Læsetid: 3 min.

Der er fire forklaringer på højrepopulismen – indvandring er den første

Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Indvandring er den første
Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Indvandring er den første

Thomas Iburg/iBureauet

8. februar 2017

I januar lagde den hollandske højrepopulist Geert Wilders en grynet gruppe-selfie op på Twitter. Han står tæt sammen med Marine Le Pen fra Front National og Matteo Salvini fra Lega Nord. Og Frauke Petry fra Alternative für Deutschland strækker hals for at være med på billedet. Alle er glade – det ligner nærmest, at de er på vej tilfest.

Fotoet er et lille stykke historie, for gruppen af højrepopulistiske ledere er samlet i den tyske by Koblenz til noget så paradoksalt som en international konference for nationalister.

Men hvad forener egentlig Europas højrepopulister? I hvert fald ikke den økonomiske politik – der er langt fra franske Front National til østrigske FPÖ.

Heller ikke EU-politikken – Geert Wilders vil ud af Unionen, Frauke Petry vil blive.

Men højrepopulisterne har én stor fælles sag: De er imod indvandring. Især fra muslimske lande.

»Der er variationer mellem landene, men den ting, som altid er en del af billedet, er den stramme indvandringspolitik,« siger Elisabeth Ivarsflaten. Hun forsker i højrepopulisme på Universitetet i Bergen og har lavet store statistiske studier på tværs af Europa for at finde ud af, hvorfor vælgerne stemmer til højre. Hendes konklusion er klar: Ønsket om en stram udlændingepolitik fylder lagt mere end økonomi, politikerlede og EU-skepsis.

Kulturel enhed

Kritikere har ellers peget på, at fremmedfrygt ofte handler om noget helt andet – at indvandrerne blot er syndebukke for sociale og økonomiske problemer. Men det ser Elisabeth Ivarsflaten ingen tegn på.

»Højrepopulismen har altid være stærkere i Flandern end i Vallonien (i Belgien, red.), selv om Flandern er den rige region, og Vallonien har sociale og økonomiske problemer. Det samme ses i Italien, hvor Lega Nord er opstået i det rige Nord.«

Andre forskere er nået til lignende konklusioner:

Eric Kaufmann fra London School of Economics har vist, at »immigration« stod øverst på dagordenen for både britiske leave-vælgere og de mest hardcore Trump-tilhængere. Langt over økonomisk ulighed.

Torsten Bell fra tænketanken Resolution Foundation har undersøgt, om britiske regioner, hvor timelønnen var faldet, var mere tilbøjelig til at stemme leave – det var de ikke.

Og John Sides og Jack Citrin fra UC Berkeley har analyseret spørgeskemaer fra næsten 40.000 europæere i 20 lande – de konkluderer, at økonomi betyder mindre for højre-vælgere end ønsket om »kulturel enhed«.

Og det er måske ikke så overraskende.

Kan ikke overvurderes

Udlændingedebatten har altid været højrepopulisternes flagskib – lige siden de gode gamle dage med Jean-Marie Le Pen, Pim Fortuyn og Jörg Haider. Højre-partierne fik for alvor vind i sejlene i 1980’erne, da gæstearbejdere og deres familier slog sig permanent ned i Europa.

I Danmark skete det via udlændingeloven fra 1983, som DF stadig raser imod. Det blev starten på »synliggørelsen af multikulturalismen, der ikke blev adresseret af mainstream-partierne«, som populismeforsker Cas Mudde har sagt til netmediet Vox. Indvandringen åbnede døren for højrepopulisterne.

På grund af det langevarige og stærke fokus på indvandring, konkluderer Vox, at højrepopulismen skyldes fremmehad.

»It’s the xenophobia, stupid,« som de skriver.

Andre har argumenteret for, at indvandrerdebatten er en naturlig del af livet i en globaliseret verden: Millioner af mennesker vil gerne bo i Vesten, men vi har hverken råd eller plads til dem alle sammen (især fordi ganske mange ikke-vestlige indvandrere ender med at stå uden for arbejdsmarkedet). Grænsen skal gå et sted.

Som tre fremtrædende socialdemokrater skrev i Politiken sidste år:

»Vi har ikke brugt et århundrede på at opbygge harmoniske samfund præget af høj lighed for at afskaffe dem igen gennem ukontrolleret indvandring.«

Indvandrerdebatten er blevet en højrepopulistisk schweizerkniv: Den symboliserer både globalisering, kulturelle forandringer, social dumping og terror.

