Den 36-årige idéhistoriker, Simon Axø, blev i sidste uge ansat som ny forstander på Testrup Højskole. Han har et spørgsmål til politikerne i Folketinget. Et spørgsmål, som ligger ham så meget på sinde, at han vender tilbage til det fire gange i løbet af interviewet:
»Hvad skal vi med hinanden, udover at arbejde sammen? Det er for mig det helt store spørgsmål til politikerne. Hvad skal vi som samfund, som land, som fællesskab? For som jeg ser det lige nu, bliver de unge flasket op med tanken om, at de ikke skal andet end at arbejde. De skal for alt i verden lykkes med, hvad de kan, og ikke så meget med, hvem de er. Er der intet andet mål i livet end at være så produktiv som muligt?« spørger han.
Det er også et spørgsmål til Simon Axø selv. Han overtager formelt posten som forstander den 1. august efter Jørgen Carlsen, der i mere end 30 år har været forstander på den traditionsrige højskole ved Mårslet, en rask cykeltur syd for Aarhus. Han skal føre højskolen ind i det 21. århundrede – og ifølge Simon Axø er der brug for højskolebevægelsen mere end nogensinde før.
— Du har kaldt højskolebevægelsen for ’den sidste bastion mod konkurrencestaten’. Hvad mener du med det?
»Højskolen er den sidste dannelsesinstitution i Danmark, der insisterer på at fastholde et læringsrum, som er fritaget for konkurrencestatens optimeringslogik. Både folkeskolen, gymnasierne og universiteterne er blevet reformeret til et punkt, hvor de pålægges en meget snæver forståelse af læring; den, som kan måles og karaktervurderes og gøre dig klar til at indgå på arbejdsmarkedet. Den almene dannelse har man skåret væk,« siger han.
»Den logik kan ikke undgå at påvirke måden, vi tænker på. Jeg kan mærke det i eleverne og i mig selv, jeg er jo kun 36 år. Unge i dag er præget af at være enormt målrettede, men samtidig er de rastløse og urolige, fordi de danner en masse erfaringer, de ikke lærer at adressere gennem skolen. Højskolens eksistensberettigelse er ikke at være terapirum, men at begrebsliggøre de erfaringer, der også er vigtige i det at være menneske. Vi skal kaste lys over det liv, vi lever, som er et helt liv og ikke bare et arbejdsliv.«
Unge er i dag præget af at være enormt målrettede, men samtidig er de rastløse og urolige, fordi de danner en masse erfaringer, de ikke lærer at adressere gennem skolen, siger Simon Axø.
Hvor er højskole-Venstre?
— Det, du kalder ’konkurrencestatens nyttetænkning’, vil andre kalde nødvendige reformer, der har søgt at uddanne flere borgere lidt hurtigere, så de kan opretholde alle de andre ting, vi godt kan lide ved velfærdsstaten. Er det så skidt, at politikerne har skåret ned på fjumreårene og sagt til de unge: ’I skal altså også blive til noget’?
»Jeg er ikke modstander af reformer, men på et tidspunkt når konkurrencestatstænkningen et klimaks, eller måske snarere et antiklimaks, hvor det eneste, der gælder, er at skabe effektive arbejdere. Dermed skaber du også borgere, som tænker udpræget egoistisk og nyttemaksimerende. Jeg mærker det på cykelstien, på fortovet og i Netto – vores tolerancetærskel over for de andre i køen er blevet lavere. Uddannelse påvirker direkte vores sociale relationer, men det fatter man jo ikke, hvis man kun tænker uddannelsespolitik ud fra makroøkonomiske betragtninger,« siger Simon Axø.
»Egoismen er et problem for et demokratisk samfund, som bygger på solidaritet og fællesskab. Højskolens dannelsesbegreb handler om at skabe ligevægtige borgere, som vil fællesskabet og reflekterer over vores fælles problemer, frem for kun at tænke på sig selv. Tag for eksempel klimadiskussionen, hvor idéerne om bæredygtighed og selvforsyning spirer på højskolerne. Eller flygtningespørgsmålet, hvor mange højskoler har taget imod syrere og gennemført intensive danskundervisningsprogrammer. Kampen mod madspild er et tredje eksempel. På de store spørgsmål, der rører os, gør højskolerne et kæmpe arbejde«.
– Når du nævner flygtninge, klima og madspild, bliver jeg nødt til at spørge: Er højskolebevægelsen blevet et venstreorienteret projekt?
»Der er så mange forskellige højskoler, så det tror jeg ikke, du kan sige. På højskolen i Hadsten forbereder de politimænd og kvinder, andre uddanner journalister, mens nogle fokuserer på sport. Både Mette Bock og Simon Emil Ammitzbøl fra Liberal Alliance har en baggrund i højskolebevægelsen. Men på Testrup Højskole er det rigtigt, at mange af vores elever stemmer centrum-venstre. Hvornår det lige er sket, skal jeg ikke kunne sige, for højskolens idégrundlag er absolut ikke venstreorienteret, tværtom er det langt hen af vejen liberalt grundtvigiansk.«
— Men hvad er der blevet af højskole-Venstre?
»Der er ingen tvivl om, at Bertel Haarder-typen er blevet fortrængt af en mere strategisk liberal tænkning. Man skelner ofte mellem højskolevenstre og handelshøjskolevenstre, og der har den sidste vundet størst indflydelse. Handelshøjskoletankegangen har også bredt sig til partier som de radikale, Socialdemokratiet og til dels SF. Midterpartierne har adopteret en effektiviseringslogik, som strækker sig over langt mere, end den burde.«
Trumpismens æra
— Konkurrencestatens logik er en politisk reaktion på store tendenser i verden; globaliseringen og den indbyrdes konkurrence mellem stater om arbejdspladser og vækst. Hvis vi gerne vil bevare velfærdsstaten, må vi følgelig blive hurtigere og dygtigere. Når du kritiserer konkurrencestaten, stiller du så også spørgsmål ved dens underliggende rationale?
»Nej, men jeg påpeger, at vi ikke er de eneste, der forfølger den her logik. Bare se på tyskerne, svenskerne, japanerne, kineserne eller amerikanerne. På et tidspunkt må vi nå en erkendelse af, at der er andre eksistentielle spørgsmål, vi kan hægte vores identitet og fællesskab op på. For ellers er kulminationen på konkurrencestaten Donald Trumps America First-logik, som alle lande vil arbejde efter.«
— Hvorfor det?
»Konkurrencestatstænkningen er i sin essens national egoisme. Og så vil de liberale sige: Nej, det er jo frihandel og samarbejde – men underliggende argumenterer de hele tiden med, at vi skal have ’verdens bedste folkeskole’ eller noget andet tåbeligt. Det er en ranglistelogik, og det problematiske er, at der er en direkte forbindelse mellem den institutionelle tænkning og den måde, borgerne tænker på. Den politiske logik sætter spor i os som individer. Danske og europæiske unge kan derfor godt forstå den der America First-tænkning. De er jo selv opdraget til at tænke: ’Hvis jeg er presset, hvem sørger jeg så for at redde først? Mig selv!’ Og nu står der en mand i USA og bruger den samme logik om hele sit land. Det giver da god mening.«
Opgør med populismen
— Populisme vinder også frem i Europa. Mener du, at politikerne i de regeringsbærende partier, såsom Venstre og socialdemokraterne, bærer en del af skylden for den stigende ’nationalistiske egoisme’ i befolkningen?
»Hvis bare en statsminister kunne ændre alt det her, var det jo fedt. Men når jeg taler om et ’regime’, mener jeg et tankesæt, som er indlejret i alle vores samfundsinstitutioner, fra folkeskolen og helt ud til tandlægeklinikken. Optimeringslogikken er derfor svær at gøre op med. Men det er også en logik, som er blevet indlejret gennem årtiers politiske reformer, og her har alle regeringsbærende partier medskyld. De har ikke overskuet konsekvenserne af den politik, de selv fører.«
– Det har overrasket mange, hvor hurtigt det økonomisk liberalistiske projekt har vist sig at kunne gøre folk til nationalister. Man skulle tro, de to positioner var modsætninger – men hvis jeg forstår dig rigtigt, følges de godt ad?
»Ja, og er det ikke også historien om EU? Man troede, at internationale aftaler automatisk ville føre til en kollektiv, europæisk solidaritet. Det gjorde den bare ikke. Filosoffen Rüdiger Safranski har skrevet bogen Hvor meget globalisering tåler mennesket?, hvor han tager udgangspunkt i, at vi alle har brug for at høre til et fællesskab. Vi kan ikke starte med at høre til i hele verden, vi må starte i landsbyen, og derfra går vores verden. Spørgsmålet er så, om den identitet kan ændres, og det mener jeg godt, den kan – men det går igennem dannelsen af borgeren. Og det må komme nedefra,« siger Simon Axø og retter straks fokus mod den højskolebevægelse, som han nu selv skal skal være en væsentlig del af:
»Højskolebevægelsen er det bedste eksempel på en sådan udvikling, eftersom den tog udgangspunkt i en nærmest kvalmende nationalisme i kølvandet på 1864, men har transformeret sig til at blive langt mere internationalt orienteret og i stand til at række ud til andre kulturer i verden. Derfor mener jeg dælme, der er brug for højskolens dannelse nu, hvor der er så mange steder i verden, der lukker sig om sig selv. Så mange folk, der trækker sig og siger: Mig selv først.«
Demokratisk krise
»Trump og konkurrencestatens logik har den sammenhæng, at den stopper, hvor handelsgrænserne stopper. Konkurrencestaten har vist sig ude af stand til at etablere den værdimæssige solidariske overbygning, som politikerne efterlyste. Og jeg siger så: Hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbning om, at den kommer, så må vi bevidstgøres om andre ting end det, der på konkurrencestatens vilkår er nyttigt, givtigt og effektivt«.
— Mener du ligefrem, at demokratiet er i krise?
»Det kan lyde højstemt, men jeg tror, at menneskelig nysgerrighed er forudsætningen for, at man kan forny og vedligeholde et demokrati. Nysgerrighed er forudsætningen for den demokratiske samtale, uden den mister vi viljen til at forstå hinanden i samfundet. Jeg tror ikke, unge mennesker er ligeglade med demokratiet, men de er drænede for energi. Siden 7. klasse er de blevet presset til at finde ud af, hvad de vil med deres liv. Det er ikke en kritik af de unge, men af den institutionelle tænkning, de er del af. De unge er ikke dovne, men de har ingen energireserver og er ikke nysgerrige.«
— Hvad giver dig håb?
»At vores tid, lige som alle andre tidsepoker, er præget af en vis form for kontingens. Jeg har bevidstheden om, at tingene kan være anderledes, end de er nu. Når politikerne taler om ’nødvendighedens politik’ og ’tvingende argumenter’, ved jeg, at det er forkert – der er intet tvingende over den måde, vi har indrettet vores samfund på. Der er ingen determinisme i tilværelsen. Som Hannah Arendt siger: Der fødes hver dag mennesker, som hver især bærer et unikt potentiale for at tænke noget nyt, noget bedre og noget anderledes.«
»Derfor ved jeg også, at tingene vil ændre sig, før eller siden. Muligvis kommer du og jeg ikke til at opleve opgøret med konkurrencestaten. Men jeg er sikker på, at om 3-400 år vil man kigge tilbage på vores nutid og betragte vores samfundsfilosofi som dybt tåbelig. Det giver mig håb, at vi kan forandre verden, hvis vi vil.«
Det er helt korrekt at konkurrencestatens underliggende rationale er nationalt-opportunistisk og ikke udtryk for international solidaritet ... og i samme åndedrag medvirker til at udradere folkeligheden i de små fællesskaber, som det ellers giver udtryk (med velstand og vækst) at ville beskytte. Bl.a. derfor er højskolerne som et bidrag til folkelig dannelse, anledning til oplevelse og erfaring uden nytteoptimering for øje - og dermed ikke bare et fjernt håb om at livets betingelser kan variere(s) - ikke (længere) i høj kurs i Danmark.
Tak for et tankevækkende interview. Jeg er ret sikker på, at højskolens stigende popularitet hænger sammen med, at den for de unge udgør et frirum fra den optimeringslogik, som Simon Axø taler om. Men man skal ikke være blind for, at et højskoleophold i sig selv en brik i optimeringsprocessen. Men fred være med det. Alle unge burde have mulighed for et højskoleophold.
... udgør en brik
Tak til højskolemanden for at gøre opmærksom på den egentlige årsag til megen dårligdom i vort samfund, nemlig de meget høje offentlige udgifter på nu 1.100 mia. kr. pr. år eller 125 mio. kr. i timen døgnet rundt. Selvom med verdens højeste skatte- og afgiftstryk må Staten hvert år låne 40-60 mia. for at kunne betale overforbruget - Luksusfælden.
Måske 80-90 % af din indtægt går til Staten og derfor må danske lønninger være høje, og derfor skal vi være super effektive på arbejde, og derfor er der ikke plads til de knap så kompetente på arbejdsmarkedet, og derfor er der 800.000 danskere på overførselsindkomst Og det er måske også derfor, at de unge skal hurtigt ud for at kunne betale skatter, som højskolemanden siger Og alle store offentlige muligheder for at blive forsørget af andre er det rene fluepapir for folk fra 3. verdens lande, hvilket bare forværrer situationen med en stigende off. forsørgerbyrde og alle mulige kulturelle udfordringer.
Debatten om de offentllige udgifters størrelse er for mig at se den vigtigste i samfundsdebatten overhovedet, da de store offentlige udgifter presser samfundet i rigtig mange henseender; økonomisk, socialt og moralsk.
Det er jo fuldstændig ligetil at forstå - men ingen taler om det.
Finansiere statens overlevelse: det er der heller ikke engang tale om længere, det går utroligt godt med økonomien, det har man jo været nødsaget til at indrømme, det gør det det lidt svære at argumentere for flere nedskæringer, på grund af en trængt økonomi, men så kan man jo bruge den med arbejds udbudet!
Var det 60. Mia. vi sidst havde i overskud?
Der findes kun en form for ansvarlig politik, det er når man skærer i sociale udgifter og lægger pengene til militær budgettet!
@Steen Nielsen
Det passer altså ikke, at det går godt for Statens finanser. Der er underskud, og der bruges løs.
Se: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/offentlige-finanser
Danmarks Statistik er for nylig blevet meget bedre til at formidle data - prøv det :-)
Om det så lykkes Staten at finde på flere indtægter og dermed ikke skulle lånefinansiere sit overforbrug, ændrer ikke på, at de mega store udgifter har rigtig mange negative konsekvenser for samfundet.
Mange er af den opfattelse at velfærdsstaten var fuldt udbygget og dermed toppede i slutningen af 60'erne. Og hvis det er korrekt, så er der grund til at se lyst på det; den velfærdsstat kostede kun det halve af den, vi har i dag.
Statens overforbrug ligger ikke hos det offentlige, men på omkostningsforholdene i NPM, som har fejlet totalt i sit ønske om mere effektivitet og mere kvalitet!
Det har gået omvendt og forstår politikerne det eller fortsætter de 30 års fejlslagne forsøg og med ineffektive IT-systemer, velfærdsstaten taler de stadig om, ubegribeligt!
Gå ud og tæl flagstænger...
@Niels K. Nielsen
Men tyngden i velfærdsstatens problem er vel, at årgangene fra ca. 1950 - 1980, har valgt ikke at få tilstrækkelig mange børn til at forsørge deres alderdom. Indvandring løser åbenbart ikke problemet men fører stort set til yderligere udgifter. De yngre kan nå det endnu - få nogle flere unger!
Niels K. Nielsen, ja statens udgifter til overforbrug/luksusfælden er f.eks. 10 mia. i årlig gave til landbruget. De hårdtarbejdende skatteydere skal betale for at landbruget har gældsat sig på køb af større maskiner, større fabrikker, tåbelige spil på udenlandsk valuta - mens de sælger stadig dårligere - og mere og mere af produktionen lægges på lager i EU.
Tak for et tankevækkende interview. Det er dejligt at blive bekræftet i at der stadig findes mennesker der skatter de oplysningsfilosofiske idealer, i modsætning til kynikerne i magtens centrum.
@Michael Pedersen
Sjovt nok, så har en socialdemokrat i Mandag Morgen forleden anført, at Velfærdsstaten er 100 mia. kr. for dyr svarende til de 10 %, du nævner.
De 100 mia. kr. svarer til det, Anders Foghs regeringer øgede de offentlige udgifter med i sin tid.
Michael Pedersen,
Du skriver/ taler som en med talforstand, men ikke ret meget menneskeforstand...
Lav lige endnu et eksperiment i det allerede skæve forløb - skær 10% i det offentlige (hvor?) og 5% i skattelettelser (fordybelse?) eller måske snarere til mad, tøj og transport - oven i dagpenge og kontanthjælp?
Der er så forskel på 10 milliarder og f.eks snyderi hos SKAT på andre milliarder - velfærd havde vi engang - nu gøres der mere i hvordan man udnytter folk, udhuler de eksisterende åndehuller og hjælp til folk med problemer.
Ikke nødvendigt, vel - stem på dem, der sørger for de velbjergede, landbruget (det drejer sig om realisme og økologi - ikke overproduktion/ dyreudnyttelse med sygdom til følge - ja MRSA er her jo stadig, selvom det er mere spændende at tale om Trump/ togsignaler og bander)
Det er ikke fremtiden for unge mennesker at fokusere på konkurrence frem for menneskelighed og demokrati...
Apropos , hvad folk fortryder mest , når de skal til at dø : At jeg ikke lyttede til mig selv og fulgte mit hjerte , at jeg forsømte mine nære medmenneskelige relationer. Ingen at de havde arbejdet for lidt.
@Jørn Andersen
Det kan du have ret i. Men så må det vel også være rigtigt, at man ikke skal aflevere 80-90 % af sin indtægt til Staten, så man i højere grad selv kan bestemme, hvor meget man vil arbejde for at forsørge sig selv og sine på en måde, som man nu mener er passende.
Staten er os, men vi er kun tandhjul hver for sig, men vi er mange og hvis for mange går i stikker kan maskinen/staten ikke gå og hermed stiger reparationsudgifterne. Selve artiklen handler så mere om værdier,tanker, hjerte og følelser i vores liv, hvorfor er vi her og hvad er meningen med vores begær? Mennesket lever ikke af brød alene hvilket blev meget understreget i film og billeder fra de sultende områder i aftes. Hvis man kæmper for det mest basale er der ikke andet og selve følelser med hjerne og tænkning dræbes for overlevelse. Vi og andre europæiske lande er gået i den anden grøft. Hvad kan vi gøre for at få mere og mere materielt og så måske i vores dybeste bevidsthed: ikke at få mere end der er lidt smuler til de som ikke lige nåede det, men det skal ikke ske på bekostning af mine rettigheder. Højskolerne er desværre ikke støttede som før, derfor har de færreste unge råd når de også skal skynde sig for at tjene staten. Hurra for de unge som tjener og sparer for at opleve højskolen.
Hvordan er det så skabt det overskud på 40-60 mia. Fra 2016? Niels? Vi gennemførte besparelser på kontanthjælpen det gav ca. 10 mia. Til sammenligning kostede de nye angrebsfly ca. 100 mia! + at man skal ud og spørge befolkningen om mandat til at øge forsvarbudgetterne betragteligt af samme årsag, hverken kontanthjælpen eller dagpengene udgør nogen særlig stor del af det samlede statsbudget!
Men disse tanker fra en kulturhøjborg giver da håb for fremtiden, man kan altså tænke i andre baner end konkurrance og minimalstatens logik!
Ikke mærkeligt, at de unge er tømt for energi. Vi dikterer nærmest alt, hvad de skal for at blive egnet. De får ikke givet meget tid til, at tænke selv. Ydre styring, pisk eller gulerod gælder. Hvor blev friheden og muligheden for selvstændiggørelse af?
Jeg er ikke enig i antagelsen om at de er kørt flade. Jeg synes derimod at der er sn stor sandhed i at vi presser en lille del af arbejdsstyrken helt til grænsen for at kunne finansiere den offentlige sektor som er verdens største og ikke absolut den mest effektive. Hvorfor min ikke den er det?
@Steen Nielsen
Jeg er helt enig i, at der sagtens kan være en pointe i at spørge befolkningen. I Svejts bliver vælgerne ofte spurgt direkte. De blev bl.a. bedt om at tage stilling til, om Staten måtte forgælde sig eller ej, og svaret var nej. Der er altså måske en større grad af ansvarlighed, når man får det direkte ansvar.
Vi har sikkert alle holdninger til, hvor der bør strammes op - jeg forholder mig alene til tallene og de ødelæggende konsekvenser, de store offentlige udgifter har på samfundet i mange henseender. Og der er underskud hvert år - bortset fra det år, hvor Thorning regeringen var kreativ med fremrykket pensionsskat.
Man kunne vel uden videre reducere udgifterne med de 100 mia. Fogh øgede dem med? - folk lå vel ikke ligefrem i gaderne og rallede af sult før Fogh kom til. De private virksomheder har vist trimmet med 30 % siden krisen. Det er slet ikke sket i det offentlige endnu - så der må være et mega potentiale alene i optimering. Og så er der jo alle de ordninger, der skal fjernes medsamt den tilknyttede administration. Det er ikke minimal stats logik - det er bæredygtigheds logik. Vort samfund skal være bæredygtigt såvel økonomisk som moralsk - ellers falder det stille og roligt fra hinanden.
Michael Pedersen - det frister mig til at spørge, hvad det er, du synes der skal skæres i?
Der er p.t. en del krav om besparelser på sygehuse og kommune udgifter + ny skolereform osv.
Du nævner nogle ting, du sætter pris på, hvad er det?
Det er ikke for at kritisere, jeg spørger - men udover "systemerne/ kontrollen" som ingen nok synes skal skæres (jeg gør), hvad så?
Hvor er det fattigt at se de samme perspektivløse forsøge at gøre alle artikler et spørgsmål om at få nedsat sin egen skat og gavne muldvarpeskindet tegnebogen er lavet af hos gnierne.
Nu har vi set en forøgelse af samfundets samlede velstand på trods af kriser og vanskeligheder, hvor de svage har betalt for de riges skattelettelser og fået et langt dårligere og mere ulige samfund , i bytte.
Takken og tilbagebetalingen for disse afsavn er så krav om flere skattelettelser og beklagelser over at skulle yde sin borgerpligt, hvor man skulle have udvist stolthed og glæde over muligheden og at man ikke var sat fra bestillingen som dårlige forvaltere af værdier.
Forstemmende at se på og trist at samfundet er nødt til at rumme sådanne egoister.
@Flemming S. Andersen
Det er helt urimeligt at sværte andre debattører på den måde.
Man kan med god ret sige, at du er egoisten, som vil leve fedt på børns og børnebørns vegne, idet de jo sidder med regningen for Staten gældsætning.
Det er oplagt, at velfærdsstaten kun kan videreføres, hvis den trimmes, så samfundet kan bære den - der er jo underskud hvert år.
Der er ikke nogen, der har lidt afsavn, som du skriver; de offentlige udgifter har aldrig været højere og de sociale ordninger aldrig mere generøse - der er 800.000 mennesker på overførselsindkomst - det er kørt i hegnet og er ikke bæredygtigt eller ønskværdigt - efter min mening.
Niels K. Nielsen
Jamen det er da muligt at når man slår i en flok hunde, at de der bliver ramt hyler op.
Du føler dig sværtet siger du, så jeg går ud fra at du bidrager til samfundet med dit skatte bidrag med glæde og stolthed, af et anseeligt beløb, siden du kan udtale dig om at det er alt for meget du bidrager med??
Kunne man tillade sig at være så indiskret at spørge hvor meget du har bidraget med og hvor meget du mener dit bidrag burde være??
Kunne man også få at vide, hvorfor du anser det som rimeligt at dit partis mæcen, der jo som bekendt er flygtet for at undgå at bidrage med sin skat, kan købe sig indflydelse i dansk politik for sin sparede skat.
Tror du helt ærligt ikke at staten kunne forvalte en sådan pjalts penge bedre, end det han selv formår. Helt ærligt??
Niels K. Nielsen
Når jeg i gamle dage luftede mine socialistiske ideer så fik jeg helt frem til slutningen af 1989 at vide af sådan nogle som dig, at hvis jeg var utilfreds med tingenes tilstand i dronningeriget så kunne jeg jo bare daffe af til Sovjetunionen. Nu er det heldigvis et overstået kapitel, men som du sikkert ved, så er hævnen sød (selv om jeg godt kan beklage, at det lige netop skulle ramme en passioneret debattør som dig) så:
Hvis du er utilfreds med tingenes tilstand i dronningeriget, hvad så med at daffe af til gennemførte liberalistiske samfund som Somalia, Mogadisho eller andre tilsvarende?
Citat: 'Men jeg er sikker på, at om 3-400 år vil man kigge tilbage på vores nutid og betragte vores samfundsfilosofi som dybt tåbelig.'
Jeg håber virkelig du har ret, for det betyder jo i det mindste at nogen har overlevet det tilstundende ragnarok.
Problemet er, at for mange vælgere tænker som Niels K. Nielsen! Omvendt er jeg da sikker på, at der kan findes både 10 og 15% at spare i den offentlige sektor - det vil desværre bare føre til massiv arbejdsløshed, fordi alt for mange har løst stats- og handelshøjskolefag i stedet for at sikre sig en egentlig faglig indsigt, de ville kunne kapitalisere udenfor den offentlige sektor. Alene dagpengesystemet koster i administration mere end 1% af af statsbudgettet, langt mere end dagpengene i sig selv. På samme måde gælder det over hele den offentlige sektor, at man er faldet for troen på ,at ledelse har en selvstændig værdi og en selvstændig faglighed. Det er en dum og økonomisk farlig illusion, der tømmer de offentlige kasser, forringer og fordyrer de egentlige funktioner i det offentlige.
Det er imidlertid fuldkommen fejlagtigt at tro, at et minimalt årligt underskud har betydning, landet her mere til gode i udlandet, end vi skylder, og det er jo kun i relationerne til udlandet, at det virkeligt betyder noget, hvordan bytteforholdet ser ud.
Nej, der er alt for meget magt i den private sektor efterhånden, fordi bange politikere ikke tør sige det, som det er: vi har et privat arbejdsmarked alene med det formål at kunne finansiere fællesskabets aktiviteter og funktioner.
Jo, det gør jeg. Jeg ved også, at de enorme overskud på handels- og betalngsbalancerne i de seneste 20 år betyder, at den indenlandske økonomi ikke udtrykker nogen vanskelighed ved at finansiere og udføre de opgaver, der måtte være i samfundet.
@Kurt Nielsen
Der er et underskud i den fælles kasse hvert på mellem 40 og 60 mia. kr.
De offentlige udgifter er nu oppe på 1.100 mia. kr. om året, der er 800.000 danskere på overførselsindkomst og vores økonomiske vækst (motoren) er gået i stå.
Uanset om man er rød, blå eller midt imellem, så kan man ikke køre med underskud hvert år.
Det må alle da kunne være enige om.
Niels K. Nielsen, Der er et underskud i den fælles kasse hvert på mellem 40 og 60 mia. kr. så har Enhedslisten jo ret, når de siger at skattelettelserne er ufinansierede - altså udtryk for uansvarlig blå politik. Venstre giver med den ene hånd, men tør af politiske årsager ikke tage ansvaret for en mere effektiv offentlig sektor.
Og så kommer du med den bevidstløse CEPOS_påstand, at 800.000 er på offentlig forsørgelse. Du ved vel godt at det er en meget sammensat gruppe?
Der er reelt 160.000, der er arbejdsegnede og de holdes blandt andet ude af arbejdsmarkedet af 130.000 migrantarbejdere fra EU.
Vi forsvinder lidt fra selve tråden omkring højskolernes værdi med vore økonomiske kæpheste.
Ja vi forsørger hinanden og hvad så? Er alle som tjener mange penge til gavn for økonomi og sammenhængskraft? Det private erhvervsmarked har jo ingen skrupler med at fyre mennesker, når profitten (jeg ved godt det ikke er så enkelt) ikke er stor nok til aktionærer m.v. og hvem overlader de uden skrupler forsørgelsen til? Det er vist tydelig ikke. Er det egentlig ikke forbandet ligegyldig hvem der betaler hvad, hvis vi bare kan leve og udfordre os selv med en form for nytte af en art. Alle har fortjent et ordentligt liv, selv spekulanten og de der vælger militæret!
Spekulanten og de militære har fortjent et bedre og nyttigere liv, som de fleste af os andre her i verden.
I kapitalismen er ingen fri, og ingen er så bundet af pengene som den rige og kapitalisten, selv om de har økonomisk frihed til at begrænse andre menneskers økonomiske og personlige frihed.
Niels K. Nielsen
Det duer ikke Nielsen. Liberalisme og samfund er betydningsmæssigt inkommensurable størrelser. Så når mange herinde taler om samfundet, så er det simpelthen irrelevant, at forsøge at blande liberalt tankegods ind i det.
@Niels K. Nielsen; 2017 - 16:46
"De 100 mia. kr. svarer til det, Anders Foghs regeringer øgede de offentlige udgifter med i sin tid."
Jamen, så såe AFR åbenbart noget større i minimalstaten end du.
@Kurt Nielsen
Der er som skrevet ikke noget politisk i ikke at ville være forgældet.
Lad være med at forsøge, at dreje debatten over i sådan noget med at kaste smuds på hinanden.
Tag ansvar for fællesskabet og børnenes samfund i stedet.
Bare for at det hænger sammen med det nuværende forhold, skal der findes 100 mia. , så der også kan afdrages på de forbrugslån, Staten har optaget.
Der er naturligvis politik i, hvordan man gør samfundet bæredygtigt - også økonomisk.
Men det er en anden debat, som naturligvis er vigtigt - og som jeg for landets skyld håber, at der bliver taget hul på.
Skal vi bare lalle videre og vente på græske tilstande?
Medierne kunne bare bringe balancen hver måned: Der er igen stort underskud venner, hvad gør vi?
Niels K. Nielsen
Du svarede ikke på:
Kunne man tillade sig at være så indiskret at spørge hvor meget du har bidraget med og hvor meget du mener dit bidrag burde være??
Kunne man også få at vide, hvorfor du anser det som rimeligt at dit partis mæcen, der jo som bekendt er flygtet for at undgå at bidrage med sin skat, kan købe sig indflydelse i dansk politik for sin sparede skat.
Tror du helt ærligt ikke at staten kunne forvalte en sådan pjalts penge bedre, end det han selv formår. Helt ærligt??"
Eller smykker du dig bare med lånte fjer, og sidder som studerende og får penge for at snakke velhaveres skat ned??
Markedsøkonomi vil altid medføre underskud, fordi tilstrækkelige mængder af varer, som er reel rigdom vil medføre prisfald og manglende lønsomhed. Derfor er der ingen anden vej end at gøre arbejdet stadig mere unødvendigt igennem automatisering, som vil fjerne det forstyrrende element med løn-for-arbejde.
"Der svæver skønne slotte for hans syn,
men når han bygger, bll'r det en kaserne.
Kennst du das Land, wo die Kanonen blühn?"
(Erich Kästner)
@ Niels K. Nielsen
"Efter overskud på statens finanser faldt statsgælden i 2015 til 445 mia. kr., svarende til 22 pct. af BNP. Den lave statsgæld understøtter, at staten har den højest mulige kreditvurdering (AAA/Aaa) hos de internationale kreditvurderingsbureauer. Det samlede obligationssalg i 2015 var 33 mia. kr., og udstedelserne blev foretaget til en rekordlav gennemsnitlig rente på 0,3 pct."
http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2016/02/Statens_...
@Flemming S. Andersen
Stop nul; jeg og mine virksomheder betaler et 6 cifret beløb i skatter og afgifter + statstvungen revision på 350 tkr. + omkostninger som ulønnet skatteopkræver (moms og A-skat) for Staten. Hertil kommer ansattes, underentreprenørers og leverandørers skatter mv., som virksomhederne også skaber.
Og så er det din tur til at oplyse, hvad du bidrager med, netto ??
- idet du tilsyneladende er af den opfattelse, at man ikke må deltage i debatten her, med mindre man bidrager.
Det svarer lidt til synspunktet om, at man ikke har stemmeret, hvis man er nettomodtager af andre folks penge (socialhjælp). Det kan der jo også argumenteres for, og sådan var det engang; havde man skattegæld, kunne man ikke stemme. Det er vel princippet om, at man ikke skal kunne stemme om, hvad andre folks penge skal bruges til. Var det sådan, var der nok overskud på Statens finanser og knap så mange julemænd og julekvinder i Folketinget.
@Steffen Gliese
Der er kun underskud, fordi det offentlige har højere udgifter end indtægter. Det har ikke noget med markedsøkonomi at gøre. Snarere tværtimod; hvis man kører med underskud i forretningen, så lukker den jo. Det er nok nærmere den manglende forståelse for det i befolkningen, der gør at den stemmer på julemænd, som gerne forgælder landet, mod at blive valgt og få magt.
Du refererer til Nationalbanken. Jeg har oplysningerne fra Danmarks Statistik, som viser offentligt underskud. Og det omfatter måske også kommuner og regioner? Det viser et underskud på 55 mia. kr. for 2016 se evt.: http://www.dst.dk/da/statistik/nyt/NytHtml?cid=20049. Her kan man også let se, hvordan det offentlige forbrug stiger og meget andet.
Din reference er måske også selvmodsigende, idet Staten netop låner ved at udstede obligationer - og her nævnes 33 mia. Men det kan måske også være omlægning af gæld til gæld med billigere rente?
Niels K. Nielsen
Nu spurgte jeg ikke efter hvad din virksomhed, dine leverandører eller dit flyselskab betaler ud af overskuddet på rejsen til Tailand, for jeg er kun interesseret i hvad du bidrager med helt personligt, når du selv skræpper op med at det er for meget, og hvad du så synes det burde have været.
Det synes jeg er en yderst rimelig præcisering af dit synspunkt, istedet for det bevidstløse, skatten er for, skatten er for høj , skatten er for høj.
Ja gu er den så, og det har nogen altid synes, det er ikke andet en pop, pjank og pjat.
Kom nu kød på bordet og se bort fra hvad du mener din skomager eller skraldemand betaler i skat p.g.a. dine aktiviteter.
Hvad bidrager du med??
Niels K. Nielsen
Tak for dit svar.
'Lad være med at forsøge, at dreje debatten over i sådan noget med at kaste smuds på hinanden.'
Ja, gerne. :-)
Men så lige for god ordens skyld: Hvor har du det med de 100 mia. fra (gerne med alle mellemregninger).
Det ser ud som om dit forslag er at vi skal have de 800.000 på overførselsindkomster i arbejde i stedet for. Er det korrekt forstået?
Mit forslag er bl.a., at der i lighed med kontanthjælpsloftet skal indføres et formueloft.
Se bare hvad jeg læste på TV2's hjemmeside for et stykke tid siden (5/7 2016 for at være helt præcis):
'Danmarks 50 rigeste familier har skovlet penge ind siden finanskrisen i 2009.
Familiernes samlede formue er siden da vokset fra 167 milliarder kroner til 428 milliarder kroner i 2015.
Det skriver Berlingske.'
Et andet forslag: Nogen af de 800.000 på overførselsindkomst kunne måske blive hyret af skattevæsnet så vi måske fremover kunne undgå at 12-13 mia. forsvinder ud af landet til udenlandske svindlere og måske yderligere få sat en prop i hullet for danske firmaers momssvindel for 100 mia.
Vi kunne også konfiskere formuerne fra de, der gemmer pengene i skattely
Det ville helt sikkert hjælpe, hvis vi også nedprioriterede milliarderne til militærets kampfly og tilskuddet til landbruget (overførselsindkomst) og til EU.
Så bare rolig du. Der er penge nok.
Og nu, da det er på plads kunne vi så måske gå videre til at prøve at formulere os om hvilken slags samfund vi rigtig gerne vil, at vores børn og børnebørn (og oldebørn for den sags skyld) skal vokse op i.
Er du med på den Nielsen?
Niels K. Nielsen
Hvad er det forøvrigt noget sludder at du mener staten kan sammenlignes med en kontanthjælpsmodtager, hvis hjælp er beskåret ved hjælp af dig og dine??
Han kan ikke bestemme sin indtægt som en stat kan, til din oplysning.
Niels K. Nielsen
'jeg og mine virksomheder betaler et 6 cifret beløb i skatter og afgifter'
Tjaeh, Det har jeg jo sådan set også gjort det meste af mit arbejdsliv, både som lønarbejder og som selvstændig. - Og jeg har gjort det med glæde! Især i de år, hvor vi endnu kunne bryste os af at have et velfærdssamfund.
Er det usædvanligt for virksomheder t have løbende gæld - kreditter o.lig. ?
;-) Jens Thaarup Nyberg!
Aktieselskaberne står i gæld til aktieholderne :-)
FUILDSTÆNDIG ENIG. Det sigert alt om hvor fucked up vores økonomiske politik er.