Læsetid: 7 min.

Det er ikke alle offentligt ansatte, der lider under New Public Management, og bureaukrati er ikke kun dårligt

Vi har brug for en bedre debat om velfærd. Det mener Nanna Mik-Meyer, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Den nuværende debat er ofte for unuanceret og forholder sig ikke til helt centrale rationaler i velfærdsarbejdet
Vi har brug for en bedre debat om velfærd. Det mener Nanna Mik-Meyer, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Den nuværende debat er ofte for unuanceret og forholder sig ikke til helt centrale rationaler i velfærdsarbejdet

Thomas Iburg/iBureauet

25. februar 2017

Din nye bog handler om, hvordan vi får en bedre debat om velfærd. Hvad er der galt med den debat, vi har nu?

»Den er ofte alt for forenklet, og det er sjældent kritik, der mangler. De offentligt ansatte bliver af politikerne kaldt uproduktive, og politikerne får omvendt skudt i skoene, at de lægger for mange forhindringer i vejen for de ansattes faglige arbejde. Borgerne kalder mødet med det offentlige et regeltyranni, og borgerne får hele tiden at vide, at de er dovne og uansvarlige. Kritikken kan være berettiget, men generelt bliver debatten afsporet, fordi den alt for tit er for unuanceret og styret af folk med sporadisk viden om velfærdsarbejde«.

Hvilke velfærdsdebatter har været fortegnede?

»Mange husker formentligt debatten om Dovne Robert og Fattig-Carina, som betød, at fire ud af ti danskere ifølge meningsmålinger ændrede deres syn på kontanthjælp. De blev hurtigt gjort til eksempler på et alt for gavmildt socialt system, der forsødede tilværelsen for danske kontanthjælpsmodtagere i en grad, der nærmest var vulgær. Men jeg kan slet ikke genkende billedet af, at kontanthjælpsmodtagere skulle svømme i penge. Mange kontanthjælpsmodtageres situation er fx præget af gæld og ligner slet ikke Roberts eller Carinas, men alle hoppede med på vognen. Problemet er, at når politikere ændrer loven, så ændrer de loven for alle.«

»Et andet eksempel er debatten om, hvad indførelsen af New Public Management har betydet for de offentlige velfærdsinstitutioner. Man får meget hurtigt et indtryk, at alle offentligt ansatte lider under New Public Managements styringsregime, og at ledelsesformen kun har negative effekter. Men når man har en pose penge, der ikke rækker til det hele, er man nødt til at prioritere og effektivisere, så pengene rækker længere. Debatten bliver for unuanceret, når folk siger ’hvis bare vi aldrig havde fået New Public Management, så havde det hele været meget bedre’. For det er ikke rigtigt.«

Du skriver i din bog, at velfærdsdebatten domineres af to store fortællinger af nærmest ideologisk karakter. Hvilke?

»Jeg sondrer mellem konkurrencestatstilhængere og klassiske velfærdstatsfortalere. De klassiske velfærdsfortalere drømmer sig tilbage til tiden før New Public Management. Deres yndlingsaversion er, når konkurrencestatstilhængerne taler om ’nødvendighedens politik’, for selv drømmer de om et samfund uden ret meget regulering. De mener, borgerne skal i centrum, og at de ansatte skal gøre det, de er gode til, og ikke underlægges for mange regler. Til gengæld lukker de ofte øjnene for retslige og økonomiske rationaler. Konkurrencestatstilhængerne er glade for reformer, dokumentation og nationale tests, da deres tese er, at det netop er gennem reformer, effektmålinger og evalueringer, at velfærdstaten kan modstå det pres, som globaliseringen har skabt. Fordi det er den store udvikling, der er i fokus, overser konkurrencestatstilhængerne ofte, at den såkaldte nødvendige politik også har haft negative konsekvenser for store befolkningsgrupper – og særligt de svagest stillede.«

Hvad skal debattørerne gøre anderledes, hvis vi skal have en bedre velfærdsdebat?

»Det store problem er, at debattørerne vil udtale sig om meget mere, end deres position tillader. Lige nu står debattørerne og råber til hinanden fra positioner, som ikke er forkerte, men som bliver forkerte, når de isoleres fra hinanden. Hvis f.eks. klassiske velfærdsstatstilhængere afviser rationalet om, at økonomisk tænkning påvirker ethvert velfærdsområde, risikerer de at afspore debatten så meget, at de måske ødelægger det for både borgere og offentlige ansatte, der jo skal fungere i en virkelighed, der i høj grad er præget af et økonomisk rationale. Man kan f.eks. ikke kritisere New Public Management på hospitalerne uden at have med i sine overvejelser, at langt flere patienter i dag bliver behandlet end før effektiviseringerne. Og hvis konkurrencestatsfortalere glemmer, at deres politik har konsekvenser for de svageste i samfundet i ambitionen om at løfte velstandsniveauet for majoriteten, får vi måske et samfund, som ligger for langt væk fra den nordiske model, vi som danskere er rundet af.«

Dit budskab er, at vi skal huske nuancerne, så debatten ikke bliver fortegnet. Men risikerer vi ikke det  modsatte: At vi ikke bliver i stand til at indtage skarpe standpunkter, fordi vi hele tiden skal have alle perspektiver med?

»Måske, men det er i hvert fald ikke det, vi lider under lige nu. Jeg mener ikke, at vi skal opløse alle velfærdsdebatter i mikroanalyser, men lige nu har vi brug for, at de, der vil diskutere velfærdsarbejde, er mere empirisk nysgerrige. Man må til enhver tid forvente, at debattører stiller sig nysgerrigt undersøgende over for viden, der siger dem imod. Man kan godt indtage skarpe synspunkter, men jeg mener, at man er forpligtet til at være opmærksom på, om der findes viden, der kan rokke ved ens udgangspunkt. Det virker, som om en del debattører opererer ud fra devisen: ’Jeg har hele mit univers på plads, så jeg er tonedøv over for andre holdninger.’«

Okay, men hvad er det for nuancer, debattørerne altid skal huske at have med, hvis de vil diskutere velfærd uden at forenkle eller fordumme debatten?

»Man skal huske tre rationaler, som er til stede i ethvert velfærdsarbejde. De vil ikke forsvinde, og det nytter ikke noget at forsøge at tænke dem væk, da de er forankret i nogle meget stærke, fælles værdier. Jeg kalder rationalerne: bureaukratiet, markedet og psykologien. Selv om de balanceres forskelligt fra område til område og konstant kolliderer og skaber dilemmaer, så skal vi have dem med i baghovedet, før vi mener noget om velfærdstaten.«

Kan du forklare de tre rationaler?

»Bureaukratiet er en central værdi i et retssamfund, da der er bred enighed om, at alle er lige for loven og skal behandles ens. Og det sikrer langsommelige, bureaukratiske procedurer og regler lige præcis. Det er nemt at kritisere bureaukratiet, men pointen er, at vi ikke kan undvære denne organiseringsform i en retsstat.«

»Det andet rationale er markedsrationalet og dets værdi om økonomisk effektivisering, som der også er bred opbakning til. Dette rationale vil heller ikke forsvinde, da der aldrig er penge nok i et samfund til alt det, vi gerne vil have. Derfor skal pengene prioriteres, så de rækker længst muligt og kommer flest mulige borgere til gavn. Omvendt kan markedstænkningen og dens effektiviseringsværktøjer også tage overhånd, så afvejningen mellem hensynet til billigere løsninger går for meget ud over kvaliteten af arbejdet.«

»Endelig har vi det, jeg kalder et psykologisk rationale, som handler om at sætte borgeren i centrum og lade borgeren være medbestemmende. Denne ambition betyder dog også, at den professionelles autoritet bliver sat på prøve i mødet med de borgere, som ikke har samme syn på deres situation som den professionelle.«

»Der er altså både rigtigt gode argumenter for alle tre rationaler – og væsentlige begrænsninger knyttet til dem alle tre. Det er denne dobbelthed, der skaber masser af problemer i det daglige arbejde, og som oftest er afsættet for meget kritik. Eftersom de tre rationaler repræsenterer centrale værdier i vores samfund og er en integreret del af al velfærdsarbejde, bør de være med i de overvejelser, der ligger bag ethvert argument om velfærdsstaten.«

Sådan får vi en bedre velfærdsdebat

Velfærdsdebatten er vigtig. Den handler om, hvordan vi skal bruge vores skattekroner, og om hvordan det offentlige skal møde borgere. Desværre bliver debatten forenklet af debattører, der undlader nogle rationaler, man ikke kan undvære i sin argumentation. Professor ved SFI, Nanna Mik-Meyer kommer i sin nye bog ’Hvordan får vi en bedre debat om velfærd?’ med fem forslag.

1. Inden du kaster dig ind i debatten, så husk – der er tre rationaler bag alt velfærdsarbejde, som du bør kende.

Thomas Iburg/iBureauet

2. Bureaukrati er en super god idé. Det har sine begrænsninger, men grundlæggende kan du ikke være imod bureaukrati, da ensartede procedurer er fundamentet for alle borgeres retssikkerhed. Det sikrer, at vi alle bliver behandlet ens.

Thomas Iburg/iBureauet

3. New Public Management er en super god idé, men det har sine begrænsninger. Vi har aldrig skattekroner nok til alt det, vi gerne vil have, og derfor skal velfærdsarbejdet effektiviseres og reformeres, så pengene rækker længst muligt og kommer flest borgere til gavn.

Thomas Iburg/iBureauet

4. At give borgeren myndighed og ekspertise i mødet med velfærdsstaten er en supergod idé. Men det har sine begrænsninger f.eks. risikerer de offentligt ansatte at blive mindre ekspertliggjort, når borgeren sættes i centrum.

Thomas Iburg/iBureauet

5. Acceptér, at de tre rationaler nødvendigvis vil skabe dilemmaer og problemer i praksis. Men da vi ikke kan tale fra en position, der foregiver, at nogle af rationalerne kan tænkes væk, skal vi i stedet  diskutere, hvordan de tre rationaler skal balanceres inden for hvert enkelt velfærdsområde.

Thomas Iburg/iBureauet

6. Nu er du bedre klædt på til at forstå de mange dilemmaer i mødet mellem borgere og ansatte i velfærdsstaten – og dine meddebattørers argumenter. Hvis du husker de tre rationaler, kan du bedre diskutere velfærdsarbejde uden at fordumme eller forenkle.

Thomas Iburg/iBureauet

Serie

Moderne Ideer

I Informations nye bogserie Moderne Ideer beder vi forskere komme med svar på tidens svære spørgsmål.

Hver gang vi udgiver en bog i serien, præsenterer vi nogle af dens tanker her i Moderne Tider.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu