Baggrund
Læsetid: 15 min.

De store huse i Holbæk fortæller, hvor galt det kan gå, når man bygger stort for lånte penge

Boligboom og befolkningsvækst fik først i 00’erne Holbæks borgmester til at udstykke grunde til nye villakvarterer. I dag er boligboblen er for længst bristet, de ny kvarterer, der fik navne som Beverly Hills II, Silicon Valley og Little Hollywood, står som et minde om 00’ernes jubeloptimisme
Little Hollywood døbte de lokale det nye villakvarter, som skød op i Holbæk i starten af 00’erne på en bølge af himmelstormende huspiser og tro på de gode tiders uendelighed.

Little Hollywood døbte de lokale det nye villakvarter, som skød op i Holbæk i starten af 00’erne på en bølge af himmelstormende huspiser og tro på de gode tiders uendelighed.

Sille Veilmark

Moderne Tider
18. februar 2017

En sort stationcar kører ind på en fornem villavej belagt med forskelligfarvede sten i stedet for asfalt. Husene på vejen ligger på en lige linje, og forhaverne er lavet efter amerikansk forbillede. For enden står et hus, der ligner et stort kinesisk tempel.

66-årige Torben Broe Larsen, der sidder bag rattet i den sorte stationcar, drejer rundt om hjørnet og peger på en kæmpestor kvadratisk sort- og hvidmuret villa omringet af vissen bøgehæk skråt over for templet.

»Det er så det første hus, jeg byggede herude,« siger han.

Torben Broe Larsen er sælger i byggebranchen og købte i 1999 som den fjerde en grund i et nyt villaområde i den vestsjællandske by Holbæk tæt på skov og lystbådehavn. Huset, han byggede til sig selv og sin familie, gav hans kone og deres to børn 360 kvadratmeter på tre etager at boltre sig på.

»Vi byggede jo kæmpe huse alle sammen, og det var nok lidt atypisk. Det var voldsomt at se huse på 300 kvadratmeter ligge på rad og række,« siger han.

Lokale begyndte at kalde området for Little Hollywood, Beverly Hills II og Silicon Valley. Op igennem 00’erne bredte de store huse sig, og kommunen udstykkede til flere villaveje i troen på en ny tid, hvor træerne syntes at vokse ind i himlen.

I dag står det amerikansk inspirerede kvarter i Holbæk som et eksempel på 00’ernes jubeloptimisme, hvor provinsen nød godt af hurtigt voksende huspriser, indtil det endte i et finansielt kollaps. Lige siden har provinsbyerne oplevet en befolkningsflugt til byerne og har været plaget af lave boligpriser. 

I tiåret for boligkolapset er Information taget på besøg i Little Hollywood. Her er beboerne overbeviste om, at de gode tider er ved at komme tilbage. 

Tilflytning til provinsen

I de første år efter årtusindeskiftet var det almindeligt, at folk flyttede fra København. Det var hovedstadens kraftige opsving i boligpriserne, der fik flere lønmodtagere til at flytte ud og længere væk.

Simon Rasmussens og Jette Smith Rasmussen er sikre på, at de gode tider for husejerne kommer igen. De regner ikke med, at det bliver så voldsomt som i 00’erne, men priserne er atter på vej op. Det skal nok komme, vurderer Simon Rasmussens

Simon Rasmussens og Jette Smith Rasmussen er sikre på, at de gode tider for husejerne kommer igen. De regner ikke med, at det bliver så voldsomt som i 00’erne, men priserne er atter på vej op. Det skal nok komme, vurderer Simon Rasmussens

Sille Veilmark

»Hvis man som middelklasseborger ville have de her kæmpe huse, var man nødt til at rykke ud i periferien for at få råd til dem,« siger professor ved Aalborg Universitet Claus Bech-Danielsen, der har forsket inden for by, bolig og ejendom.

Ifølge cheføkonom for Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen så mange kommuner i denne periode deres snit til at tjene penge. Der blev bygget flere og flere nye huse i provinsen. Da byggeriet toppede i 2005, blev der bygget 35.000 nye boliger. Et omfang, der ifølge Curt Liliegreen, er højt, selv om det ikke overgår nybyggeriet i 70’erne.

»Mange havde en fornemmelse af, at de høje huspriser var kommet for at blive, bankerne gav favorable lån, og flere og flere ville med på vognen,« siger han.

I Holbæk var der i de år en årlig befolkningstilvækst på omkring 1.000.

Holbæks daværende borgmester, den radikale Jørn Sørensen, havde en gammel drøm om at lave et nyt og anderledes villakvarter i Holbæk, der skulle gøre op med de almindelige, »kedelige« parcelhuse med tage af eternit fra 70’erne, som byen havde så mange af.

Borgmesteren syntes, at »de var blevet en tand for kedelige,« fortæller han i dag. Omkring årtusindeskiftet mente han, at det var tid at realisere drømmen. For ikke nok med, at folk flyttede til byen, der var også »begyndt at komme penge i folk,« som han udtrykker det.

Prestigeprojekt

De to første veje i Little Hollywood kom til at hedde Ivar Bentsens vej og Marius Pedersens vej opkaldt efter to kendte arkitekterfra Bedre Byggeskik-bevægelsen.

Man gjorde noget særligt ud af vejbelægningen og lygtepælene, droppede de lige villaveje og lavede dem i stedet for kurvede. Kommunen lavede en aftale med kreditforeningerne, så grundejerne kunne få et antal gratis timer arkitektvejledning for at inspirere dem til at lave funkishuse. 

Villakvarteret var Holbæks nye prestigeprojekt.

Når borgmesteren ser på de huse, der blev bygget dengang, er de dog ikke blevet helt, som han havde forestillet sig. Han klukker lidt og kalder det for Holbæks miniudgave af Silicon Valley.

»Det er tit sådan, at du kan se på huse, om folk har haft for mange penge til at bygge for. Så kan det godt komme til at gå lidt over gevind,« siger han.

Fredag aften i Little Hollywood står 49-årige Simon Rasmussen, der er underdirektør i brancheorganisationen Tekniq, i sit skinnende, stilrene køkken med sorte fliser og glatte overflader og åbner to flasker vin. En rød og en hvid.

Han skænker et glas hvidvin og går over til sit sølvgrå amerikanerkøleskab for at hælde isterninger i glasset ved hjælp af maskinen uden på lågen. Han rækker glasset til sin kone, Jette Smith Rasmussen, 48 år.

Simon Rasmussen og Jette Smith Rasmussen mødte hinanden til en vejfest i 2006, men har begge boet i Little Hollywood, siden de første rejsegilder i 2000.

Det er tit sådan, at du kan se på husene, om folk har haft for mange penge til at bygge for. Så kan det godt komme til at gå lidt over gevind, siger Holbælks tidligere borgmesterm, den radikale Jørn Sørensen.

Det er tit sådan, at du kan se på husene, om folk har haft for mange penge til at bygge for. Så kan det godt komme til at gå lidt over gevind, siger Holbælks tidligere borgmesterm, den radikale Jørn Sørensen.

Sille Veilmark

I dag er Simon Rasmussen godt klar over, at hans hus faldt lidt ud i forhold til de funkishuse, kommunen havde lagt op til i lokalplanerne.

Han kigger sig omkring i det hus, han byggede for 17 år siden: Køkkenalrummet går ud i en stor stue, og for enden hænger en pejs ned fra loftet. Huset på over 200 kvadratmeter har sprossede vinduer, en høj tagrejsning med sortglaserede teglsten, hvidpudset mur, karnapper og en indgang med to store krukker og fine lamper på hver side af hoveddøren.

Der var ikke mange på vejen, der fulgte arkitektvejledningen. Mange af grundejerne var succesfulde forretningsfolk og selvstændige, de fleste i midten af 30’erne, med en klar idé om, hvordan deres huse skulle se ud. Til trods for en stram lokalplan og gratis arkitektvejledning blev de ret forskellige.

»Tiderne var gode og mange familier realiserede drømme om at bygge eget hus. Der var en del håndværkere blandt nybyggerne som hjalp hinanden på kryds og tværs. Mureren hjalp tømreren og omvendt. Det var det, der var så fedt ved opgangstiderne. Grundene var billige, og mange havde muligheder og penge til at forfølge en husdrøm,« siger Jette Smith Rasmussen.

At sådan et villakvarter sprang op i Holbæk på dette tidspunkt var ikke atypisk. Ifølge Curt Liliegreen var mange nye huse i 00’erne »trofæhuse«. De var kæmpe store og ofte med sortglaserede tegl, der tidligere havde været forbeholdt slotte og palæer.

»Tidsånden var til de her meget luksuriøse ejendomme. Der var en trang til at vise sin velstand, som  sås i både materialevalget og størrelsen,« siger Curt Liliegreen.

Kvarteret breder sig

Torben Broe Larsens stationcar kører fra Ivar Bentsens Vej ud til Sofies Minde Allé, der forbinder alle 13 veje i Little Hollywood. Han drejer ind på Solbakken, der ligger tilstrækkeligt højt til, at de forreste huse på vejen har fjordudsigt.

»Min søn har bygget det der,« siger Torben Broe Larsen og peger på et stort, rødt, aflangt murstenshus med en dobbelt carport for enden og store vinduespartier, der vender ud mod fjorden. I den aflange have med rullegræs står en trampolin med blå kant.

Torben Broe Larsen og hans to ældste sønner indså, at der var penge at hente, hvis man begyndte at investere i flere grunde i Little Hollywood. Sælgeren startede sit eget lille byggeentreprenørfirma og byggede seks huse i perioden mellem 2000 og 2007, som han solgte og tjente på.

Op til 2008 skød priserne på nye grunde og de nybyggede huse i Little Hollywood i vejret. Grunde, der blev udstykket i midten af 00’erne, blev udbudt til den tredobbelte pris af de første.

»Prisstigningerne var jo helt vilde. Jeg tror, at vi gav 400.000 kr. for vores grund, og så gik der tre til fem år, så kostede de 1,5 million,« fortæller Torben Broe Larsen.

Da borgmester Jørn Sørensen lavede planen for de første udstykninger i begyndelsen af 2000, havde han ikke regnet med, at interessen for at købe blev så stor, som den gjorde.

»Det bredte sig, det gjorde det,« siger han.

Også Simon Rasmussen og Jette Smith Rasmussen husker, hvor populært det blev at bygge i området.

»Priserne steg hurtigt, og på få år købte og solgte flere af vores naboer en del huse i området,« siger Simon Rasmussen, som dog selv mest investerede i byggeri igennem sit arbejde i Nordsjælland.

»Som privatperson har jeg altid været lidt mindre risikovillig,« siger han og ler.

Ifølge cheføkonom i Nykredit Tore Stramer troede flere og flere, at man kunne få en stor gevinst, hvis bare man købte i tide.

Kæmpe store huse blev bygget i provinsbyer på Sjælland som Stevns og Holbæk, hvor prisen var langt højere, end de gennemsnitlige huspriser i området. Den spekulation på boligmarkedet, der startede boligboblen i det vestlige USA, begyndte også at vise sig i Danmark.

»Det har også klart været en af grundene til, at priserne steg mere, end godt var,« siger han.

Skriv lærebøgerne om

Men dengang var der mange ting, der talte for, at det kunne betale sig at investere i boligmarkedet.

I Danmark blev der i 00’erne slækket på kreditvurderingen, så den enkelte borger kunne låne mere i forhold til sin indkomst end tidligere, og samtidig blev renterne ved med at være lave. Der kom en økonomisk vækst, hvor inflationen ikke fulgte med op.

Det fik nogle økonomer og politikere til at afvise tesen om, at høj økonomisk vækst naturligt fører til inflation og højere rente. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte sågar, at de økonomiske lærebøger skulle skrives om.

»Jeg tror, der er økonomer, som må begynde at overveje at skrive lærebøgerne på universiteterne om, fordi det er meget lang tid siden, at økonomerne begyndte at advare om, at nu var ledigheden nået så langt ned, at nu ville det hele gå grassat. Det er faktisk ikke sket endnu,« sagde han.

Torben Broe Larsen er sælger i byggebranchen og var blandt de første til at bygge på de nye grunde i Holbæk. Han har bygget både til sig selv og gjort investeringer. Hans første hus var på 300 kvadratmeter. Nu bor han og hustruen, Birte Broe Larsen, i et mindre hus på 175 kvadratmeter

Torben Broe Larsen er sælger i byggebranchen og var blandt de første til at bygge på de nye grunde i Holbæk. Han har bygget både til sig selv og gjort investeringer. Hans første hus var på 300 kvadratmeter. Nu bor han og hustruen, Birte Broe Larsen, i et mindre hus på 175 kvadratmeter

Sille Veilmark

Det så da i første omgang også ud til, at han ville få ret. Man talte ifølge Curt Liliegreen om en helt ny økonomi, som globaliseringen havde ført med sig, hvor man kunne have en høj økonomisk vækst, uden at renten steg.

»Vi fik som noget nyt pludselig mange nye, billige varer fra Kina og andre nyindustrialiserede lande i det fjerne Østen, samtidig med at vi fik mere gennemsigtighed på de internationale markeder,« forklarer Curt Liliegreen.

På grund af it-teknologien og globaliseringen, der pressede prisen ned, kunne danskerne opleve en høj økonomisk vækst uden høj rente. Priserne steg derfor også på fast ejendom.

»Det gav en vældig optimisme,« siger Curt Liliegreen.

Glade dage

Tilbage i Simon Rasmussens og Jette Smith Rasmussens køkken på Marius Pedersens Vej er man halvvejs igennem vinen, og længslen efter de glade 00’ere er ved at melde sig. Jette tænder for musikanlægget, der hænger på væggen mellem køkkenet og den tilbyggede stue, de byggede, da parret flyttede sammen.

»Det var kronede dage for husejere. Priserne røg op, og mange sad hurtigt med store friværdier. Det lagde for flere grunden til det næste byggeprojekt,« siger Jette Smith Rasmussen.

Renterne var lave, og bankerne tilbød flittigt nye afdragsfrie lån. På villavejen talte naboerne med hinanden om husprisernes himmelflugt, forventninger til renten og nye lånemuligheder.

»Mulighederne stod åbne, og vi var mange, der oplevede at blive kontaktet af banker med tilbud om lån til sommerhuse, til ferierejser eller andet,« fortæller hun.

På det tidspunkt havde hun og Simon Rasmussen ikke mødt hinanden endnu. Jette Smith Rasmussen boede alene med to børn i et hus på 300 kvadratmeter på Solbakken omkring 500 meter fra Marius Pedersens Vej.

»Min bank ringede og spurgte, om jeg ville låne en million mere. Det var fristende, men hvad hvis jeg mistede mit job? Jeg sad alene i det her kæmpestore hus. Det var jo helt vanvittigt,« siger Jette Smith Rasmussen.

Ser man på udviklingen i folks gæld, kan man se, at den steg voldsomt i årene op til finanskrisen.

»Det var både folk, der købte dyre boliger, men også folk der tog lån i deres friværdi for at tage på dyre rejser og købe en bil. De festede for lånte penge,« siger Tore Stramer fra Nykredit.

Boligboblen brister

Men optimismen varede som bekendt ikke ved. Jette og Simon Rasmussen husker, hvordan beboerne i Little Hollywood fulgte med i nyhederne, da man begyndte at tale om en boligboble i USA.

»Vi tænkte, at det nok ikke ville ske for os,« husker Jette Rasmussen.

Men halvvejs igennem 2007 var priserne på boliger i Danmark steget langt mere, end hvad man kunne forklare folks købekraft med.

»Ubalancen blev så stor, at det sagde ’blop’ og boblen sprang,« siger Tore Stramer.

I 2008 blev finanskrisen for alvor til virkelighed i Little Holywood. Væksten faldt, arbejdsløsheden steg, og pludselig ændrede stemningen sig i Simon og Jette Smith Rasmussens nabolag. Usikkerheden begyndte at brede sig. I 2009 krakkede Roskilde Bank, som var involveret i meget af nybyggeriet i Holbæk.

»Fra at tale om, hvad vi skulle investere i, begyndte folk at snakke om, hvornår man skulle sælge, og hvad nu hvis. Der var også nogle, som nåede at flytte herfra,« fortæller Jette Smith Rasmussen.

I mellemtiden havde Torben Broe Larsen købt endnu en grund i Little Hollywood. I løbet af det første kriseår besluttede han sig for at sætte sit første hus til salg.

»Men der skete ikke rigtig noget. Der var gået fuldstændig i stå,« siger han og valgte derfor at sætte byggeplanerne på den nye grund i bero.

I perioden mellem 2007 og 2012 faldt boligbyggeriet i Holbæk fra 1.451 til 667 nyopførte boliger om året.

Først i 2013 solgte Torben Broe Larsen sit første hus til en pris langt under forventningerne og begyndte at bygge på den nye grund. Selv om han ikke selv er gået ud med et tab efter at have investeret stort i boligmarkedet op igennem 00’erne, medgiver han, at det ikke er gået lige heldigt for alle.

»Der er nok nogen, der sidder i en gevaldig klemme herude i dag,« siger han.

Et trægt marked

En Audi drejer ind på den flisebelagte Marius Pedersens vej, hvor mange af husenes hvidpudsede mure trænger til en overhaling.

Omtrent samtidig åbner en elektrisk garageport, der er bygget i forlængelse af et hvidt hus med sortglaserede teglsten. Audien drejer ind i garagen, og porten lukker. Overfor troner et lignende hus med et til salg-skilt i forhaven.

Det var især boliger på Vestsjælland og Sydsjælland, der blev hårdt ramt, da boligboblen sprang og finanskrisen ramte.

»Man havde læst efterspørgslen forkert. Man havde en formodning om, at det var en tendens, der var kommet for at blive. Det var det jo slet ikke,« siger Tore Stramer fra Nykredit.

På Marius Pedersens vej er fire huse til salg. De koster mellem 3,5 og fem millioner kroner. Nogle af husene har været til salg i snart to år. På en ældre villavej tre kilometer derfra er to huse til salg for under det halve.

Huspriserne i Holbæk er på vej op igen med en stigning på 5,3 procent sidste år. Men de er langt fra tilbage på samme niveau som før krisen.

»Finanskrisens store tabere, er dem, der investerede i noget dyrt og stort lige inden krisen uden for hovedstadsområdet. De investerede på nogle historisk høje niveauer, som vi først kommer tilbage til om mange år, og derfor kan de ikke sælge,« siger Tore Stramer.

Fordi mange banker lagde op til afdragsfrie lån og opfordrede til at investere i sin friværdi, er mange boligejere på Sjælland i dag teknisk insolvente.

»De sidder med en høj gæld i forhold til værdien på deres bolig og er stavnsbundet,« siger Tore Stramer.

En analyse fra Boligøkonomisk Videncenter af alle huse, der er endt på tvangsauktion i perioden 2007 til 2012 i Danmark, viser, at det især er huse på Syd- og Vestsjælland, der er endt på tvangsauktion.

I analysen opererer forskerne med en typologi, de kalder luksushuset. Det er en af den type huse, der i mange tilfælde er endt på tvangsauktion.

»Dem, som byggede et luksushus tilbage i 2005 og investerede for mange penge i det, har haft stor risiko for at ende på tvang,« siger Curt Liliegreen.

Mere mådeholdne

Torben Broe Larsen kører ind på den vej, han bor på nu. Det er en af de nyeste veje i Little Hollywood, og husene er bygget i slutningen af 00’erne. De er mindre, og vejen er asfalteret i stedet for flisebelagt som de første. Hans eget hus er 175 kvadratmeter og dermed halvt så stort som det, han byggede i 2000.

I kriseårene faldt danskernes gæld markant, målt op imod deres indkomst. Den seneste analyse fra Dansk Erhverv er fra december 2014 og viser, at befolkningen samlet set brugte 32 milliarder kr. mere på sig selv om året i årene op til finanskrisen end i 2014. Samme analyse viser også, at folk i 2014 afdrog på deres gæld i et omfang, der ikke var set i ti år.

»Man lærte, at det her med at bruge løs for lånte penge kan være farligt, fordi regningen skal betales på et eller andet tidspunkt. Vi blev mere bevidste om, at når det går op, så går det også ned,« siger Tore Stramer.

Curt Liliegreen er enig i, at læren efter kriseårene har holdt danskerne tilbage. Men han tror ikke, at adfærdsændringen er kommet for at blive. Allerede nu ser man ifølge Liliegreen, at risikovilligheden er blevet større og at mønsteret fra 00’erne er ved at gentage sig.

»Mit bud er, at medmindre man går ind og regulerer markedet, så vil vi igen se, at der kommer en periode, hvor man kaster sig ud i at købe, og hvor man tror, at alt vokser ind i himlen,« siger han.

En ny spiral

Mens huspriserne i provinsen stadig kæmper med at komme opad igen, ser det anderledes ud i hovedstaden, hvor priserne er tilbage på niveauet før finanskrisen. Det skyldes ifølge Curt Liliegreen den store befolkningstilvækst til København, og at der sker en udskiftning af folk med højere indkomster.

I 00’erne blev det almindeligt at lægge sortglaserede teglsten på parcelhuse. Det var tidligere mest brugt på slotte og palæer.

I 00’erne blev det almindeligt at lægge sortglaserede teglsten på parcelhuse. Det var tidligere mest brugt på slotte og palæer.

Sille Veilmark

»Når der er lavkonjunktur, bliver økonomien ramt, men det gør demografien ikke. Det pres får meget hurtigt priserne til at rette sig igen,« siger Curt Liliegreen.

Ifølge Curt Liliegreen har boligboblen og finanskrisen lært befolkningen, at man skal passe på med at købe enfamilieshuse, der ligger langt fra København. Der går simpelthen længere tid, før provinsen kommer sig over økonomiske kriser.

Efter mange år med en tilstrømning til Holbæk, oplevede byen fre 2007 til 2013 en flugt fra byen. I 2013 flyttede 247 borgere væk, viser tal fra Danmarks statistik. Men i 2015 er udviklingen vendt igen, og byen får igen tilflyttere fra København, hvor boligmarkedet ligesom i 00’erne, er så varmt, at mange har svært ved at være med. 

Simon og Jette Rasmussen er ikke i tvivl om, at Holbæks boligmarked nok skal opleve gode tider igen, selv om Vestsjælland har været hårdt ramt efter krisen.

»Selv om jeg ikke tror på, at vi vil se så hurtigt voksende priser som for ti år siden, så kommer vi til at se det samme ske igen. Priserne er på vej op i igen,« siger Simon Rasmussen. 

Bedre tider

Torben Broe Larsen har parkeret sin bil i den åbne garage ved sit nye hus og byder på kaffe inden for. Han hælder neskaffe i kopper og sætter dem ind under en vandhane ved vasken, der laver kogende vand.

I dag har han lukket sit byggeentreprenørfirma, men han er ikke blevet skræmt væk, når det kommer til at investere i boligmarkedet. Beboerne i Little Hollywood er ifølge Torben Broe Larsen blevet positivt stemt igen, og der er kommet en tro på, at de gode tider er ved at komme tilbage. 

»Der er flere huse herude nu, som sgu er blevet solgt. Så der er ved at ske noget igen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg forstår ikke hvad problemet er - kan kennelen ikke levere flere hvalpe til at fylde huset op eller hvad?

"»Man havde læst efterspørgslen forkert. Man havde en formodning om, at det var en tendens, der var kommet for at blive. Det var det jo slet ikke,« siger Tore Stramer fra Nykredit."

Markedets forudsigelser viste sig atter komplet vildledende. Det blomstrende boligmarked, hvor velmenende spekulanter, behjertede banker og forførte forbrugere kørte sig selv og samfundsøkonomien af sporet - hvorpå staten måtte samle hovedparten af regningen op.

Og nu venter 'man' at det hele vil gentage sig, blot i en langsommere kadence. De 'gode tider' er på vej tilbage; der kan atter holdes luksusfester i hele Danmarks Holbæk. Nydeligt.

Torben Arendal, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Trond Meiring, Stig Bøg, Kim Houmøller og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

" en tendens, der var kommet for at blive"
intet er evigt )

""Sjæl, vær trofast til det sidste
Sejrens sejr er alt at miste.
Tabets alt din vinding skabte; -
evigt ejes kun det tabte." "

(Henrik Ibsen, fra Brand.)

Søren Kristensen

Lige om lidt bliver det sikkert osse moderne at flytte i kollektiv igen og så skal de store kasser nok komme til deres ret.

Søren Kristensen,
At flytte eller bo i kollektiv eller bofællesskab, har vel ikke rigtigt gået af "moden", selv om mange vel før eller senere har opgivet det. Og Thy-/Frøstruplejren, Fristaden og Svanholm er da endnu ikke fortabt, eller uhipt/ufedt, eller hvad det nu var, at hippierne kaldte det...

Nu lejes lejligheder i store og mindre byer ud til studerende, og andre unge og/eller ubemidlede, hvor hver enkelt lejer tit skal betale en meget stor husleje (tilsvarende en lille lejlighed), bare for et lille værelse. Dette kalder bolighajerne nu til dags for netop bofællesskab eller kollektiv, og scorer kassen mangfoldigt, idet de studerende nu skal betale det meste af sit SU og/eller studielån/løn til sin "vært".

Christel Gruner-Olesen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

En meget, meget afslørende artikel om begærets magt og vores helt vanvittige ide omkring det at være lykkelig.. Men det at eje fremfor at leje er tilsyneladende stadig drømmen, at man så lejer af banken eller kreditinstitutter er ligegyldigt. Man er trods alt "finere" end de som bor i almene boliger.Men det skærer altså vores situation ud i pap omkring forskellen på en indvandrer/flygtning og et menneske som er ramt af sygdom og arbejdsløshed og de glade overklassemennesker her,( som (ondt sagt) sikkert er forargede over udgiften til "nasserne" på kontanthjælp.

Kim Houmøller, Ole Christiansen, Trond Meiring og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

Apropos bolighaj...

Bolighaj, Røde Mor.
https://www.youtube.com/watch?v=14yI_tso8jk

Kim Houmøller

Priserne falder igen når normale tilstande indtræffer. En rente på 0 holder ikke, kun økonomiske amøber tror på den. Hvornår det sker er svært at spå om som bekendt. Men kriser opstår jo med mellemrum. Skal vi sige inden næste præsidentvalg i U.S.A.

Christoffer Pedersen

Husene står der jo og de er flotte. Lad os glæde os over denne forskønnelse af Holbæk.