Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Hvornår bliver pengeforbrug uetisk?

18. februar 2017

Mand, 33, Aarhus

Min gode veninde har lige købt en taske til 12.000 kroner, som hun er meget glad for. Hun har rigeligt med penge, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er uetisk at bruge den slags beløb på en taske, når man nærmest kan redde en afrikaners liv med de penge (så vidt jeg ved, giver hun ikke noget til velgørenhed).

På den anden side har jeg selv lige selv købt en sofa til lidt over 12.000 kroner, og det betragtede jeg ikke som en uetisk handling, selv om jeg vel kunne vel have fundet en i Den Blå Avis til 500 kroner.

Hvem af os handler mest uetisk?

Svar I:

Der er ikke noget så lækkert som at hygge sig med forestillinger om sin egen magt og vigtighed. Tanken om, at man med sin egen tykke pung kan bestemme forskellen mellem godt og ond i verden, er besnærende. Det kildrer sådan i maven, når man føler, at man kan svinge taktstokken over markedet … og formår man tilmed at blande nogle sultne i Afrika ind i ligningen, så bliver man helt høj af rollen som den gode imperialist. Mit hjerte, hvad vil du mere?

Problemet er bare, at du dækker dit behov for at være frelser ved at udskamme andre. Det er ikke så sjaskcharmerende. Du kan bedre lide sofaer end håndtasker. Det er ok, men hold det for dig selv. Lad din veninde elske sin nye taske, og hyg dig i din sofa.

Og når du engang rejser dig, bør du gå forbi et spejl og se, om du kan hive den der bjælke ud af dit øje. Det er farligt at lade den sidde for længe – man kan ende med at blive helt blind.

Lige en sidste ting: Hvis din veninde en dag skal til jobsamtale på Berlingeren, så bed hende glemme tasken derhjemme. Derovre kan de ikke lide gode tasker.

— Susan Knorrenborg

Svar II:

Forleden var den norske professor Elisabeth Oxfeldt i Deadline for at fortælle om fænomenet ’scanguilt’. Og det er lige præcis, hvad du er ramt af. Altså en særlig skandinavisk følelse af skyld og skam, der opstår, når vi konfronteres med vores privilegier over for andres afsavn.

Men hør nu. Det er helt i orden, at du bruger 12.000 kroner på en sofa, så længe du ikke moraliserer over for dine venner, når de bruger mange penge på ting. Man kan godt både købe gode og dyre ting til sig selv og samtidig være en god samfundsborger. Det lyder, som om du er typen, der tænke-tænker og teoretiserer, mere end du handler.

Så hvad med, at du lægger dig i din lækre sofa med din lækre Macbook på maven og finder ud af, hvordan du kan blive frivillig i Røde Kors eller Dansk Flygtningehjælp. De sukker efter hænder, det kræver ikke nogen uddannelse, og de vil gerne have dig til at begynde i morgen.

– Rasmus Elmelund

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ikke noget galt i at købe en taske til 12 kilo, der kan man have sin pung og læbepommade, bare hun husker, at gå i kirke juleaftensdag.

David Henriksen

Det giver ingen mening at tale om etik i forhold til pengeforbrug. Alt har jo en værdi for den der køber noget. Om det så er to sekunders underholdining eller et hus der skal give tag over familiens hoveder de næste 100 år. Alt andet lige kunne vi alle slukke for varmen, lyset og spise kun det er præcist opretholder vores eksistens for så at give det resterende væk...... men det kommer nok aldrig til at ske. Fordi at en taske ingen værdi har for dig betyder det ikke at det forholder sig sådan for din veninde. Hvad nu hvis det at købe tasken er hele formålet med hendes produktivitet og dermed hendes bidrag til vores fælles kasse? Sørgeligt? Hmm måske men i vores nuværende system er de friheder monetær formåen giver det der motivere de fleste af os. Ikke pengene i sig selv men det de kan byttes om til.

Majbritt Nielsen

Jeg har kunne læse et par steder, at en af de her designertasker har bedre gensalgsværdi en så mange andre ting.

Så sku hun få lyst og den er i god stand, så sku den ku sælges for et pænt beløb. Nok meget mere end sofaen kan sælges for med samme tid på bagen...

Jørn Andersen

Det er oplagt , at der er mennesker , som betaler for lidt i skat.

Svend Erik Sokkelund, Flemming Berger, Trond Meiring og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Pengeforbruget er næppe uetisk.
Det, jeg kan få hovedrystninger over, er, at nogen har så mange penge mellem hænderne og så lidt omløb mellem ørerne og i hjertet at pengene bruges på at købe en taske, som jo bare er transportbeholder for endnu flere overflødige ejendele.

Anton Engelbredt, Svend Erik Sokkelund, Torben Kjeldsen, Flemming Berger, jørgen djørup og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Køb det du har lyst til ( biografbilletter, fodboldbilletter, en fed aften i byen, lækkert tøj o s v) - og hjælp andre når lejlighed gives.

Skyldfølelser over luksusforbrug eller blot over forbrug af ikke strengt nødvendige varer skal man vænne sig af med.

Staten bruger vores skatte-og afgiftspenge på en række ikke strengt nødvendige ting eller
luksusting ting, som anvendt i ulandene kunne redde en uhyrlig mængde mennesker.

Vores tilskud til kunsten kunne redde en masse mennesker i ulandene
Vores tilskud til sporten kunne redde en masse menneske ri ulandene.
Vores udgifter till avancerede hospitalsbehandlinger for et fåtal ( kræftbehandloing, transplantationer og andre dyre "ting") kunne redde en masse mennesker i ulandene.
Vore udgifter til at gøre byerne smukkere kunne redde en masse mennesker i ulandene.

Og sådan kan man blive ved i en uendelighed.

Ingen har "pligt" til at gå rundt med dårlig samvittighed over at være født i et veldrevet land med gode forhold eller over at have det morsomt. ( Det betyder ikke, at man skal være følelseskold over for andre.)

Og husk det gamle ordsprog "den , der giver til han tigger , han skal slås til han ligger."