at selv vestjyderne, der for fem år siden gik fakkeltog gennem Holstebro, er blevet overbevist.

For et par dage siden modtog han et brev fra en kvindelig borger i Vestjylland, der ønskede at takke ham. Da hendes mand for ikke længe siden fik et hjertestop og pludselig faldt om, skyndte hun sig at ringe 112. Han blev hentet med akuthelikopter, og 58 minutter efter lå han på operationsbordet på Skejby Sygehus og fik reddet sit liv.

»Når det er rigtig galt, er det vigtigste at komme på det sygehus, der har den nødvendige specialisering, og ikke nødvendigvis det, der ligger tættest på. Det ved langt de fleste godt,« siger Bent Hansen og tøver.

»Men selvfølgelig er der nogle, der holder fast i et andet synspunkt. Det må jeg leve med. Og så er vi tilbage til det med, at man ikke kan være venner med alle.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

I min optik har manden altid været en bremseklods for udviklingen af sundhedsvæsnet, men jeg er måske ikke tæt nok på. Ikke desto mindre er jeg glad for han forsvinder fra den post, for regionerne er jo ikke just en succeshistorie.

Jesper Graugaard

Jeg husker ham mest for den pt. mulige inhabiltetssag:
"Tilsynsmyndighederne vil nu undersøge, om regionsrådsformand Bent Hansen (S) optrådte i en ulovlig dobbeltrolle, da Region Midtjylland sendte byggeriet af et nyt psykiatrisk hospital i udbud, samtidig med at han var formand for bestyrelsen i pensionskassen PKA, som endte med at vinde kontrakten." - Den sag er stadig ikke belyst. Hvorfor nævnes denne sag ikke med et eneste ord i denne artikel ? Det vil man da ellers forvente af denne avis. Måske sagen er afklaret ? Nogen der kan belyse dette ?

Lasse Glavind

Det antydes i underrubrikken, at "Bent Hansen vil blive husket..." Mon ikke sandheden er, at manden selv hurtigt vil blive glemt i den endeløse række af kedeligt klædte magtmennesker, men at hans centraliserings- og stort er godt-politik vil blive 'husket' og oplevet som sorg og tab i alle de små samfund, han har været med til at nedbryde med sin politik.