Læsetid: 10 min.

’Nogle gange føler jeg, at jeg har forrådt mit land’

Efter ti år med finanskrise står Grækenlands unge i et alvorligt dilemma: Skal de genopbygge deres land eller søge lykken i rige lande som Danmark? Vi har mødt et søskendepar, der er gået hver sin vej
Altså, forræderi er et stærkt ord. Men jeg føler helt ærligt, at jeg på en måde har udnyttet systemet og de mennesker, der har givet mig så meget. Og nu forlader jeg dem. Der er da ikke rart, siger Giannis Kavadakis.

Altså, forræderi er et stærkt ord. Men jeg føler helt ærligt, at jeg på en måde har udnyttet systemet og de mennesker, der har givet mig så meget. Og nu forlader jeg dem. Der er da ikke rart, siger Giannis Kavadakis.

Sille Veilmark

25. februar 2017

Den 25-årige matematikstuderende Giannis Kavadakis har indtil nu siddet afslappet i sin sofa. Men spørgsmålet om, hvorvidt han lader Grækenland i stikken til fordel for Danmark, gør ham anspændt.

»Det er en svær situation. Nogle gange føler jeg faktisk, at jeg forråder mit land.«

Giannis tager et hvæs af sin hjemmerullede smøg, kigger bistert op og fremstammer et tørt grin, inden han fortsætter:

»Altså, forræderi er et stærkt ord. Men jeg føler helt ærligt, at jeg på en måde har udnyttet systemet og de mennesker, der har givet mig så meget. Og nu forlader jeg dem. Der er da ikke rart.«

Mens finanskrisen for længst er afblæst herhjemme, er virkeligheden i Grækenland en anden. Trods spæde tegn på vækst er krisen stadig ikke forsvundet. I stedet er den blevet hverdag på en måde, Europa sjældent har set. Ungdomsarbejdsløshed, depressioner, frygt for at sætte børn i verden og en markant indskrænkning af økonomien præger landet. Det har konsekvenser.

Af Grækenlands 11 millioner indbyggere har 427.000 forladt landet siden krisens begyndelse. Fortsætter tendensen, vil 2,4 millioner arbejdsduelige grækere være udvandret inden 2050. Det er særligt de højtuddannede, der rejser ud, og få vender hjem igen. Derfor taler man om brain drain.

Men hvad med dem, der bliver tilbage?

TIDSLINJE: Sådan udviklede krisen sig i Grækenland

20-årige Mirella Kavadakis er heldig og har kunnet flytte hjemmefra. Hun har sat sig som mål at gennemføre sit studie på rekordtid: Jeg kan jo ikke lade mine forældre betale for det her i årevis, siger hun.

Sille Veilmark

At leve med krisen

I en forstad til Athen finder vi Giannis’ 20-årige søster, Mirella Kavadakis. Hun bor i en lille, tætpakket lejlighed. For at gøre de små rum hyggelige har hun dekoreret de pastelfarvede vægge med venstreorienterede protestplakater i sort og rød. Lejligheden betaler hendes forældre for.

»Jeg er en af de heldige,« siger hun.

Hun læser jura på tredje år og har valgt at blive i Grækenland, primært fordi hun ville savne landet for meget. Men valget har konsekvenser. Hun har et mål om at færdiggøre studiet på minimal tid – fire år i stedet for de gennemsnitlige seks et halvt. Det gør hende angst og anspændt, siger hun.

»Jeg kan jo ikke lade mine forældre betale for det her i i seks et halvt år. Det går ikke,« siger hun.

I eksamensperioder er hun flere gange brudt grædende sammen, og den aften, vi taler med hende, skal hun mødes med en teatergruppe for unge, hvor tillidsøvelser og skuespil hjælper hende med at afhjælpe stress og anspændthed. Her møder hun også andre unge i samme situation.

»Vi skal blive ved med at tale om krisen med hinanden. Ikke for at svælge i det, men for at finde andre måder at leve med det på – og så der ikke kommer flere depressioner.«

Antallet af depressionsramte i Grækenland er ifølge et studie fra University of Athens steget eksplosivt og er et af de krisetegn, der ikke umiddelbart er at se i Athens gader og turistbutikker.

Og så er der Giannis. Mirella savner sin bror.

»Vi brugte meget tid sammen. Nu føler jeg mig lidt alene, og jeg er nervøs på hans vegne. Men det var det bedste valg for ham.«

Skal/skal ikke forlade mit hjemland?

Da Giannis flyttede til Danmark, overvejede han det nøje og skrev en liste over fordele og ulemper ved at flytte. Vi har fået lov til at bringe listen – og bad Mirella om at lave en tilsvarende.

Giannis:

  • Fordele: Gode job-muligheder, kulturelle oplevelser, de lokale taler flydende engelsk, SU, og venner, der er flyttet til København, har ikke fortrudt.
  • Ulemper: Kommer til at savne min familie og venner, vejret, dansk er et svært sprog, ikke sikker på, om jeg passer ind i Danmark, jeg kan ikke tage min motorcykel med, kommer til at savne græsk mad.

Mirella:

  • Fordele: Bedre uddannelse, finde bedre job, hvor jeg kan bruge min uddannelse, nye oplevelser, sundhedsforsikring.
  • Ulemper: Anderledes sprog, dyre leveomkostninger, langt væk fra familien; at være væk fra dem, der forstår krisen, falske forhåbninger, måske svært at passe ind.

Løsningen blev Danmark

Tilbage i Giannis’ fireværelses lejlighed skråt overfor Palads-biografen i København fortæller han, hvordan han endte her. Oprindeligt kommer han fra ferieøen Kos, men flyttede til Athen for at læse matematik i 2009. Det var dengang, krisen ramte.

Giannis færdiggjorde sin bachelor og forsøgte at bevare den optimisme, han var begyndt studiet med, mens de hjemløse blev flere i Athens graffitimalede gader. Boligpriserne steg, vennerne forblev arbejdsløse. Han søgte væk.

Løsningen blev Danmark, og han flyttede i september.

»Du må forstå, at der nærmest ingen anden udvej var. Min fremtid i Grækenland var at blive arbejdsløs. Og så var der selvfølgelig SU’en. Det økonomiske aspekt var hovedårsagen til, at jeg tog til Danmark. Det skal jeg være ærlig og sige,« siger han og forklarer, at hvis blot han skaffer et studiejob i Danmark, vil han samlet set tjene mere end sin far, som arbejder fuldtid som folkeskolelærer i Grækenland. At Giannis kan få SU, skyldes EU’s regler for fri bevægelighed, som giver EU-borgere adgang til Danmarks videregående uddannelser – inklusive uddannelsesstøtten.

»Jeg vil gerne tilbage til Grækenland før eller siden, men for at være ærlig, så er der ikke så meget at komme tilbage til.«

Du må forstå, at der nærmest ingen anden udvej var. Min fremtid i Grækenland var at blive arbejdsløs, siger Giannis Kavadakis om sin beslutning om at rejse.

Sille Veilmark

Værste krise siden 30’erne

Med knap en halv million udvandrede grækere er Giannis langtfra alene om sin beslutning, og Danmark er blevet et populært opholdssted – især for studerende. Faktisk så populært, at 182  grækere udgør den største gruppe udlændinge, der er indskrevet til en mastergrad på Danmarks Tekniske Universitet, hvor Giannis læser anvendt matematik.

En af dem, der har fulgt de græske migrationsmønstre tæt, er historiker Mogens Pelt fra Københavns Universitet. Han beskriver situationen i Grækenland som uforandret, uden nogen umiddelbar forbedring at spore. De seneste tal for ungdomsarbejdsløsheden ligger på 49,8 procent.

»Det er tal, vi i den vestlige verden ikke har set siden verdenskrisen i 30’erne.«

Men det er ikke den eneste årsag til, at græske studerende søger ud:

»Der er en tradition i Grækenland for, at man vægter uddannelse højt. Samtidig er Grækenland et migrantsamfund. De fleste i familien har en onkel, en bror eller måske en far, der har været i udlandet, og som er vendt tilbage,« siger Mogens Pelt.

Det er især den sidste del, man skal bide mærke i.

For netop det er nu ved at ændre sig, fortæller Lois Labrianidis, økonomiprofessor på University of Macedonia i Thessaloniki, som for tiden bistår det græske Økonomiministerium. Her hjælper han netop nu med at lægge sidste hånd på en udviklingsstrategi, som Grækenland skal aflevere til EU i denne måned:

»Før var det primært ikke-uddannede grækere fra landområderne, der flyttede. Arbejdsløshed har altid været en del af årsagen til, at folk flytter. Men nu er det hovedårsagen. Der er ikke længere noget valg,« forklarer Lois Labrianidis.

Han understreger, at tabet af den veluddannede, unge arbejdskraft er så stort et problem, at Grækenland ikke kan komme på fode igen, hvis ikke der gøres noget ved det.

»Før krisen forsøgte familier altid at overtale deres unge børn til at vende tilbage til Grækenland. Men det har ændret sig, så selv mødre nu siger til deres børn: ’Bliv væk, kom ikke tilbage’,« tilføjer han.

Jeg ser det tydeligt med min lillebror på 12 år. Jeg hører ham sige til min mor: ’Du skal ikke købe det der, gem pengene til mine søskende.’ Den slags sagde jeg aldrig, da jeg voksede op, men min bror har aldrig prøvet andet end krisen, fortæller Mirella Kavadakis.

Sille Veilmark

Ingen tænker på at føde børn under en krise

Hjemme hos Mirella har hun én dags pause i studierne. Hun har netop afleveret en opgave i kriminologi om forskellen på, hvilken kriminalitet henholdsvis kvinder og mænd begår mere af i krisetider:

»Flere kvinder stjæler, for eksempel dagligvarer, eller begår voldskriminalitet i familien, mens mænd begår mere kriminalitet mod fremmede,« forklarer Mirella og ruller en cigaret mellem fingrene med de sortlakerede negle.

Hver gang Mirella kommer ind på krisetegn som depressioner, usikkerhed eller kriminalitet, trækker hun lidt på skuldrene.

»Jeg har kun oplevet krise som voksen. Jeg ser det tydeligt med min lillebror på 12 år. Jeg hører ham sige til min mor: ’Du skal ikke købe det der, gem pengene til mine søskende.’ Den slags sagde jeg aldrig, da jeg voksede op, men min bror har aldrig prøvet andet end krisen.«

En anden konsekvens er, at mange bor hos deres forældre. Det er ikke engang pinligt at sige på en date mere, at man bor hjemme. Også selv om man er oppe i 20’erne, fortæller Mirella, som selv har en 25-årige kæreste, som netop stadig bor hjemme.

Fremtidsudsigterne er usikre, og det er en af grundene til, at Mirella slet ikke tør tænke på at stifte familie.

»Mange arbejder i flere måneder for virksomheder uden at få løn, hvor de henter kaffe og kopierer dokumenter. Andre får 20 euro om ugen. 20 euro! Det rækker jo kun til en dag.«

For dem, der er tilbage, lader der til at være to muligheder: Gå aktivt ind i kampen for at ændre tingenes tilstand eller flyd med strømmen. Mirella har valgt det første og bruger jurastudierne som springbræt for at prøve at ændre landets situation med politisk aktivisme.

Hun har brugt sin sommer og fritid på at hjælpe flygtninge, hun deltager i demonstrationer, og for nylig blokerede hun sammen med sine medstuderende undervisningen på jura i flere uger, da regeringen besluttede at tage betaling for masteruddannelsen:

»Ingen kan betale, så vi blokerede undervisningen og holdt i stedet filmforevisninger af juridiske film, som vi så kunne diskutere. Så alle på en måde kunne føle, at det stadig er deres universitet, og at vi ikke bare må lade de her ting ske.«

Græske statsborgere med fast bopæl i Danmark er i vækst.

  • 2008: 857
  • 2009: 931
  • 2010: 992
  • 2011: 1.144
  • 2012: 1.462
  • 2013: 1.792
  • 2014: 2.070
  • 2015: 2.307
  • 2016: 2.641

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. Tallene dækker ikke over studerende med midlertidig opholdstilladelse, som man har ret til hvis man er EU-borger.

Man skal gøre noget godt, der hvor man er

Giannis søger studiejob og skal om lidt betale sin første lille skat efter en tjans som laborant:

»Det her er jo en gensidig gevinst for begge lande. Også for landet, der modtager immigranter.«

Netop det lægger også professor Lois Labrianidis vægt på i forklaringen af fænomenet med veluddannede unge, der flytter ud:

»Modtagerlandene tilbyder dem en mulighed for at arbejde. Hvad kan man sige til det? De tilbyder økonomisk støtte, og det er pakket ind som en gave, hvad det også er for den enkelte. Men for landet, som det ser ud nu i Grækenland, er det udnyttelse,« lyder det fra den græske professor.

Lektor Mogens Pelt er enig. Han forklarer, at når den nuværende udvandring fra Grækenland er mere problematisk end tidligere tiders udvandring, skyldes det, at det er den veluddannede klasse, der flytter:

»Det er brain drain, når de kvikkeste græske kandidater bruger den fri bevægelighed til at arbejde i Danmark, Tyskland og Holland, mens Grækenland kæmper med at komme på fode,« siger han.

Da vi spørger Giannis, om ikke han som en del af den unge generation burde være med til at gøre Grækenlands fremtid lysere, tænker han længe over svaret:

»Jeg er meget pessimistisk omkring det. Ingen enkeltperson og ingen helt kan løse det, der er galt.«

— Men hvis alle siger det, du lige sagde?

»Ja, jeg ved det godt!«

— Hvad ved du?

»Jeg ved, hvad I vil sige til mig.«

»Jeg er jo selv ung, og jeg er i et andet land, og det er vel dobbeltmoralsk ... Men altså, i sidste ende er det alle grækeres ansvar. Vi, og særligt den ældre generation, skal kigge os i spejlet, for vi laver stadig de samme fejl.«

Det stikker til hans samvittighed, når han tænker på sin søster og hendes forsøg på at gøre noget aktivt ved situationen tilbage i Athen. Men han har overvejet det nøje.

»Jeg har det godt med mit valg og alle de år, hvor jeg lavede mange politiske og positive ting for Grækenland. Nu vil jeg gøre det samme her i Danmark. Et eller andet sted så er det heller ikke væsentligt, om jeg gør noget godt for samfundet her eller i Grækenland. Bare man gør noget godt der, hvor man er.«

Ungdomsarbejdsløsheden i Grækenland er næsten fordoblet siden krisen.

  • 2004: 26,1 pct.
  • 2005: 25,8 pct.
  • 2006: 25,0 pct.
  • 2007: 22,7 pct.
  • 2008: 21,9 pct.
  • 2009: 25,7 pct.
  • 2010: 33,0 pct.
  • 2011: 44,7 pct.
  • 2012: 55,3 pct.
  • 2013: 58,3 pct.
  • 2014: 52,4 pct.
  • 2015: 49,8 pct.

Kilde: Arbejdsløse unge mellem 15 og 24 år, Eurostat, 2015

Fremtiden ligger i fetaen

I den græske regering har man længe været enige om, at noget må gøres ved den massive brain drain. Præcis hvad, debatteres voldsomt. Et af de seneste tiltag kommer til at være den udviklingsstrategi, Grækenland skal aflevere til EU i denne måned.

Her er det ifølge Lois Labrianidis altafgørende, at Grækenlands produktion rykker op af værdiskabelsesstigen.

Han peger særligt på, at Grækenland alt for længe har været destination for lavbudget-turister og ikke satset på de luksusvarer, landet ellers er kendt for.

»Turisme, olie, ost, mad, vin. Mikroklimaet i Grækenland er særligt og giver os en fordel. Turismen er veludviklet i Grækenland på baggrund af de tre s’er sun, sea, sand ... måske også sex. Men vi har solgt os selv til den lave ende af markedet.«

For Lois Labrinadis er der ikke tvivl om, at de græske politikere bør satse på at skabe bedre netværk for de studerende og målrette den eksisterende statsstøtte til virksomheder, der kan opsuge de mange uddannede kandidater til specialiserede job. De unge skal lokkes hjem igen.

Måske kunne der være noget om snakken, for Giannis peger på, at de gode relationer til erhvervslivet halter gevaldigt i Grækenland, mens det i Danmark ikke er svært at få øje på industriens interesse i kandidatuddannede.

»Det er det samme med min søster. Der er fire juridiske fakulteter i Grækenland, men næsten ingen job i sigte.«

Informations tur til Grækenland er støttet af Informations Venner

Grækenland har EU’s højeste ungdomsarbejdsløshed

  • Tyskland: 7,2 pct.
  • Schweiz: 8,6 pct.
  • Island: 8,8 pct.
  • Norge: 9,9 pct.
  • Østrig: 10,6 pct.
  • Danmark: 10,8 pct.
  • Holland: 11,3 pct.
  • Malta: 11,8 pct.
  • Tjekkiet: 12,6 pct.
  • Estland: 13,1 pct.
  • Storbritannien: 14,6 pct.
  • Litauen: 16,3 pct.
  • Letland: 16,3 pct.
  • Slovenien: 16,3 pct.
  • Ungarn: 17,3 pct.
  • Luxemborg: 17,3 pct.
  • Sverige: 20,4 pct.
  • Polen: 20,8 pct.
  • Irland: 20,9 pct.
  • Bulgarien: 21,6 pct.
  • Rumænien: 21,7 pct.
  • Belgien: 22,1 pct.
  • Finland: 22,4 pct.
  • Frankrig: 24,7 pct.
  • Slovakiet: 26,5 pct.
  • Portugal: 32,0 pct.
  • Cypern: 32,8 pct.
  • Italien: 40,3 pct.
  • Kroatien: 43,0 pct.
  • Spanien: 48,3 pct.
  • Grækenland: 49,8 pct.

Kilde: Arbejdsløse unge mellem 15 og 24 år, Eurostat, 2015

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Ole Aabenhus
  • Bjarne Jensen
  • Trond Meiring
David Zennaro, Ole Aabenhus, Bjarne Jensen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Vi har rigtig god brug for et godt matematisk hoved i Danmark, så jeg håber ikke denne pensionistkampagne får nogen gang på jord.

Grækenland bliver nødt til at tvinge deres kapitalejere til at investere noget mere aktivt, få styr på skatteopkrævningen og reduceret pensionerne. Ingen af delene særligt populær hos dem der har støbt disse kugler i nationalromantisk forklædning. Når de har gjort det kan de sætte nogle annoncer i avisen og bede om arbejdskraft - så lader vi de unge rejse hjem igen - og afskriver noget af deres gæld.

Michael Kongstad Nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hvorfor kan man ikke købe græsk vin i DK?

Håber i øvrigt ikke, at Nea Demokratia kommer tilbage efter Syriza. Det var jo dem, der startede hele nedturen.
Følg IMF's råd. Afskriv noget gæld.
Og giv Syriza en chance.

Touhami Bennour

Man skal vide at historien er knækket lige ved rykken. den gamle halv del er foldet ned ad. Det er landene omking middelhavet ( Grækenland og nord Afrika) I den tid, oldtiden kommunikationen på alt, stor og små historier foregår mundligt , på torvet, på markeder eller i cafeer som er fyld med mennesker, især unge, om eftermiddag. de få at vide om alt, Dengang var der ikke hverken fjernsyn eller mobil telefon, Og sevlom folk fra de gamle lande ¨(omkring middelhavet)lærer at betjene disse apparater lige så hurtig som dem fra i landene, så de er stadig bundet til den gamle og antikke leve måde. Det er som med generationerne når de knækker på et tidspunkt, bare de sociale generation varer længere. de kan vare flere hundrede år. det er ikke noget i vejen med intelligensen, de bruger også mobil telefon og ser fjernsyn , men de er ´som klistret til den antikke leve måde. Grækenland har ikke brug for penge men management, det kan skabe ny disciplin og regler om hvordan man bruger dagen , Den management har det ikke. Det samme problem står Tunesien overfor, der mangler ikke kapital men moderne arbejdesgivere, med moderne virksomhedens styring og også det moderne offentlige orden. Hundred vis af unge emigrerer fordi netop de kan ikke ændre på den levemåde de har i landet, Og de unge tilpasse sig den nye leve vilkår i udlandet, styret af moderne arbejdesgiver. Man skal imidlertid regne med at det vil gå langsomt i begyndelsen. Jeg tror også Kina gik igennem den process.

Touhami Bennour

Det samme process måtte de arabiske olie lande gå igennem.I begyndelsen vidste ikke hvordan de skulle bruge penge. ´De begynde med køb og salg af fast ejendon i og udlandet. Efter hånden gik de fremmad til Offentlig sektor, som skoler og sundhedsvæsen,og selvfølgelig miliæteret. Jeg tror de kommer langsamt til alle sektorer, da saudi Arabien vidste at det er et Serum institut til salg i Danmark. Alle disse lande har haft et liv tidligere, som duer ikke mere. I dag er den tyske model der virker bedst. Om man kan lide det eller ej, er en anden sag.

Han har glemt en fordel. Når han bliver selvforsørgende og hans forældre er gamle kan han garanteret hjælpe dem økonomisk og det får de brug for der.