Baggrund
Læsetid: 3 min.

Idedebat: Kan Kina klare sig uden popmusik og blød magt?

For 10 år siden besluttede Kinas Kommunistiske Parti, at styrke Kinas image udadtil. Siden har de investeret milliarder, men det halter fortsat — eller gør det? For mens højrenationale politikere skaber usikkerhed i vestlige demokratier, fremviser Kinas Kommunistiske Parti stabilitet og handlekraft
Moderne Tider
11. februar 2017

Kina ved godt, at resten af verden er bange for den store røde drage i øst, der er vågnet fra sin dvale og vokser i styrke militært, økonomisk og politisk.

I år er det 10 år siden, tidligere præsident Hu Jintao sagde til Kinas Kommunistiske Parti, at landet skulle styrke sit image og forbedre sin evne til at vinde opbakning fra andre. Det som den amerikanske forsker Joseph S. Nye kalder blød magt, soft power.

Det var året før, De Olympiske Lege skulle afholdes i Beijing og gav mulighed for at fremvise Kina som andet og mere end et autoritært styre med hang til undertrykkelse af sin egen befolkning og et belastet forhold til miljøet.

Kinesisk perspektiv

Siden har Kina øget sine investeringer i medier, der henvender sig til et internationalt publikum.

For at blive bedre til selv at overbevise et internationalt publikum har Kina styrket undervisningen i international journalistik på landets top-universiteter, hvor journaliststuderende lærer, hvordan de skal frame officielle budskaber uden at støde udenlandske læsere fra sig.

Hver dag året rundt bringer statens nyhedsbureau Xinhua et kinesisk perspektiv på nyheder fra Kina og resten af verden på tolv sprog. Det har de primært haft succes med i afrikanske lande, hvor de kan tilbyde billeder og nyheder til priser langt under vestlige nyhedsbureauer som Reuters eller L’Agence France-Presse (AFP), skriver forskeren Xin Xin i sin bog om Kinas nyhedsbureau Xinhua How the Market is Changing China’s News: The Case of Xinhua News Agency.

Men også i Vesten har Kinas investeringer givet mulighed for image-skabende mediesamarbejde.

Forrige år afdækkede Reuters, at 33 internationale radiostationer fik økonomisk støtte fra det statsejede kinesiske radiostation China Radio International.

Købte spalteplads i Berlingske

Dertil kommer kinesiske samarbejdsprojekter med veletablerede medier som amerikanske Washington Post, britiske Daily Telegraph, franske Le Figaro og australske Sydney Morning Herald, der giver adgang til andre læsergrupper end dem, Kinas egne medier kan nå.

Og herhjemme kunne Berlingske Tidendes læsere tidligere på måneden fordybe sig i et kinesisk særtillæg, finansieret af Kinas ambassade i Danmark.

Det er ambitiøs,t og det er dyrt. Kina investerer milliarder — måske omkring 70 milliarder kroner om året, lyder et estimat fra den amerikanske sinolog David Shambaugh. Det svarer til omkring ti gange så meget som USA. Alligevel vurderer Joseph S. Nye, at Kinas soft power-ambitioner fortsat står over for »store udfordringer«.

Kina ligger helt i bund i det globale Soft Power Indeks lavet af Portland Communication i 2016 med et dårligere globalt image end Rusland.

Portland Communication peger på Kinas historie, det kinesiske køkken og sproget som vigtige kvaliteter, men i det store hele kaster landets politiske system, undertrykkelse af politiske rettigheder og pressefriheden fortsat mørke skygger over landets image, skriver Portland Communication.

Lyser i kontrast til Vesten

Kinas propagandaskabere har længe plukket af de lavthængende frugter og solgt dem sammen med en fortælling om landets lange historie og den rige kulturarv. Og inden for de sidste år har de desuden fået hjælp fra succesrige kinesiske teknologivirksomheder som Alibaba, Xiaomi og Wechat, der sætter Kina på verdenskortet som et innovativt, fremadstormende og moderne land, der kan levere mere end kopier af vestlige produkter og serviceydelser.

Men Kina har indtil videre ikke leveret hverken popidoler, film eller tv-serier, der appellerer til et bredt globalt publikum — og derfor er Kina nødt til at bruge flere penge på at sælge landet som andet end et attraktivt sted for turisme og handel — men som et land, der vil verden det godt.

For blød magt er fælleskab, popkultur, frihedsidealer og principper. Alt det som Vesten bryster sig af.

Den amerikanske film- og musikbranche har leveret drømme om en bedre verden lige ind i teenageværelserne verden over og hjulpet USA med at overbevise andre lande om sine normer og værdier.

Men i dag bliver der spekuleret, i om præsident Donald Trump kommer til at tabe det hele på gulvet med sin intolerance over for mexikanere, muslimer, sorte og homoseksuelle, der harmonerer dårligt med drømmen om et land, hvor alle er lige.

Måske behøver Kina slet ikke levere popmusikere og filmstjerner, måske kommer Kina helt af sig selv  til at stråle ved at fremvise stabilitet og vedholdenhed, mens vestlige lande famler rundt for at finde en retning. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her