På et drengeværelse i en villa på Amager sidder klassekammeraterne Zacharias Overgaard Schrøder og William Larsen og ser YouTube-videoer på en computerskærm.
»Den her er god,« siger Zacharias Overgaard Schrøder og trykker play på et klip lavet af YouTube-stjernen PewDiePie.
I videoen sidder en ung fyr iklædt joggingbukser og griner og skriger på skift, mens han kører igennem sjove klip, som hans følgere har sendt ham. Et af klippene viser, hvordan skuespilleren Tom Cruise kun har én fortand, der sidder i midten af tandrækken. Et andet viser, hvordan Nesquick chokolademorgenmad ligner små kaninlorte til forveksling.
»Eeey,« siger både Zacharias, William og PewDiePie inde i skærmen på skift, og det er vist nok en lyd, der betyder, at noget er sjovt.
William Larsen og Zacharias Overgaard Schrøder, der begge er 13 år, har gennem de seneste år set timevis af videoklip med PewDiePie, som er verdens største YouTube-stjerne. Bag aliasset, der har mere end 53 millioner primært unge følgere, står den 27-årige svensker Felix Kjellberg. Han bor i en lejlighed i England med sin kæreste (der også er YouTube’er), og herfra lægger han en eller flere videoer op hver dag. De handler om alt fra hans hund til grove jokes, og det tjener han rundt regnet 15 millioner dollar på om året.
I sidste uge publicerede det amerikanske medie The Wall Street Journal en artikel, som har kastet Felix Kjellberg ud i en sand medieshitstorm, der blandt andet har resulteret i, at Disney og YouTubes betalingsgren Red har opsagt deres samarbejder med ham. Balladen skyldes, at Wall Street Journal har fundet i alt ni »nazireferencer« i YouTube-stjernens videoer fra det sidste halve år.
Den mest omtalte er klippet, hvor Kjellberg har betalt to tamilske drenge for at holde et lyserødt skilt op, hvor der står ’Death To All Jews’, mens de danser og griner, hvorefter YouTube’eren holder sig for munden og ser chokeret ud.
I et andet klip, der nu er slettet, får han en mand, der ligner Jesus, til at sige »Hitler gjorde absolut intet forkert«.
Siden har internetstjernen lagt en video op, hvor han dræber Adolf Hitler med et testikelskud i et computerspil, og et andet videoklip, hvor han undskylder.
I samme omgang har han kaldt medierne for nogle »motherfuckers«, der tager ting ud af kontekst og blæser sjov og satire op til skandaler og shitstorms.
»Gammeldags medier kan ikke lide os, fordi de er bange for os,« konstaterer PewDiePie i sit svar til offentligheden.
I øjenhøjde med de unge
Netop den manglende forståelse mellem YouTube’ere som Felix Kjellberg og de gamle, etablerede ’voksenmedier’ som Wall Street Journal er kernen i denne sag.
Det mener Jeppe Wojcik, der er journalist, tech-redaktør på magasinet Soundvenue og PewDiePie-kender. Han kalder konflikten »det ultimative clash mellem de nye og gamle medier«.
»Rigtig mange unge mennesker lytter meget mere til en fyr som PewDiePie og andre YouTube’ere, end de lytter til de traditionelle medier. Og når Wall Street Journal så skriver en så kritisk artikel om PewDiePie, så ser den unge generation det som et decideret angreb på deres foretrukne medie og humor,« siger tech-redaktøren og fortsætter:
»Problemet er, at det bidrager til at skabe en generation, som ikke gider at lytte til de traditionelle medier. De vil hellere have deres holdningsstof fra nogen, de kan relatere til. Og der er PewDiePie jo i høj grad en karakter, der taler et sprog, som mange af de unge forstår. Han er i øjenhøjde med dem,« forklarer Jeppe Wojcik.
Ligesom Donald Trump har kritiseret etablissementet af medier i USA for falsk og uberettiget negativ dækning, har PewDiePie flere gange udtrykt sin irritation over negative historier om ham i pressen. Men i bund og grund handler hele sammenstødet nok om, at Wall Street Journal og mange voksne generelt ikke har forstået, hvad PewDiePie er for en figur, og hvad det er for en humor, han står for, siger Jeppe Wojcik.
PewDiePie er blevet ansigtet på en slags humorkultur blandt unge, der er sovset ind i ironi, hvor unge mennesker siger noget, der kan virke ekstremt, men som de i bund og grund ikke rigtig mener, og som de siger for at få en reaktion.
Udover at joke med, at alle jøder skal dø, har PewDiePie også lavet sjov med voldtægt og død, og i de seneste år er underholdningen blevet suppleret mere og mere med holdningsstof, siger Jeppe Wojcik og henviser blandt andet til videoen med de tamilske drenge, der egentlig var ment som et forsøg på at rejse en kritik af, at man kan få fattige folk til at gøre hvad som helst ved at betale dem nogle få dollar.
»Han laver nu længere videoer, hvor han ikke bare sidder og gamer og skriger, men hvor han forsøger at komme med nogle pointer, der vækker gehør hos hans følgere,« siger Jeppe Wojcik.
Kult hos de højreradikale
Efter publiceringen af Wall Street Journal’s artikel er Felix Kjellberg blevet beskyldt i alverdens medier for at være antisemit og nazisympatisør, og forleden lagde han en video ud, hvori han fortæller, at han har mistet følgere.
Omvendt er han blevet en kultfigur hos den højreradikale alternative right-bevægelse, der også inden de seneste ugers debat hyldede ham. For eksempel har Andrew Anglin, som er grundlægger af det suverænt største alt-right site, Daily Stormer, erklæret sig som fan af PewDiePie, og på nogle alt-right-medier ses det som et bevis på jødernes store magt, at PewDiePie nu er blevet fyret af Disney.
Men hverken de højreradikale eller medierne har fattet, hvad det handler om, siger de to teenagere i villaen på Amager.
»Det, han siger, er jo bare for sjov,« svarer Zacharias Schrøder Overgaard og William Larsen igen og igen på spørgsmålene om, hvorfor de vil se på videoer, hvor der blandt andet laves grove jokes om, at jøder skal dø.
»Disney har droppet ham, fordi de synes, at han er for offensiv på en måde. Men det er også det, der gør ham sjov. Han har ikke den sædvanlige, normale humor, hvor man bare joker lidt børnevenligt. Han kører hårde jokes,« siger Zacharias og uddyber: »Men når han siger for eksempel ’hende der skal dø’ og sådan noget shit, så ved vi jo godt, at det er for sjov. Han vil jo ikke have, at hun skal dø.« William nikker.
– Hvad er jeres yndlingsvideoer af PewDiePie?
»Det er sådan nogle, hvor han … disser folk, hvis man kan sige det sådan. Sætter folk i dårligt lys. Ikke direkte på en ond måde, men hvor han laver sjov med ting, man normalt ikke må lave sjov med. Han joker med alt. Alle de ting, man ikke må joke med ude i public og ikke sådan noget gaaaammelt, kedeligt, normalt noget. I stedet bliver man sådan lidt wow,« siger Zacharias og laver store øjne.
Begge drenge er irriterede over den måde, de etablerede medier har dækket sagen på, fordi de, ifølge drengene, får det til at lyde, som om at Felix Kjellberg selv synes, at jøder skal dø. Men de synes omvendt også, at Kjellberg har et ansvar som følge af, at så mange mennesker ser hans videoer.
»Jeg synes da, at han har et kæmpe ansvar,« siger William Larsen og tænker sig lidt om. »Hvis han nu for eksempel sagde, hvem man skulle stemme på til et valg, så kunne hans følgere måske lade sig manipulere. Jeg tror i hvert fald godt, at han kan få folk til at skifte mening om ting rigtig meget.«
Nazijokes et dilemma
I udgangspunktet kan Felix Kjellberg egentlig »gøre, hvad han vil«. Det mener journalist og redaktør på det danske online satiremagasin RokokoPosten, Mikkel Andersson, som oftest deltager i debatter med det synspunkt, at der ikke skal lægges bånd på satiren og ytringsfriheden.
Alligevel mener han, at YouTube-stjernens nazijokes udgør et dilemma.
»PewDiePie laver sjov på den her edgy, ironiske og meget unge måde, hvor man måske ikke tager tidligere tiders tabuer så alvorligt, som man har gjort før. I denne type onlinekultur er det meget nemt at sige ’Hitler, Hitler, Hitler’, ’Death to all jews’ og alt muligt andet. Bagefter siger man så ’jeg gjorde det bare for the lulz’ (det var bare for sjov, red.). Det er præcis det samme, som store dele af den ekstreme amerikanske højrefløj gør på internettet,« siger Mikkel Andersson og henviser blandt andet til den højreradikale alt-right-bevægelse, som mest af alt bengyndte med at være internetaktører, der skrev grove ting på nettet pakket ind i sjov.
Siden er det blevet diskuteret, om bevægelsen har brugt internet-trolling og humor til at gøre deres ideologi, der blandt andet handler om den hvide races overlegenhed, lettere at sluge for offentligheden.
»Det, der slår mig som paradokset ved PewDiePie, er, at det meget vel kan være, at han laver nazijokes for at være sjov. Men han må også være klar over, at han kommer til at udsende de samme signaler som folk, der faktisk oprigtigt mener, at det ville være en god ting, hvis alle jøder døde,« siger Mikkel Andersson.
Han ved ikke, om man kan kalde de gamle medier og institutioner som Disney for decideret politisk korrekte. Men han synes, at The Wall Street Journal’s kritik af PewDiePie lugter lidt af, at de ikke har gjort sig særligt umage med at sætte sig ind i, hvad PewDiePie er for et fænomen.
»De unge mennesker har bare en anden kultur for, hvordan man gebærder sig online, og hvad man synes er sjovt. Og hvis man ikke gør sig umage med at forstå det, så ender man meget nemt med ikke alene at fremstå bonert og gammeldags, men også at fremmedgøre de unge.«
Skidesøde drenge
William Larsen og Zacharias Overgaard Schrøders hverdage er præget af YouTube-verdenen. De ser det med deres venner og alene, de lader sig inspirere af YouTube-stjernernes sprogbrug, og den humor og jargon, de er vidne til på internettet, smitter af på grænserne for, hvor grov humor man må have over for hinanden i vennegruppen.
»Altså, vi er i vores fælleskab lidt sådan … offensive på den samme måde, ikk?« siger Zacharias.
Hans mor, Marianne Schrøder, har siddet med ved bordet og lyttet til de to drenges refleksioner over PewDiePie og hans jokes. Hun synes, at det er »enormt foruroligende«, at PewDiePie med sine videoer normaliserer grove udtalelser og vittigheder.
»Altså min oplevelse af Zacharias og hans venner er jo, at de er nogle skidesøde drenge. Men man kan godt være en sød dreng og alligevel indoptage sådan nogle negative budskaber,« siger Marianne Schrøder, der synes, at PewDiePie har rigtig meget magt, og at han bruger den forkert.
»Jeg kan jo ikke være sikker på, at det, han siger, er for sjov. Nu har PewDiePie bygget et image op, hvor der er mange, der har tillid til ham. Så begynder han pludselig at sende meddelelser ud, som påvirker millioner af unge og skaber en politisk legitimering af at tale grimt om jøder, men også mange andre grupper,« siger hun.
– Oplever I, at PewDiePie præger jeres holdninger?
»Jeg synes ikke direkte, at han har overtaget. Men han får én til at tænke over ting. Han hjælper én på vej til at tænke over, hvad man synes er bedst,« siger William Larsen og Zacharias Overgaard Schrøder supplerer:
»For eksempel siger han efter skandalen nu om de store medier, at de ikke fatter vores community, og hvordan vi laver sjov med ting. Og mange, der ser YouTube, er ret sure over medierne og siger, at medierne ikke skal blande sig, når de ikke ved noget«.
– Er I enige?
»Ja,« siger drengene i kor. Zacharias synes stadig, at det er vigtigt at »følge de gamle medier på Facebook« og se nyheder. Men han er »på PewDiePies side« i sagen om nazijokes.
»Ja, når de gamle aviser skriver, at han er nazisympatisør og tager det ud af kontekst, så gør de det jo bare for at få kliks og visninger,« siger William Larsen og fortsætter: »Det er forståeligt nok, at medierne er bange for, at det, han siger, kan være skadeligt for yngre børn, og at børn begynder at hade medierne og jøder og sådan noget. Men så burde medierne nok bare sætte sig lidt mere ind i det. Så ville de kunne se, at han laver sjov.«
Der er i hvert fald umiddelbart ikke noget, der vil kunne få drengene til at tage afstand fra PewDiePie lige foreløbig. Måske på nær en ting, siger Zacharias.
»Hvis han blev mere børnevenlig.«
Det her er vel effekten af tre årtiers stand-up komikere - der må gøres grin med alt - intet betyder noget - intet er helligt - lad os joke om Auschwitz og Anne Frank, ik? Og hvad med Hiroshima? Her er vel også sket funny ting. Kan de unge ikke lave et par jokes om Kentucky Fried Chicken - de kan sikkert få deres curlingforældre til at grine med.
Det her er vel effekten af tre årtiers stand-up komikere - der må gøres grin med alt - intet betyder noget - intet er helligt - lad os joke om Auschwitz og Anne Frank, ik? Og hvad med Hiroshima? Her er vel også sket funny ting. Kan de unge ikke lave et par jokes om Kentucky Fried Chicken - de kan sikkert få deres curlingforældre til at grine med.
Interessant dilemma. Jeg kender da godt til at det grovkornede absurde kan være så befriende morsomt.
Jeg holder det dog helst i en privat sammenhæng, hvor det kan få frit løb. Hvor man kan sige de åndsvageste fordomme om kvinder, "negere", o.s.v. Dagen efter er man civiliseret igen. Man ved hele vejen igennem at det er forkert og dumt, men det har altid været sådan at det forbudte er sjovt, og så længe man gør det i privat sammenhæng er alt iorden.
Når man så er i det offentlige bliver det mere speget. Jeg ville synes det var trist hvis ikke der kunne siges noget vanvittigt politisk ukorrekt og vi skal så langt fra amerikanske safe spaces som muligt, men man skal være meget omhyggelig med at modtagerne er indforstået med humoren, ellers fejler man.
I min barndom mindes jeg også at der florerede skrappe jokes. Alle viste godt det var forkert at grine af, det var netop det forbudte som gjorde det sjovt. Det betyder ikke at man efterfølgende som voksen mener det man grinte af.
At forbyde jokes ville være endnu et indgreb i menneskets natur. Alle har til alle tider fortalt grove jokes om alle. Blondiner, sorte, kinesere, svenskere mm. Alle er med på at det er jokes, og at de er grove. En god joke er netop at tage en tabu som er forfærdelig og vende det til noget vi kan grine af. På den måde mister det magten over en.
Forskellige grupper har forskellig humor og joker om forskellige ting. Men uha! Skulle det komme nogen med indflydelse(WSJ) for øre at nogen jokede med noget voksne journalister ikke bryder sig om, skal de på skafottet, hellere i dag end i morgen - you must be joking!
I historie om Pewdiepie gør de sig til dommer om hvad de mener man ikke må joke med. Anden verdenskrig og de omkomne jøder. Nogle vil argumentere at man så er med hitler, ligesom man er med terrorrister hvis man laver en joke om tvillingetårnene. Det er absurd. Lige så absurd som at lade en vind slippe om at jokes har noget med ens personlige politiske orientering.
Her er Pewtiepies svar til journalisterne og andre i 'jokepolitiet'.
https://youtu.be/sTCDfE_sKnM
Det er jo netop joken at Hitler er forfærdelig, det er da utroligt at folk ikke forstår at humor er en måde at håndtere forfærdelige emner på.
Det er forresten ikke kun en alt-right ting på internettet, der er lige store dele af venstre fløjen på internettet der bruger samme metoder. Det er typisk kommet som en modreaktion mod den politiske korrekthed som har angrebet internettet. Hvis man bliver kaldt racist/sexist/osv over små ting, så har en stor del af reaktionen været at gå endnu længere ud og vedkende sig at være et forfærdeligt menneske (Såkaldt Sh*tlord). Samtidig har det styrket de online medier som er imod autoritær tænkning, og disse medier er hovedsageligt en smule venstre fløj, og langt ud af 'friheds' skalaen.
Ja, det kaster unægteligt et forklarende lys over fænomenet Trump
/o
De gange Felix Kjellberg har brugt Adolf Hitler som humritisk indslag i sine videoer, er det ikke ment som en hyldest til Nazismen og dens merdfølgende grusomheder. Han bruger mere Adfolf Hitler som et symbol på de ting, der er forkert i samfundet.
I én video bruger han Adolf Hitler som et symbol på de autoritære tendenser set i Youtube Heroes, der er et brugerstyret program, hvor brugererne af Youtube på ægte Gestapo-manner kan angive hinandens vidoer og kanaler:
https://www.youtube.com/watch?v=OkcdKKVuLg4
I en anden video omhandlende kontekst er han iklædt en militær parade-uniform for at se, om nogler dumme nok til at tage hans beklædning ud af kontekst. Her viser det sig, at Wall Street Journal af alle nyhedsmedier vælger at træde i fælden lagt ud for dem.
Wall Street Journal vælger så at kæde Felix Kjellberg sammen med The Daily Stormer på grund af hjemmesidens let ironiske hyldest af Youtube-stjerneni et forsidebanner. Som en modreaktion til den sammenkædning proklamerer The Daily Stormer sig som de største fans af Wall Street Journal for at vise tåbeligheden ved "guilt by association":
http://www.funnyjunk.com/Daily+stormer+trolls+wsj/funny-pictures/6181679...
Kan vi ikke lige få nogle ting på det rene her.
Den omtalte YouTuber har ikke mistet følger som konsekvens af videoen som det ellers står antydet i artiklen: "Efter publiceringen af Wall Street Journal’s artikel er Felix Kjellberg blevet beskyldt i alverdens medier for at være antisemit og nazisympatisør, og forleden lagde han en video ud, hvori han fortæller, at han har mistet følgere."
Med "forleden" menes d. 9 februar, altså længe før artiklen fra wall street journal blev publiseret. Videoen omhandler en fejl i YouTubes måde at tælle følgere på og har intet med det påståede antisemitiske budskab at gøre.
Derudover er flere af Wall Streets Journals påstande taget ud af videoer hvor den omtalte YouTuber netop gør grin med at journalister tager ting ud af kontekst, hvilket er dybt ironisk.
Jeg kunne skrive en længere kommentar om hvor mange fejlskøn denne artikel oppebærer, herunder den påståede sammenhæng med YouTuberen og det højrenationalistiske alt-right segment.
Det er grundlæggende set en fejlhæftet artikel der desværre spiller ind i hele problematikken med den ukritiske journalistiske dagsorden efter hurtige historier. YouTuberen har udemærket forklaret hele det forrykte forløb som er udsprunget af den originale Wall Street Journal artikel som andre kommentatorer også har henvist til.
Dette er helt simpelt et eksempel på en youtuber, der går fra ingenting til verdens mest fulgte og slet, slet ikke fatter at han er mainstream og derfor fortsætter med bodegajokesne. Han har gravet sit eget hul.
Mads Madsen
Støtten fra andre personligheder på Youtube som Phillip DeFranco, boogie2988 m.f. fortæller ellers en anden historie. Der er grunlæggende enighed blandt brugerne, at det er WSJ, som har mistet integritet i deres brug af sensationsjournalistik. Det lægger op til spørgsmålet; hvordan kan vi stole på de klassiske mediers autentitet, når de fremlægger nyheder med halve eller slet ingen sanheder? Det skal især ses i lyset af deres kritik af alternative medier, der klandres for at lave fake news.
Stefan Kjær Jensen
Men andre personligheder har så været ude med en kritik af PewDiePie, endda dem uden anonyme brugernavne, J. K. Rowling f.eks.
Og at fansne bakker op om deres forbillede, er vel ikke nogen større overraskelse, så den grundlæggende enighed kan du ikke bruge til særligt meget i dette tilfælde. Jeg kan i hvert fald ikke få øje på den i mit twitterfeed.
At medierne, i dette tilfælde eksemplificeret ved WSJ, skriver kritisk om en stjerne, der klovner rundt, er ikke et karaktermord eller en overraskelse, det er simpelthen deres arbejde.
Mads Madsen
Hvis du ser på modsvarende på J. K. Rowlings tweet om Pewdiepie, vil du faktisk se en bred kritik af hendes udlæg af sagen. Du er fri til at scrolle gennem de mange tweets for at få syn for sagen:
https://twitter.com/jk_rowling/status/831514821174648833?lang=en
Angående din kritik af fanbasens opbakning til Pewdiepie. Jeg sagde vist, at brugerne af Youtube støtter op om Pewdiepie - ikke kun hans subscribers.
Ironisk nok tror jeg, at hele sagen kan føre til en større fanbase for Pewdiepie. Folk vil nemlig se, at han ikke længere er den indholdsløse gamer, som skriger efter opmærksomhed på nettet. Han er faktisk en mand med meninger, som han tør stå frem med.
Når du siger i dit tidligere indlæg, at Felix har gravet sin egen grav, viser du med al tydelighed at du ikke har forstået nettets modkultur mod det politisk korrekte. Jo mere kritik MSM kaster imod kulturen, des større vokser den. Kasper Kristiansen forklarer det flot med fremmedgørelsen af de dele af venstrefløjen, som nu kalder sig selv for shitlords. De har set hvordan racisme- og sexismebegrebet er blevet bagatelliseret i sådan en grad at "everything is sexist, everything is racist".
Når man ikke længere passer ind den mere og mere snævre ramme for officiel meningsdannelse, bliver man nødt til at være en del af modkulturen, der vokser dag for dag. Det er det, som har ført til Brexit og Trump samt måske senere Le Pen og Frauke. Menige folk er ved at være trætte af, at alting skal være så pænt og afrundet i den offentlige debat, hvor man ikke længere må sige, hvad man virkelig mener.
Stefan Kjær Jensen
At Rowlings kritikere er uenige med hende er ikke nogen overraskelse. Det er vel derfor de er hendes kritikere. Og opbankning fra hele youtube? Nu strammer du den vist lidt.
Jeg er fuldstændig enig med dig i at det her kan føre til større opbakning til PewDiePie. I det her har han fået støtte fra start set hele alt-right bevægelsen og fra erklærede nazister, og med den vind som de folk har i sejlene for tiden, vil det selvfølgelig føre til flere fans og følgere.
Desuden er PewDiePie selv MSM. Som den største youtubestjerne i verden, er han simpelthen definitionen på mainstream. Nettet er ikke modkulturelt eller alternativt i sig selv, det er et sted alle får deres information og underholdning fra idag. Rent udtryksmæssigt er PewDiePie heller ikke modkulturel. Han er svigermors svenske drøm, sammenlign ham med en GG Allin eller en Ice-T og det er tydeligt at han ikke er mere end en halvlollet svensker.
Som Peter Bækgaard også er inde på, er der ikke noget nyt i de vitser. Det eneste der er nyt er bare at verdens største internetstjerne fortæller dem, hvor de før primært trivedes på bodegaer, skoletoiletter og liberal alliances ungdoms landsmøde.
Hvad angår den officielle meningsdannelse, så er årsagen til opstandelse nok mere, at der i USA findes en hel del jøder og de bryder sig ikke overraskende, ikke om at der bliver gjort grin med at de blev gasset under anden verdenskrig. Det kan man så selvfølgelig anse for at være politisk korrekt pjat, men altså, jeg kan nu godt se at de har en pointe. Holocaust er i bund og grund ikke særligt fedt.
Brexit, Trump, Le Pen og AFD som en del af modkulturen!?
Måske de unge skulle læse nogle bøger, i stedet for at brænde empatien i frontallapperne af på nettet.
Alle der er eller har deltaget i modkultur bliver før eller siden klar over, at den etabelrede kultur opføre sig som en "nazi overkultur". En overkultur, der er modkulturene overlegen og det skaber grobund for en nazistisk højrefløj der føler, at de er i deres gode ret til at slå tilbage imod "uberkulturen" med alle midler....
- Vores demokrati fungere dårligt og vores etabelrede presse gør meget lidt for at forbedre på det.
- Det er selvfølglig dårlig stil ikke, at forstå nazismens uvæsen uanset om man opføre sig som en "overkultur" eller en nazistisk modkultur.
Nobody expects the spanish inquisition.
https://www.youtube.com/watch?v=7WJXHY2OXGE
Mads Madsen.
Jo, dele af Pewdiepies nye fanbase er alt-right som f.eks. the Daily Stormer. Men at kalde hele den nye fantasere højreradikaliserede er sku' noget af en påstand at lægge ud med.
Jeg vil godt indrømme, at Pewdiepie er en del af MSM, når det handler handler om gaming. Når det gælder meningsdannelsen på nettet er han altså ved at bevæge sig mod modkulturen med støtter som f.eks. Sargon of Akkad (også kendt som Carl Benjamin). Hvis du ser på hans videoer gennem det seneste halve år, så fylder gaming mindre og mindre i Felix Kjellbergs liv med større fokus på meningsdannelsen ud fra det erfaringer, som han har gjort sig med pressen.
Stefan Kjær Jensen
Ganske givet, alle PewDiePies nye følgere er ikke allesammen alt-right og nazister, men med den omtale han har fået på det sidste, ville det være mærkeligt, hvis der ikke kom flere til. Som Simon Spies sagde: Al omtale er god omtale.
Og jeg vil gerne gentage: Der er INTET modkulturelt over PewDiePie, han er en halvslikket svensker, der tiltaler dem der tegner tissemænd på tavlerne i skolefrikvarterene. Og det er ikke modkulturelt, det er umodent, men det skal der selvfølgelig også være plads til.
Hvad angår de store konspirationer om pressen, så må jeg da sige, at jeg sætter pris på at der i hvert fald er en institution, der ikke hopper med på vognen, når teenagerne bliver krænket over at ikke alle griner af deres vitser. Især på et tidspunkt, hvor en stor del af det politiske etablissement i Europa og USA, tilsyneladende gør.
Michael, jeg har ingen men jeg har alligevel lov til at have en mening ikke ?
Stor nyhed. Simon Juel viser sig at være Nazi-sympatisør. Lad os straks underette myndgihederne om hans ugerninger, så han ikke gør det igen:
https://www.youtube.com/watch?v=WE0YF5OzRlo&t=365s
...eller Simon Juel bruger Nazismen ironisk i en kritik af Teletubbies. Vil han kunne lave sådan provokerende satire i dag, uden de sidste dages hellige kaster sig over ham i ren foragt?
Hvorfor skal hvide teenage-drenge have lov til at bestemme, hvad der er sjovt? Hvorfor må dem det går ud over ikke sige fra og sige stop? Hvad er det lige, de drenge lærer om deres plads i verden ved det her?
Nazijokes er altså ikke et nyt fænomen. Tænk på Monty Python, Mel Brooks, m.fl.. I dag synes de fleste det er sjovt eller i det mindste harmløst.
Eller Chaplin's Diktatoren (1940). Nazismen er ikke harmløs, men gode nazijokes er harmløse og legitime. Ikke vitser om jøder og gaskamre, med mindre det er jødisk galgenhumor.
Now listen very carefully, I shall say this only once!
Er der nogen her, der husker "Hallo, hallo", den britiske tv-serie om La Resistance?
Som jeg husker den, gjorde den grin med den salvelsesfulde hyldest til modstandsbevægelsen og den enøjede kritik af nazisterne. Der var sikkert nogle, der blev forargede, men de fleste af os morede os. Hvis man ikke kan lave lidt sjov med alvorlige emner bliver det sgu for kedeligt.
Og et link til dokumentation:
https://www.youtube.com/watch?v=A4I9DMSvJxg
Der er brugt rigtig mange generationer på at opbygge en lang række af normer og uskrevne regler, der tidligere udgjorde et bredt anerkendt moralkodeks, som var anerkendt som almindelig anstændighed bland høj og lav.
PH var én af foregangsmændende, når de gjald om at nedbryde disse gamle borgerlige værdier. Ungdomsoprøret satte turbo på nedbrydningen, og efter de nye medier har givet alle og enhver adgang til masserne, har der nærmest været et nationalt kapløb mod total ragnarok, når det gælder almindelig (læs: gammeldags) moral og anstændighed. Drengene fra Angora er et udmærket eksempel på dette kapløb mod bunden.
Jeg er bange for, at det vil tage rigtig, rigtig lang tid, at nå frem til de tabte dyder.
En del af PDPs problem, er samtidig hans talent: det nordiske look. Og måske er det både uretfærdigt og politisk ukorrekt, at omtale noget han egentlig ikke kan gøre for. Men jeg vover pelsen alligevel, selv om jeg måske mister et par "anbefal kommentar".
Don't mention the war.
The old warwound, still striking after 72 years.
Sådan kan guilt by association også se ud: https://i.redd.it/mdgqvnz6avkx.jpg