»Indvandring har en økonomisk dimension, en sikkerheds-dimension og en social dimension, der påvirker folks hverdagsliv – f.eks. børnenes skoledag,« siger Elisabeth Ivarsflaten. »Man kan ikke overvurdere, hvor stor betydning, indvandrerpolitikken har.«

Serie

Oprøret

Den vestlige verden befinder sig i en politisk krise. Da den nationale højrebølge voksede frem, prøvede mange at ignorere den og de politiske problemer, der gav den medvind. Derefter forsøgte mange at forstå den, ogde politiske mainstreampartier forsøgte at kopiere den. Men tilslutningenfortsatte med at vokse. Nu advarer selv eliten fra Davos til Danske Bank om den økonomiske og politiske krise, som har givet populisterne overtaget.

I år går Holland, Tyskland og Frankrig til valg. Hvordan ruster venstrefløjen og de gamle partier sig til den kommende test af populisternes styrke?

Information besøger i ny serie oprøret rundt om i Europa.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • Mihail Larsen
Jan Weis og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

populisme-kapitalisme-neoliberalisme-fascisme hører alle til i den samme kompleksitet, de så at sige venner.

Hanne Ribens, Egon Stich, Ervin Lazar, Steffen Gliese, Bill Atkins og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Undre den nogen, at der er modstand mod, at fremmede bistandsklienter strømmer til Europa?
Det har intet med fremmedhad at gøre. Ingen besværer sig over de mange indere eller folk fra Vietnam, der arbejder i landet. Alle uanset køn, race eller religion er vellidte i Danmark, hvis de forsørger sig selv og overholder landets love.

Morten Østergaard, Britt Kristensen, Finn Thøgersen, Per Torbensen, Ole Christiansen, Morten Pedersen, Mette Poulsen, Randi Christiansen, Peter Hansen, Morten Simonsen, Egon Stich, Christian De Thurah, Bastian Wendel, Henrik Nielsen, Christel Larsen, Jan Weis, Mihail Larsen, Jesper Nielsen, Erik Pedersen, Henrik Brøndum og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

En væsentlig årsag er ny teknologi, software mm. I USA kan mor ikke mere sætte stemplet i cylinderen på bilfabrikken - so to speak. Store dele af befolkningen bliver mere og mere overflødige. Ens arbejdskraft falder og falder i værdi. Hermed stiger også modstanden mod indvandring i det man føler at fremmede tager arbejdet.

Lise Lotte Rahbek, Henrik Nielsen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Populisme er først og fremmest, at tale en folkstemning efter munden, og samtidig udgive sig for at tale på hele "folkets" vegne. At der så er højreradikale, neoliberale, fascister, rascister, og religiøse, der påtager sig rollen, det giver forskellige udgaver af populismen. Og populister har altid kapitalisternes interesse.

Kurt Nielsen, Randi Christiansen, Christel Gruner-Olesen, Alan Strandbygaard og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

For Danmarks vedkommende er årsagen til mange flygtninge, der aldrig er kommet på arbejdsmarkedet, først og fremmest, at man reserverede arbejde til danskerne i de tyve år, hvor arbejdsløsheden var massiv.
Nu tror man så, at man bare kan tvinge folk i arbejde, efter at de er blevet agterudsejlet. Der er jo heler ikke enighed om flygtningepolitikken: de almindelige lønmodtagere vil have dem i arbejde, mens højrepopulisterne kæmper imod etableringen af faste bånd til Danmark.
For mig at se er hovedformålet med at modtage flygtninge, at de hurtigst muligt skal kunne genoptage et almindeligt liv i det samfund, hvor de skal leve i en ikke kendt årække, måske altid.

Det er muligt, at de, der vælger at stemme imod deres egne interesser og på højrefløjen, bilder sig ind, at folk er åh, så ens og hylder de samme tanker og værdier og historie; men der må man skuffe dem: folk er vidt forskellige og tilhører et hav af grupper, foreninger, interessefællesskaber - og som sædvanlig er det de gode middelklasse-borgere, der tager slæbet i forenings-Danmark.

Henrik Petersen

Venstrefløjen har tabt fordi de altid synes det er synd for de fattige - at de skal have noget mere i bistandshjælp. Men ingen gider at blive fremstillet som tabere. Så hellere få at vide, at man skal tage sig sammen af højrefløjen.

Derudover er det en smuk - men helt umulig drøm, at være solidarisk med en hel verden af fattige. Der er for mange utopister, som skælder ud på venstrefløjen.

Henrik Petersen, jeg ved ikke hvad venstrefløjen siger, men socialisterne siger, at lønmodtagerne skal indrette samfundet, så det passer til de borgere der bor i landet, og ikke efter virksomhedernes og finanskapitalisternes behov, og da slet ikke de multinationale virksomheders behov.

Britt Kristensen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Randi Christiansen, Egon Stich, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Yderst underholdende.
Højrepopulismen og venstrepopulismen lever i en slags reciprok politisk symbiose – når den ene part ’gets tough on muslims’, svarer den anden part tilbage med skældsord fra deres righoldige ordbank af målrettede infamiteter uden problemløsning …

Peter Bækgaard

Jeg kan ikke lade være med at tænke på hønen og ægget. Nogen siger at højrefløjen lefler for den folkelige svinehund. Andre siger at folket næres af den politiske svinehund.
Jeg tror at det skyldes årtiers manglende politisk evne til at styre integrationen og manglende vilje til at sætte konsekvens bag ord.
Når man gang på gang ser de negative konsekvenser blandt visse befolkningsgrupper så får man nok. Der er jo rigeligt med dokumentation for at somaliere langt fra er integreret her i landet. Dernæst den "fremmede" bandekriminalitet og skal vi så ikke også se på andelen af overførselsindkomster som går til "de fremmede". Lad det simre ved svag varme og lortet eksploderer i hovedet på os.
Der findes vel kun en som Zenia Stampe, som nægter at se problemerne i øjnene og ikke anerkender at det politiske parnas har fejlet historisk.

Peter Bækgaard, din fortænkte racisme holder ikke i byretteten. De fattigholdte delstater i Tyskland, det tidligere DDR, er de mest indvandrekritiske delstater - hvor Pegida står stærkest - og det på trods af, at det er der, der er færrest flygtninge i Tyskland.

Torben K L Jensen, Tuomas Sihvonen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alle ser jo samfundet fra deres egen position - og overfører uden videre dette perspektiv på andre. Vi burde være mere rummelige og bedre i stand til at se ting fra flere sider; men der er også erfaring og socialisation, som griber ind.
Personligt vil jeg betegne velfærdsssamfundets afvikling som min personlige tragedie: den ubetinget sociale sikring igennem dagpengesystemet var det træ, jeg kunne støtte mig op ad, og som sikrede min ubekymrede deltagelse på arbejdsmarkedet. Den gradvise afvikling har svækket mig, svækket min arbejdsevne, min arbejdslyst og min tro på fremtiden.

Britt Kristensen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Randi Christiansen, Carsten Munk, Egon Stich, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, charlie white og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Når krybben er tom så bides hestene" - Og krybben er tom fordi nogle få grådige skiderikker og firmaer har suget al økonomi til sig og ikke vil betale til fællesskabets opretholdelse.

Britt Kristensen, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Ole Christiansen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Randi Christiansen, Egon Stich, Ervin Lazar, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

I øvrigt vil politikerne gerne have indvandring. Det skal bare være de højtuddannede udlændinge, så er der ingen problemer med indvandrere.

Jeg tror vores samfund lige nu er blevet et misk mask mellem det at kunne tåle nye kulturer, arbejdsløshed, EU styring og så ikke mindst slagsmålet og kravet til at arbejde er både et krav samt en manglende mulighed. Vi ser ufred i verden og får det tæt på uden det enkelte menneske her kan gøre noget som helst. Vi har et styre der gerne vil forsøge at gøre som vore allierede siger, men ikke har et selvstændigt alternativ til at kunne agere-i det mindste med andet end at sende nogle soldater og så forsøge at lukke grænser. Venstrefløjen er i den sammenhæng fanget mellem det at de ikke vil miste, men samtidig vil det være imod ideologien og menneskesynet at tage afstand fra bl.a. en kultur med en religiøsitet som er helt fremmed for menneskesynet ellers hos os "progressive". Højrefløjen er tilhænger af nationalisme og bilder sig ind at vi er de bedste og vi kan ikke have indblanding fra andre religioner og kulturer det er vores pengepung ikke parat til så hold jer væk og især jer som ikke har kunnet tage jer sammen til at klare jer. (fortegnet beskrivelse) Så er der de tusindvis af danskere som måske godt kan se problematikken i et bredere perspektiv og som forsøger at bevare et rimeligt og nuanceret menneskesyn på såvel os selv og vore nye medborgere. Jeg bilder mig selv ind at jeg er med i den gruppe.

Hvad siger ’venstrefløjen’?
Uanset, hvorledes man læser tallene fra DST, er det en nedslående situation alle burde kunne tage som tegn på, at det stadig kun går én vej med demografien og samfundsudviklingen – og det er ikke til det bedre …

Statistik er vigtig. Man kan se at der er fire vigtige årsager til at folk flygter fra deres hjemstavn.
1) Politisk undertrykkelse
2) Klimaforandringer
3) Fattigdom
4) Krige

Punkt 4) Krige, er langt den vigtigste flygtningeårsag 80% af flygtningene. Det fremgår tydeligt at det registrerede asylansøgertal har været på et maksimum i 1991-92 ( Golfkrig I), i 2001-05 (Golfkrig II) og 2012-15 (Syrienskrigen).

