Læsetid: 2 min.

Buttplug-Danni og Nicole

Det er en regulær Donald Trump, frisøren Danni Sigen har gang i. Han rager på realitystjernen Nicole Brøggler, og hun ser ud til at have det fint med det
Det er en regulær Donald Trump, frisøren Danni Sigen har gang i. Han rager på realitystjernen Nicole Brøggler, og hun ser ud til at have det fint med det

Janus Nielsen

11. februar 2017

Det er en regulær Donald Trump, frisøren Danni Sigen har gang i. Han rager på realitystjernen Nicole Brøggler, og hun ser ud til at have det fint med det.

Billedet er fra den årlige uddeling af reality-priser, Reality Awards, og ved det arrangement har de to en stolt tradition. I 2015 mødte Nicole Brøggler op malet som My Little Pony og med en hestehale stikkende ud af numsen.

Sidste år var det Danni Sigen, der havde et vibrerende buttplug-æg i numsen. Et æg, Nicole Brøggler kunne fjernstyre. Derfor går han også under navnet Buttplug-Danni.

De to elsker opmærksomheden. Man kan nærmest se det på Nicole Brøgglers blink med venstre øje, som om hun siger: »Jeg ved, at det her er overgearet, men du klikkede alligevel.«

Og hvad med anal-ægget?

I DR programmet Sandheden om sladder, følger man de to op til sidste års show – det med anal-ægget – og her siger Danni Sigen det selv:

»Det er nærmest lige før, jeg tror, vi får international presse. Og det er jo lidt derfor, vi gør det.« Helt godt gik det i øvrigt ikke. Den snor, man hiver ægget ud med, knækkede, og Danni endte på skadestuen.

Det er nemt at sukke og mugge over Danni, Nicole og deres realityvenner. Men den iscenesatte opmærksomhed, som de dyrker, er ikke væsentlig forskellig fra den, vi andre higer efter. Udtrykket er et andet og til tider uskønt, men alle tæller likes og delinger. Og mange af os benytter sammenlignelige – om end mere civiliserede – tricks.

Simona fra DR3’s doku-serie Prinsesserne fra Blokken viser sig stolt frem. Unaturlig som hun er
Læs også

Når en debattør hælder den samme pointe på nye flasker og tager enekstra tur i medierne. Når en kunstner skaber en bevidst provokation og dermed opmærksomhed om et projekt. Kunst og debat er vigtigt, kan man indvende, men det er underholdning vel også. Og ofte handler iscenesættelsen alligevel mest om personen selv.

I dag er det accepteret, at mange af os er medieludere, om ikke andet så på de sociale medier, hvor vi lægger billeder og tekst ud, som sætter os selv i scene. Og det er alt sammen fint, selv om man da nemt bliver træt, når man ser billedet af Nicole og Danni. Lad folk gakke ud. »Tag og kys dem alle fra mig,« som Liva Weel synger på P.H.-klassikeren om de folk i København, »der er lidt rabalder om«: »Deres livskald er at vær’ notits til B.T. / Tænk, hvis de faldt fra! Gu’ ve’ hva’ by’n så ble’ te’«.

Og analægget? Jo, Buttplug-Danni fik et lavement.

Serie

Billedsprog

Hver uge skriver medlemmer af Moderne Tider-redaktionen en personlig klumme, som tager udgangspunkt i et aktuelt billede. 

Seneste artikler

  • Udflugt til virkeligheden

    3. marts 2018
    Lars Løkke Rasmussens blik er vendt mod en murstensfarvet boligblok i en af Danmarks berømte ghettoer. Bag ham står en del af det hold af ministre, han har taget med sig på dagens ekskursion til det, som blandt politikere og journalister indimellem bliver kaldt ’virkelighedens verden’
  • De ligger ned for at kunne rejse sig sammen

    24. februar 2018
    Mandagens ’lie down’ er kun en af flere protester, som den nystiftede Teens for Gun Reform-gruppe har stået bag, siden den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz i sidste uge mejede 14 elever og tre voksne ned på skolen med en semiautomatisk riffel, han lovligt havde købt i en nærliggende våbenbutik
  • Billedsprog: Major Tom to Ground Control

    10. februar 2018
    Elon Musk, der både ejer firmaerne SpaceX og Tesla, sendte i denne uge en rød Tesla ud i rummet. Bilen sad i toppen af SpaceX’s nyeste løfteraket Falcon Heavy og roterer nu rundt om solen i en bane tæt på Mars’. I den åbne Tesla sidder en dukke, mens David Bowies »Space Oddity« kører på fuld styrke ud i det lydløse rum
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer