Baggrund
Læsetid: 7 min.

Trump-hviskeren i Det Hvide Hus

Toprådgiver Kellyanne Conway er den højst rangerende kvinde i Det Hvide Hus, hvor hun har chokeret omverdenen med ’alternative fakta’ og senest en opfordring til at købe Ivanka Trumps tøjlinje. Hun har som den første kvinde stået i spidsen for en vindende præsidentkampagne og siges at have en civiliserende indflydelse på lederen af den frie verden, men betragtes af både feminister og medier som en iskold opportunist
Kellyane Conway har trods sine kontroversielle udtalelser Trumps fulde opbakning. Hun er efter sigende den eneste, der kan få ham til at fremstå præsidentiel.

Kellyane Conway har trods sine kontroversielle udtalelser Trumps fulde opbakning. Hun er efter sigende den eneste, der kan få ham til at fremstå præsidentiel.

Evan Vucci

Moderne Tider
11. februar 2017

Som baggrundsbillede på sin Twitterprofil har den 50-årige rådgiver Kellyanne Conway valgt et billede, der skal forestille en fuldstændig proppet menneskemængde ved Trumps tiltrædelse.

Billedet er en provokation mod de medier og eksperter, der har anklaget Trump-teamet for at lyve om fremmødet på dagen, fordi det beviseligt ikke var »det største fremmøde nogensinde«, som de ellers hævdede.

For ifølge Kellyanne Conway var der blot tale om, at Det Hvide Hus bød ind med ’alternative fakta’, som hun to dage efter  formulerede det i et skelsættende interview.

Siden er både Kellyanne Conway og ideen om ’alternative fakta’ blevet symbolet på omgangen med sandheden i Trumps team, og i slutningen af ugen eskalerede kritikken af hende, da hun i et potentielt brud med regeringsetik direkte opfordrede folk til at købe Ivanka Trumps tøjlinje. Trods voldsom kritik af den slags reklame, støtter Trump hende angiveligt stadig 100 procent.

»Kellyanne Conway er sammen med Steve Bannon afgørende for at forstå, hvordan Trump opererer. Hun er én af få kvinder på Trumps mandedominerede hold, og samtidig en af de få udover familien, som han lytter til,« siger Anders Agner Pedersen fra Washington, hvor han skriver for RealClearPolitics og er redaktør for USA-mediet Kongressen.

Kellyanne Conway er efterhånden kendt som en af de eneste, der kan gøre Trump mere præsidentiel og tiltalende for kvindelige vælgere, og er derudover den første kvinde i historien, der har været kampagneleder for Republikanerne.

Alligevel har kvindebevægelsen ikke fremrullet den røde løber, og det fik i sidste uge den konservative skribent Rebecca Hagelin til at reagere i indlægget ’Tak Gud for Kellyanne’:

»I en ’progressiv verden’, hvor medierne skulle hylde Kellyanne som kvinden bag en historisk sejr (...)  og som rollemodel for alle kvinder, der kæmpet i en mandsdomineret politisk arenda (...)  er det deres eneste mål at knuse hende.«

Kontroversiel kampagnekriger

Kellyanne Conway er opvokset med sin mor, bedstemor og to tanter i New Jersey og er højtuddannet med fine æresanmærkninger og en juragrad fra St. George University.

Hun skiftede hurtigt til et liv med meningsmålinger og medieoptrædender, da hun stiftede sin egen analysevirksomhed ’The Polling Company’ i 1995, og siden har hun arbejdet for utallige republikanske kandidater.

Hun blev hevet ind i Donald Trumps valgkampagne på et kritisk tidspunkt, hvor de tidligere kampagneledere havde fejlet, og Trumps chancer så yderst tvivlsomme ud. Her fik hun ifølge USA-ekspert og ekstern lektor i amerikanske valgkampagner, Mette Nøhr Claushøj, lynhurtigt Trump til at agere mere præsidentielt.

»Hun er ekstremt skarp og er en ualmindelig indflydelsesrig kampagneleder, hvor hun overtalte ham til ting som at bruge teleprompter og holde sig fra Twitter i de sidste dage ingen valget. Hun var den eneste, der kunne gøre ham mere disciplineret.«

Derfor har hun af Bloomberg fået tilnavnet »Trump-hviskeren«, mens The Guardian har kaldt hende »Det hemmelige våben, der vandt krigen«.

De har også beskrevet, hvordan Trump til den endelige sejrsfest udtalte »Det var alt sammen hendes fortjeneste.« På den anden side har den liberale tv-vært Bill Maher kaldt hende »frontløber for ondskab,« og mediet Salon døbt hende »Trumps chefløgner«.

Senest er hun kommet i problemer, fordi hun forsvarede Trumps indrejseforbud mod syv primært muslimske lande, ved at henvise til mediernes manglende dækning af to irakeres involvering i ’The Bowling Green Massacre’.

Det blev hurtigt påpeget, at en sådan 'massakre' aldrig har fundet sted, hvortil Conway forsvarede det som en ’fortalelse’. Medierne var unfair overfor ’en ærlig fejl’, mente hun, hvorefter det er kommet frem, at hun allerede flere gange har brugt ordet ’massakre’. En fortalelse kan det altså ikke have været, og igen fyldtes vestlige medier med kritik og forargelse.

Ingen hyldest til den magtfulde kvinde  

Kellyanne Conway har hele sit liv arbejdet i mandsdominerede miljøer og har under Trump måtte svare på sexistiske bemærkninger om blot at være til pynt som TV-stjerne, hvortil hun for én gangs skyld vredt har svaret, at hun både klarer at være mor til fire og kampagneleder foran og bag fjernsynet.

Hun har udtalt til The New Yorker, at hun for at begå sig blandt de mange republikanske mænd selv har måttet agere som »en mand«, når hun har hjulpet de republikanske mænd til at forstå og nå de kvindelige vælgere.

Det var, da de begge arbejdede for den nuværende vicepræsident Mike Pence, at mediestrateg Robert Vane mødte hende første gang. Men som han beskriver det, har han og andre konservative været vant til hendes kamp for konservative ideer på TV »i årtier«. Han er tydeligt imponeret over hendes bedrifter, og kalder det »en skandale«, at hun ifølge ham møder urimelig modstand.

»Kellyanne Conway er, hvad vi kalder en ’trailblazer’ for kvinder i politik. Hun træder ind i et fjendtligt miljø i de her TV-shows, fordi journalisterne generelt ikke har sympati med konservative synspunkter og er særligt antagonistiske overfor Trump. Men hun bakker ikke ud,« siger Robert Vane til Information.

Han kalder hende gennemført konservativ, og bedre end alle andre til at sælge den republikanske sag.

»Og så er hun helt klart er den bedste, udover præsidenten selv, til at formulere Trumps agenda.«

Kvindefængeren fra New Jersey

Selvom mange chokeres over Kellyanne Conways omgang med fakta og sandhed, er der ingen tvivl om, at hun kan noget med både republikanere, medier og kvinder, i hvert fald når det drejer sig om at appellere til Trumps støtter.

Ifølge Mette Nøhr Claushøj er kvindedelen relevant, fordi republikanerne siden Obama har haft svært ved at tiltrække kvinder, fordi al snak om ’familieværdier’, som traditionelt har været en republikansk mærkesag, pludselig også var en sag for Demokraterne.

»Det handler særligt om formen, og om at lære de mandlige republikanere at tale til kvindelige vælgere. Hun er en af de meget få kvinder indenfor det miljø, og de kan derfor spejle sig i hende. Trump havde særligt svært ved at nå middelklassekvinder, der var collegeuddannede og boede med deres mænd. Dem kan hun nå.«

I 2012 forsvarede hun sin klient Todd Akin, kandidat til Senatet, der i sin modstand mod undtagelser for et abortforbud kom for skade at sige, at kvinder kan undgå graviditet ved voldtægt, fordi »den kvindelige krop har måder at lukke ned på«.

Efter det støttede hun først Ted Cruz i præsidentræset, hvor hun på TV angreb Donald Trumps sprog for at være ’upræsidentielt’ og ’vulgært’, for at have skabt sine penge og succes ved at trampe på ’the little guy’ og for at nægte at offentliggøre sine skatteindbetalinger.

