Læsetid: 3 min.

Der er fire forklaringer på højrepopulismen – oprør mod eliten er nummer to

Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Oprøret mod eliten er nummer to
Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Oprøret mod eliten er nummer to

Thomas Iburg/iBureauet

9. februar 2017

Polens højrepopulistiske udenrigsminister, Witold Waszczykowski, lagde ikke fingrene imellem, da han sidste år beskrev sine politiske modstandere: Folk i storbyen tænker ikke på Polen, sagde han, de tænker kun på at skabe en ny verden, »en sammenblanding af kulturer og racer, en verden af cyklister og vegetarer, som kun bruger vedvarende energi og kæmper imod enhver form for religion. Det har intet at gøre med traditionelle polske værdier.«

Han lovede, at hans parti ville kurere denne »sygdom«.

Flere politologer har peget på, at højrepopulismens succes ikke kun handler om penge og indvandring – det er en værdikamp.

Ronald F. Inglehart fra universitetet i Michigan har brugt survey-data fra hele kloden til at kortlægge den »stille revolution«, som er rullet ind over Vesten siden Anden Verdenskrig: Fordi vi har haft 70 år med fred og materiel sikkerhed, har vi udviklet nye »post-materielle værdier«.

Udviklingen er særligt udtalt i de store universitetsbyer – fra København til New York og Paris – hvor der bor mange unge og mange veluddannede. Her bor »kosmopolitterne«, som Inglehart kalder dem.

Her tror man på sekularisme, individualisme og åbne grænser. Rettigheder for dyr, kvinder og seksuelle minoriteter. Man er »multi«, som den danske historiker Ove Korsgaard har formuleret det: »Multikulturelle, multietniske og multireligiøse, men også multiseksuelle.«

Den amerikanske psykolog Jonathan Haidt har kaldt kosmopolit-værdierne en slags John Lennonisme: »Imagine there’s no countries / It isn’t hard to do / Nothing to kill or die for / And no religion, too

Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Indvandring er den første
Læs også

Men ... I undersøgelsen Trump, Brexit, and the Rise of Populism fra 2016 viser Inglehart og hans kollega Pippa Norris fra Harvard University, at mange mennesker ikke har taget de kosmopolitiske værdier til sig.

Uden for byerne, hvor gennemsnitsalderen er højere og uddannelsesniveauet lavere, er folk mindre ’multi’ og mindre globale. Og det har skabt en kulturkløft, som er »den mest konsekvente og påholdende forklaring på støtten til populistiske partier«, som Inglehart og Norris skriver.

Det understøttes af en ny stor analyse af Brexit-afstemningen, hvor BBC har gennemgået stemmerne i de enkelte lokalområder. Det viser sig, at »uddannelse og alder til sammen forklarer næsten 80 pct. af stemmevariationen mellem områder.«

Områder med mange ældre og lavtuddannede stemte ofte leave. Og områder mange unge og højtuddannede stemte som regel remain (i det fine akademiske Cambridge stemte 87,8 pct. remain, i arbejderbyen Middlesbrough stemte 82,5 pct. leave)

»De grupper, som føler sig uden for, føler ikke, at deres værdier er repræsenteret i deres egne samfund,« forklarer Pippa Norris, som er politolog på Harvards Kennedy School of Government. »De føler, at der er en konspiration af politisk korrekthed, så de ikke engang kan sige det, de faktisk mener. Og det skaber støtte til partier, der udtrykker denne utilfredshed.«

Allermest imod systemet

Populismeforskere taler om ’grievance theory’– en teori om, at vælgerne stemmer på yderfløjene, hvis de oplever ettab af magt eller kontrol. I bogen The Politics of Resentment beskriver politologen Kathy Cramer denne afmagt blandt landboere i Wisconsin.

De har udviklet en særlig »landlig bevidsthed«, mener hun. De er i opposition til byboerne og føler sig forfordelt og forladt. De er kort sagt vrede. Og de gør oprør ved at stemme på Trump (man finder en lignende fortælling i J.D. Vances bog Hillbilly Elegy).

Exitpolls har vist, at hele 20 pct. af Trumps vælgere slet ikke synes, at han er kvalificeret til at være præsident – men de stemte på ham alligevel. Måske fordi de ikke kunne udstå Hillary Clintons elite-aura.

Noget lignende skete i Polen i 2015, hvor vælgerne var trætte af Donald Tusk, og derfor stemte på Lov og Retfærdighed – og i Sønderjylland i 2015, hvor mange danskere var trætte af Lars Løkke Rasmussen.

Land vs. by

Den politiske kløftmellem land og by er blevet dybere: Hillary Clinton havde let vundet Det Hvide Hus, hvis det stod til byboere – på Manhattan fik hun 87 pct. af stemmerne. Og Storbritannien var blevet i EU, hvis London kunne bestemme – her stemte 75 pct. remain.

Billedet er det samme i Østrig, Frankrig, Tyskland og Polen. Og i Danmark, hvorvi stadig taler om ’Det gule Danmark’, hvor Dansk Folkeparti blev det største parti.

»Der er kommet en ny forklaringsramme,« siger valgforsker Kasper Møller Hansen, som arbejder på en bog med titlen Oprør fra udkanten: Folketingsvalget 2015. »Der er kommet en kulturel dimension, som handler om identitet. Det er et oprør mod eliten.«

Det er denne kamp om kultur og identitet, som den polske udenrigsminister sætter ord på, når han raser imod cyklister og vegetarer.

Serie

Oprøret

Den vestlige verden befinder sig i en politisk krise. Da den nationale højrebølge voksede frem, prøvede mange at ignorere den og de politiske problemer, der gav den medvind. Derefter forsøgte mange at forstå den, ogde politiske mainstreampartier forsøgte at kopiere den. Men tilslutningenfortsatte med at vokse. Nu advarer selv eliten fra Davos til Danske Bank om den økonomiske og politiske krise, som har givet populisterne overtaget.

I år går Holland, Tyskland og Frankrig til valg. Hvordan ruster venstrefløjen og de gamle partier sig til den kommende test af populisternes styrke?

Information besøger i ny serie oprøret rundt om i Europa.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Christiansen
Ole Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det drejer sig ikke kun om kultur

Et moderne samfund er uendeligt mere kompliceret, end det tilsvarende samfund var for 50-100 år siden. Forestillingen om, at enhver vælger kan vurdere alle spørgsmål uden særlig fagkundskab, er i dag meningsløs. Man er nødt til at acceptere, at der er et skel mellem den 'livsverden', vi alle er født ind i og føler os hjemme i, og så de 'systemer', der dels forvalter store komplekse data, dels er elitært innovative. Habermas har grundigt forklaret denne problematik i sin "Teori om den kommunikative handlen".

Ingen normale mennesker er i stand til at rumme alle data og oplysninger, der er nødvendige for at få et moderne samfund til at fungere. Derfor er vi nødt til at uddelegere forskellige specialopgaver til systemer (f.eks. retssystemet), der på fællesskabets vegne kan håndtere komplicerede problemer. Det samme gælder videnskaben; hvis al forskning skulle afvente accept fra Maren i Kæret, ville forskningen gå i stå. Tilsvarende med kunsten; hvis den kun må udtrykke det, som 'enhver' kan forstå, bliver den tandløs og ligegyldig.

Siden renæssancen har der udskilt sig forskellige 'eliter' - en økonomisk, en videnskabelig, en politisk og en kulturel - der samlet set har sprængt det gamle system med én sandhed. Det er disse systemer, der har skabt den nyere, europæiske civilisation og gjort den globalt dominerende. Viljen til at yde det teknisk og økonomisk mest effektive, det videnskabeligt bedst underbyggede, det mest retfærdige samfund og det mest kunstnerisk originale - alt sammen 'elitære' ambitioner - har gjort Europa til noget specielt.

Den forbigående strømning, der hylder det uvidende folk, er et taberprojekt. Hvis det får magt, som det har agt, synker Europa tilbage til en status som røven af fjerde division. Et taberkontinent.

Rasmus Knus, Niels Duus Nielsen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

Det er faktisk det der er sket med et gamle Arabien.
En gang civilisationens vugge og hvad skete der så?
Man holdt statisk fast i Koranens enegyldige og evige 'sandhed' og gled dermed langt agterud i forhold til europæisk kultur og levestandard.
Så tillykke med Trump, DF, Le Pen etc,.
De skal nok bringe os lykke.

Steffen Gliese

Det er stadig et tåbeligt oprør, som er resentiment: understrgelse af, at den økonomiske elite har købt den ufri del af lønmodtagere og mindre selvstændige.
Det er de virkelige undertrykkere, men det er dem, man stemmer til magten i stedet for at solidarisere sig med andre undertrykte grupper - fordi kampen i virkeligheden handler om at have mistet hegemoni og ikke længere være i stand til at underlægge andre sine værdidomme.

Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Egon Stich og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hver gang 'eliten' nævnes, bliver gruppen ordrigt og teoretisk forsvaret af de, som mener sig tilhørende den elitære gruppering.
Når populisme-stemmerne nævnes, bliver gruppen forsvaret af de, som mener sig med i denne gruppering og for hvem tilværelsen kun byder på flere ord-dummeslagover nakken af 'eliten'.

Kunne menneskene måske findes noget at samles om - fremfor at konkurrere om hvem der har mest ret til at lammetæve den anden gruppering?

Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Holger Overgaard Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

Steffen, rolig nu

Det er også dem, der har forvandlet et materielt mangelsamfund til et moderne overflodssamund. Små butikker er afløst af supermarkeder med mærkbart lavere priser. Radio og TV er demokratiseret. I by efter by er der bygget almennyttige lejligheder. Antallet af unge, der får en højere uddannelse er eksploderet (fra 2 til 50%). Enhver borger har et sikkerhedsnet; vi har ikke fattige, der fylder op i gadebilledet. De fleste borgere har en overførselsindkomst - ikke mindst Informations kommentatorer, der ikke kan have et normalt arbejde, hvis man ser på hyppigheden af deres kommentarer - så hvor megen 'hegemoni' er der i dét?

Når man præsenterer temaet 'eliten mod folket' skylder man sig selv og sine læsere, at man forholder sig kritisk til 'populismen'.

Lise Lotte Rahbek

Mihail Larsen
"De fleste borgere har en overførselsindkomst - ikke mindst Informations kommentatorer, der ikke kan have et normalt arbejde, hvis man ser på hyppigheden af deres kommentarer "

Ja, og det er da meget positivt. Indtil videre nedskæringer har en del af os også konstant internetforbindelse, hvilket jo er en god ting, ellers ville du og andre ikke møde megen modstand fra den nederste halvdel af samfundspyramiden. Det er her, vi kan mødes og være enige om, at vi ikke er enige, men trods alt ikke forskellige på alle områder. Vi deler blandet andet sprog.

Min utidige positivitet kommer af, at jeg lige har været til møde omkring kogræsserforeninger. Det er sådan noget man kan bruge tid på her i provinsen. Meget inspirerende og oplivende oplevelse. Jeg er sikkert normalt nedslået igen i morgen.

Kurt Nielsen, Torben Skov, Vibeke Hansen, Niels Duus Nielsen, Vibeke Rasmussen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Jeg engagerede mig førhen i samfundet, arbejdede 40 timer 6 dage om ugen i mange år, tog frivilligt arbejde om aftenen, og undlod at gøre karriere. Det var i ungdommen og det gør jeg ikke mere. Jeg føler mig slet ikke som en del af samfundet længere. Ikke på grund af indvandringen, men på grund af indvandrenes religion. Hader religion. Ikke på grund af velfærdssamfundets retræte, men på grund af håbløse politikere, som kommer med tåbelige løsninger om de er røde, blå, eller grønne. De har maltrakteret værdierne i samfundet. Jeg er føler mig ikke længere som en del af samfundet og Jeg har i dag derfor nok i mig selv. Hvad er man så?

Steffen Gliese

Jeg synes ikke, et overflodssamfund kan siges at være moderne - et samfund, der har tilstrækkeligt til at tilfredsstille alles rimelige behov er moderne - da vi gik væk fra det, begyndte samfundet at grassere og falde mere og mere fra hinanden, fordi de syv dødssynder nu i stedet er blevet samfundets højeste dyd.
At vi kan behandle førhen dødelige sygdomme er absolut ubetinget positivt; men det er jo ikke sandt, at vi ikke har fattigdom, den har tværtimod fået lov at vende tilbage, mens samfundets værdier fordeles stadig mere skævt.
Hvad nytter det, at flere får en videregående uddannelse, når denne ikke længere udvikler til intellekuel frihed og højeste grad af faglig indsigt? Når folk skal være færdige, før de får begyndt, og hvor tilfælde, pragmatiske beslutninger om længden på et studium ophæves til almengyldighed - uden at inddrage den ganske væsentlige omstændighed, at de fleste danske studerende arbejder i betydelig grad ved siden af deres studier og dermed reelt medfinansierer dem i alle studieår.

Vi havde en god tid med et offentligt ejet monopol på elektroniske medier, hvor niveauet ikke blev nivelleret, men hvor den brede befolkning blev delagtiggjort på demokratisk vis i det, der ellers kun havde været forbeholdt de få privilegerede. Det er kernen i det demokratiske velfærdssamfund: at udligning over skatten giver alle adgang til det, der ellers ville være forbeholdt de få.

Kurt Nielsen, Torben Skov, Britt Kristensen, Niels Duus Nielsen, Henrik Leffers, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Den amerikanske psykolog Jordan B Peterson opererer med begreberne 'orden' og 'kaos' på en interessant måde:

Orden er den tilstand mennesker trives i, er hans postulat: orden forstået som evnen til at forstå sin position/situation, og at kunne danne sig en rimelig forestilling om en mere attraktiv position (b), samt planlægge vejen derhen. Når man så udfører sin plan og den vitterligt bringer en nærmere eller helt hen til position b, så lever man i 'orden'.

'Kaos' er det mennesket møder, når planen fejler. Planen virkede ikke, og dermed bringes mennesket ud af sin orden. Altså må planen korrigeres, ligesom både forestillingen om udgangsposition a og den attraktive position b muligvis bringes i tvivl.

Jeg gør naturligvis ikke Jordan B Peterson fuld retfærdighed her, men måske kan man alligevel skimte omridset til et perspektiv på, hvorfor 'eliten' synes at trives, mens så mange andre mennesker synes at blive stadig. mere frustrerede og aggressive? Frustration og agression opstår på det individuelle plan jo netop i mødet med kaos.

Kurt Nielsen, Torben Skov, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er svært at tale om Trump og Brexit uden at tale om Branko Milanovic's elefantkurve, og neoliberalismens fiasko og begyndende selvudslettelse. At få elefantens krop til at vokse og "skyde ryg", er måske nok en succes. Når bunden af snablen rammer jorden, og toppen af snablen rækker ind i himlen, så har man som politikker fejlet, når det handler om at være garant for samfundets sammenhængskraft, og må betale prisen i enden. Eneste spørgsmål er hvornår tingenes rette sammenhæng går op for majoriteten.

Professor Mark Blyth fra Brown universitetet er altid god for en letforståelig og underholdende forklaring.

https://milescorak.com/2016/05/18/the-winners-and-losers-of-globalizatio...

Torben Skov, Torsten Jacobsen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Holger Overgaard Andersen

Her har vi at gøre med en elite, der ikke er elitær men selvbestaltet elitær. Overse og ignorer det jævne folk med deres mavefornemmelse. I et demokrati svarer det til bind for øjnene .Luft endelig "se hvor er jeg klog- Habermas gør nas". Kravl ud af glasklokken og ned fra det af jer selv placeret elfenbenstårn og start med at forstå, at verden skifter fra overuddannede kleptokrater til folk med begge ben på jorden. Barometeret peger mod de økonomiske samfunds opbyggende erhvervsfolk frem for Yes minister typerne og sænk slagskibe personagerne.

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen nævner fire forskellige værdisystemer, som hver især har sin egen elite: et økonomisk, et videnskabeligt, et politisk og et kulturelt.

Det relativt nye er, at hvor disse fire systemer i mange år var autonome og uafhængige af hinanden, har den økonomiske elite i vor tid fået magt over de tre andre eliter. Det sande, det gode og det skønne er blevet underlagt en økonomisk kalkule, som afviser alt sandt, skønt og godt, som ikke er økonomisk rentabelt.

At man er dygtig til at tjene penge er ikke i sig selv en garanti for, at man er en dygtig forsker, en stor statsmand eller en gudsbenådet kunstner. Alligevel fører den økonomiske elite sig frem, som om den har svaret på alt.

Det er meget vigtigt, at man præciserer, hvilken af eliterne, man kritiserer.

Eva Bertram, Kurt Nielsen, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Britt Kristensen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Torsten Jacobsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

Tingene er mere banale end i gør dem til.
Hvis "borgmesteren", i vores lille provinsby, skaffer boliger og arbejde til 200 flygtninge er han en "verdensborger" og kommer på forsiden af aviserne. Han mødes med respekt og anerkendelse fra byens førende personligheder.
Men de 25 hjemløse, som i årevis har fået at vide, det ikke var muligt at skaffe bolig til dem.... og de 800 arbejdsløse, der i årevis har fået at vide, det ikke var muligt at skaffe arbejde til dem.... og de 1.200 offentligt ansatte der har mistet deres job, fordi kommunen skulle spare.......
Hvad sker der med dem? Jo, de blir kaldt racister og nationalister, hvis de ikke forstår logikken.
Så tænker de: Vi skal ha en ny borgmester, -og hvis vi kun kan vælge mellem den nuværende, som tar røven på os, eller en idiot...... -så tar vi idioten!
Mere kompliceret er det altså ikke !

Kurt Nielsen, Egon Stich og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ole Christiansen, du har jo ret derhen, at alle disse uløste problemer skyldes en politisk strategi, der går ud på at genopdrage befolkningen til en mere individuel forståelse af problemers løsning - i modsætning til den forståelse af styrken i løsningen af problemerne strukturelt, som vi vel stadig henholder os til, jf. din kommentar. Politikerne er bare ikke enige med befolkningen om, at det er den opgave, vi vælger dem til at løse.

Steffen Gliese

Holger Overgaard Andersen, i et demokrati er folks eneste pligt at følge med, gøre sig kloge og vidende og i stand til på baggrund af forstand fremfor mavefornemmelser at forstå problemstillingerne og deltage i løsningerne af dem.
Demokratiet giver adgang til at blive klog og vidende til alle, så man kan opnå den selvberoenhed, der er nødvendig for at være en myndig borger, hvis udsagn kan respekteres. Ellers ender i vi pøbelvælde, hvor det bekvemme vinder over det nødvendige og udviklende.

Ole Christiansen

Steffen Gliese
Ja, det var jo skønt om borgmesteren i den lille by, revurderede sin opfattelse af formålet med hans embede. Men en mere realistisk udvikling går nok mere i retning af at han danner nye alliancer i nabo-kommunerne, for at stå stærkere i den , nu landsdækkende, fordømmelse af borgernes følelsesladede meninger.
-fordi han stadig ikke har forstået, at problemet ikke er flygtningene eller vælgerne, -det er ham selv der er problemet.

Kurt Nielsen, Egon Stich og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

"Folk med begge ben på jorden" skal arve jorden, skriver Holger Overgaard Andersen, og det lyder jo ganske betryggende. Dog er det min erfaring, at netop denne type folk - de "økonomiske samfunds opbyggende erhvervsfolk" er de første, der er til fals for "sænke slagskibe-personagernes" gyldne løfter om hurtig fortjeneste og fordelagtige afkast på investeringer i 'Krugerrand'...

Og når de så har tabt alle pengene - og æren med - i et spil, de aldrig selv helt forstod reglerne i, så er det for disse samfundsopbyggende typer nok at gøre hurtigst muligt at finde en syndebuk at pege fingeren på...

Det skal nok gå godt, når 'disse opbyggeliges' tid indfinder sig..."Tramp! Tramp! Tramp!", med skrårem og seler - ganske som sædvanlig.. og så forfra og om og om igen...

Jens Thaarup Nyberg

Mihail Larsen; 09. februar, 21:20
Vi kan ikke have specialister til at styre vor verden, der må der samarbejde, overblik og indsigt til. Altså en politisk kultur, der er i stand til at forene kosmopolitter og hjemfødinge.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Trond Meiring og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er ikke en synd at være klog, Bastian Barx. det er almindeligvis en dyd.

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Jan Troelsen, Trond Meiring og Torben Skov anbefalede denne kommentar