Læsetid 9 min.

Der er fascistiske elementer i Trumps regering og bevægelse

Bret Stephens er en af de få konservative, intellektuelle skribenter, der konsekvent har talt den nye præsident imod og fortsat kritiserer Trump i sine ugentlige klummer i The Wall Street Journal. I et interview med Information sætter han fingeren på nogle fascistiske træk ved Trump og hans massebevægelse
Trump taler grammatisk ukorrekt og bruger kun få adjektiver. Han er foruroligende uvidende og elendigt informeret om mange emner, selv de mest ukomplicerede. Men det betyder ikke, at han ikke er snu, siger Bret Stephens

Trump taler grammatisk ukorrekt og bruger kun få adjektiver. Han er foruroligende uvidende og elendigt informeret om mange emner, selv de mest ukomplicerede. Men det betyder ikke, at han ikke er snu, siger Bret Stephens

Mario Wezel
18. februar 2017

NEW YORK – Kan man i dagens USA være konservativ intellektuel og samtidig være arg modstander af Donald Trump?

Svaret er ja, men: Der er ikke så mange af slagsen, og noget tyder på, at det er svundet ind i rækken af konservative kritikere siden den nye præsidents tiltræden.

Bret Stephens tilhører denne gruppe af Never Trump-konservative intellektuelle. Fra sin post som klummeskribent og viceredaktør på The Wall Street Journals konservative opinionssider harcellerede han en gang om ugen mod ejendomsmagnaten og reality tv-stjernen under den halvandet år lange præsidentvalgskampagne.

Den 25. oktober skrev han i sin klumme således: »Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal tilhøre et parti baseret på den tvivlsomme formodning, at det er lidt mindre slemt end oppositionspartiet. Kan jeg ikke få mit republikanske parti tilbage, vil jeg hellere bistå med at bygge et nyt.« 

Og den 14. november skrev han, at »en klummeskribent ikke skal forvente konstant anerkendelse fra sine læsere. Skribenten skylder dem sin uafhængige bedømmelse. Kommentarer er stadig journalistik, ikke agitprop. Udviskningen af det skel og fremvæksten af ondartede propaganda-organer som Breitbart News er en af den moderne æras mest skadelige tendenser. Seriøse klummeskribenter bør modsætte sig det.«

Og Stephens har ikke indstillet beskydningen efter Trumps valgsejr og indtog i Det Hvide Hus.

»George Orwell skrev en gang noget, der er brandaktuelt i dag: ’Det er en daglig udfordring at gennemskue, hvad der ligger lige for næsen af en.’ Det motto følger jeg. Jeg tager præsidentens udtalelser for pålydende. Jeg tolker dem ikke i den ene eller anden retning. Jeg antager, han mener, hvad han siger. Det modsatte vile være selvbedrag,« siger Bret Stephens i et interview en formiddag på sit kontor.

Wall Street Journal har trods navnet ikke til huse i Wall Street i det sydlige Manhattan sammen med børsen og de mange finanshuse. Sådan var det engang. Efter at den australskfødte mediemagnat Rupert Murdoch opkøbte avisen i 2007, blev hele redaktionen flyttet til en skyskraber på hjørnet af 6. avenue og 48. gade i midtown Manhattan.

Uden for indgangen står der på et skilt: News Corporations.

Wall Street Journal er USA’s største avis med over to millioner solgte eksemplarer hver dag. Avisen har altid været et flagskib for landets erhvervsliv og økonomiske elite.

I gamle dage inden Murdoch var forsiden kendt for at være blottet for dagsaktuelle nyheder. I stedet blev den daglige læser tilbudt to kolonner med alenlange artikler produceret over måneder eller år af myreflittige journalister.

Under Murdoch er Wall Street Journal blevet forvandlet til en ganske almindelig avis, hvis politiske og kulturelle nyheder i første sektion ikke adskiller sig nævneværdigt fra The New York Times. På et punkt er der imidlertid en forskel: Avislederne repræsenterer, hvad man kunne kalde USA’s oplyste borgerskab og er under stærk indflydelse af konservative republikanere.

Langt de fleste indlæg på opinionssiderne er skrevet af konservative af forskellig observans. Blandt dem har kun én – Bret Stephens – uafbrudt og konsekvent taget afstand fra Trump.

Mario Wezel

Absolut ytringsfrihed

Stephens’ pen er skarp. I hans klummer mærker man mere end hos de fleste konservative Trump-kritikere en intellektuel, der er dybt forankret i amerikansk og europæisk historie, filosofi og litteratur – en kritiker med vid og perspektiv.

Adspurgt om han føler sig under pres på en redaktion, hvor han udgør et mindretal på en, svarer han:

»For mig er den ægte konservative én, der skelner skarpt mellem politik og privatliv. Hvis jeg var en af disse kedelige typer, der ser alt i en politisk optik, ville jeg ikke være meget anderledes end en kommunist. Jeg deler ikke Bertolt Brechts og Harold Pinters politiske synspunkter, men jeg synes, de var forrygende dramatikere.«

Viceredaktøren siger, at han har »absolut frihed« til at skrive, hvad han vil, selv om han arbejder for Rupert Murdoch, hvis anden avis, New York Post, på et tidligt tidspunkt i valgkampen sidste år omklamrede Trump.

I sidste uge afslørede The Financial Times hidtil ukendte  bånd mellem Murdoch og Trump-klanen. Ifølge den britiske avis skal Ivanka Trump indtil for nylig have været medforvalter af en formue på 300 mio. dollar, som Murdoch har etableret for sine to små børn fra hans seneste forliste ægteskab.

The New York Times’ mediekritiker, Jim Rutenberg, spekulerede i denne uge over, hvor lang tid Bret Stephens monstro vil have frihed til at gå efter Trump i sin klumme. Ugen før skrev Atlantic Monthly, at den tidligere featureredaktør – der havde argumenteret for at bringe flere Trump-kritiske kronikker i avisen – fornylig blev fyret af opinionsredaktør Paul Gigot.

Journalisterne på avisens nyhedsredaktion er så nervøse over, at deres politiske uafhængighed vil gå af fløjten, at de i mandags holdt fagligt møde. Her kaldte den britiske chefredaktør Gerard Baker det ’fake news’ at påstå, at nyhedsdækningen begunstiger Trump. 

Stephens virker ikke spor urolig.

»Mit forhold til de skribenter på avisen, som støtter Trump, er ikke ændret, selv om det skal siges, at vores synspunkter før i tiden lå tættere op ad hinanden. Det kan da også være, jeg tager fejl af Trump, men det er der vist en ringe chance for,« siger han.

En amerikansk konservativ ifølge Stephens

  • »Jeg hører til en skole af konservative, man i Europa ville kalde liberale. Det betyder, at vi går ind for en relativt lille stat, lave skatter, mindre statslig indblanding i økonomien og i folks liv. Vi tror på det private erhvervslivs dynamik evne til at regulere sig selv.«
  • »Trump repræsenterer en illiberal udgave af amerikansk konservatisme. Det er en ideologi, der ligesom i mange europæiske lande mener, at nationalt tilhørsforhold defineres som Blut und Boden. Man skal være født i USA for at være amerikaner. Ofte leder det til opfattelsen af, at kun hvide amerikanere er rigtige amerikanere. Altså en slags racisme, som jeg fordømmer.«
  • »Som en liberal konservativ ligger jeg derfor tættere på Hillary Clinton. Hun tror på det liberale samfund og den liberale verdensorden. Hun angriber aldrig pressen som den fjerde statsmagt. Hun tror fuldt og fast, at vores nationale identitet er bygget på immigration. Det var derfor, jeg stemte på hende.«
  • »Indtil præsidentvalget i 2012 mellem Mitt Romney og Barack Obama gik skillelinjen i amerikansk politik mellem konservative (groft sagt republikanere) og liberale (groft sagt demokrater). I dag er der to hovedstrømninger – de liberale og de illiberale. Og i hver lejr finder man forskellige fraktioner. Eksempelvis er de nykonservative tænkere liberale.
  •  

Trumpisme-fascisme

— Der er blevet talt meget om, hvorvidt Trump og den bevægelse, der bragte ham til magten, kan udvikle sig til en art fascisme. Er det muligt at definere en særlig amerikansk fascisme, der er inspireret af dens europæiske forfædre?

»Jeg tror, det er en fejl at se fascismen som en næsten doktrinær verdensanskuelse svarende til den romerskkatolske tro. Men lad mig pege på nogle få interessante træk ved trumpismen,« siger Bret Stephens og opridser følgende:

  • Når Trump bruger præsidentembedet og staten til at overtale amerikanske virksomheder til at bevare job i USA, svarer det til korporatisme. Staten bruger sin magt til at få private selskaber til at rette ind. Det er et typisk træk ved fascistiske samfund.
  • Det er nok at læse bøger om Mussolini og hans machismo – manden over alle mænd – for at forstå, hvad trumpismen er inspireret af.
  • I fascistiske samfund spiller massernes magt en overordentlig vigtig rolle. Man kan bare læse Elias Canettis Masse und Macht. Det er ikke et tilfælde, at Trump har insisteret så voldsomt på, at plænen foran Capitol var fuld på indsættelsesdagen. Han ser sig selv som leder af en massebevægelse. For ham er masserne lig magt. At blive præsident er kun en del af det. Det er lidt som Mussolinis march mod Rom.

»Men selvfølgelig: Vi har endnu ikke brunskjorter eller sortskjorter i USA – altså uafhængige paramilitære grupper, der virker uden for lovens rækkevidde.«

— Et andet typisk træk ved fascistiske systemer er, at sandheden bliver gjort til et spørgsmål, om hvad man vælger at tro ...

»Netop. Og der er et andet vigtigt træk. Under dette regime har jeg bemærket en kombination af moralsk relativisme og politisk kynisme vis-á-vis de politiske institutioner og en tro på, at den gangbare mønt i kongeriget er magt og succes.«

»Julien Bendas fortæller i sin berømte bog, De intellektuelles forræderi, om nogle intellektuelle i 1920’erne, der bliver beruset af ideen om magt og succes på bekostning af andre værdier. Succes handler ikke om at være smart eller heldig. Det betyder, at man har ret. Det er Trump i en nøddeskal.«

»Hvorfor er det så vigtigt for Trump – der nu er præsident – at fortælle hele verden via Twitter, at Arnold Schwarzeneggers debut på Trumps gamle reality tv-show var en fiasko? Det kan man grine af, men det viser, at det ikke er nok for ham at være den mægtigste politiske leder i verden. Han skal også være den største tv-stjerne. Trump ved godt, at mange ikke kan fordrage ham. Men for ham er det afgørende anerkendelsen af hans storhed.«

»Det er lidt ærgerligt, at begrebet fascisme blev brugt så diffust i valgkampen, for det har skabt en modreaktion, hvor folk indvender, at det er en upræcis betegnelse. Kendsgerningen er imidlertid, at der i Trump, hans regering og massebevægelse er fascistiske elementer.«

Intellektuelle i lænker

— Den polske forfatter og intellektuelle Czeslaw Milosz skrev i 1953 bogen ’Sindet i lænker’, hvor han beskrev, hvorledes intellektuelle gradvist mistede deres vilje til at tænke uafhængigt og kritisk i et totalitært regime. Er det ved at ske for konservative intellektuelle i Amerika?

»Jeg har lige læst den. Jeg ser nogle paralleller. Jeg kender konservative, der frivilligt har overgivet sig til Trump, og modsat i Polen under stalinismen tvinges de ikke til det. Der er ingen risiko for at blive arresteret og forsvinde. Disse konservative benytter alle mulige spidsfindige forklaringer for at retfærdiggøre, hvad jeg opfatter som utilgiveligt – at støtte Trump.«

Bret Stephens opridser tre af deres argumenter.

  • De dæmoniserer Hillary Clinton til et punkt, hvor de hævder, at uagtet hvor slem Trump bliver, ville Hillary have været værre. Fordi hun er Satan selv.
  • De bortforklarer Trumps uhyrlige udtalelser med, at han bare er en spøgefugl. Det hele er ironisk. Der er ingen grund til, at seriøse mennesker hidser sig op, forklarer de.
  • Til sidst er der dem, for hvem konservatives overtagelse af magten er det eneste, der tæller. Sådan har mange republikanere i Kongressen det. De siger: Vi fik lov til at udnævne Obamas højesteretsdommer.

»Alle disse konservative er mere end villige til at finde en belejlig undskyldning for at støtte Trump. Kun få republikanere protesterede, da han fornylig antydede, at USA er lige så skyldig som ’morderen’ Putin.«

— Er det en fejl at blive ved med at kalde ham en ignorant og en idiot? Er der ikke en risiko for, at folk bliver moralsk følelsesløse og henfalder i en døs?

»Det er vigtigt at skelne mellem forskellige typer intelligens hos en leder. Viden og intelligens er ikke det samme. Trump taler grammatisk ukorrekt og bruger kun få adjektiver. Han er foruroligende uvidende og elendigt informeret om mange emner, selv de mest ukomplicerede. Men det betyder ikke, at han ikke er snu. Den britiske journalist Evelyn Vaughn kaldte det en forudsætning for at blive en en god journalist at være ’snu som en ræv’. Den egenskab besidder Trump.«

»Han ved, hvordan han skal identificere en persons svagheder. Han kigger på dig og ved straks, hvad du skammer dig over, og kan sætte fingeren på det. Hans talent for at fornemme en politisk åbning chokerede os alle sidste år. Og så er jeg overbevist om, at der er et formål med, alt hvad Trump gør. Han er virkelig snu.«

— Som f.eks.?