Nu forsvarer hun dagligt Trump, og selvom CNN afviser hende i deres programmer, og medierne anklager hende for bevidst at lyve, forbliver Trump populær blandt sine støtter.

Men hvordan slipper hun afsted med det hele?   

Smil, svar udenom, kritisér modparten

Komikeren Sandra Bee dedikerede under valgkampen et helt program til Kellyanne Conways særlige stil over for pressen, der oftest kan koges ned til »Smil, tag spørgsmålet, undlad at svare på det, tal om noget andet, beklag dig over Hillary Clinton«.

Igen er interviewet med NBC’s Meet the Press et sigende eksempel på, hvordan Kellyanne Conway formår at bruge pressens egne begreber som ’fake news’ imod dem.

Ikke én gang i løbet af 14 minutter får intervieweren Chuck Todd hende til at svare på, hvorfor det var nødvendigt for talspersonen i Det Hvide Hus at lyve om tilskuerantal i sin første presseoptræden.

I stedet fortæller hun blot om alle de gode ting Trump vil gøre og dårlige ting, Obama var skyld i. Hun hæver ikke stemmen, men smiler konsekvent mellem sætningerne, mens hun lægger hovedet lidt på skrå. Hun nævner en falsk mediehistorie om, at Trump skulle have flyttet en Martin Luther King statue, og holder den op som mediernes egne fake news.

Mette Nøhr Claushøj kalder Conway for »en mester i at tale udenom«.

»Man lægger næsten ikke mærke til det, hvis man ikke lytter intensivt, og hun gør det på en charmerende måde. Hun smiler og virker hverken hoven, nedladende eller for indsmigrende. Jeg kan ikke komme på andre, hverken kvinder eller mænd, der er bedre.«

Da Kellyanne Conway første gang opfinder ideen om alternative fakta og samtidig fastholder, at man jo ikke rigtig kan måle på tilskuerantal alligevel, griner intervieweren vantro. Kellyanne Conway griber det med det samme.

»Den måde, du lige grinede af mig på, er meget symbolsk for den måde, vi bliver behandlet af pressen på. Jeg vil ignorere det, for jeg er bedre end det, jeg er en venlig og overbærende person,« siger hun. Hvorefter hun fortsætter med at snakke om sin egen agenda, og hvordan medierne ignorerer de gode historier om Trump.

I hans frustration over at stå over for en person, der så tydeligt ikke svarer på hans simple spørgsmål og skærer pressen over én kam kalder Chuck Todd det »latterligt,« at bruge den første presseoptræden fra talspersonen i Det Hvide Hus til at sige noget falsk om tilskuerantal.

Conway smiler mere og mere, som hans frustration skrider frem. »Dit job er ikke at give din holdning eller kalde noget latterligt, respektfuldt, du skal være en nyhedsperson.«

»Vil du please svar på spørgsmålet?« sukker han opgivende. »Jeg vil svare på det sådan her, tænk på, hvad du lige har sagt til dine seere. Det er derfor, vi føler os tvunget til at gå ud og rense luften og give alternative fakta.« Hovedet på skrå, smil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er da et seriøst problem hvis politikerne og deres spin-doktorer konsekvent ikke svarer på journalisternes spørgsmål. Dermed har medierne vel ingen berettigelse, og man kan som vælger lige så godt få sine oplysninger direkte fra politikernes egne hjememsider, tweets etc.

I Danmark har vi set specielt Martin Krasnik på deadline gentage et spørgsmål adskillige gange - uden at få svar. Kan man opfordre journalisterne til som udgangspunkt at afbryde Radio/TV-interviews hvor der ikke svares og håbe det vil få en effekt?

David Zennaro, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Ole Christiansen, Jonathan Smith, Bruger 196134, lars søgaard-jensen, Pia Colère Lenau og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

@ Henrik Brøndum,

De amerikanske nyhedsbureauer er faktisk begyndt at reagere. Og en række har sendt deres nye måder at håndtere det på ud til deres medarbejdere.

Det gennemgående træk er nok, at man vil imødegå Donald J. Trumps påstande og "alternative fakta" - eller hvad de kaldes, med reel fakta. Altså ikke indgå diskussioner eller debatter med DJT men udelukkende formidle fakta i de "sandheder", han fremfører.

Flemming Berger, Torben K L Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Krage søger mage, Trump og hans kvindelige rådgiver er lige bindegale begge to. De er så atypiske i både sind og skind, adfærd og fremfærd, i forhold til tidligere præsidenter. Lige nu rystes der på hovedet, men den mand har adgang til våben,han er farlig, og hans dekreter er så ustabile og uigennemtænkt som noget. Muren f. eks bliver langt langt dyrere end oplyst og vil tage tre år at bygge.
Og han siger den ene mærkværdige ting efter den anden, nogen må da kunne stoppe ham før alt er kaos.

peter juhl petersen, Anne Eriksen, Hans Larsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

ATS - at tænke sig bliver overgået med flere længder når "the first lady" i det hvide hus bruger tid i medierne til at promovere en tøjkollektion begået af Ivana Trump, og det skulle ikke være alternative facts i denne omgang

Philip B. Johnsen

Men de danske nyhedsbureauer samarbejder om mørklægning i USA'sk stil, med det politiske og de økonomiske interesser, der excellere i såkalte ’alternative fakta’, eller kortsigtede økonomiske interesser om man vil.

FAKE NEWS.
"Svine-MRSA CC398 er ikke særlig farlig for danskerne og smitten er under kontrol"

Men nu er realiteterne, at udfordringerne er anselige og det længere er ikke muligt, at lade som om udfordringerne ikke er der, men statsministeren mf. opføre sig stadigvæk små børn, der aldrig har prøvet, at blive sat rigtigt på plads og tvunget til, at lære af deres fejl, det bør der laves om på hurtigt, for det er rigtigt farligt.

Fakta:
MRSA er en politisk skandale, hvor regeringen med specielt Liberal Alliance i centrum af mørklægningen.

Svine-MRSA CC398 er ekstremt farlig, Svine-MRSA CC398 smitter mellem mennesker og er ved, at komme helt ud af kontrol.

Den politiske ledelse i Danmark er skyldige i undertrykkelse og mørklægning af videnskablig ekspertises råd og vejledning om den livsfarlige svine-MRSA CC398, en videnskablig ekspertise, der konstant har leveret overvældende og konstant kritik, af den politiske skandaløse behandling af videnskaben og dennes vedvarende advarsler om svine-MRSA CC398.

Statsministeren og Liberal Alliance's økonomiske, anti videnskablige økonomisk interesse-baserede reklame landbrugspolitik, er helt uden fakta og er livsfarlig.

"Knap hver tredje pakke svinekød er MRSA-inficeret"
Link: http://www.denoffentlige.dk/taenk-knap-hver-tredje-pakke-svinekoed-er-mr...

Fakta og løsningen:
"Norge viser vejen for Danmark: Vi har udryddet svine-MRSA

I løbet af foråret bliver den sidste stald i Norge renset for MRSA, og så findes den resistente svinebakterie ikke længere i landet. Danmark bør overveje at gøre det samme, mener norsk forsker."

Link: https://ing.dk/artikel/norge-viser-vejen-danmark-vi-har-udryddet-svine-m...

FAKE NEWS:
"Minister genindkalder eksperter: Hjælper det at udrydde MRSA hos avls-svin?
Fødevareminister Esben Lunde Larsen undrer sig over, at ingen har forsøgt at afklare, om resistente MRSA-bakterier kan udryddes fra svinestaldene ved kun at tillade smittefri avsldyr."

Link: https://ing.dk/artikel/minister-genindkalder-eksperter-hjaelper-at-udryd...

Anne Eriksen, Morten Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Henrik Brøndum....
Ja .......eller når politikeren har fyret sit allerede forberedte "spindoktor fabrikerede svar" af, som selvfølgeligt ikke var et svar, på det spørgsmål journalisten stillede. Burde alle journalister konsekvent benytte denne fremgangsmåde.....1. " Det var ikke det jeg spurgte dig om, 2. Jeg stiller dig lige spørgsmålet igen for anden gang... Kommer der så endnu en gang, den samme indstuderede lire......Så 3. Her siger journalisten helt koldt og roligt... " vælgerne og jeg må jo så konstatere at du af en eller anden grund ikke ønsker at svare på spørgsmålet...og slut ! Det var det interview
Men det kræver at redaktionerne bakker 100 % op om disse "vagthunde", og beskytter dem...Ellers får de nok ikke mange interviews....

Journalisterne bliver snøret, når de naivt tror, at det er dem, der stiller spørgsmålene, og at de har krav på svar. Når en politisk person bliver inviteret til et interview, har denne politiker pludselig fået foræret et antal sekunders propagandaplatform som en appelsin i turbanen. Og det udnytter de selvfølgelig til fulde. Journalisterne må forholde sig til dette - acceptere at interviews i den "gammeldags" form ikke findes mere, og at der skal findes nye veje.

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg oplever ikke, at jounalister bliver snøret eller behandlet dårligt, pressen og politikere forholder sig ganske enkelt ikke til virkeligheden, det er ansvarsfralæggelse, der er drivkraften i opløsningen i verden.

Hvilken ansvarsfralæggelse:
Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen er derfor, at politikere og traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

De menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet stopper investeringer, nu har de manglende politiske svar og pressen, der ikke stiller de svære spørgsmål, sendt politik ned på børnehavestadiet, hvor politikere ligger på gulvet og vrider sig imens de skriger:

F... DE MENNESKESKABTE KLIMAFORANDRINGER 'ØKONOMISK VÆKST' NUUUUUU!!!!!

Torben Pedersen

Jeg har hende mistænkt for at være medlem af eller i det mindste være oplært af Scientology Sekten. "Alternative fakta" og hendes måde at gå til modangreb på spørgsmål fra journalister er klassisk scientology taktik.

Vibeke Rasmussen

Den magt og indflydelse Kellyanne Conway og hendes 'alternative fakta' har, kan bl.a. aflæses i hvordan 51% af Trumps tilhængere tror på den af hende (eller Steve Bannon?) opfundne Bowling Green Massacre.

Philip B. Johnsen

Prøv at forestil jer, at pressen var aktiv i opgaven, at trykprøve politisk økonomisk vækst vision i EU og USA, med den forhåndenværende bedste videnskablig verificerede evidens, om den til rådighed værende energi, der ikke eskaler de menneskeskabte klimaforandringer, til et ikke håndterbart niveau.

Pointen er da ikke, at politikere ikke vil svare på spørgsmål, pointen er politikere ikke kan svare på de spørgsmål, hvilket burde lede til en strøm af flere spørgsmål fra jounalister, der belyser alle de ikke holdbare visioner, om såkalt EU frihandel og i USA til deregulering af kul, olie og gas produktionen.

Men det sker ikke vel?
For jounalister er indspiste med politikerne eller hvad?

Så spørgsmålet er nærmere:
Hvordan vil EU monstro reagere?, forbyde produkter fra USA, produceret på kul, olie og gas, der forsaget af deregulering, nu er forbundet med store klima omkostninger for EU?, eller vil politikere pålægge vare fra USA, efter deregulering af kul, olie og gas produktion, med told der afspejler klimaudgifterne påtvunget EU?, eller vil EU gå med USA ned på børnehavestadiet, hvor politikere ligger på gulvet og vrider sig imens de skriger:

F... DE MENNESKESKABTE KLIMAFORANDRINGER 'ØKONOMISK VÆKST' NUUUUUU!!!!!

Philip B. Johnsen

PS.
Fakta om de menneskeskabte klimaforandringer og vores 80/20 energi udfordring.
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Torben Pedersen

Philip B. Johnsen
Er Kellyanne Conway en menneskeskabt klimaforandring ??????

Ole Christiansen

Alle aviser og tv-kanaler er afhængige af at kunne levere nyheder, herunder interviews med magthaverne. Men hvis en journalist stiller kritiske spørgsmål, eller blot spørgsmål som magthaveren ikke har godkendt på forhånd, bliver han black listet og får aldrig mere et interview. (Tænk på Bertel Haarders raseri pga af et ikke-aftalt spørgsmål) Så er hans journalistiske karriere slut.
Det er politikernes uhæmmede magtliderlighed, der har ført til en "alle kneb gælder for at bevare magten" -kultur., Det har kastreret og korrumperet medierne.
Folkets vagthund er reduceret til en mikrofonholder-moppe.....
Dygtigt politiks håndvæk, -hvis de selv skal sige det.

Tror at Kellyanne Conway er et menneske, har ikke set robotter i det design på noget tidspunkt. Det er da godt, at den "store" præsident har nogle kvinder til at hjælpe sig.

Vedr. journalister og ministre, så er det vel kun en sjælden gang, at nogen får skovlen under de sidste. De nægter jo bare at svare, har vi fundet ud af, hvis nogen er ved at lugte lunten.
Og apropos lugte, så bygger man nu "månefabrikker" til 40.000 svin af gangen, mon de finder avlsdyr uden MRSA så?
Det er det værste svineri - og det er ikke grisene.

Philip B. Johnsen

Muligvis er det, til tråds for ubehaget ved måde, at det er kommet frem på, alligevel i sidste ende positivt, at det nu er blevet helt tydeligt, at der også i Danmark er meget så stor divergens mellem de politiske holdninger, den førte politik og vigtig information om verificeret fakta, der ligger til grund for politiske visioner og udført politik som f.eks. den såkalte 'frihandel' og de menneskeskabte klimaforandringer eller håndtering af svine-MRSA CC398 og kortsigtet økonomiske interesser, når man samtidig skeler til USA’s 45. præsident, verdens mægtigste mand, der lyver mere end nogen vaneforbryder, naturligvis ikke som et barn med en barnlig fantasi, men en voksens usandhed, udpræget utroværdig og forholdsvis ligeglad med at blive opdaget, hvis bare man slipper afsted med fup og svindel, hvilket ikke er meget anderledes i dansk politik, dog er løgnene og svindlen, naturligvis meget mere udspekuleret.

Ja, man kan roligt sige, at der var en høj grad af planlægning og svindel allerede da Venstreregeringen overtog og begyndte at skrue ned for den grønne linje osv fra forrige regering.
Nu skulle landbruget tilgodeses og det offentlige skæres. Sådan er det gået lige siden uden at nogen har protesteret særlig højlydt.
Præsident Trump er nok anderledes, idet det er hans psyke og personlighed, der gør - at han
tilsyneladende er ligeglad eller højst modsiger det allerede sagte.
Det bliver så en prøve på, hvor meget styr Kongressen og andre i det store land har på begivenhederne.

Jeg har lige læst noget, der også giver stof til eftertanke - vi gør vores produktionsdyr til kannibaler!

Selvfølgelig - vi fodrer med kød - og benmel...som produceres af slagteriaffald - de æder deres fæller.
Hyggeligt, ikke? - På den måde sendes tungmetaller og industrikemikalier, bly fra dyrenes knogler og kviksølv fra deres protein - tak for kaffe!
Ydermere skulle æggehvider indeholde 20% så meget kviksølv som æggeblommer - persisterende lipofile organiske forureningsstoffer - forkortet PLOP - selv ved vegetabilsk kost får du det gennem æg og mælk. Er det bare mig, der ikke har tænkt over det?
Spørgsmålet er så, hvordan ser det ud med svine-MRSA CC398?
Er det godt for eksporten?

Var det ikke foder med benmel, der forårsagede epidemien med "ko-galskab" i Storbritannien, i halvfemserne?

N.B.: Vi er "off topic". Tilbage til tema.

Ja, det var ved siden af - men for fristende...

Digressioner er ofte rigtigt interessante, nogen ganger mere så og vigtigere end det forudsatte tema, hvis der da er noget. Så skulle jeg måske først spørge, hvad var nu temaet? Jeg ville blot bede forum tage notis af den formelle irrelvans der råder, og som sagt, vende tilbage til "tema".

Ja, det er jo vigtigt - kort, så har Creutzfeldt-Jacobs sygdom ikke relevans her, idet der skal en anden slags galskab til end den verserende i USA, nemlig ko-galskab...