Læsetid: 7 min.

’Jeg lokker folk ind med numsen, og så holder jeg fast og propper feminisme ind i deres hoveder’

 De ryster røv, tager selfies og kalder sig fjerdebølge-feminister. Information har været til debat med girlsquad for at finde ud af, om der egentligt er noget fælles over den kamp, fjerdebølge-feministerne kæmper, når de tager tøjet af på sociale medier
 De ryster røv, tager selfies og kalder sig fjerdebølge-feminister. Information har været til debat med girlsquad for at finde ud af, om der egentligt er noget fælles over den kamp, fjerdebølge-feministerne kæmper, når de tager tøjet af på sociale medier

Sigrid Nygaard

4. februar 2017

Tre smartphoneskærme lyser op i den dunkle belysning. Nikita Klæstrup, Ekaterina Krarup Andersen og Louise Kjølsen er ved at sende snap chats ud til deres følgere.

Siden det digitale medie Zetland i efteråret portrætterede de tre under overskriften ’kvindekampens nye fortrop’, har de tre kvinder, som tilsammen kalder sig Girl Squad, været vidt omkring i medierne.

De kalder sig fjerdebølge-feminister og er i aften hovedpersonerne ved Zetlands debataften hvor man kan blive klogere på de nye digitale feminister, som – meget forenklet sagt – kæmper kvindekampen ved at tage tøjet af.

Dansehittet ’Bubble butt’, som er en hyldest til kvinder med store numser, der ryster så ballerne slasker mod hinanden, bliver spillet ud af højtalerne, mens folk finder en sofa eller en taburet at sidde på. De fremmødte er overvejende unge, formentligt veluddannede, og selv om aftenen står i kvindekønnets tegn, er mange moderne mænd mødt frem. Folk drikker dåseøl og kaffe. Musikken skifter: Start twerking like Miley. En anden numsesang.

En ung mand spørger sin veninde, hvad det nu er, de tre kvinder hver især er kendt for. »Den ene ryster røv, den anden lægger billeder op på Instagram af stiletter, mad og sig selv i undertøj, og den tredje tager nøgenbilleder af sig selv«. Det lyder ikke som klassisk feminisme, svarer manden.

Veninden tøver lidt og siger så: »Njoo, men de bruger jo netop seksualiteten som våben«.

Hvordan er twerk kvindekamp?

Louise Kjølsen, som for nogle er bedre kendt som Twerk Queen, træder frem på gulvet. Hendes Instagramprofil er for nylig – og mod hendes vilje – blevet lukket ned, fordi den indeholdt for meget nøgenhed.

I aften er hun er klædt i en lyserød sparkedragt, har knælange denimstøvler på, lilla paryk, lilla læbestift og en kasket med glitrende similisten. Hun skal give de fremmødt en introduktion til twerk. En dans, som har røven i fokus, og som Louise Kjølsen kalder feministisk.

»Okay, ned i knæ, skub hoften ind, tag skuldrene tilbage og brystet frem,« siger Louise Kjølsen.

Bølger af feminisme

  • Første bølge blev i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900 ledt an af suffragetterne – dvs. kvinder, som kæmpede for samme stemmeret som mænd.
  • Anden bølge rejser sig i 1960’erne og udvider ligestillingskampen fra formelle rettigheder til også at omfatte seksualitet, familie og arbejdsliv.
  • Tredje bølge komer af 1990’ernes poststrukturalistiske queer-teori og ideen om, at køn er en social konstruktion.
  • Definitionen på fjerde bølge-feminismen er stadig til forhandling. Nogle mener ikke, at det, vi ser nu, er en reel feministisk bølge. Andre mener, at den fjerde bølge hænger tæt sammen med den tredje bølges tanker tilført moderne informationsteknologi.

Twerk består grundlæggende af to teknikker: Hoftepop og bounce, som skal sættes sammen, så det skaber en røvsymfoni. Louise Kjølsen viser alt det, man kan gøre forkert. »Det her er Crazy Daisy i Kolding,« siger hun. »Og det her får mig til at bløde ud af øjnene«.

»Vi sir’ pop ud, pop ind, pop ud, pop ind, spænd i maven, kontrollér det. Nu skal vi sætte bouncet på, og det er psykisk svært for de fleste kvinder, fordi det handler om at give slip. Det handler om at få flæsket til at flæske, og det er meget få steder, flæsket må flæske i dag. Tyngdekraften er ikke selektiv, så nu laver vi lige en konsensus her i rummet om, at hvad der ryster, gerne må ryste«.

Alle hoftepopper og bouncer. Mens Twerk Queen råber »op og pop, ned og ind«, siger en kvinde til sin veninde: »Woaw, hvor jeg ryster. Se, hvordan mine lår blævrer«.

Dansen er ifølge Louise Kjølsen feministisk af tre grunde. Den er med til at udvide kropsidealerne, fordi den twerkende krop folder, ryster og slasker. Den giver kvinder mulighed for at performe en seksualitet, som ikke er blid og modtagende, men aggressiv og dominerende. Og den har handlingspotentiale.

Der er magt i at være seksuel, siger Louise Kjølsen. I 2015 twerkede hun på scenen under en koncert på Roskilde Festival iført en lille badedragt. »Og fordi, jeg rystede røv, fik jeg lov til at sidde i DR2 og snakke feminisme og magtstrukturer. I stedet for at oplære kvinder til, at seksualitet er noget farligt, de skal passe på og lukke ned for, transformerer jeg min seksuelle kapital. Jeg plejer at sige, at jeg lokker folk ind med numsen, og så holder jeg fast og propper feminisme ind i deres hoveder.«

Er de ikke bare hjernedøde?

Aftenens hovedpersoner sætter sig på barstole omkring panelbordet. Ekaterina Krarup Andersen kaster blødt med sit hår, som er farvet i en udefinerbar lilla-grå-blond tone. Nikita Klæstrup placerer sin orange Hermes Birkin-taske tæt ved sit stoleben.

I et interview til Berlingske har hun for nylig fortalt, at tasken koster 65.000 kroner og er en gave fra hendes kæreste, som hun ikke vil afsløre navnet på, men som bor i udlandet. Hun er elegant klædt i sort, støvletternes røde såler afslører, at de er af mærket Christian Louboutin.

Det er nemt at sætte de tre kvinder i bås og instinktivt kalde dem narcissister, hjernedøde og opmærksomhedsafhængige. Det har mange mennesker allerede gjort. Forfatteren Susanne Staun har f.eks. kaldt Nikita Klæstrup en tredjedel kvinde, to tredjedele gås.

Fra venstre: Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina Krarup Andersen er klar til debatten som repræsentanter for feminismens fjerde bølge.

Sigrid Nygaard

Men kvindernes argumentationer er fyldt med filosofiske, teoretiske og historiske referencer. Ekaterina Krarup Andersen taler flere gange om den victorianske kvinde, og Louise Kjølsen »abonnerer på Foucault«.

22-årige Nikita Klæstrup studerer retorik på Københavns Universitet, 28-årige Louise Kjølsen har en kandidatgrad i psykologi og Ekaterina Krarup Andersen på 30 er mor, gift, taler syv sprog, har en bachelor i teologi og studerer nu yiddish og judaistik på Lunds Universitet.

Hvordan er seksualitet feminisme?

De tre fjerdebølge-feminister er ikke enige om alt, men de har det til fælles, at de kæmper for det frie valg og friheden til ikke at blive dømt for det valg, man træffer. De mener ikke, at de seksualiserer sig selv. De er seksuelle. Seksualiteten er deres, og de fremhæver den hver især på deres sociale medier.

»Vi skal gøre op med dyden om, at seksualitet er noget, man gør, og ikke noget, man er. Jeg er ikke objekt for mandens blik, men et subjekt, der træffer selvstændige valg,« siger Ekaterina Krarup Andersen om sin Instagram-profil, der er fyldt med billeder af hende selv i undertøj. 

Hun er født i Rusland og blev som 18-årig  gift med en mand, der ifølge hende selv »var rigtig god til at gå på knæ og sige undskyld morgenen efter, at han havde kvalt hende med en telefonledning«.

Forholdet varede i fire år. Ekaterina Krarup Andersen går ikke i detaljer, men konstaterer blot: »Efter alle de ting, han udsatte mig for, kan jeg stadig stå frem og være seksuel«.

En ung kvinde blandt publikum rejser sig op og siger til Girl Squad, at hun synes, de siger en masse begavede ting, men at hun har svært ved at se deres feministisk kamp alene ud fra deres visuelle fremtoning på de sociale medier. »Det kan hun måske være en pointe i,« hvisker en fyr et par rækker længere fremme til sin sidemand.

Kvindernes følgere er typisk meget unge – helt ned til år 12 år gamle. Og spørgsmålet er, om de fanger de politiske budskaber om at erobre sin krop tilbage og gøre den fri fra mandens blik, eller om de blot ser brysterne, make up’en, numserne og det sexede lingeri?

Kvinderne svarer for sig, fortæller, at de ofte er eksplicit politiske i billedernes tilhørende tekster, på deres blogs, eller når de er ude at holde foredrag. »Vi kan ikke holdes skyldige for, at folk vælger kun at se med på vores visuelle medier, men nægter at læse, hvad vi skriver«, siger Ekaterina Krarup Andersen. Og så er der pause. Folk twerker i krogene.

Kæmper de for andre end sig selv?

Siden Girl Squad stod frem som ’de nye feminister’, har mange af ’de erfarne feminister’ kommenteret og vurderet dem. Én af dem er Politikens debatredaktør Ditte Giese, som blandt andet har spurgt: »Hvor er den fælles kamp blevet af? Jeg ser ikke nogen af de her unge damer og herrer kæmpe for så meget andet end egen røv

I samme avis har Mette Fugl i indlægget ’Vis bare bryster, men lad være med at kalde det feminisme’ skrevet: »Ligeværd, glaslofter, voldsofre, barsel, sexisme og hverdagens undertrykkelse synes ikke at engagere henne i fjerdebølgen«.

Louise Kjølsen kigger ned på sine glimmernegle og siger så, at det er ukorrekt. Hun er træt af den her slåskamp om retten til at kalde sig feminist. I øvrigt har hun beskæftiget sig med mere traditionelle feministiske emner, fx vold. 

Fjerdebølge-feministerne kommer ikke for at afløse andre måder at være feminist på. De er, som navnet antyder, et bølgeskvulp i havet. En bølge flytter rundt på småsten og skyller måske nye muslinger op på stranden, men den forbliver en del af havet.

»Vi står på skuldrene af de andre bølger,« siger Louise Kjølsen. »Og det er da fantastisk, at nogle går på gaden, og at andre har aviserne at skrive om feminisme i. Vi har de sociale medier. Her får vi fat i de helt unge, som gennem os kommer i kontakt med feminisme.«

Man kan altså godt selektere og kæmpe forskellige kampe. Man behøver ikke at skrive sig op til den store pakke for at kalde sig feminist.

Hen mod slutningen, rejser en mand sig op og spørger kvinderne, hvordan de »opretholder deres mentale stamina?«. Han tænker på, hvordan de overlever i debatten uden at knække.

Feminister har før trukket sig fra debatten, når den er blevet for grov og personlig. Feministen Emma Holten sagde for nylig, at hun ikke længere er en del af debatten om to år, fordi det er for hårdt. Alle tre kvinder i Girl Squad bliver ofte udskammet, talt ned til, seksualiseret og får hadske beskeder og et utal af dick pics.

»Jeg hører Kanye West,« svarer Nikita Klæstrup flabet og griner. «Jeg vil gerne tro lige så meget på mig selv, som Kanye tror på Kanye«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

"Men kvindernes argumentationer er fyldt med filosofiske, teoretiske og historiske referencer"

Hvilke var disse?

"Ekaterina Krarup Andersen taler flere gange om den victorianske kvinde, og Louise Kjølsen »abonnerer på Foucault«."

Okay? Men hvad sagde de?

René Skov, Flemming Berger, Hans Aagaard, Benjamin Bach, Anton Engelbredt og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar

Når de allerede som "4.bølge feminister" er blevet en del af det etablerede system, så glæder vi os til at se "5.bølge feministerne" - de bliver helt sikket også en drønende succes ?

Benjamin Bach, morten rosendahl larsen, Anton Engelbredt, David Zennaro og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Susanne Staun skrev fornylig en artikel i Politiken om emnet med overskriften: "Når labre lopper gør".
Mere præcist kan det ikke formuleres.
Feminisme - my foot!

Den opfattelse af feminisme må vist stå helt for deres egen regning...

Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Vibeke Rasmussen, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Lars Rasmussen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Feminisme med hvilket mål...........andet end at pleje deres eget ego ?
"Jeg er ikke objekt for mandens blik, men et subjekt, der træffer selvstændige valg,« siger Ekaterina Krarup Andersen".
Det er noget manden her bestemmer !

Lars Rasmussen

Ud over sin Foucault (Michel og/eller Léon?), så kender Louise Kjølsen tydeligvis også sin Gombrowicz:

   “Og jeg vred og vendte mig under hendes henrykkelse som under en satans svøbe, og den kæmpemæssige infernalske numse lyste og gennemborede oppefra som et universets definitive tegn, en nøgle til alle gåder, en sidste tingenes nævner. Og hun trykkede sig ind til mig og bearbejdede mig for sig, og varmt, forsagt, kejtet mytologiserede hun mig som det var hende bekvemt, og jeg følte at hun klodset beundrede mine egenskaber og dyder, udsøgte og udfandt, opildnedes og brændte ... hun tog min hånd og begyndte at klemme den, og jeg klemte hendes hånd igen - da den infantile, infernalske numse nåede sit zenit, sit kulminationspunkt og luede lodret oppefra nedefter.
   Den var ophængt ved selve himmelrummets højdepunkt og kylede sine gyldne og sølverne stråler over hele jammerdalen og ud over alle horisonter...”

Witold Gombrowicz, Ferdydurke, side 304 (læs i øvrigt denne artikel, som måske er en smule off topic, men dog stadig interessant).

Lise Lotte Rahbek

Det er lidt svært, for mig, at få øje på et den form for feminisme er andet og mere end alders-bestemt selvglæde.
Det er også helt i orden.
Jeg er vist bare generationsbestemt ude af stand til at få øje på feminismen i den smule jeg har læst om fænomenet.

Allan Stampe Kristiansen, David Zennaro, Torben Skov og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Jeg kan godt sætte mig ind i at kvindekamp især handler om retten til egen seksualitet, men jeg har svært ved at forstå , atnetop den narcissistiske tåge, der indhyller det hele i selveksponering og selvfedme kan have noget som helst med feminisme at gøre.

Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Aagaard, Nike Forsander Lorentsen, Peter Jensen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Torben Skov og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Ligesom Rikke Nielsen, forstår jeg heller ikke den, ego centrerede og medie tørst, (med nøgne bryster) og røvrystning , som de foreløbige 3 mediekendisser udviser. Nikita Klæstrup med sine kjoler, med næsten nøgne bryster er da meget morsomt indslag i mediebilledet. Især i Ekstrabladet. Men får man respekt for hende som en ung politiker, med gode hensigter? Nej. Feminisme er seriøsitet!

P.S. Det jeg egentlig ville udtrykke, er min skuffelse over at de unge kvinder kæmper en "kvindekamp" på denne tumpede og lidet seriøse måde. Men jeg er også 82 og har været med i den første kamp for ligestilling. Så måske er jeg passe`!

David Henriksen

Et lille væddemål? Alt hvad jeg ejer siger at når de om 15 år skal re-definere deres "feminisme" og nul appel har til teenagere og tweens ja så har den fået et klassisk udtryk og de vil nødigt blive mindet om deres nuværende instagram-eskapader.

Men underholdende er det da.

Nike Forsander Lorentsen

At kalde sig selv GIRL 'squad' siger vel det hele. Og hvorfor dukker Ayn Rand op på lystavlen hos mig?

"Men kvindernes argumentationer er fyldt med filosofiske, teoretiske og historiske referencer."

Kan man ikke ryste røv som en 4. bølge feminist, hvis man ikke kan syv sprog?

PR og markedsføring optimerer nogle isolerede præmisser for at forøge publikum og popularitet, man gør f.eks. (ofte!) indholdet mere "sexet" (på den stereotype måde). Trivielt faktisk. 4.bølgerne følger en markedsføringslogik, der udvander indholdet. Dette må så være regressionens yderste potens.. når feminismen begynder at operere på markedsvilkår og sælge sig selv med sex.

De når i øvrigt aldrig at proppe nogens hoveder med feminisme.. det hele drukner i mediecirkus. Deres platform appellerer til 5 minutters attention span. Det burde have været indlysende fra start.

Grethe Preisler

Ryste røv-feminisme?

Ja mig minder den udgave af 'feminismen' også lovlig meget om (Freuds?) historie om den yndige lille pige i sin pletfri hvide kjole, som lokkede den slemme lille dreng til at lave en mudderkage til sig for et kys af hendes rosenrøde mund. Og vendte ryggen til den slemme lille dreng og gik sin vej med et højlydt "BVADR - sikke nogen beskidt hænder du har!" da han kom med kagen og bad hende trutte munden.

På den anden side er 'feminisme' jo ikke et mønsterbeskyttet brand - endnu.

Grethe Preisler

Ja, ja Jan Weis,

Når det stakkels dumme drengehoved har sat sig på tværs i en teenage-piges rystende popo, så det ikke kan slippe ud igen, før det er blevet proppet fuldt af feminisme.