Læsetid: 4 min.

Thomas Korsgaard: ’Den dag i dag frygter jeg stadig, at jeg opfatter virkeligheden på en forkert måde’

Torsdag debuterede 21-årige Thomas Korsgaard med sin roman om Tue, der vokser op på en gård i Nørre Ørum lidt uden for Skive, hvor stanken af lort og døde dyr aldrig helt forsvinder. Tue er ikke Thomas, men bogen er alligevel stærkt inspireret af forfatterens egen opvækst
Torsdag debuterede 21-årige Thomas Korsgaard med sin roman om Tue, der vokser op på en gård i Nørre Ørum lidt uden for Skive, hvor stanken af lort og døde dyr aldrig helt forsvinder. Tue er ikke Thomas, men bogen er alligevel stærkt inspireret af forfatterens egen opvækst

Finn Frandsen

4. februar 2017

Du har skrevet en roman om en dreng, der vokser op i en dysfunktionel og økonomisk trængt familie, hvor han og hans søskende for det meste overlades til sig selv. Men hvad er en dysfunktionel familie egentlig?

»Det er en familie, hvor der er nogen, der ikke har det godt. Hvor nogen ikke har lyst til at være en del af familien. Jeg tror egentlig, at den slags kan ske i alle typer af familier, hvis kærligheden forsvinder.«

Hvorfor har du skrevet en bog, som i så høj grad handler om dine egne oplevelser som barn og din egen familie?

»Man skal skrive om det, man ved noget om, så det føltes naturligt at starte med det. Jeg har bare skrevet, hvad jeg har set, uden at tænke så meget over hvorfor. Det var vigtigt og pressede sig på helt indefra, så derfor blev det denne bog. Derudover håber jeg selvfølgelig nu, at bogen kan leve videre, og at nogen kan genkende sig selv i fortællingen.«

Har din familie læst bogen?

»Ja. Begge mine forældre har læst den. Jeg ved ikke med alle de perifere familiemedlemmer, men hvis jeg kender dem ret, skal de sikkert også læse den. Der er store følelser i spil i min familie lige nu, og jeg tror ikke, at det er alle i min familie, der synes, at det er nemt at have en forfatter i familien. Der er flere af dem, som tror, at romanen er min måde at straffe dem på, som en form for hævn eller masochisme. Og den er også hensynsløs, det skal bøger være. Men så må de jo læse den igen og igen, indtil de indser, at det er slet ikke det, der er meningen med den.«

’Det er, som om han lige skal sikre sig, at vi alle kan følge med, det er, som om det på forhånd er bestemt hvilke følelser, bogens scener lægger op til,’ skriver Informations anmelder om Thomas Korsgaards debutroman, Hvis der skulle komme et menneske forbi.
Læs også

Du ’flygtede’ til København som 17-årig, hvad skete der?

»Til dels handlede det jo om det samme, som det gør for alle unge mennesker. Jeg ville være fri og have mit eget liv. Men i mit tilfælde handlede det også om at få Nørre Ørum og de mennesker, der var  der, på afstand. Min mor spurgte, om jeg ikke bare kunne flytte til Viborg. Men så kunne jeg lige så godt være blevet hjemme. Det handlede om at komme så langt væk som muligt. Jeg kendte allerede nogle venner fra ungdomspolitik, som boede i København, men med tiden lærte jeg nogle flere at kende, selv om jeg er lidt socialt handicappet. Men sådan kan venskaber jo også opstå.«

Er du socialt handicappet?

»Ja, jeg har sådan en lidt særlig måde at opføre mig på, tror jeg. Der er mange, der tror, at jeg er sådan en benhård netværker og det vildeste Linked-in-menneske, men det er jeg på ingen måde. Jeg forsøger bare at være mig, hvis man sådan helt kan være det.«

Men du kom meget hurtigt ind i varmen hos kultureliten hos København. Du skrev en single, begyndte at skrive for flere forskellige aviser, og nu har du skrevet en roman i en alder af 21 år. Hvordan gebærder du dig i et miljø, der er så anderledes fra det, du er vokset op i?

»Jeg har meget lille autoritetstro. Hvis folk ignorerer én, så skal man bare insistere på, at man har noget at sige. At ens fortællinger er spændende eller interessante nok.«

Hvad er det bedste, du har taget med dig fra din opvækst?

Jeg tror, at det er humor. Og at se det absurde i ting. Min familie er egentlig meget sjov, selv om det ikke altid er frivilligt. Jeg har et fantastisk billede af den mand, der engang sagde den sætning, der blevet til titlen på min roman: ’Hvis der skulle komme et menneske forbi’. Han sagde det som en undskyldning for altid at have slik liggende. På billedet står han med et kæmpe påskeæg, der næsten er lige så stort som ham. Når jeg får øje på det påskeæg, så bliver jeg glad. Og hvis ikke jeg kunne blive glad over at se sådan noget, så ville jeg ikke kunne skrive denne bog.«

Hvad er det værste, du har taget med fra din opvækst?

»Det er, at jeg den dag i dag stadig frygter, at jeg opfatter virkeligheden på en forkert måde. At alt det, jeg gør, er forkert, og at jeg tager fejl. Det skyldes, at jeg har fået det at vide så mange gange i løbet af min opvækst. Det er som om, at det er indkodet i mig og sidder heromme i nakken.«

Hvad giver dig håb?

»Det giver mig håb, at der er så meget god kunst derude. Og at der er så meget god fiktion. I en tid med fake news og en besættelse af reality og virkelige mennesker, så synes jeg faktisk stadig, at fiktionen er den bedste måde at vise virkeligheden på.«

Hvilken sang burde alle lytte til?

»Åh, der er så mange. Jeg vil nok sige ’Teardrops’ af Womack & Womack. Det er egentlig en lidt melankolsk sang, på en måde, men melodien er herlig og lidt lallet. Den rocker jeg tit afsted til om morgenen. Den minder mig for eksempel om, da jeg rejste ned til Marokko for at sidde og skrive i to uger. Det var min første rigtige store rejse alene, og da jeg steg ud af flyet, spillede den sang i mine ørebøffer, og jeg følte, at jeg havde det godt.«

Hvis du skulle leve i en anden tid, hvilken tid skulle det så være?

»Det må være i 80’erne. Jeg elsker 80’erne. Så ville jeg gå fra københavnerbar til københavnerbar og drikke mig fuld sådan helt yuppie-style. Men jeg kan nu egentlig meget godt lide den tid, der er nu. Nutiden, den er lige mig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu