Læsetid: 6 min.

Teknologi skulle hjælpe masserne, men kontrolleres af globale virksomheder

Et af de spørgsmål, som Danmarks Disruptionråd bør beskæftige sig med, er, hvilket socialt sikkerhedsnet, der bør være i samfundet, hvis der indtræder massearbejdsløshed som følge af digitalisering og udviklingen af kunstig intelligens
I november 2016 præsenterede Mark Zuckerberg, Facebooks skaber og direktør, hans nye personlige assistent Jarvis. Jarvis er styret af kunstig intelligens, og reagerer på talekommandoer. Mark Zuckerberg bliver ikke sjældent kritiseret for at kontrollere en stor del af verdens informationsteknologi.

I november 2016 præsenterede Mark Zuckerberg, Facebooks skaber og direktør, hans nye personlige assistent Jarvis. Jarvis er styret af kunstig intelligens, og reagerer på talekommandoer. Mark Zuckerberg bliver ikke sjældent kritiseret for at kontrollere en stor del af verdens informationsteknologi.

Esteban Felix

7. januar 2017

Man siger nogle gange, at fremtiden tilhører ungdommen. Men meget tyder på, at fremtiden er ved at blive privatiseret og efter alt at dømme tilhører en stadig mindre elite af globale teknologivirksomheder.

Efter Murens fald i 1989 oplevede Vesten ikke kun en stærk politisk optimisme båret af demokrati og en fornyet tro på markedsøkonomien som den dominerende samfundsform.

Vesten oplevede samtidig en stærk teknologisk optimisme. Ligesom det var tilfældet med det vestlige politiske projekt skulle en generation af nye teknologier skabe bedre levevilkår og vækst i samfundet.

Det manuelle arbejde skulle lettes ved hjælp af automatisering og robotter. Livstruende sygdomme skulle diagnosticeres og behandles tidligere og bedre.

Klimaforandringer skulle imødegås ved bæredygtig innovation og nye energiteknologier.

Og revolutionen inden for informations- og kommunikationsteknologi førte gennem 2000’erne til en stærk tro på, at fremtidens netværkssamfund ville byde på en ny demokratisk frigørelse båret af sociale medier. Teknologien ville kort sagt nedbryde eksisterende privileger og skabe nye demokratiske muligheder.

En apolitisk syntese

Optimismen var så stærk, at det engelske akademi for tekniske videnskaber i en rapport i 2005 skrev, at »verdenshistorien drives frem af teknologi«.

Her kunne ses en nærmest apolitisk syntese mellem marxismens materialistiske historiefilosofi og den liberalistiske tro på, at teknologi og innovation driver økonomien frem mod stadig højere grader af produktivitet.

»Selvom folkelige protester i mange arabiske lande startede et opsving af forventninger til internettets demokratiske potentiale, har udviklingen vist, at magthaverne gør brug af præcis samme teknologier til at manipulere befolkningen.«

Fremtiden har længe set lys ud. Nok har verdenssamfundet måtte erkende, at klimaproblemerne ikke er til at løse på kort sigt, og at truslen fra radikale terrorgrupper efter alt at dømme vil være til stede også i fremtiden. Men skrækscenarier og dystopier om Frankenstein og Terminator er blevet afløst af en nærmest naiv fejring af teknologiske gennembrud.

Alligevel er der en stor utryghed ved teknologiens altoverskyggende rolle og ikke mindst de vestelige demokratiers manglende evne til at regulere de virksomheder, som udvikler den. Skepsissen over for genmodificerede organismer og afgrøder er fortsat stor i Europa.

Tilsvarende er det blevet klart, at de mange demokratiske fremskridt, som skulle følge af internettet og adgangen til store digitale datamængder, må ses i lyset af teknologiens slagside.

Elon Musk under en af hans mange foredrag, her om det nye rumfartøj Dragon V2, som skal være bemandet.

Gene Blevins
De sociale medier flyder over med falske nyheder, polarisering og manipulation.

Og selvom folkelige protester i mange arabiske lande startede et opsving af forventninger til internettets demokratiske potentiale, har udviklingen vist, at magthaverne gør brug af præcis samme teknologier til at manipulere befolkningen.

Også inden for det vestlige økonomiske system er der opstået en kritik af de ubegrænsede muligheder, som nye gennemgribende teknologier åbner.

Bill Gates og Elon Musk er begge blevet citeret for at mene, at udviklingen af kunstig intelligens udgør en af de største trusler for menneskeheden.

På trods af sin udprægede optimisme med hensyn til teknologi har Elon Musk ved flere lejligheder udtrykt stor skepsis – ikke så meget i forhold til hvad kunstig intelligens i sig selv vil være i stand til at gøre ved mennesket, men i forhold til hvad andre mennesker vil bruge teknologien til.

Selvlærende algoritmer og superintelligente computere kan bruges til at skabe store produktivitetsgevinster, men også til overvågning, bevidsthedskontrol og privatisering af store dele af borgernes data.

Elon Musk har tidligere trukket en ganske opsigtsvækkende parallel mellem kunstig intelligens og atomvåben.

Stigende utryghed på arbejdsmarkedet

Internationale medier rapporterer regelmæssigt om en stigende utryghed på de dele af arbejdsmarkedet, hvor digitalisering og kunstig intelligens vil slå igennem først.

I transportsektoren står en stor del af de ansætte til at miste deres job til selvkørende biler. Alene i USA findes der 3,5 millioner lastbilchauffører, der efter alt at dømme vil miste deres jobs inden for de næste år.

En analyse fra Oxford University fastslog i 2011, at op imod 50 procent af arbejdspladser inden for marketing, sundhed, landbrug, finansiel virksomhed, handel og service og uddannelse vil blive erstattet af algoritmer inden 2025.

Læs også serien: Kammerat AI

Udviklingen er ved at tage form af en teknologisk determinisme, hvor borgere og folkevalgte hægtes af kapløbet og har vanskeligt ved at overskue kompleksiteten i de teknologiske muligheder.

På trods af en lang tradition i Danmark for borgerinddragelse og debat om nye teknologiske scenarier er der stort set ingen debat om de muligheder og dilemmaer, som kunstig intelligens medfører.

I stedet har virksomheder og brancheorganisationer set en gylden mulighed for at påvirke beslutningstagere og borgere til primært at se på de økonomiske potentialer i udviklingen.

Yndlingsordet

Regeringens nye Disruptionråd er seneste udspil i kampen om fremtiden. Yndlingsordet blandt verdens investorer og beslutningstagere for tiden er ’disruption’. Det henviser til, at store etablerede industrier i kraft af den eksponentielle vækst i teknologi og tilgang til information i stigende grad udfordres af opbrud og nye revolutionerende forretningsmodeller.

Forskere har fundet frem til, at mennesker, der bruger de såkaldte fitbits, tager bedre økonomiske beslutninger end folk, der ikke gør. Det er en korrelation, som særligt bankerne er interesserede i, og et af de eksempler på mulighederne ved fremtidens teknologi, som Rob Nail fremhævede på mødet på Marienborg. Her det Fitbit CEO James Park.
Læs også

World Economic Forum taler ligefrem om en ’fjerde industriel revolution’ drevet af digital innovation og kunstig intelligens. Eksempler som Uber, Airbnb eller Netflix fremhæves ofte som aktører, der på få år har ændret spillereglerne for det globale marked for serviceydelser.

På et inspirationsmøde på Marienborg i december var der i anledning af regeringens nye Disruptionråd inviteret en bred vifte af teknologivirksomheder og rådgivere.

Blandt disse rådgivere var Rob Nail, der er medstifter af Singularity University – som ikke er et universitet, men nærmere en tænketank, der beskæftiger sig med ’eksponentiel vækst’ og er blandt de fremmeste fortalere for disruption.

Ideologien bag Singularity University er ikke kun båret af en stærk materialistisk tro på teknologiske fremskridt. Forestillingen om ’singularitet’ henviser til den kommende tilstand, hvor forskellen mellem mennesker og maskiner ophører, og hvor den digitale og den biologiske bevidsthed bliver ét.

Der var ros fra Rob Nail til regeringens Disruptionråd i forbindelse med inspirationsmødet på Marienborg.

Transhumanisme

Singularity University abonnerer på en filosofisk doktrin, der kaldes transhumanisme. Hvor bevægelsens fortalere mener, at menneskets bevidsthed, som den er opstået gennem evolutionen, grundlæggende er lineær, vil teknologien udvikle sig eksponentielt. Det betyder, at der vil være flere teknologiske muligheder, end det evolutionære menneske er i stand til at benytte.

Af denne grund arbejder transhumanister som Ray Kurzweil og Peter Diamandis med at optimere menneskets formåen, blandt andet ved at bremse aldringsprocessen og optimere menneskets kognitive evner.

På den måde kan teknologien integreres i menneskets bevidsthed på en måde, der overskrider den lineære begrænsning, der ligger i evolutionen. Endemålet er en postevolutionær tilstand, hvor mennesket reelt har frigjort sig fra sin natur- og artshistorie.

Det er oplagt, at mange af de nuværende teknologier ikke kan bremses, og at der findes gavnlig og ansvarlig innovation, der hver dag hjælper mennesker til et bedre liv. Men der er også nogle nye vanskelige spørgsmål, som befolkningen bliver nødt til at stille. Fremtiden er i overhængende risiko for at blive privatiseret af en stadig mindre gruppe af teknologiske eliter.

»Hvilket socialt sikkerhedsnet bør der være til stede i samfundet, hvis der indtræder massearbejdsløshed som følge af digitalisering og kunstig intelligens?«

Nogle af de spørgsmål, som Danmarks Disruptionråd bør beskæftige sig med: Hvilket socialt sikkerhedsnet bør der være til stede i samfundet, hvis der indtræder massearbejdsløshed som følge af digitalisering og kunstig intelligens? Hvad skal der ske med de mange, som har jobs, der i stigende grad bliver overflødige?

Hvilken politisk modstand og nye populistiske grupperinger vil opstå i kølvandet på den fremadstormende teknologiske ulighed? Hvilke implikationer vil teknologien have på produktion af fødevarer og beskyttelse af klimaet og naturen?

De tiltagende opbrud gælder ikke kun den teknologiske verden. Tværtimod ser det ud til, at de største brud, der kommer til at præge fremtiden, i høj grad angår den analoge, menneskelige og sociale virkelighed. Uden for algoritmernes lukkede kredsløb er verdens udfordringer ved at hobe sig op i en grad, der gør, at vi må kigge med nye øjne på fremtiden.

Som den amerikanske videnskabsfilosof Sheila Jasanoff har understreget, er der mange ting i samfundet, der ikke bør nedbrydes. Hun nævner menneskerettigheder, omsorg, empati og almindelig menneskelig ydmyghed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Høg
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Steffen Gliese
  • Peter Knap
Svend Høg, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

"Hvis der indtræffer massearbejdsløshed...."
Det har vi skam allerede imødegået.
Det taler vi jo bare væk og anklager dem for at være dovne og tager deres penge.
Iflg Cepos skal der bare tages flere!

Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Britt Kristensen, Jan Kønig, Liliane Murray, Torben Skov, Helene Kristensen, Egon Stich og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

Finder på afgiftsformer. Stadigvæk er den økonomi, der findes inden for nationens grænser, nationens ejendom.

Et nyt parti vil se dagens lys - Dansk Digital Samordning.
Hoved budskab : Mere data - mindre menneske. Internationalt : Al magt til robotterne.
Tilhængere : Dem der vælger ikke at tænke selv.

Ny klassekamp, nyt modparti : Nye Machinenstürmere.
Hovedbudskab : Danmark for folket. Internationalt : Verden for folket.
Tilhængere : Almindelige mennesker.

Anne-Marie Krogsbøll, Britt Kristensen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Endelig, vi er alle blevet nyttige idioter, for en lille elite, og det blive værre endnu.

For 75 år siden var der ingen menig mand der ville tro på at der ville komme noget fjernsyn.
For 50 år siden var der ingen menig mand der kunne forestille sig farveTV
For 40 år siden var der ingen menig mand der troede på noget så latterligt som en lommeregner.
For 30 år siden var der ingen menig mand der ejede en mobil telefon.
For 25 år siden var der ingen menig mand der kunne tro på at der en dag ville stå en computer i hvert eneste hjem, sågar alle forbundet til hinanden og verden.
For 15 år siden var ordet smartphone ukendt.
For 10 år siden ramte teknologien os som en forhammer.
For 5 år siden grinte vi af de absurde konspirationsteorier der med stadigt korte mellemrum dukkede op.
I dag går vi forblændede rundt, og lever vores liv igennem en 4 tommer skærm.
Intet under, at dem der i sandhed styre verden, har så let spil.
Intet under, at vi er blevet os nok selv.
Intet under, at vi bliver ensomme.
Intet under.........

Er det først sagt, så skal det nok ske fyldest!

Ib Christensen, Nille Torsen, peter fonnesbech, Flemming S. Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Leo Nygaard og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Thomas Petersen

at sidestille uber,airbnb og netflix med den industrielle revolution er at sidestille serviceydelser med reel produktion.

Der er sgu forskel på Nice to have og need to have, og når der ikke længere er jobs er der ikke længere forbrugere til at købe varer fra Østen og tech elitens serviceydelser.
Mon ikke social uro har sendt udviklingen i andre retninger inden da.

Lad os nu se. Jeg mener stadig at Rob Nail m.fl. er ude og søge finansiering til deres urealistiske visioner hvor "forskellen mellem mennesker og maskiner ophører, og hvor den digitale og den biologiske bevidsthed bliver ét."... pffft i en hornlygte.

Andreas Martinsen, peter fonnesbech og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

Hvordan forestiller de sig, at menig mand i fremtiden skal, uden job, måske endda jaget ud i naturen, ud i ødemarken, have købekraft til, at kunne understøtte elitens forkælede livsstil. Mon ikke de bliver klogere en dag, når der ikke mere er kunder til deres produkter?
Er planen at vi skal ende med at slå hinanden ihjel over en dåse majs, og på den måde bringe verdens befolkningstal ned til et bæredygtigt niveau, mens de spærrer sig selv inde, i højt bevogtede forter?

Vi kan ikke sætte vores lid til politikerne, vi kan kun sætte vores lid til os selv, men tænker vi efter, så ved vi godt at det er os, forbrugerne der har den reelle magt, men så længe vi danser med på deres melodi, og forbruger os til en meget kortfristet lykke, som vi som heroin er nødt til at sprøjte os med, med jævne mellemrum, så længe fortsætter denne udvikling.

Om det var bedre i 60erne, 70erne og 80erne, je, Gu' var det bedre!

Hvornår kunne vi sidst arbejde sammen om noget som helst?

Nille Torsen, peter fonnesbech, Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen, Flemming S. Andersen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar

Brug det nye "plusord" DELEØKONOMI rigtigt så er sagen klaret, som ordet siger del.

Herman Hansen

...Når automatiseringen er fuldført har den økonomiske magt elite ikke længere brug for folket. Hvis den valgte vej i EU forsætter ser det sort ud for Europa.

Henrik Leffers

Jeg tror de fleste overhovedet ikke fatter, hvad det er de/i laver på oligark-ejede "sociale medier" som facebook, instagram og google! I stedet løber de bare med på det! På de sociale medier er der kun en ting der tæller: Alle kæmper om at udstille sig selv (og deres børn) som succes historier, i en never-ending konkurence med alle de andre tåber i verden. Men alle er tabere i spillet, fordi de sociale medier, hvor udstillingen sker, ejes af de oligarker, som også ejer resten verden, og de har kun et mål: At blive rigere end de oligarker de konkurrerer med! Der er kun en "løsning" på det, og det er at forbyde dem alle sammen... Jeg tror et WeChat-lignende alternativ måske bliver det første der sker, men det sker ikke før det har ført til afskaffelsen af vores demokratiske model, og det der kommer i stedet, vil i bedste fald være noget der ligner styreformen i Kina!
Medierne prøver selvfølgeligt på at tilkæmpe sig en lille del af den enorme profit, der potentielt er i det, hvor bare udtrykket "den post-factuelle verden" egentligt siger det hele! Det er mediernes begrundelse for at sige, at løgnehistorier er lige så "rigtige" at bringe som virkeligheden. Jeg synes ikke Informations "julekalender" med post-factuelle historier var morsom, den var nærmest tragisk! Men sådan kommer medierne til at se ud om ikke ret lang tid, dog med den forskel, at ordet "post-fatuel" aldrig vil optræde! Men medierne vil alle tabe til de multinationale oligarkejede "sociale medier, og dér er der absolut ikke noget demokrati, der er bare profit! Facisme er slet ikke et dækkende udtryk for det, der er ved at ske med vores verden! Om ikke ret lang tid vil folk drømme om, at deres børn måske kan være så heldige at få et tjenestepige job hos en fra overklassen... Det eneste interessante ved det er, hvordan i vil udstille dét som en succes historie!

Herman Hansen

...Hvis man dertil lægger konsekvenserne af klimaændringer og et nærmest eksploderende ressource overforbrug med 11 milliarder mennesker på jorden inden for nogle årtier som alle kræver et materielt forbrug, hvad tror I så lige der sker?

Der har alle tider været bagudskuende maskinstormere, som var selvsikre i deres overbevisning om, at alt var bedre i gamle dage, og at fremtiden ville indebære al landsens ulykker.

Og altid har udviklingen vist sig at være til gavn for alle - ikke mindst masserne.

"Disruption" er fis i en hornlygte - eller, om man vil, gammel vin på nye flasker. Der er ikke noget specielt nyt i, at den teknologiske udvikling og udviklingen i det hele taget, skaber nye muligheder, nye services og produkter, som ingen tidligere havde forestillet sig - og indebærer, at efterspørgslen efter andre produkter og services forsvinder.

Ja, visse ydelser leveres pt. af meget store og - forekommer det - magtfulde virksomheder. Men det er der ikke noget nyt i. Det nye er snarere, at disse store virksomheder kan være konkurreret ud af markedet lige så hurtigt, som de opstod. Og at mulighederne for at et par friske fyre i en garage kan udkonkurrere en global mastodont er støre end nogensinde tidligere.

Aldrig nogensinde tidligere har så mange mennesker på Jorden haft større velstand end nu. Og den bliver større. Om få vil der kun findes relativ fattigdom, men ingen absolut fattige. Ligesom i blandt danskere.

Liliane Murray

@Jens Winther,

Det synes, at du ikke forstår hvad det her handler om, det handler ikke om økonomi og købekraft (suk), gjorde det det, ville du have haft ret, nej det handler om noget helt andet, men den må du selv regne ud.

Nille Torsen, Lise Lotte Rahbek og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jens

"Om få vil der kun findes relativ fattigdom, men ingen absolut fattige."

For det første er fattigdom vel pr. definition noget relativt, og har dermed altid været det. Men dernæst: Hvad mener du?!?

Den klassiske definition af fattigdom er et pengebeløb pr dag. Vistnok under 1,25$ pr dag, her i 2017. Men penge er bare papir. Det som for alvor batter er resourcer pr. snude. Der går det pt. kun en vej, og det er mod en afgrund med et fald som vil være ligeså stejlt, som kurven der ledte os dertil.

Nille Torsen, Carsten Mortensen, Liliane Murray og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Nu, som aldrig før, må det erkendes, at andre lande vi normalt sammenligner os med, har indset behovet for at oprette et nationale og uafhængige cybersikkerhedsråd. Specielt det hollandske cybersikkerheds råd er værd at fokusere på og efterligne.
Vi kan desværre ikke længere tro på at de mange offentlige myndigheder, der påstår at arbejde for nationens cybersikkerhed, kan løfte opgaverne med sikring af samfundets og befolkningen i cyberspace. De instanser, der tror, at de kan beskytte og hjælpe, har alle sammen svigtet, og ser kun på at optimere og forøge egen budgetter, indflydelse og magt.
Lad os komme videre og sammen arbejde for befolkningen sikkerhed i cyberspace. De etablerede institutioner gør det desværre ikke.

Carsten Mortensen, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det hele handler om styringsværktøjers manipulations-effektivitet koncentreret i hænderne på en mindre og mindre magtelite der i kontrolleret samarbejde med andre eliter målrettet gør verdens befolkninger til service-personel til fremtidens robotter indtil de selv også har lært det og hvornår robotternes købekraft overstiger menneskets er vel kun et spørgsmål om tid.
Jeg gætter på at der kommer et oprør og eller en revolution som mennesket altid har haft for vane når det bliver presset nok - med andre ord - maskinstormere 3.0 på et tidspunkt i en ikke-defineret nær fremtid.

Liliane Murray, Flemming S. Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Dét her minder mig om Margrethe Vestagers EU-kommissær arbejde med at styre de helt store multinationale virksomheder.
Det er dog et skridt - om end et lille et - i den rigtige retning ;-)
Hvis EU kunne blive mere demokratisk, var der måske et spinkelt håb.

Torben Skov, Steffen Gliese og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Der har længe været maskiner som erstatning for muskler - fossil energi erstatter rugbrød.
Ikke for at erstatte mennesker, men for at gøre livet lettere. Men alligevel var nogen bange for, hvad det skulle føre til.
Det vi kan se frem til nu er maskiner som erstatning for hjerner.
Vi kender det fra computeres finansspekulation på sekunder.
Livet skulle så blive lettere.

Alt dette tilsammen afgør, hvor mange mennesker, der bliver brug for og hvor længe - og især ikke brug for.
Og som artiklen beskriver : Hvem styrer maskinerne.
Hvad med demokratiet. Hvorfor stemme ved valgene, når det afgørende slet ikke er på dagsordenen.
Jeg kommer til at tænke på Chaplins - Moderne tider, hvor Chaplin gribes af den makaniske maskine og føret viljeløst rundt mellem tandhjulene. Profetisk !

Bjarne Bisgaard Jensen, Liliane Murray, Karsten Aaen, Flemming S. Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Malthe Asgaard

Ja, lad os være bange for maskinerne og alt det slemme de har med sig.. Men lad os nu lige huske, at der altså også kan komme gode ting med kunstigt liv. Jeg kunne ikke leve uden streaming f.eks. og der er flere eksempler på, at det også kan skabe jobs. Hvis vi tager airbnb som giver folk (om de er i arbejde eller ikke) mulighed for, at tjene nogle ekstra penge. På samme vis har vi onlineportaler som autotilbud.dk som også kan give plads til freelance arbejde. Tror bare ikke vi skal være så bange for dem men det handler bare om vi udnytter det og bruger det på en fornuftigt måde der sikrer, at vi alle ikke er arbejdsløse om 50 år.

Steffen Gliese

1) Det kan aldrig være job, der er det vigtige, kun materiel produktion og fordelingen af den - og jo mindre ulighed på jobmarkedet imellem arbejdets former, jo bedre.
2) Hidtil er al udvikling gået igennem selv- eller offentligt ejede forskningsinstitutioner - og fremover vil en større grad af automatiseret produkt unødvendiggøre privatejet produktion på et marked for i stedet at have forbrugerdrevet produktion on-demand. I en verden, hvor i princippet alle erkendte behov kan fremmes med et tryk på en knap - eller mere avanceret: genereringen af en algoritme, der kan give det ønskede produkt - vil materielt forbrug miste sin status, for hvorfor maksimere sit forbrug, når det ikke længere afspejler forbrugsevne. I stedet vil det gamle slogan om "fantasien til magten" få en renæssance.
Fantasier om det transhumane vil dog ikke være en del af projektet som andet end endnu bedre udviklede hjælpemidler. Folk, der i ramme alvor tror på Kurzweils syge fantasier, overser, at manden tænker som en robot, og menneskers værste skrækfantasier handler om udødelighed.

Liliane Murray

Malthe Asgaard,

"Jeg kunne ikke leve uden streaming f.eks." Hold da helt op, man får helt ondt af dig, hvad med misbrugsbehandling?
Prøv at overveje forskellen mellem "want and need" Skåret meget firkantet ud:
Vi behøver et tag over hovedet, vi behøver mad på bordet, vi behøver samværd og tilhørsforhold, varme og medmenneskelighed.
Der er ingen, absolut ingen der 'behøver' den moderne verden. Det er noget vi bilder os selv ind, godt hjulpet på vej af smart markedsføring og reklame, så vi kan gå ud og forbruge endnu mere, og fungere som bønderne i de stores magtspil.

Nille Torsen, Anne-Marie Krogsbøll og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Da man i sin tid præsenterede os for genteknologiens velsignelser, var udsigten afgrøder, som kunne løse alle verdens fødevareproblemer. Som kunne gro de mest udsatte steder, og ikke behøvede meget vand, gødning eller sprøjtemidler.
Hvad har vi fået? Nærmest det modsatte, ikke sandt?
Man er tvunget til at købe patenteret såsæd. Afgrøden er designet til at modstå samme firmas sprøjtemidler i større og større mængder. Retsløshed for agerdyrkere, som kommer i lommen på Monsanto og Bayer, uanset om de dyrker deres produkter eller ej.

Jeg kan ikke se andet end at genmodificerede fødevarer en forbandelse for verdens befolkning. Og det er sprøjtemidler og industrilandbrug forøvrigt også.

Flemming S. Andersen, Liliane Murray og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

@Morten Balling, nej, fattigdom er ikke pr definition relativ. Og du nævner jo også selv et absolut tal, der kunne bruges som målepunkt for, hvornår man kan anses for fattig.

Nogle politikere definerer fattigdomsgrænsen ved at man har en indtægt, som er under x% af gennemsnitsindtægten - det er relativ fattigdom. Hvilket - tåbeligt nok - indebærer, fx at jeg ville blive fattigere, hvis min nabo vandt ti millioner i lotto (fordi gennemsnitsindtægten ville stige, men min indtægt være uforandret) - uanset at det jo ikke ville ændre på mine muligheder for at opretholde en given levestandard.

Det eneste meningsfulde er, at definere fattigdomsgrænsen som et vist niveau af opnåelig levestandard.

Andreas Martinsen

Amerikanere har et problem med planeten. Amerikanske videnskabsfilosofer skal man holde sig fra, specielt når de egentlig ikke er andet end en pr-medarbejder. Man kunne også spørge hvorfor alt skal digitaliseres til at begynde med?

HVilke nye demokratiske valgmuligheer tales der om? Er USA ved at møve sig ind?

"vesten oplevede en stærk teknologisk optimisme" haha, og se hvad der skete. Ikke andet end nas.

At forsøge gøre det teknologiske fremskridt til noget politisk er patetisk. Hvis amerikanere har så mange problemer med amerikanere, burde de tage et kig på det. Og hvem har brug for kunstig intelligens? Hovsa.

Andreas Martinsen

"På trods af en lang tradition i Danmark for borgerinddragelse og debat om nye teknologiske scenarier er der stort set ingen debat om de muligheder og dilemmaer, som kunstig intelligens medfører."

F.eks. at den slet ikke findes.

Morten Balling

@Jeppe

Jeg forstår din harme, men jeg er også bange for at Malthe mener det grav-alvorligt, og i den sammenhæng skal grav tages bogstaveligt.

Personligt har jeg her på siden et par gange slået på tromme for at vi er ved at være ALT for afhængige af nettet, og at nettet slet ikke er designet til det vi bruger det til idag. Af samme grund er det en helt reel risiko, at vågne op en morgen uden internet. Det vil så også sige uden f.eks. penge. kreditkort, transport, telefon, TV, fødevarer, el og frem for alt vand. Den dag (som forhåbentlig aldrig kommer) tror jeg Malthe et al. vil forstå lidt mere af Maslow.

Normalt når mennesker læser om cyber warfare, tror de fleste det handler om at drille hinanden med lidt hacking og måske et DDOS angreb i ny og næ, men det mareridt jeg (og en del andre) skitserer ovenfor, er et mere realistisk bud på, hvorfor de forskellige lande er tilbageholdende med at trykke på Cyberwar knappen. Konsekvenserne minder på mange måder om en postapokalyptisk film.