Vesten har alle mulighede for at minimere flygningestrømmene. I den forholdsvis fredelige periode mellem 2. Golfkrig og Syrienskrigen var antal registrerede flygtninge ca. 500 mod 14.000 under Golfkrig I

En Marshall-hjælp II til Nordafrika

Det nytter formentlig ikke at bestikke afrikanske regeringer til at bremse emigrationen mod Europa. Ikke mere end at tisse i bukserne for at holde varmen i frostvejr. Den rigtige løsning er at indlede et samarbejde med frihandel og økonomisk hjælp til erhvervsudvikling og infrastruktur.

Det var den måde, (Vest)europa kom på benene efter 2. verdenskrig, og som har sikret indre fred. Emigrationen fra Nordafrika stopper ikke, før de afrikanske Middelhavslande oplever økonomisk fremgang ved at handle med Europa. Det er et så omfattende projekt, at det kræver en overordnet finansiering og koordinering. Det ligger lige for, at denne rolle tilfalder EU.

Af kulturelle grunde er det urealistisk at forestille sig fremkomsten af et nyt romerrige, der omfatter alle de lande, der grænser op til Middelhavet; men det er ikke urealistisk at forestille sig fremkomsten af et nyt frihandelsområde og marked, hvor skibene fragter varer i stedet for flygtninge.

Britt Kristensen, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Populisme er vel i bund og grund den mest primitive måde at beskytte egne interesser.

Hvilket der er grund til at antage er en fejlvurdering som har skabt mange problemer, og som har skabt en platform som udnyttes af mange til at skævvride vores samfunds udvikling og slå mønt af det, samt skabe konflikter af politisk karakter.

Det kan lade sig gøre fordi alle samfund er styret centralistisk og dermed splitter fællesskaberne ad.

Alle har nok i at handle i brugsen -fylde køleren - tænde fjernsynet - finde en kanal som ikke stiller krav - glemme omverdenen, indtil vækkeuret ringer.

Havde vi haft en omvendt magt struktur er det rimeligt at antage, at hovedparten af en befolkning ville være aktive i udviklingen af egne levevilkår, dermed havde vi undgået fremmedhad og populisme, som jo kun er symptomer på et samfund kørt af sporet.

Tilstanden efter den forfejlede indvandringspolitik i årtier kræver næppe lange forklaringer, slutresultatet kan øjnes allerede nu uden de store ordtunge udredninger og idéhistoriske fantasmer, hvor de fleste næppe vil kunne lade sig gøre i den virkelige verden, så derfor er det kun at rekapitulere (Sloterdijk til Merkel) –
"Es gibt keine moralische Pflicht zur Selbstzerstörung."
Reb sejlene nu, ellers er det sket – det er ikke kynisme, men realisme …

Det nytter formentlig ikke at bestikke afrikanske regeringer ... siger Mihail Larsen ovenfor, og kommer så med nogle ganske fornuftige tanker om Marshall-hjælp (Investeringer er altid godt mod arbejdsløshed og fattigdom).

Det der blot er ærgerligt, det er at "bestikkelse" er netop det EU benytter sig af. EU har bedt "verdenssamfundets udpegede mand i Libyen" mr. NN som sidder i en svært bevogtet bunker om at tage kontakt til de mafiabander, der forestår opbevaringen af flygtninge i lejre - lejre der er omtalt af læger uden grænser som umenneskelig og dybt voldlige - med henblik på forhandling om en tilbageholdelsespris som nok løber op i flere milliarder af kroner, da selve trafikken over Middelhavet er mange mange milliarder værd.

Trump-Mur eller Frontex det er spørgsmålet.

Måske skulle man selv læse på virkeligheden inden man sætter andre til at læse på statistik og 60 år gamle hjælpeprogrammer. Hjælpeprogrammer som netop ikke gav den store investeringsbølge, men derimod dollars til at købe den amerikansk overskudsproduktion.

David Hertz-Holm

Højrepopulismens succes handler i høj grad om Islam og Islams indtog i Europa, det kan der ikke herske meget tvivl om hvis bare man følger lidt med de steder den stortrives, som Ekstra Bladets Nationen, Den Korte Avis eller Dansk Folkeparti. Man kan altid komme med diverse økonomiske tolkninger af folks handlinger, der selvfølgelig ofte kan sige lidt, men som udgangspunkt er det jo islam det hele handler om, også relativt uafhængig at ydre økonomisk påvirkning af synspunktet. Jeg er tværtimod bange for at man fra venstrefløjens side også må erkende at i forhold til Islam så er en af hovedgrundende til at højrepopulismen har langt mere succes end en venstrefløjens humanisme, er at højrefløjens argumentation (hvor unuanceret, hadefuld eller hyklerisk den så end kan være) så stadigvæk samlet set er mere stringent og meningsfuld. Argumentationen om indvandringssstop og nærområdehjælp er simpelthen bedre, og giver mere mening for rigtig mange, sammenkædet med alle de konkrete eksempler på integrationsproblemer og de reaktionære karaktertræk i det islamiske og argumentation om det rimelige i nærområdehjælp fremfor tilfældig indvandringshjælp. Hvis venstrefløjen skal opnå tilslutning til øget solidaritet overfor muslimske flygtninge så skal der for alvor tages et opgør med Islam og den reaktionære trussel det udgør hvor man lever helt op til sit eget frisind- og oplysninmgsideal (en proces der heldigvis er kommet godt i gang) så man opnår troværdighed når man samtidig ønsker humanisme, og dernæst skal man for alvor i dybden med hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre når det kommer til nærområdehjælp, så man enten kan underminere argumentationen som dårlig undskyldning eller alternativt kan sikre en styrkelse.

Mette Poulsen, Niels Duus Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Jeg har aldrig forstået, at det, at være modstander af fri indvandring og multikultur, især fra kulturer og religioner der ligger både fjernt fra vores egne, og er tilbageskuende i forhold til de kampe og den udvikling vores oplyste samfund har opnået, skulle være specielt højredrejet eller højrepopulistisk. For mig er det logik, at en fri og ukontrolleret indvandring helt automatisk vil give mindre sammenhængskraft, solidaritet, ligestiling og i særdeleshed sekularitet, og er det ikke lige netop disse ting venstrefløjen altid har kæmpet for og ønsket at styrke?

Men det er sandt, at det er partierne til højre der har forstået, at adressere og tage dette problem alvorligt, og det mener jeg desværre også har været årsagen til, at mange ikke har kunne stemme på et venstrefløjsparti, da vælgerne lige netop vægter dette emne højere end andre, også selvom de ellers har været enige i forhold til det meste andet i div. venstrefløjs partiprogrammer.

Med andre ord, venstrefløjens tøven, passivitet og ikke mindst villighed til,
at se virkelighedens realisme i øjnene, har været med til, at skubbe vælgerne i armene på højrefløjen.

Britt Kristensen, Mette Poulsen, Mihail Larsen, Per Torbensen og Ole Christiansen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Bill Atkins, racisme er sekundært hvis ikke du skulle have forstået det endnu. det er den afgrundsdybe afmagt overfor politisk arrogance som i sidste ende udmønter sig i en spirende racisme. Man kan med rette se på hvordan vesttyskland reagerede dengang, og reelt set stadig, hvor man væltede penge ind i Østtyskland for at få dem op i niveau. Disse "fordele" som man gav det gamle DDR, herunder begunstigelser for virksomheder der etablerede sig der, afstedkom en forargelse i BRD overfor de ossies som stjæler vores jobs.
I det gamle DDR valgte man så også at etablere en del flygtningecentre under den Jugoslaviske borgerkrig, og jeg kan godt huske hvilke attentater vi så dengang - i DDR - imod disse centre. Folk uden jobs, og fremtidsudsigter vender deres frustrationer imod andre og herunder ser vi flygtninge som lette ofre.
Vi står nu ovenpå en finansiel krise - så meget gang i hjulene er der altså heller ikke. Dernæst har vi set en tilstrømning af flygtninge i hidtil uset størrelse, og de skal altså være et eller andet sted - de skal lave et eller andet. Desværre ser vi at de også medfører visse kriminelle problemer, det kan vi ikke være blinde for. Så spørger jeg igen - hvorfor tror vi at tingene har ændret sig nævneværdigt den her gang?
Desuden er det et faktum at der er store klynger af parallelsamfund og uintegrerede indvandrere som er overrepræsenteret i hård kriminalitet - der er bare ingen politikere, andet end højreorienterede, som taler om det.
den magtfulde venstrefløj har et stort ansvar for situationen.

Peter Hansen, Britt Kristensen, Mihail Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Bæksgaard, ovenfor 06:20 taler du om svinehund, overførselsindkomst, bandekriminalitet, somalier, og manglende integration...

Og så ændre du din argumentation 13:21 til

det er den afgrundsdybe afmagt overfor politisk arrogance som i sidste ende udmønter sig i en spirende racisme

...som jeg godt kan følge dig i. 06:20 taler du om nogle få menneskers racisme og 13:21 om rigtig mange menneskers opfattelse af politikerne, the establishment og den iboende arrogance.

Randi Christiansen

Ved roden af ethvert samarbejdsproblem befinder sig spørgsmålet om administrationen af vore fælles ressourcer. Nuværende privatkapitalistiske konkurrencestatsmodel er i sit grunddesign obstruerende i forhold til at etablere miljø-og socioøkonomisk samarbejde og balance. Så enkelt er det.

Første skridt i retning af forbedring er enighed om det forhold. Næste er at finde den rette omstillingsstrategi. Hvis man tager udgangspunkt i de permakulturelle principper, er den rette kurs sat.

Da jeg selv var ung

... og voksede op i 'den sorte firkant' på Nørrebro (det var i første halvdel af 50'erne), havde min familie en lejlighed i Baggesensgade 25, bagbygningen, med retirader i gården, hvor man skulle sparke på døren, før man gik ind, for at sikre sig, at rotterne løb væk. Området var forlængst kondemneringsmodent, og var oprindelig opført for at huse det pjalteproletariat, der søgte mod København i slutningen af 1800-tallet for at overleve. Gaderne havde endnu gasbelysning, så hver dag gik der en mand rundt med en lang stav for at tænde eller slukke lamperne. Biler var der så at sige ingen af, men hver dag kom hestevogne for at at levere varer til ismejeriet og værtshusene. Forretningerne var små og kun forsynet med det mest nødvendige. Jeg selv og de fleste af mine jævnaldrende børn levede for en stor dels vedkommende af 'gammelt brød', der kunne købes i en pose hos bageren for 25 øre, eller fedtemader. Vores største vitamintilskud fik vi, når vi stjal frugt på det gamle grønttorv (på det nuværende Israels Plads). Mine søstre, broder og jeg sov i én stor seng; min moder sov på sofaen i stuen. Opvarmningen foregik ved koks i lejlighedens eneste kakkelovn, og der var kun koldt vand i hanerne. Opvarmning af maden foregik ved bygas via en måler, der jævnligt skulle tankes op med mønter. Min moder brugte sine sidste mønter i 1955 til at tage livet af sig selv.

Det er godt 60 år siden. Når jeg sammenligner den tid med det samfund, vi lever i i dag, er jeg ikke i tvivl om, at der er sket et kolossalt, socialt fremskridt. Jeg kan derfor også sommetider blive lidt træt over de jeremiader, som bl.a. nogle af Informations kommentatorer fremfører i stride strømme, de selvretfærdige fordømmelser af kapitalismen og de højlydte krav om at rive hele lortet ned.

Jo, der er god grund til at kritisere kapitalismen; men der er også god grund til at værdsætte dens 'civiliserende tendens' (Marx). Den er og har været historiens stærkeste rigdomsproducerende motor, og det ligger i dens logik, at den er nødt til både at udvide sit omfang (der inddrager flere og flere i sin valorisering, herunder også de tidligere u-lande, der i kraft af internationalisering og globalisering nu selv er på vej til at blive økonomisk selvbærende) og til at producere den klasse, der kan overtage ledelsen (i klassisk marxsk forstand).

Det hele forudsætter, at 'revolutionen' vælger den form, der er mest hensigtsmæssig. Reform eller revolution. Vælger man en ultra-revolutionær retorik (alt eller intet), er der en stor sandsynlighed for en ny bølge af menneskelig lidelse. Vælger man en ultra-reformistisk retorik, forsvinder det egentlige mål af sigte. Men der er en mulighed for at ændre på de eksisterende forhold ved konstant at udsætte dem for kritik. Habermas har udviklet dette syn i mange publikationer; han taler om en 'emancipatorisk test'. Enhver tid har nogle vilkår, man ikke kan se væk fra; det giver ingen mening at afkræve tidligere tider en 'retfærdighed', der først er blevet mulig i vores samfund. Til gengæld er det vigtigt hele tiden at stresse den eksisterende samfundsorden ved at afkræve den en legetimering af sine normer målt op imod, hvad der emancipatorisk er muligt.

Britt Kristensen, Mette Poulsen, Trond Meiring, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen og charlie white anbefalede denne kommentar

Den gode økonomi og de elementer som er brugt i opbygningen af velfærdssamfundet er der ingen der kritiserer.

Hvornår højre populismen hånd i hånd med kapitalismen begyndte at dreje samfundet væk fra den sti vi udviklede os på, fortoner sig i tågerne, måske den gang i 60erne da man importerede tyrkiske gæstearbejdere.

Centraliseringen af samfundet tog også fat og det spiller en stor rolle i den måde som vi udviklede os på som arbejdstagere, vi blev en vare på hylden.

