Læsetid: 6 min.

Italien: Hvor er mafiaen, når den ikke kan ses?

På den italienske avis La Repubblica inviterer journalist Attilio Bolzoni Antimafiaitalien til at blogge om den italienske mafia. Den har forandret sig, og det stiller nye krav til dem, der vil beskrive den og bekæmpe den. For væk er den ikke, selv om den ikke er lige til at få øje på
4. februar 2017

La Repubblica prioriterer mafiastoffet, og avisens Palermoredaktion har ofte overrasket, også anklagemyndigheden, med informationer, som man undrer sig over, hvordan de har fået fat i. Avisens journalist Attilio Bolzoni sad varetægtsfængslet 1988 på anklagemyndighedens begæring.

Meget vand er løbet i åen siden da, og uskylden er væk. Man har vænnet sig til at ministre, politikere, embeds-, militær- og politifolk vandrer ind og ud af retssalene i verserende mafiaretssager. Det begyndte med maxiprocessen i Palermo 1986, og siden er arrestationer og retssager rullet hen over Sicilien i en uendelig strøm, indtil det stilnede af.

Nu er de daglige mafiaefterretninger på Sicilien få. Det er baggrunden for, at Bolzoni på en ny blog på avisens e-udgave spørger: »Dov’è? Dove si è nascosta?« – Hvor er den, hvor gemmer den sig?

Saten trådte i karakter

Hvad er der sket? Cosa nostra samlet under Corleonefamilien fik en huskekage, da de mange hundrede dømte fra maxiprocessen fik deres domme stadfæstet af højesteret 1992 efter Giovanni Falcones og kollegers efterforskning, men i stedet for pragmatisk kriminel omtanke udløste dommene sandt raseri.

Mafiosi likviderede i 1992 samme Falcone, kollegaen Paolo Borsellino og mafiøse politikere, som ikke formåede at beskytte Cosa nostra. I 1993 fortsatte terroren med bombeattentater mod en kritisk tv-vært og kulturarvsmål i Milano, Firenze og Rom. Attentatbølgen skulle være afsluttet med en bilbombe mod en carabinieriforlægning i Rom, men udløseren kiksede. Herefter ebbede det ud, og krigslykken vendte.

Statsapparatet trådte i karakter, skærpede antimafialoven og afsoning for mafiadømte, indførte rabat- og beskyttelseslovgivning for kollaborerende mafiosi og oprettede et nyt departement med regionale antimafiaenheder.

Resultatet ses tydeligt 25 år efter 1992-93. Først blev Corleonemafiaens leder, Salvatore Riina, anholdt i Palermo i 1993, i april 2006 fandt man Bernardo Provenzanos skjulested ved Corleone, og nu mangler kun Matteo Messina Denaro fra Trapani. Hans foto ses på Europols hjemmeside.

Tyngden har flytet sig

Der er stille på Sicilien, mordraterne begynder at ligne landsgennemsnittets. Cosa nostra er bekæmpet eller i knæ, sicilianerne har kastet et historisk åg af sig. Men kan det være rigtigt, at en del af det kulturelle dna, identiteten i Cosa nostra, bare forsvinder?

Selvfølgelig fylder mafiastoffet stadig i aviserne, men tyngden flytter sig fra Cosa nostra til mere oversete mafiaer som Camorra og ’Ndrangheta. Og selv om der opstår nye sager, er mange verserende mafiasager af ældre dato.

Det gælder sager, hvor regionalpræsidenterne, Cuffaro og Lombardo, anklages for at begunstige Cosa nostra, og sager mod medstifter af Berlusconis parti, Marcello Dell’Utri, for samarbejde med mafiaen.

Det gælder retssager i forbindelse med la trattativa, påståede kontakter mellem carabinieriofficerer og Cosa nostra om at standse terrorkampagnen 1992-93, og det gælder sager mod lokale politikere og forvaltere af beslaglagt mafiaejendom.

Bolzoni konkluderer, at mafianyheder er trivielt kriminalstof. Mafiaens svækkelse er tilsyneladende vedvarende, men der mangler analyser af dens mulige forandring, og hvordan den regenererer. Hvis den stadig gør?

Det tror Bolzoni, og derfor har han indbudt Antimafiaitalien til at blogge. Hver dag er der indlæg af journalister og forfattere, af formand og næstformand for parlamentets antimafiakommission, medlem af det italienske retsråd, tidligere og nuværende repræsentanter fra anklagemyndigheden, ex-parlamentarikere, én pressefotograf mfl.

Den usynlige mafia

Man kan undre sig over panelets sammensætning, når Bolzoni efterlyser nye analyser. Bortset fra Umberto Santino fra Centro siciliano di documentazione Giuseppe Impastato og Alessandra Dino, kriminolog fra Palermo Universitet, optræder der ikke repræsentanter fra den omfattende mafiaforskning. Det er måske derfor, Dino er reserveret over for perspektiverne i bloggens indlæg; uforpligtende diskussioner bidrager ikke.

Fotograf Letizia Battaglia, kendt for ikonografiske mafiafotos, har et professionelt problem: Hvad skal hun fotografere, når et amerikansk magasin beder om foto af moderne mafia? I årevis har aviserne brugt hendes markante sort-hvide foto af mafiamiljøer, men de er ikke tidssvarende.

Det samme problem har kollegerne. »Har vi fuldbragt fortællingen med Totò Riina og Bernardo Provenzano og deres mafiosi? Er det slut med den fotogene mafia? (…) Mafiosi ser ikke længere ud som mafiosi. De ligner fysisk set alt for meget ordentlige mennesker (…) ofte er de ikke engang sicilianere.«

Det kunne lyde som en klagesang om, at det var bedre, dengang det flød med myrdede i gaderne, men det mener hun ikke. Anklager Sebastiano Arditas indlæg kan bruges som svar: »Mafiosi er synlige, når de er voldelige, men næsten aldrig når de skaber enighed.«

Helt ret har de ikke. En af de nyere måder at illustrere mafiarazziaer på i sicilianske aviser er at vise fotoportrætter af navngivne arrestanter: 2, 4, 12, 40 sicilianske ansigter, som på et skolefoto kigger på dig, og så vurderer du, om de lever op til forestillingen om mænd af ære eller bare ligner ’ordentlige mennesker’. Hvordan det forholder sig med sigtede mafiosis retsstilling i forhold til eksponering i aviserne, er ikke noget, der bekymrer.

Journalist Francesco Merlo synes ikke, det er et problem, hvis det skyldes, at medlemmerne er blevet jaget ned i hullerne og ligesom andre kriminelle er bange for, hvad der venter dem. Nye medlemmer har set, hvordan livstidsdømte mafiosi ’lever’, og formuerne er blevet konfiskeret. Det er ikke fristende.

En blandt mange

Han mener, Bolzonis bekymring nok snarere skyldes, at han, Bolzoni, ikke kan genkende ’sin’ mafia blandt alverdens mafiaer. Cosa nostra har ikke længere  egne kendetegn, der adskiller den fra alverdens mafiaer. 

»Mafiaen er ikke gjort af skæve kasketter og figenkaktus. Stadig oftere i byerne – i hvert fald i Rom – genfindes den syditalienske identitet, som består af vildt ulovlige virksomheder, snavs og stank i gaderne, huller, belejrede bycentre, trerækkesparkeringer, uværdige undergrundsbaner, benzin- og jernbanestationer, udbredt vold på fortovene, evigt ufærdige offentlige arbejder, kultur som et enormt inkompetent rod (…) Hvis jeg var Letizia Battaglia, hvis jeg havde bare lidt af hendes storslåede talent, ville jeg opsøge og fotografere ansigterne der, hvor pengenes geografi er, hvor nedbrydningen og underudviklingen tilbyder mafiaen brede vidder i en pulserende historie«.

Informations Mads Frese genkender beskrivelsen, da jeg sender ham et udkast om bloggen:

»Merlo beskriver jo en almindelig moderne italiensk hverdagserfaring: I mit kvarter i det pæne, nordlige Rom har vi, foruden det fysiske forfald, store biler parkeret på fortovet, et indisk vaskeri i lommen på nogle luskede napolitanere, en restaurant som er blevet brændt af i forbindelse med Mafia Capitale-sagen, en anden restaurant som hedder Al Capone, sort arbejde overalt,« svarer han.

Formand for antimafiakommissionen, Roy Bindi, skriver, at det er lykkedes at nedkæmpe den militære del af mafiaen. »Den skyder mindre, men korrumperer mere.«

Den franske journalist Marcelle Padovani svarer provokerende unuanceret på spørgsmålet om, hvor mafiaen er: »Den sidder i fængsel,« takket være italienske myndigheders og antimafiaorganisationernes enorme arbejde. Det er en så iøjnefaldende succes, at Europaparlamentet har anbefalet, at man kopierer italiensk lovgivning.

En ny front

Umberto Santino fra CSDGI, Centro Siciliano di Documentazione Giuseppe Impastato, skriver, at mafia er et postmoderne mix af deltagere med arkaisk syditaliensk baggrund og international moderne business. Man skal, som Falcone og hans kolleger gjorde, »følge pengene og benytte multifokale linser«.

Medlem af det italienske retsråd, CSM, Piergiorgio Morosini peger på det samme og på, at nyere undersøgelser har afsløret netværk af mafiamedlemmer, forretningsfolk, politikere, embedsmænd og liberale erhverv i sager som ’Mafia Capitale’, ’Telekom Italia Sparkle’, i rengøringsbranchen og bortskaffelse af miljøfarligt affald.

Bolzonis blog er interessant at følge, selv om den p.t. er et sted, hvor det ordentlige Italien hænger ud, som kriminolog Alessandra Dino antyder.

Tiden vil vise, om den bliver et åbent forum til at holde antimafiagejsten oppe og ikke tabe momentum i kampen mod alle italienske mafiaer.

»Der er stadig stor ’vilje til mafia’ også uden for Cosa nostra. Fremtidens kamp mod mafiaen udspiller sig på denne front,« skriver anklager Maurizio De Lucia fra Direzione Nazionale Antimafia.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Kurt Nielsen
Maj-Britt Kent Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer