Læsetid: 2 min.

En syg tradition

Hvadend den siddende præsident er populist, demokrat, republikaner eller kristen fundamentalist, kan det ikke forsvares, at han lader klodens fattigste kvinder være nogle, man skiftevis kan give og fratage basale rettigheder
Hvadend den siddende præsident er populist, demokrat, republikaner eller kristen fundamentalist, kan det ikke forsvares, at han lader klodens fattigste kvinder være nogle, man skiftevis kan give og fratage basale rettigheder

Pool / Abaca

28. januar 2017

Syv mænd i jakkesæt står stimlet sammen omkring skrivebordet i det ovale værelse. Tavse og med statsmandsattitude overværer de Amerikas nye præsident underskrive ét af sine første dekreter.

Billedet er fra Donald Trumps tredje dag som verdens mest magtfulde mand, og det er netop i disse dage, han gennem sine førsteprioriteter definerer USA’s nye politiske retning.

Papiret foran ham handler om abort, og i det øjeblik, han svinger pennen og sætter sin underskrift, forbyder han økonomisk støtte til udenlandske organisationer, der udfører aborter eller blot informerer om muligheden for at afbryde en graviditet.

Læs også

Billedet indfanger syv magtfulde mænds tilfredsstillelse ved at fratage kvinder retten over deres egne kroppe. Det er uhyggeligt i sig selv. Men det er endnu mere uhyggeligt, når man kender den politiske forhistorie, som trækker spor helt tilbage til Reagans tid.

Genindført og tilbagerullet

Reagan opfandt i 1984 dette dekret, som forbyder, at amerikanske skattekroner havner hos udenlandske organisationer, der beskæftiger sig med abort. Da demokraten Bill Clinton blev valgt, rev han to dage efter sin indførelse dekretet i stykker. To dage inde i George W. Bushs periode genindførte han det, ligesom Obama tre dage inde i sin første præsidentperiode tilbagerullede loven.

At Trump genindfører det, skyldes derfor formentligt ikke, at hans dybeste ønske er at fratage kvinder retten til abort, men fordi han mest af alt blot viderefører en gammel tradition. Man kan godt angribe Trump for at underskrive dette dekret, men mest af alt bør man angribe denne syge tradition.

Populisten har intet problem med polarisering; det er et redskab til at holde på magten. Derfor er det også utilgiveligt naivt at tro, at en populistisk politiker før eller siden vil ’række hånden ud’
Læs også

Dekretet minimerer ikke antallet af aborter. Det minimerer derimod antallet af sikre aborter. Det har studie efter studie vist. Kvinders ret til at blive informeret sagligt om abort og deres mulighed for at få foretaget en abort under sikre forhold er alt for vigtigt til, at det kan være en brik i magtfulde mænds drillerier mod hinanden.

Hvadend den siddende præsident er populist, demokrat, republikaner eller kristen fundamentalist, kan det ikke forsvares, at han lader klodens fattigste kvinder være nogle, man skiftevis kan give og fratage basale rettigheder.

Billedet har fået folk på de sociale medier til at spørge, om man kunne forestille sig syv kvinder stå samlet i Det Hvide Hus omkring en lov, der i praksis definerer, hvad mænd må gøre med deres pikke. Nej vel? På mærkværdig vis er det først da, vi helt forstår galskaben i dette billede.

Serie

Billedsprog

Hver uge skriver medlemmer af Moderne Tider-redaktionen en personlig klumme, som tager udgangspunkt i et aktuelt billede. 

Seneste artikler

  • Udflugt til virkeligheden

    3. marts 2018
    Lars Løkke Rasmussens blik er vendt mod en murstensfarvet boligblok i en af Danmarks berømte ghettoer. Bag ham står en del af det hold af ministre, han har taget med sig på dagens ekskursion til det, som blandt politikere og journalister indimellem bliver kaldt ’virkelighedens verden’
  • De ligger ned for at kunne rejse sig sammen

    24. februar 2018
    Mandagens ’lie down’ er kun en af flere protester, som den nystiftede Teens for Gun Reform-gruppe har stået bag, siden den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz i sidste uge mejede 14 elever og tre voksne ned på skolen med en semiautomatisk riffel, han lovligt havde købt i en nærliggende våbenbutik
  • Billedsprog: Major Tom to Ground Control

    10. februar 2018
    Elon Musk, der både ejer firmaerne SpaceX og Tesla, sendte i denne uge en rød Tesla ud i rummet. Bilen sad i toppen af SpaceX’s nyeste løfteraket Falcon Heavy og roterer nu rundt om solen i en bane tæt på Mars’. I den åbne Tesla sidder en dukke, mens David Bowies »Space Oddity« kører på fuld styrke ud i det lydløse rum
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Vilvig
  • Carsten Munk
  • Anne Eriksen
  • Niels Duus Nielsen
Jørn Vilvig, Carsten Munk, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Werngreen

Med et opbud af massiv kvindelig intelligens, inkarneret i form af Marie Krarup, Eva Agnete Selsing og Pernille Vermund, fik Deadline forrige fredag understreget væsentlige karakteristika ved Trumps vælgersegment, nemlig at de kalder en spade for en spade og får fat i kvinder ved at tage dem i skridtet, hvilket de tre gimper, hvis jeg må kalde en skovl for en skovl, fandt helt acceptabelt. Så heldigvis for mænd, der hverken har styr på intelligens eller testosteron, findes der stadig en del stenalderkvinder, der tænder på det latrinære og pubertære.

steen nielsen

Kan vi ikke snart forsøge os med nogle andre ord? Arbejdsledige og syge, syg kapitalisme, syge traditioner, hvad man ikke bliver syg af bliver bliver man sikkert stærkere af! Men hvis det hele er lidt sygt, hvor er håbet så!

jan henrik wegener

Er det disse tre kvinder og andre siger og står for da så ilde? Måske ikke, men hvis ja, så hænger det da ikke sammen at vi andre fritager enten os selv eller en helt anden fløj, i det omfang disse er på linje med de tre. Det kan gælde forholdet til de russiske ledere og til hvad disse står for. Skal vi tilnærme os eller ej? Har det nogen som helst betydning om "tilnærmelsen" sker ud fra et "rødt" et "blåt" eller "sort" udgangspunkt? Eller EU spørgsmål. Er de tres skepsis eller modstand værre eller bedre end andres? Hvis og når de der normalt ses som langt ude i det "borgerlige", eller den modsatte fløj, tager samme standpunkt når det gælder konkrete spørgsmål, skulle det give anledning til spørgsmål og tanker.