»Hvorfor bliver han ved med at sige, at USA er lige så slem som Rusland? Vi gør lige så slemme ting som Putin.«

»Jeg tror, hans pointe er, at russerne handler i deres nationale interesse. De er flintrende ligeglade med international lov, menneskerettigheder og FN-resolutioner. Se bare, hvad de gjorde i Aleppo …«

»Omvendt spørger Trump: Hvorfor tager det os så lang tid at indtage Mosul? Det er, fordi vi skal undgå at bombe civile. De skrupler plages russerne ikke af. Ifølge Trump skal vi ikke længere være den moralsk eksemplariske nation, der respekterer menneskerettighederne og krigens love. Det hindrer os i at vinde. Hvorfor skulle USA stå last og brast med NATO, hvis vi ikke vinder. Hvad har danskerne gjort for os? Hvorfor skal vi forsvare dem?«

Modstand i Trumps æra

Hvordan øve modstand mod en autokratisk præsident og et opportunistisk republikansk parti, der øjensynlig er villig til at sælge ud af demokratiske principper mod at få konservative ideer gjort til virkelighed?

Dette fundamentalt vigtige spørgsmål i Trumps æra optager nu amerikanske intellektuelle. Information taler med en række af dem.

Seneste artikler

  • ’Den eneste effektive form for modstand er en direkte udfordring af magten’

    17. februar 2017
    Nye protestinitiativer mod Trump-regeringen spirer hver dag frem i USA, men de vil kun bære frugt, hvis aktionsformerne omfatter boykotter og arbejdsnedlæggelser, siger sociologen og den sociale aktivist Frances Fox Piven. I går udeblev immigranter fra restauranter i mange storbyer, og den 8. marts bliver ’A Day Without A Woman’
  • ’Trumps tilhængere skylder mig en forklaring på deres opførsel. Jeg har aldrig hånet dem’

    13. februar 2017
    Hvordan øve modstand mod en autokratisk præsident og et opportunistisk republikansk parti, der øjensynlig er villig til at sælge ud af demokratiske principper mod at få konservative ideer gjort til virkelighed? Den venstreintellektuelle og tidligere studenterleder fra 1960’erne Todd Gitlin vil have en modstandsbevægelse til at konfrontere Trumps racistiske og islamofobiske kernevælgere
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
Kurt Nielsen og Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jan Weis

Masse og Foragt

Det med, at der ligger fascistiske elementer i Donald Mefisto Trumps politik og udkrystalliseringen af en amerikansk proto-massebevægelse, dog en ren afskygning af forne tiders under de ægte diktaturer i Italien og Tyskland, er rigtigt set og det beskriver Peter Sloterdijk på fortræffelig vis i sin lille bog Masse og Foragt, foragt for noget man kalder ’eliten’, også med udgangspunkt i Elias Canettis Masse und Macht, og ført op til vor tid til denne medieliderlige og egentlig politisk indifferente ’kolde masse’ i al deres forladthed med kiksede forsøg på at ’danne’ sig selv til subjekt og forgæves prøve at stige op til samfundets middelklasse som respekterede borgere …

Denne foragt er nok til at sende en Mefistofigur ind i Det ovale Rum til stor skræk for mange, men fornøjelig underholdning for andre, de lever trods alt stadig i et slags demokrati ’over there’ … ;-)

Brugerbillede for Henning Egholk
Henning Egholk

En dybt fornuftig skribent. Fint at der er folk i medierne der er klartsynede nok til at modgå tendensen blandt konservative. Sammenligningen med Mussolini er bare så god. Og nej forhåbentlig kommer der ikke horder af "brunskjorter" på gaderne. Men nyhedsmedierne vil få en hård tid, derfor bør de også være mega kritiske i deres journalistik. Fakta er nu engang fakta, ikke BS (bullshit) som det der udgydes fra talerstolen nu.

Brugerbillede for Peter Beck-Lauritzen
Peter Beck-Lauritzen

Er Trump ikke bare en reel repræsentant for de amerikanske "fake" demokrati?
Hvordan vælges repræsentanter til Kongressen og Senatet (vælges bemidlede/ubemidlede amerikanere)? Hvem lønner dem?
Er den amerikanske dollar styret af valgte politikere, til gunst for det amerikanske samfund eller af eksterne kapital-ejere, til egen gunst?
Amerikanske institutioner, bl.a. FDA, der godkender og regulerer brug af produkter på det amerikanske marked, lønnes de af den amerikanske stat? (Lidt ligesom partnere hos EFSA, der godkender produkter til EU, men ej heller lønnes af EU?). Loyalitet overfor hvem?
Tjah, bag speakeren John Boehner, i Kongressen, er der afbildet to knipper, det fascistiske symbol, så hvorfor blive overrasket! Amerika er ikke demokratisk, kun en elitær magt, men demokratisk forklædt.
Trumps adfærd minder meget om Mussolinis. Så jeg håber på færre døde og mindre elendighed!