Analyse
Læsetid: 8 min.

En af verdens bedste basketballspillere er 1,76

Han blev valgt som den allersidste det år, han blev professionel, og han er alt for lille til at være basketballstjerne. Men Isaiah Thomas ville være stjerne, og han er årets sensation i amerikansk basketball
Isaiah Thomas fra Boston Celtics under angreb i opgøret mod Philadelphia 76ers i TD Banknorth Garden i Boston sidste weekend.

Isaiah Thomas fra Boston Celtics under angreb i opgøret mod Philadelphia 76ers i TD Banknorth Garden i Boston sidste weekend.

Lisa Hornak

Moderne Tider
25. februar 2017

Isaiah Thomas fik sit navn, fordi hans far tabte et væddemål. Hans far var fan af Los Angeles Lakers, som i 1989 var i finalerne i den professionelle amerikanske basketballliga, NBA, mod Detroit Pistons.

Og han var så sikker på, at Lakers ville vinde, at han lovede sin bedste ven, at han ville opkalde sin ufødte søn efter Pistons’ stjernespiller Isiah Thomas, hvis de tabte.

Historien melder ikke noget om, hvad han havde vundet, hvis Lakers vandt.

Det er heller ikke relevant, for Pistons vandt serien af kampe 4-0, og faren kom hjem og fortalte sin kone, at de ikke behøvede bruge mere tid på at finde et navn til deres søn. Han skulle nemlig opkaldes efter en spiller, han ikke kunne lide, fra et hold, han var imod.

Moren accepterede på den betingelse, at de stavede navnet med to a’er ligesom Esajas i Biblen. Isaiah på engelsk. Navnet blev skæbnen for drengen, som voksede op i Californien besat af en ambition: Han ville være basketballstjerne.

Allerede som lille dreng var han god, han udviklede sine egne finter, sin egen måde at løbe med bolden og sin egen måde at skyde på. Der findes en video, hvor man kan se, at han allerede som ung brugte de driblinger og skud, som i dag er blevet hans signatur.

Han var normal af højde, indtil han pludselig ikke voksede mere. Hans kammerater blev større og større, men Isaiah Thomas blev ikke højere. Han ventede på det næste ryk i sin vækst, men det kom aldrig, og hans mor har fortalt, at hun havde en særlig maskine i kælderen, som skulle strække ham ud, så han kunne blive bare lidt længere. Det virkede ikke.

Han var the little guy.

Den bedste vandhenter

Den lille Thomas gav ikke op, han kom til træning før de andre og øvede sit skud. Når de andre gik hjem, gik han i styrketræningsrummet. Hvis han ikke kunne være stor, måtte han være hurtig, stærk og god med bolden. Han havde det svært i skolen, var ikke god til at læse og skrive og gik et år om, inden han kom på college, hvor han spillede for Washington Huskies.

Thomas gjorde det godt i college basketball, men han var stadig lille. Han kom med i det, der kaldes ’the draft’, som er udvælgelsen til NBA. Men ingen ville have den lille fyr. Han stod som drengen i skolegården tilbage, efter alle havde foretaget deres valg:

»Det eneste, jeg ville have, var en chance,« har han siden fortalt.

»Det var det eneste, jeg havde brug for. Så skulle jeg nok klare resten, for jeg havde forberedt mig til dette øjeblik, uanset om det var til en træningslejr, eller om det var som vanddreng. Hvis jeg skulle være vandhenter, ville jeg blive den bedste vandhenter, der nogensinde havde været.«

Og han blev til sidst valgt af det ikke særligt eftertragtede hold Sacramento Kings. Han viste i momenter noget særligt i sin første sæson, men han blev regnet for en spiller, man ikke kunne styre og ikke kunne forudsige. En mand, som lavede spektakulære gennembrud og på en mærkelig måde kom rundt om de spillere, som var langt større, på sin vej mod kurven. Han kunne score, det kunne enhver se, men han spillede mest for sig selv, sagde man.

Efter det første år udløb hans kontrakt:

»De prøvede bare at skubbe mig ud, det gjorde de, og jeg har det fint med det nu,« har han siden fortalt.

Isaiah Thomas blev solgt på en stor kontrakt til Phoenix Suns, hvor han skulle kæmpe med stjernerne Eric Bledsoe og Goran Dragic om pladsen som point guard. Han kom ind fra bænken som en plan b, der skulle score, når de bedste hvilede, eller som man kunne indsætte, hvis der skulle ske noget overraskende.

Han lavede mange points, men tog også mange skud, og igen blev han beskyldt for at ikke at passe ind i holdets rytme. For at spille sit eget spil og gå efter sine egne points. Han var en joker, man kunne sætte på banen for at få noget til at ske, men ikke en spiller, man kunne bygge på.

Spil dit spil

Men så skete der noget. Han blev på den sidste dag i den periode i februar, hvor det såkaldte transfersvindue er åbent, og klubberne kan hente nye spillere inden den sidste og afgørende del af sæsonen, hentet til Boston Celtics.

Celtics er den største klub i amerikansk basketballs historie. De har ikke spillet vidunderligt showbasket som stjernerne i Los Angeles Lakers, og de har ikke et stort orkestreret angrebsspil, som San Antonio Spurs.

Celtics er en klub, hvor man spiller hårdt og indimellem brutalt. Kendt for sit fanatiske publikum i The TD Garden og beundret for sin store historie. Og så er Boston måske den største sportsby i USA med New England Patriots i football, som netop har vundet Super Bowl igen, og The Red Sox i baseball.

Celtics vandt NBA efter en dramatisk, næsten voldelig finaleserie mod Los Angeles Lakers i 2008, men siden har holdet solgt sine gamle storspillere og bygget et hold op om unge, aggressive spillere som Avery Bradley, Marcus Smart og Jae Crowder.

Hele byen har i hvert eneste transfervindue ventet på det næste store indkøb, men ingen af de store har satset på Celtics. Og holdet i grønne trøjer har været sådan et, der kæmpede sig igennem til slutspillet og tabte i første runde.

Holdets stjerne har været den unge træner, Brad Stevens.

»Du skal ikke tilpasse dig til holdet,« sagde han første gang, han talte med Isaiah Thomas, som til sin overraskelse var blevet ringet op i spillerbussen for Phoenix Suns og havde fået at vide, han var blevet solgt:

»Få holdet til at tilpasse sig til dig. Vi har brug for en spiller som dig, og vi vil have dig til at være den bedste Isaiah Thomas, du kan være.«

Thomas var klar, det var den her chance, han havde ventet på. Selv om Celtics var et middelmådigt hold, og Boston ikke havde set et mesterhold i årevis, var det stadig et storhold i en by, hvor der altid er udsolgt til alle kampe.

Meningen var, at Isaiah Thomas skulle være holdets sjette mand. Den spiller, man satte ind for at gøre en forskel og afgøre kampene. Men stadig ikke én, man var så tryg ved, at han kunne starte inde.

Thomas slog til i sin første kamp, skød vildt og angreb kurven hver gang, han fik chancen med sit karakteristiske løb, hvor han dribler helt tæt på de større mænd og ligesom drejer sin krop rundt om dem og lægger bolden i kurven.

Men han var alt for tændt og blev smidt ud.

Thomas hadede sig selv for det:

»Jeg gik ned gennem spillertunnellen og ind i omklædningsrummet, stadig i spillerdragten, stadig svedende, stadig oppe og køre over den kendelse, hvor jeg blev smidt ud. Jeg så en af styrketrænerne sidde og se kampen. Han kiggede op på mig og smilede: ’Mand … celticsfansene kommer til at elske dig’.«

Isaiah forstod det ikke:

»Oh yeah. Din første kamp og du laver 21 point, og du bliver smidt ud. Den slags elsker Bostonfans.«

Isaiah Thomas havde fundet sin klub:

»Det her var den mulighed, jeg altid havde drømt om. Det var den, jeg havde arbejdet hele mit liv for. Og jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne for at få det bedste ud af den,« som han skrev i en kærlighedserklæring  til Boston Celtics fans, han publicerede som et åbent brev.

’The little guy’

Men klubben vidste endnu ikke, de havde fundet den stjerne, de havde ledt efter.

Isaiah Thomas blev klubbens topscorer i sin første sæson som sjettemand. Han var den, man gav bolden, når kampen skulle afgøres.

’The little guy’, som den legendariske kommentator Tom Heinsohn råber, når Isaiah Thomas tager bolden forbi den første mand og ind imellem de to næste så hurtigt, at deres højde kommer til at ligne en svaghed, fordi de bare står stille, mens han suser forbi.

De kan slet ikke nå helt derned, hvor han dribler, og de kan ikke følge med ham ind til kurven:

Det er en hyldest, når Heinsohn, som selv har vundet mesterskaber med Celtics råber det: »The little guy.« 

Efter Isaiah Thomas var blevet solgt til Celtics, fik han en sms fra Isiah Thomas, som han er opkaldt efter. Han skrev, at det var det bedste, der var sket i hans karriere. Den unge Thomas forstod det ikke og ringede ham op:

»Nu oplever de, hvad rigtig basketball er, hvad rigtige fans er, hvad en rigtig organization er, og de kommer til at elske dig mere end noget andet sted, du har været,« sagde gamle Thomas.

Celtics har gjort Isaiah Thomas til den spiller, kun han selv troede på, han kunne blive. Han har lært at forsvare, han fordeler bolden, sætter sine medspillere op til skud. Nu starter og slutter han på banen.

Han er i denne sæson den næstmest scorende spiller i NBA overhovedet, han laver næsten 30 point pr. kamp og ligger foran stjerner som Lebron James, Steph Curry og Kevin Durant på topscorerlisten. Han er den spiller i Celtics’ historie, som har lavet mindst 20 point i flest kampe i træk. Men endnu mere bemærkelsesværdigt: Isaiah Thomas laver flest point af alle i det fjerde quarter, hvor kampene bliver afgjort. Ingen har i de 20 år, det har været målt, lavet så mange point i fjerde quarter som Thomas på 1,76.

De kalder nu fjerde quarter for ’IT Time’ i Boston og råber MVP, MVP mod ham, når han skyder straffe. Most valuable player. Den bedste spiller i ligaen.

Han styrketræner stadig, efter de andre er gået hjem, og han møder før nogen af de andre til kampene for at træne sit skud. Han er ikke noget stort talent, det ved han godt, han har bare villet det mere end de andre. Og derfor smiler han altid, når han spiller.

Men han kunne ikke lade være med at græde, da han i februar var på besøg i sin hjemby, hvor de havde bygget en ny arena, som de kalder Isaiah Thomas Court.

»VÆLG MIG TIL SIDST IGEN,« står der med store sorte bogstaver på væggen i hallen.

»Min mor sagde, jeg ville komme til at græde, før jeg tog derop – og jeg sagde, det kommer ikke til at ske,« sagde Isaiah Thomas:

»Men da jeg så hende græde der i salen, kunne jeg ikke holde det tilbage. Det var alle de følelser, jeg havde sparet op, siden jeg var en lille dreng. Jeg skulle altid kæmpe mine egne kampe og fortsætte med al den tvivl og alt det had og alting …«

Celtics er ikke favoritter, men alle frygter dem. De ligger nummer to i Øst, og fansene elsker ham, alle beundrer den måske bedste lille spiller nogensinde. 

Thomas spiller sit livs sæson. Selv siger han, at det giver mening for ham, fordi han gør det for alle de små fyre derude, som folk fortæller, at de ikke har en chance. 

Kilder: the Boston Globe, Sports Illustrated, Theplayerstribune.com, NBA.com, nba.com og USA Today

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her