Der er meget der gik galt i jagten på vækst og nye opfindelser, det er aldrig blevet styret særligt godt.

Men ellers har du ret.

Det var godt nok også et hårdt minde du der har Mihail.

Charlie

Tak for din empati. For at gøre billedet mere komplet vil jeg - nu da jeg for en sjælden gangs skyld har åbnet op for posen - lige føje til: at mine søskende og jeg sov i samme seng, når ikke den ene eller den anden af os med Børneværnets mellemkomst tilbragte et halvt eller helt år på børnehjemmet i Jørlunde; at det hørte til dagens orden, at vi gik sultne i seng; og at min fader efter min moders død efterfølgende druknede sig i Bagsværd Sø. Jeg ved godt, hvad fattigdom er.

Britt Kristensen, Mette Poulsen, Trond Meiring, Randi Christiansen, Steffen Gliese, charlie white, Per Torbensen, Grethe Preisler og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mette Mouritsen

Rune, hvor er livet dejligt enkelt med dine fire forklaringer, fire brikker at flytte rundt på .

At kalde noget populisme er at pege fingre,af det der er anderledes end ens egen snævre verdensopfattelse, men det kan jo være nødvendigt, for så er der styr på livet og de fire brikker, og frygten for det "ureglementerede" kan tilsyneladende manes til tavshed. Det er da utroligt naivt.

Steffen Gliese

Venstrefløjens tragedie er, at den kun har sandheden at møde op med, og den er ikke kulørt nok til at drage masserne, der ikke ønsker sige andet end materiel overflod.

Randi Christiansen

Dybt rørende, krammer til mihail - en sej omgang, slår min understimulerede ørkenvandring i vanløse med længder. Tør man spørge, hvordan du overlevede det? Almindelig livskraft? Jeg har fra 1990 - 2015 boet rundt om hjørnet, og det er svært at forestille sig så usle forhold i det fine kvarter i så nær en fortid. En bekendt af mig er på samme tid som du vokset op i wesselsgade under næsten lige så elendige kår. Han blev læge og overlevede også fysisk og psykisk.

Bona rerum secundarum optabilia, adversarum mirabilia. - De goder som hører medgangen til er attråværdige, de der hører modgangen til er beundringsværdige.
Seneca, efter Francis Bacon. Essays. Om Modgang.

Britt Kristensen, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Mihail Larsen,

Nu, hvor du har besluttet at fortælle, hvorfra din verden går, og hvordan du er kommet frem til dit eget billede af - må jeg kalde det 'de faktiske forhold i jernindustrien i den post-industrielle æra uden at blive misforstået og såre dine følelser - skal jeg betro dig, hvordan jeg selv er kommet frem til mit syn på samme sag.

Jeg voksede op som medlem af det lille samfund, forfatteren Hans Kirk gjorde verdenskendt med kollektivromanerne ''Daglejerne' og 'De nye Tider'. Kort sagt på Cementfabrikken Dania, hvor klasseskellene var så tydelige, at selv et barn kunne se, hvem der tilhørte hvilken klasse, selv om det var så lille i forhold til storbyen København, at alle børn på Dania startede i samme skole og var legekammerater, der gik ud og ind af hinandens hjem efter skoletid. Vi vidste meget godt, hvilke klassetrin vi hver for sig hørte til på, og hvad der forventedes af os, når vi engang blev færdige med skolen og skulle ud på 'arbejdsmarkedet' og forsørge os selv og de børn, vi engang måske satte i verden med de mænd eller koner vi hver for sig slog os sammen med om etablering af nye kernefamilier.

Grundskolen for os Dania-børn var 'Centralskolen i Assens' på toppen af den kridtbakke, som leverede råmaterialet til fabrikkens produktion. På fjerde eller femte klassetrin blev vi sorteret i hhv. bogligt og praktisk begavede. Hvorefter de af os, der bestod mellemskoleprøven, blev overført til Realskolen i Hadsund, som landkommunerne i en radius på ca. ti kilometers opland sendte deres læseegnede unger videre til, mens resten af klassen aftjente de næste to år af skolepligten indtil konfirmationen var overstået og frihedens time slog, i centralskolen.

Vi var fem fra min femte-klasse, der bestod mellemskoleprøven og kunne se frem til mindst fem års skolegang mere. Jeg husker ikke præcis, hvor mange elever vi var ialt i min klasse på centralskolen, men nogle af klassekammeraterne husker jeg bedre end andre. En af dem hed Frode, han havde alvorlige læsevanskeligheder og så frem til konfirmationen med længsel. Han var noget ældre end de fleste af os, da han var 'oversidder', men han var en rar dreng og stor og stærk af sin alder.

Så var der en dag i anden mellem, hvor jeg sammen med min mormor, der forvænte og feterede mig alt for meget, vandrede op på toppen af bakken og hen ad markskellet til Assens. Og der - på venstre side af skellet - gik Frode med hestespand for arbejdsvognen og spredte møg på en mark, der skrånede nedad mod kridtgraven og fjorden. Han vinkede glad, da han fik øje på os, og jeg vinkede selvfølgelig tilbage. Men undlod dog ikke at lade en bemærkning falde til min mormor om, at det var hvad man kunne drive det til her i livet, når man var gået ud af Assens skole. Og så fik jeg ellers den første og sidste alvorlige røffel, min mormor nogen sinde har givet mig.

Den begyndte med noget i retning af: "Din forvænte unge, ved du slet ikke selv, hvor godt du har det? Bare fordi, du har et godt læsehoved, skal du ikke tro, du kan tillade dig at se ned på en dreng som Frode." Og sluttede af med denne salut: "Frode er kun femten år. Men han udfører en voksen mands arbejde og forsørger sig selv med sin løn. Hvor længe tror du egentlig det varer, før du med dit kvikke hoved bliver stand til at gøre lige så meget gavn for føden som Frode?"

P.S. Vi tilhørte hverken over- eller underklassen på Dania, men befandt os sådan cirka på det laveste trin af den lokale middelklasse, dvs. der hvor de faglærte håndværkere stod.

Britt Kristensen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Da jeg som 18 årig var ung pige i huset hos avantgarde arkitekten på frederiksberg, stod der 'arbejde adler' over min dør i den gamle frederiksberg villa med særlig indgang for tyendet.

Britt Kristensen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og hans kongelige højhed prins joakim har just solgt ejendomme for 122 mio - så nu behøver han måske ikke længere at hæve sin apanage på vist 2 mio årligt fra den betrængte statskasse, men kan selv forsørge sine koner og børn?

For at overgå jer andre i elendig og "socialrealistisk" barndomsbeskrivelse, så stod der over porten hvor vi boede og arbejdede "Arbeit macht frei!" Nej, det var heldigvis en løgn.
Men jeg er vokset op i en bloklejlighed i halvfjerdserne, med en hjemmegående mor og en (gældsat) lærer til far, som iøvrigt døede da jeg var ni år gammel. Jeg kan nok huske noe af oliekrisen i halvfjerdserne og den økonomiske krise i firserne, men rigtigt fattige var vi måske aldrig. (Jeg havde jo ingen forstand på penge og økonomi, det har jeg en smule mer af nu...) Jeg kan huske, der blev klaget over økonomien, og at vi måtte forsage noenting, som andre havde råd til. Jeg kan også godt huske mange måltider med fisk, kartofler, roer, okselever, blodbudding og anden husmandskost, som måske blev en smule træls, men som jeg vel næppe tog nogen skade af. Men jeg fik da også erfaring med noget af 68-kulturen. Min far var en "radikalisertet" og marxist-leninistisk historiestuderende, som mange andre på den tid, senere hen var han vel mere en SF'er, i mangel af bedre ord.

Randi Christiansen

'Arbeit macht frei' - hvem? Blodsugerne eller deres ofre, som må nøjes med løn i himmelen? Nu vi er i gang med socialrealismen, så døde min far efter et langt og pligtopfyldende liv i jernindustrien af ikke selvforskyldte arbejdsrelaterede skader lige inden han skulle nyde pensionen. Han efterlod en livsforsikring, som min mor i de efterfølgende 30 år som enke forsigtigt uddelte til sine børn - og til de børnebørn, som min far aldrig nåede at møde.

Grethe Preisler

Jeg klager ikke over min barndom i fyrrerne og halvtredserne. Omstændighederne og verdenssituationen taget i betragtning var den mindre traumatisk end mange af vore jævnaldrendes i Europa i samme tidsrum.

Men det var vi, der voksede op i 'Gamle Danmark' gudskelov forskånet for at blive konfronteret med i medierne 24/7, før vi blev gamle nok til at kapere sandheden om den visdom, hvormed verden også dengang blev regeret. Uden krisehjælp fra psykologer, hvis man fik en splint i fingeren eller et sandskorn i øjet eller måtte undvære lige den gave under træet, man ønskede sig aller mest til jul, fordi der ikke var råd til det hele.

Med hjemmearbejdende mødre og ordentlige fædre, som hverken drak eller spillede lønnen op og kom fulde hjem og tævede konen og ungerne, før de dejsede om på dørken og skulle bæres i seng og pusles om og snakkes efter munden for ikke at vågne op til dåd i krigshumør dagen derpå, gik det i det fleste af de familier, vi kendte, som de skulle og burde.