Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Tror I ikke, hun bliver glad for min nye cykel?

25. februar 2017

Peter Pedal, 43, København

Så lykkedes det. Det krævede lidt tid og venners hjælp, men jeg fandt den, og jeg er ikke i tvivl. Jeg må eje den. Den koster 19.000 kroner og vil gøre alt – som i alt – godt. Der er tale om en mountainbike. Det eneste problem er, at jeg ikke lige har fået talt med min kæreste om det.

Vi  har fællesøkonomi og plejer at drøfte den slags sammen. Men helt ærligt: Bliver hun ikke meget gladere på mine vegne, hvis det kommer som en overraskelse, end hvis vi først skal i terapi om det?

PS: Jeg gider ikke høre på frelste forslag til, hvad jeg heller skulle bruge pengene på – for jeg skal have den cykel.

Svar I:

Nemt: Sig til hende, at du har fundet en dyr cykel, der vil gøre alt godt. Eller skru lidt ned for entusiasmen (der får det til at lyde, som om cyklen er en redningskrans i et trist og tomt liv), og sig, at du vil blive rigtig glad for den. Mon ikke hun synes, du skal købe den, hvis I har pengene?

Hun har selv valgt at have fællesøkonomi med en mand i 40’erne – og dermed øget risikoen for at skulle medfinansiere sportscykel og lycratøj drastisk.

Hvis I skal i terapi om noget, er det ikke cyklen, men din evne til at opfatte dig selv og din kæreste som to separate individer med hver sine ønsker og behov. Det virker lidt mudret i dit brev. Jeg tror ikke, hun bliver meget gladere på dine vegne, hvis du overrasker hende med, at du har købt en ny cykel til dig selv.

De populære overraskelser er dem, hvor man pludselig får noget, man ønsker sig, uden at miste noget (som f.eks. indflydelse på sin privatøkonomi) ved det. Ikke dem, hvor den anden pludselig har købt for 19.000 kr. hobbygrej på fælleskortet.

— Lone Nikolajsen

Svar II:

Som det gamle fyndord siger: Mands vilje, mands himmerige. Du vil have den cykel, og intet kan standse dig. Om din kæreste, som du har fælles økonomi med, ligefrem bliver gladere for, at du egenrådigt foretager dispositionen frem for, at I drøfter den, vil jeg nu nok stille mig noget skeptisk overfor.

Jeg kender selv til lidenskaber omkring cykling og ved, at der er noget ved den tohjulede, der gør voksne mænd til små drenge. Måske fordi cyklen spænder en erindringsbue tilbage til gode oplevelser allerede i femårsalderen.

Du er den, du er. Og det må din kæreste vel formodes at have indstillet sig på, allerede da I indledte det nærmere forhold.

At tro, at man kan påvirke og forbedre andre ved indgå i ægteskabslignende relationer med dem, er en himmelråbende vildfarelse, der har afstedkommet megen menneskelig ulykke. Du må forlade dig på håbet om, at din kæreste er klogere.

— David Rehling

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Det er meget enkelt. Hvis man er dum nok til at have fælles økonomi med nogen, har man samtidig afskrevet sig muligheden for selv at bestemme, om man kan få en cykel til 19.000. Med andre ord : med mindre du ikke respekterer din kæreste, må du spørge om lov. Fjols! Og hvor dum har man egl lov at være i en alder af 43? På den anden side, så kan det vel ikke komme bag på din kæreste, hvis I har kendt hinanden i mere end fem minutter, eller du er en meget god skuespiller - eller også er det strået, som knækker kamelens ryg. Køb den cykel, som åbenbart betyder mere for dig end respekten for din kæreste, og du finder ud af det.