Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skal jeg begå socialt harakiri?

11. marts 2017

Jeg var fornylig til en stor fest, som bestod af gode venner samt en fjern del af min perifere litterære omgangskreds.

Sent på aftenen lykkedes det mig godt hjulpet på vej af et svulmende alkoholindtag at insistere over for forfatter og digter Lone Hørslev på, at hun var digteren og forfatteren, Mette Moestrup. Der gik mindst fem minutter, før jeg indså min fejl. Jeg gik straks i gang med at undskylde febrilsk og fortælle hende, hvor meget jeg holder af hendes musik. Kunne ikke tolke, om hun modtog eller godtog noget som helst af det, jeg sagde.

Var det menneskelig fejl, og skal jeg ikke tænkte mere over det? Eller: Skal jeg begå socialt harakiri over for den intellektuelle gren af min omgangskreds og slippe for at se nogen som helst i øjnene igen, især Lone Hørslev?

Svar I:

Hør her, de damer er jævnaldrende, mørkhårede og med et BMI i normalområdet. Nu vil rygtet, at Lone Hørslev er blevet spottet op til flere steder i hovedstaden uden hverken rød læbestift eller Joan of Arc-pandehår i tonen ’sort tulipan’.

Du er simpelthen offer for en image-renegat. En, der først markedsfører sig på et letgenkendeligt ydre for så, uden advarsel, at skifte det ud. Den går ikke, søster lystig: Træder man ud af dansk forfatterstands almindelige levepostejsfarvede-middelklasselængde-casual-fordi-det-lufter-så-dejligt-ved-Hald Hovedgaard-hår-og-makeup og i stedet tyr til billige kemiske tricks, må man blive ved. Image koster.

Dan Turèll sagde jo heller ikke pludselig: »Sorte negle er simpelthen for 1982. Stik mig en fransk manicure, røvhuller,« Suzanne Brøgger tænker jo ikke: »Turban! Næh, nej, det er for sikher og folk, der lige er kommet ud af badet,« og Carsten Jensen vågner da for fanden heller ikke op en dag og er i fortrinligt humør.

Nej, der må de holde ved, eller leve med konsekvenserne af, at efterlade fulde folk ganske uden navigationsredskaber.

— Anna von Sperling

Svar II:

Jeg er også dårlig til at skelne folk fra hinanden – herunder digtere med mørkt hår, så jeg er helt med dig her. Og den med at vågne op efter en sjov aften og tænke – »gjorde jeg virkelig det?« kender de fleste.

Jeg plejer at placere en sådan episode på Claes Kastholm-skalaen, og det giver som regel en rigtig god følelse i kroppen. Daværende chefredaktør på Ekstra Bladet, Claes Kastholm Hansen, mødte i 1999 op på redaktionen i en kæmpebrandet, krævede samleje med kvindelige medarbejdere, sked på en kollegas kontor og tørrede røv i gardinerne. Så hvor slem er din episode på en skala, hvor 1 er dødsyg og 10 er Claes Kastholm. Højst tre, vil jeg mene. Så bare se at komme videre. Desuden lever digtere som Lone Hørslev af episoder som denne. Måske kommer du ligefrem med i hendes næste roman.

— Kristian Villesen

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu