Læsetid: 6 min.

Carsten Jensen: Hvordan jeg lærte at elske Inger Støjberg

Verden fortjener sandheden om Danmark, og de får den ikke af regeringen, diplomaterne eller medierne. Men de får den af Inger Støjberg. Hun fortjener et ridderkors for sit visionære brud med den politiske korrekthed. Hun har for alvor placeret Danmark i den globale lortepøl
Da Inger Støjberg kom til, blev det pludselig den nemmeste sag af verden at overbevise den halve klode om, at en flok virkeligt ubehagelige stympere stod i spidsen for det ellers så sympatiske Danmark

Da Inger Støjberg kom til, blev det pludselig den nemmeste sag af verden at overbevise den halve klode om, at en flok virkeligt ubehagelige stympere stod i spidsen for det ellers så sympatiske Danmark

Kristine Kiilerich

11. marts 2017

Det er meget simpelt. Hun er Danmarks ærligste person. Hvis du vil vide, hvem det er, vi regeres af, skal du bare gå til Inger Støjberg. Her er intet fortiet. Her er afstumpetheden, lumpenheden og den kyniske spekulation i andres ulykke udstillet med ekshibitionistisk iver.

Da den borgerlige regering kom til magten i 2001, svor jeg, at jeg, når jeg var i udlandet, aldrig ville forsømme en lejlighed til at sige, at vi hjemme i Danmark blev regeret af en flok dumme svin.

Jeg havde bare et problem. Folk troede ikke på mig. Billedet af Danmark som en åben, venlig og tolerant nation havde bidt sig fast gennem årtier.

Så kom Inger Støjberg, og pludselig blev det den nemmeste sag af verden at overbevise den halve klode om, at en flok virkeligt ubehagelige stympere stod i spidsen for det ellers så sympatiske Danmark. Jeg skulle bare sige vores lands navn. »Nå, ja,« sagde folk til mig på ti forskellige sprog, »det er det land, hvor I hader muslimer.«

Ligefrem ærlighed

Kort efter sin tiltræden som integrationsminister meddelte Inger Støjberg, at hun ville indsætte store annoncer i en række libanesiske aviser. Her ville hun fortælle de mange flygtninge fra regionens krige, at de bare var en flok snyltere, og at vi i Danmark ville behandle dem som lort. Mange blev forargede, men jeg anser det for en stor fortjenstfuld indsats med så ligefrem en ærlighed at fortælle verden sandheden om vores land.  

Jeg blev faktisk så begejstret, at jeg syntes, vi alle sammen skulle have været med til frivilligt at finansiere annoncerne. Der skulle have været en landsindsamling, et stort show lørdag aften på alle danske tv-kanaler med populære tv-værter og Kjeld Heick i døgndrift. Jeg ville selv være gået fra dør til dør med indsamlingsbøssen, hvis nogen havde spurgt mig.

Verden fortjener sandheden om Danmark, og den får de ikke af regeringen, diplomaterne eller medierne. Men de får den af Inger Støjberg. Hun er nok en svækket og rådvild  oppositions stærkeste kort, når det kommer til lægge grunden for en folkerejsning  i Danmark.

Smykkeloven

Så kom den geniale smykkelov. Igen demonstrerede Inger Støjberg sit mod til at gå op imod den forsuttede humanisme. Enhver med selv et helt rudimentært kendskab til det 20. århundredes historie, ville selvfølgelig vide, at når flygtninge ved landets grænser fik konfiskeret deres smykker, så de selv kunne finansiere de kommende års chikane imod dem, ville mennesker rundtom i verden få associationer til nazisternes jødeforfølgelser. Og det fik de. Men det sked Inger på.

Og vores lands regering blev i månedsvis placeret med hovedet i den internationale gabestok. Sammen med sin spindoktor, som hun i et interview i Alt for Damerne kælent omtaler som ’Mark’, fortjener Inger Støjbjeg Ridderkorset for sit visionære brud med den politiske korrekthed. Danmark blev for alvor placeret i den globale lortepøl.

Nu er hun i gang igen. I en artikel i BT har hun beskyldt en niårig syrisk pige for at være en kynisk snylter på det generøse danske system. Drevet af grådighed udnytter den lille pige sin omfattende juridiske ekspertise til at skaffe sin familie asyl.

Man skulle jo tro, at et sådant vidunderbarn i det ondes tjeneste med det samme ville kunne finde ansættelse i Støjbjergs integrationsministerium. Hun har alle de krævede kvalifikationer: juridisk ekspertise parret med skruppelløs løgnagtighed. Men nej, Støjbjerg udstiller i stedet pigen som en trussel mod Danmark. Der mangler kun selvmordsbæltet, før terrorismeanklagen er komplet.

Afsløringen

Det viser sig, da Dagbladet Information begynder at grave i historien, at den er opspind fra ende til anden. Asrin Mesbah fra Jurarådgivningen, som har et grundigt kendskab til pigen og hendes familie, afslører i en artikel, hvordan familien systematisk er blevet chikaneret i deres lovmæssige ret til en bolig.

Fire voksne og seks børn under 12 år er tvunget til at bo sammenstuvede i en lille lejlighed. Når de beskedent beder om lidt mere plads, kaldes det af Støjbjerg griskhed. Selv bor hun ifølge Alt for Damerne alene i en stor villa, omgivet af gode naboer, hvis børn savner hende, når hun er for længe borte. »Kommer du snart hjem?« spørger villavejens børn ifølge integrationsministeren på små søde videoer.

Når det gælder flygtninge, bruger den meget savnede Inger ifølge interviews i flere aviser kun ordet ’hjem’ i forbindelse med gode danske udtryk som »Smut hjem!« eller det endnu mere folkelige »Fis hjem!«. Det var ganske vist, før hun blev integrationsminister og tvunget til styre sin sprogbrug. Nu taler hun mere neddæmpet om at bryde med FN og sende kvoteflygtninge retur.  

Asrin Mesbahs artikel er blevet delt over 16.000 gange. Det betyder, at den er nået ud til omkring 800.000 mennesker. Skal vi ikke for en gangs skyld råbe hurra for det ellers så udskældte kommunikationsmiddel Facebook, hvor kloakken af skældsord normalt er i Mississippistørrelse?

Er Støjberg kristen?

Og Inger Støjberg skylder vi igen en stor tak for hendes utrættelige, uegennyttige indsats for at udstille et forløjet, hyklerisk, flygtningefjendsk system, hvor loven kun er et påskud for forfølgelse. 

Og så det sidste store spørgsmål: Er Inger Støjberg kristen?

Ja, det er hun ifølge et interview i Kristeligt Dagblad. Endda mere og mere, som tiden går, siger denne repræsentant for den legemliggjorte næstekærlighed. Lad de små børn komme til mig, sagde Jesus, og han var ikke pædofil, så det var ikke på den måde, han mente det. Støjbjerg siger det modsatte. Send de små børn væk!!

Det er, nøjagtig hvad der sker under hendes kyndige lederskab. Familier med børn ekspederes uden skygge af en overlevelseschance tilbage til krigshærgede, sammenbrudte lande, fra Somalia til Afghanistan. Igen må man rose Støjbjerg. Ingen udstiller som denne minister for aktiv børnemishandling kristendommens hykleri.

En video på YouTube viser, hvordan en række danske børn af ikkevestlig oprindelse reagerer på den udtalelse fra Folketingets flertal, hvor de får at vide, at de ikke kan anerkendes som danske. De krymper sig som under et slag eller vender ansigtet bort for at skjule tårerne. Inger Støjberg udtaler, at det er »forrykt« at bruge børn på den måde, og kære Inger, her bliver jeg nok nødt til at sige, at du skuffer mig.

Fis hjem-timer i skolen

Kan du da ikke selv se, at det er den eneste realistiske måde at tale til børn med afvigende ansigtskulør? De kan jo lige så godt vænne sig til det. Der er ingen grund til at give dem illusioner. Det budskab, at de ikke er danske, men uvelkomne, uindbudte, anmasende gatecrashere i vores land, vil de jo alligevel komme til at møde igen resten af livet.

Og står det til dig og dine altid fantasifulde tolkninger af internationale konventioner, mon de så ikke en dag, dansk statsborgerskab eller ej, bliver sendt tilbage til et fjernt, solstegt land, som ikke engang deres forældre har nogen erindring om, men kun bedsteforældrene husker?

Burde der ikke være et obligatorisk fag i folkeskolen for de ikkedanske, danske statsborgere, som hed ’hjemkomst’, eller for nu at være mere folkelig og citere dine egne ord: »Fis hjem!« Hvad med fem fis hjem-timer om ugen i samtlige 12 skoleår? Her kan børnene lære i kor at sige: »Jeg er ikke dansker!« Eventuelt kunne de også skrive det på tavlen og i deres stile. En god øvelse i skriftlig dansk og samtidig en realistisk, praktisk forberedelse på fremtiden. Det kan vi da vist ikke blive uenige om?

Afkristningen

For et par dage siden læste jeg, at den danske folkekirke simpelthen styrtbløder medlemmer. Godt 25.000 om året forlader kirken. Sammenhængen er ikke til at overse: Kirkens svimlende medlemstab er også integrationsministerens fortjeneste. »Hvis Inger Støjberg er kristen,« tænker flere og flere danskere, »så skal jeg faneme ikke være medlem af Folkekirken.«

Fortsætter udviklingen, og det gør den, vil Folkekirken om nogle år være en minoritetskirke, og det giver ikke længere mening, at danske skatteydere fortsat skal finansiere den. Og så vil de mange statsansatte hadprædikanter, der i disse år myldrer frem fra det mugne mørke under Folkekirkens døde sten, være tvunget til at forsørge sig selv. Så er der pludselig brugerbetaling på verbalt lort, og hvis valget står mellem fodboldkamp med en iskold sixpack eller Sørine Gotfredsens besatte rablerier, hvor mon så dankortet ender? 

Igen et trefoldigt hurra for Inger Støjberg.

Socialdemokratiet er moralsk brudt sammen. Venstrefløjen er ikke til andet end bekymret snak. Vi lider under et totalt fravær af en slagkraftig opposition. Det ville se så sort ud i Danmark, hvis det ikke var for handlekraftige Inger Støjberg, som simpelthen bare er mere værd end ti venstrefløjspartier tilsammen.

Integrationsministeren er revolutionens sidste håb i Danmark.

Tak, Inger!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Britta Hansen
  • Olaf Tehrani
  • Jens Frederiksen
  • David Breuer
  • Jette M. Abildgaard
  • Carsten Søndergaard
  • Peter Andreasen
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Bente Simonsen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Jan Pedersen
  • Erik Mikkelsen
  • Kasper Kjær
  • Marianne Rasmussen
  • Steffen Gliese
  • Tue Romanow
  • Christel Gruner-Olesen
  • Morten Balling
  • uffe hellum
  • Per Jongberg
  • Trond Meiring
  • Carsten Mortensen
  • Curt Sørensen
  • Olav Bo Hessellund
  • Flemming Berger
  • Niels Møller Jensen
  • Martin E. Haastrup
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben Kjeldsen
  • Per Klüver
  • Erik Karlsen
  • Jesper Sano Højdal
  • Tino Rozzo
  • Poul Sørensen
  • Torben Skov
  • Jakob Trägårdh
  • Ivan Gullev
  • Jesper Eskelund
  • charlie white
  • Torben K L Jensen
  • Rune Jensen
  • Tom Andreæ
  • Anker Nielsen
  • Jacob Bahn
  • Ebbe Overbye
  • Søren Roepstorff
  • Sup Aya Laya
  • Erik Feenstra
  • Steen Bahnsen
  • Hasse Poulsen
  • Kim Nielsen
  • June Beltoft
  • Kristen Carsten Munk
  • Per Meinertsen
  • Jes Enevoldsen
  • Rasmus Knus
  • Martin Madsen
  • Holger Madsen
  • Hans Larsen
  • Ulla Søgaard
  • Niels Duus Nielsen
John Hansen, Britta Hansen, Olaf Tehrani, Jens Frederiksen, David Breuer, Jette M. Abildgaard, Carsten Søndergaard, Peter Andreasen, Kurt Svennevig Christensen, Bente Simonsen, Ivan Breinholt Leth, Jan Pedersen, Erik Mikkelsen, Kasper Kjær, Marianne Rasmussen, Steffen Gliese, Tue Romanow, Christel Gruner-Olesen, Morten Balling, uffe hellum, Per Jongberg, Trond Meiring, Carsten Mortensen, Curt Sørensen, Olav Bo Hessellund, Flemming Berger, Niels Møller Jensen, Martin E. Haastrup, Poul Anker Sørensen, Torben Kjeldsen, Per Klüver, Erik Karlsen, Jesper Sano Højdal, Tino Rozzo, Poul Sørensen, Torben Skov, Jakob Trägårdh, Ivan Gullev, Jesper Eskelund, charlie white, Torben K L Jensen, Rune Jensen, Tom Andreæ, Anker Nielsen, Jacob Bahn, Ebbe Overbye, Søren Roepstorff, Sup Aya Laya, Erik Feenstra, Steen Bahnsen, Hasse Poulsen, Kim Nielsen, June Beltoft, Kristen Carsten Munk, Per Meinertsen, Jes Enevoldsen, Rasmus Knus, Martin Madsen, Holger Madsen, Hans Larsen, Ulla Søgaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Zachariassen

Torben Kjeldsen - 11. marts, 2017 - 19:08
Hvorfra har du, at ”Lige nu findes der 4 muslimer ud af 100 danskere. Af de 4 er de 3 danske statsborgere”.
Det ligner de tal, religionssociologen Brian Arly Jakobsen har fremlagt 12.4.16 i Kristeligt Dagblad: ”Hvor mange muslimer bor der i Danmark?” (med den misvisende link tekst https://www.religion.dk/religionsanalysen/hvor-mange-indvandrer-lever-i-...)
Jakobsen skriver (1) ”Den muslimske befolkning i Danmark estimeres til 284.000 individer (5 procent af befolkningen) den 1. januar 2016” – og (2) ”Den 1. januar 2016 var 70,9 procent af muslimerne i Danmark danske statsborgere”.
Jeg tror (1) er kraftigt undervurderet, og (2) er kraftigt overvurderet.
Det er uklart, hvordan han når til 5 pct. muslimer. De allerfleste må komme fra indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (hvor der er tal fra Danmarks Statistik), ganget med andelen af muslimer blandt disse grupper (tal andre steder fra, men ingen angivelse af kilder eller af tallene).
Kan de 5 pct. være rigtigt? Der er 330.000 indvandrere og 142.000 efterkommere fra ikke-vestlige lande, ialt 472.000 svarende til 9,5 pct. af indbyggerne med dansk oprindelse.
Så ca. halvdelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skulle være IKKE-muslimer? Det vil jeg gerne se dokumenteret nærmere, for landene de kommer fra er langt overvejende muslimske lande.
Den andel påstand, at 71 pct. af de estimerede 284.000 muslimer skulle være danske statsborgere, giver 202.000 muslimske statsborgere. Men ifølge Danmarks Statistik er ca. 1/3 af indvandrerne og ca. 2/3 af efterkommerne blevet danske statsborgere. Hvis det er ca. samme andel fra vestlige og ikke-vestlige lande er der blandt de ikke-vestlige ca. 110.000 indvandrere og ca. 48.000 efterkommere, i alt ca. 160.000, som er blevet danske statsborgere.
Men selv hvis disse kun ca. 160.000 ALLE skulle være muslimer, er der langt op til de 202.000 muslimske statsborgere, Jakobsen regner med. Og ret meget længere, når han selv går ud fra, at kun kun halvdelen af mennesker af ikke-vestlig oprindelse er muslimer...
Jeg synes ikke, det ser ud til at hænge sammen.

Men for øvrigt, og selv om det er gået Carsten Jensens og mange andres næse forbi: Folketingets flertal har strammet udlændige lovgivningen for at få færre indvandrere fra ikke-vestlige lande – de mennesker, som giver problemer med integrationen. Som Danmarks Statistik så diplomatisk udtrykker det i Indvandrere i Danmark 2016, s. 4: ”Der er relativt store forskelle mellem indvandrere og efterkommere og personer af dansk oprindelse på de belyste områder ((arbejde, skole, kriminalitet mv.))”.
Og jo Torben K: Når der er renset for socio-økonomiske faktorer er der stadig overvægt af indvandrere og efterkommere blandt kriminelle, lav tilknytning til arbejdsmarkedet, skolegang mv. Det kan næppe siges alene at være fordi de er muslimer, men de asiatiske (incl. fra de muslimske lande der) giver meget færre problemer end dem fra Nordafrika og Mellemøsten, hvor den muslimske kultur står helt stille...

Di er godt nok høflig Peter Hansen. Alle religioner er exceptionelle. Det exceptionelle ved islam er desværre så at der ikke er så meget religion i vestlig forstand deri (sandheds-søgning, den søgende sjæl etc...), derimod en absolut ikke særlig søgende trosdefinition. Og man kunne skrive side op og ned om problemerne deraf. For dem selv, for verden. men lad os nøjes med et par gratis prøvelinjer ligesom poå betalingsmedierne :
Der findes stort set kun 3 guder i denne verden : husguden, demiurgen og regeringens parlamentariske grundlag. De væsenligste gestalter af demiurgen er den procesopståede 'videnskabelige' Israel/Treenighed og den fabrikeret-'kommercielle' Allah. Den sidste havde en fortid som 'husgud', eller stammegud, og har også en selvopfattelse som 'regeringens parlamentariske grundlag' og er derfor oigså en slags 'treenighed', men det er en del af 'kommers'en, ikke nogen udvikling af 'videnskab' udover magtstrategi. Den monokulturelle model har overordnet en langt tidligere konstrueret oprindelse som løsning på Den Babylonske Forvirring. Det er alt sammen menneskeskabt (hvilket jo er ganske belastende synes nogen, ikke jeg, mennesker er ok ..). Fatter man ikke dette må man 'tro', og ingen reli... ... .. . . . . . .

Randi Christiansen

Lars aslans notat (jan weis' link) om den systematiske forfølgelse og udslettelse af kristne i mellemøsten bør vække til eftertanke.

Selvforskyldt dårlig karma - og hvordan håndteres det? Verdenssamfundet befinder sig i mange tilspidsede situationer uden at de, som kan, vil tage fat om ondets ophav.

Niels Duus Nielsen

Peter Hansen, hvis ISIL og Erdogan er indicier på, at alle muslimer er fascister, så er Trump og co. vel et indicium på, at kulturkristne er fascister. Hvorfor så ikke gå hele vejen og konkludere, at alle mennesker har en fascist i maven, som bare venter på at komme ud?

Og så forsøge at formulere alment menneskelige løsninger på problemet i stedet for at hænge en tilfældig befolkningsgruppe ud og lade den bære ansvaret?

At politikere som gruppe bliver hængt ud og kritiseret er jo ikke tilfældigt.

Britta Hansen

Jeg vil gerne lige tilføje, at jeg i dag har markeret FN's Internationale Dag Mod Racisme (der falder på den 21.3.) med at demonstrere foran I.S.' Ministerie sammen med andre antiracister.

Sammen med dem har går jeg ind for en god behandling af flygtningene, og udlændingene generelt. Selv mennesker med andet modersmål end dansk blev budt velkommen af talsmændene og -kvinderne.

Tak til alle antiracister i Danmark!

Steffen Gliese, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Niels Nielsen

Nu ikke overfortolke og misforstå hvad jeg skriver!

Mit budskab er IKKE, at ALLE der kalder sig muslimer er fascister, men, at der i den islamistiske tro er indbygget et fascistisk "gen" (ideologi), som kan vækkes og misbruges af de forkerte menneske, i en for mig forkert retning. Her synes jeg, at Erdogan kan være et eksempel, da han i særdeleshed ønsker, at blande religion og politik, samtidigt med, at tiltane sig så godt som enerådig magt.

Jeg ønsker ikke, at hænge nogen ud, jeg ønsker, at folk og befolkningsgrupper er modtagelige for viden og oplysthed, og derefter kan tænke rarionelt og træffe deres selvstændige valg i den anledning.

I særdeleshed ønsker jeg ikke tilbageskridt for vores samfund, men fremskridt i stedet, hvorfor skal vi til, at bruge tid og ressourcer på ting vi allerede har opnået i dette samfund, jeg ville meget heller bruge kræfter og ressoucer på forbedringer til lønmodtager, den arbejdsløse, de syge, de gamle, uddannelser osv. osv.

Niels Duus Nielsen

Peter Hansen: "...at der i den islamistiske tro er indbygget et fascistisk "gen" (ideologi)..."

Enig, blot gør jeg opmærksom på, at den kristne tro ligeledes har et indbygget fascistisk "gen". Noget, jeg tror, at alle religioner, der baserer sig på en "hellig" bog lider under - se bare på israelernes fremfærd, fx. - uden en fundamentalistisk læsning af det gamle testamente ville meget se anderledes ud.

Derfor forsøger jeg at pege på fundamentalisme som den overordnede ideologi, som plager menneskeheden i disse år. Der foregår tydeligvis en slags åndelig vækkelse overalt her på jorden, som desværre skaber mere splid end forsoning, både blandt kristne, muslimer og jøder.

Det afgørende spørgsmål er efter min mening: Hvorfor søger folk tryghed i fundamentalistiske tolkninger netop nu? Hvad er det, der får folk til at søge et halmstrå at klamre sig ved? Sgu da ikke religionerne, de har været her et par tusind år efterhånden, alligevel ser vi både kristne, muslimer og jøder forskanse sig bag hver deres dogmer og opfordre til had mod anderledes tænkende?

@ Niels Nielsen

Det er jeg overordnet ikke uenig med dig i, men tag nu kristendommen, den har dog forstået at udvikle sig og reformere sig undervejs, islam, hvis du er en ægte rettroende muslim, så er det jo haram direkte at få sådan en tanke... så min påstand er, at islam i dag er en mere rabiat religion sammenlignet med andre, jeg kender ikke andre religioner, som ude i verden laver så meget balade og giver så mange problemer og udfordringer som islam gør, du ser det lige fra Philippinerne over Thailand, til Europa, og fra Europa over Mellemøsten til langt ned i Afrika

Nu åbner du op for et par andre store emner, og dem ønsker jeg ikke gå ind på nu, altså israel osv. Men jeg tror ikke vores holdninger i den retning vil være så forskellig, det fornemmer jeg.

Verden ville generelt være bedre uden religioner, så kunne vi holde fokus, og bruge kræfterne på det der virkeligt kunne gøre en forskel..... i det her liv!

Niels Duus Nielsen

Peter Hansen: "...en ægte rettroende muslim..." - hvad er det for en størrelse?

Forleden var der et skriv fra en syrisk muslime her i avisen, en flygtning, som skrev en meget underholdende artikel om, hvordan det var at opleve Danmark og danskerne som udefrakommende.

En af de ting, han højlydt undrede sig over - og glædede sig over - var at han her i landet kunne møde kvinder i moskeerne, det ville åbenbart være utænkeligt i Syrien.

Så hvem er "ægte" og "rettroende" her - vor skrivende syriske flygtning eller de syriske imamer, som ikke tillader kvinder i moskeen? Jeg er sikker på, at det bliver diskuteret i de små muslimske hjem rundt omkring, og jeg føler mig ret tryg ved, at de unge muslimske kvinder ikke vil finde sig i at blive holdt udenfor indflydelse i det stærkt feministisk prægede Danmark.

Islam har ikke haft en egentlig reformation som den, der fejres i år, men måske er det hvad vi oplever i disse år? Al denne fundamentalistiske bogstavtro og de inkvisitoriske forsøg på at bekæmpe "kætteri" er en reaktion på, at flere og flere imamer forsøger at opdatere dogmerne, så de passer til et moderne liv i en moderne verden?

Bare en tanke.

@ Niels Nielsen

Jeg håber så sandelig du har ret mht. Din hypotese, og at det ikke går den anden vej i stedet, altså at vores samfund og kvinder, begynder at indordne og rette sig efter en religion de ikke en gang selv tror på.

Når jeg siger "rettroende muslimer" så er det efter de udsagn og det indtryk jeg så får, fra div. Muslimske talsmænd og meningsdannere, et par eksempler og kilder herunder, nogle tager lidt længere tid at læse og komme til pointen om en rettroende end andre, men se f,eks indslaget i det første link, jeg synes da det er noget man skal være opmærksom på, og på vagt overfor.

https://da-dk.facebook.com/DRNyheder/videos/935290879854770/
https://www.information.dk/debat/1999/01/svaret-gud
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/rettroende-muslim-i-et-ukris...
http://www.aerenlund.dk/religion/islam.html
https://newspeek.info/islam-er-ikke-kun-en-religion/
http://www.ahklab.dk/artikler/uni-avis/rettroende.html

Randi Christiansen

Det må da være muligt, at formulere og fastholde spørgsmålet til disse 'rettroende' muslimer - som fx junes kock i interviewet med adam holm - om, med hvilken berettigelse de kan hævde, at deres tro er mere rigtig end andres? Det kunne da være interessant at høre hvor meget, de er i stand til at sno sig på krogen og hævde, at lige netop deres tro er en viden, som ikke blot gælder for alle, men som tilmed giver dens tilhængere ret til at herske over andre.

Det vil jeg gerne høre, og hvorfor foregår den samtale ikke vedholdende og forrest på medieplatformene? Det burde være den nemmeste sag af verden for en smart journalist som adam holm at udstille og afsløre disse fanatikeres antikverede tåbeligheder, ifht at lige netop deres religion skulle give dem rettigheder over andre. Og i øvrigt henvise til at europæiske samfund har gennemlevet religionskrige nok til at forstå, at religions-og ytringsfrihed er en afgørende faktor, hvis man ønsker fred og fremgang i et samfund. Tvang og undertrykkelse leder kun til splittelse, krig og fordærv.

Og så kan vi måske komme videre og få talt om de egentlige problemer, som jo er den miljø-og socioøkonomisk undertrykkelse, der også udøves af de europæiske samfund, som sammen med andre natoallierede har ansvaret for irakinvasionen. Og mht palæstina konflikten, er der tale om en skyld, som har sit udspring tilbage til kolonitiden, hvor imperialisterne tillod sig at udmåle arabien med lineal og efterfølgende dele landet imellem sig. Da så ww2's posttraumatiske holocauststress ramte, og de gamle koloniherrer tildelte jøderne landområder, som allerede beboedes og ejedes af andre nemlig palæstinenserne, gik det helt galt.

Man ser altså, hvorledes usa og europa selv har ødelagt de samfund, som derfor nu plager os med terror og formørkede tankesæt. Ondets rod må hinsides enhver tvivl identificeres og fjernes, ellers kan problemerne ikke løses.

Er det ikke noget fodslæbende at se ISIS religionshistorisk på linje med Martin Luther ? De sager det kan være kvalitativt befordrende for i DK 2017 synes meget begrænset. Mern det er en imponerende vilje til positiv attitude, det skal indrømmes.

Ole Christiansen

Hvis I synes Støjberg er slem, så bare vent til Nye Borgerlige får mandater ved næste valg. Så kommer de nuværende levbrøds-psykopater til at ligne de rene søndagsskoleelever.......

Steffen Gliese og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Britta Hansen

Det er mulig Weis forstår dit ærinde, men jeg gør ikke.

Kunne du ikke i kort klar form, forsøge at opsummere dit budskab??

Knud Chr. Pedersen

@Peter Hansen - en kommentar til i fredags.
Så islam er en fascistisk religionsideologi, og evidensen skulle være ISIL og Erdogan. Det gør ikke islam til en fascistisk religionsideologi, og da slet ikke noget, som jeg personligt og det, du kalder venstrefløjen skulle støtte. Din påstand herom er uvederhæftig. At islam får opmærksomhed i det danske samfund har efter min mening ikke noget ikke noget at gøre med, at islam er fascistisk, men hvis det har, så er det, at børn gerne vil fritages for svinekød i dagsinstitutioner, det er altså støtte til fascisme? Også selv om børn skulle være veganere, vegetarer, eller bare ikke vil have svinekød. Alle andre end muslimske børn kan blive fritaget. Skik følge eller land fly. At tillade at kvinder bader uden mænd i Gellerupbadet er selvfølgelig også støtte til fascisme. At en demokratisk valgt bestyrelse i en boligforening ikke vil sætte et juletræ op, er selvfølgelig også støtte til fascisme. At studerende har bederum, er selvfølgelig også støtte til fascisme. At kvinder bærer tørklæder i det offentlige rum, er det samme som at tillade fascisme. Og hvis kvinder bliver forulempet, fordi de har tørklæder på, jamen, så kan de jo bare tage det af. Var det ikke det Pia Kjærsgaard sagde? Din store personlighed? Du kan finde hendes interview med M. Krasnik på Youtube. Det svarer lidt til at de første spørgsmål en kvinde, der er blevet voldtaget, får stukket i næsen ved mødet med politiet, “Hvilket tøj havde du på, var du udfordrende klædt? Og hvis en muslimsk kvinde skulle dukke op på en badestrand med tørklæde og frakke, så skal vi efter fransk forbillede have maskingeværs bevæbnede politisoldater til at tvinge dem til at tage tøjet af. De kunne jo have en bombe under turbanen. Noget for dig Peter Hansen? Så kan du rigtig komme til at “strike a blow for the white man”, de danske værdier. Grunden til opmærksomheden er snarere, at du og dine personligheder, altså Søren Krarup, Pittelkow mv., er helt uden på den alleryderste rabiate højrefløj, hvor konklusionen er: “Vi er i krig med islam”. Islam er jo fascisme. Det skal gå galt.

Grethe Preisler

Vedr: Et essay (på jævnt dansk kaldet en fristil) af forfatteren Carsten Jensen i dagbladet Informations weekendtillæg 'Moderne Tider' af 11. marts 2017.

Emne:
Forfatterens mening om den visdom - eller mangel på samme - hvormed 'flygtninge- og integrationsminister' Inger Støjberg i Lars Løkke Rasmussens nuværende 'samlingsregering hen over midten' forvalter sit betroede embede.

Foreløbig status: 237 læserindlæg om artiklens kvalitet og berettigelse i dagbladets egne digitale kommentarfelter under samme +14.104 'delinger' i cyberspacemedierne 'fjæsbog' og 'twitter'.

Kommentar for egen regning og risiko: Bemeldte artikel har ikke rokket en tøddel ved min mening om Inger Støjbergs måde at forvalte sit ministeransvar på. Om hun så var den eneste kandidat af hunkøn, der var tilbage af stemme på, næste gang der i h.t. grundlovens bestemmelser herom, skulle afholdes folketingsvalg i kongeriget Danmark, ville jeg ikke sætte mit kryds ud for hverken hende eller det parti, som havde hendes navn på stemmesedlen. Ganske uden hensyn hvilket at de til den tid opstillingsberettigede partier, der havde kapret medie-darlingen Inger Støjberg som blikfang og stemmemagnet siden sidst ... ;-)

Jens Erik Starup, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Jan Weis anbefalede denne kommentar

@Knud Chr. Pedersen

Det var da noget af en svada... men lad mig kort sige, at du tager fejl i din udredning, både hvad angår nuancering og mit ståsted!

Jeg ønsker netop, at bevare det "venstrefløjen" har opbygget, og prøver, på, at påpege, at vi måske er blevet for overtolerante, og at vi måske, af et godt hjerte, holder hånden over noget, som i sidste ende direkte modstrider egen overbevisning.

Med din svada sandsynliggør du jo netop selv, min påstand om bagatelisering (passivitet, venden det blinde øje til, m.v.) blandt nogle på "venstrefløjen", det er i hvertfald min fortolkning og opfattelse af det du skriver, og så overlader du hele diskussionen og problemløsningen til højrefløjen.

Jeg ønsker ikke krig, jeg ønsker fremskridt fremfor tilbageskridt for vores samfund, jeg ønsker, at folk er oplyste, og ikke basere deres viden og hverdag på absolute sandheder, nedskrevet for mange århundrede siden, og som derfor står i evig konflikt med det vestlige samfund, fordi dets værdier, og samfundskonstruktion grundlæggende er haram, hvis man altså vel og mærke er "rettroende".

I mange henseender er det allerede gået galt, vi bruger ufatteligt meget tid, opmærksomhed og ressourcer på dette emne, danskerne er blevet et splittet folk, vi burde istedet diskutere hvordan dette samfund og velfærdsstaten burde udvikle sig med hensyn til lønmodtagernes vilkår, de arbejdsløses vilkår, de syges vilkår, de ældres vilkår, de unges vilkår osv.

Grethe Preisler - som talt ud af denne signaturs tastatur - hvem, der ønsker at misforstå, vil også misforstå, og så kommer nogen pludselig laaaangt omkring ...

Flemming S. Andersen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Hvor tolerant bør man være over for de intolerante.
At demokratiet kan afskaffes med demokratiske valg er tidligere set, det gælder om at holde øjne og ører åbne, angrebene sker kontinuert på daglig basis oftest i det små via salamiteknik og ’nyttige idioter’, og kræver konstant vagtsomhed og modkraft – og vis ikke, skal det jo gå galt …

Peter Hansen, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Sjov avis at abonnere på for tiden.

Chrefredaktøren (den ansvarshavende) skriver klummer, og-trainees og 'old boys' med free lance-status skiftes til at skrive lederartikler. Men det ender vel forhåbentlig, som det skal og bør, med at 'undergrundsbladet fra besættelsestiden' overlever på sine annonceindtægter og sine 'betalingskunder' med og uden abonnement, der i al uenighed holder liv i sprøjten, indtil den store københavnske aviskrig om, hvem der er dummest i landet her, er slut og normale tilstande indfinder sig i 'Fædrelandets' gamle hæderkronede domicil i St. Kongensgade 40C. Til glæde for store såvel som små og nye så vel som gamle medlemmer af 'ekspertpanelerne'' af idealister i 'Bogtrykker Damaskus' baglokale' ... ;-)

Randi Christiansen

Jan 10.00 - Og hvis man ikke tager fat om ondets rod, kan man snakke generaliteter i en uendelighed.

Ansvaret må indrømmes og påtages. Anders fogh har sammen med koalitionen af villige aktiveret et sunni/shia opgør begyndende i irak - en invasion som han i prime time tv har indrømmet ikke at have haft en exitstrategi for. Hvor dum har man lov at være? Det er eet forhold at overveje, noget andet er, at efterfølgende og nuværende danske regeringer i stedet for en optrapning af freds-og konfliktmæglende aktioner har deltaget med våbenmagt.

I stedet for som tidligere nævnt at indse problemernes ophav fortsættes med uduelige lappeløsninger. Jeg forstår, at politisk navigation kan være en langsommelig proces - fx forklarede pernille rosenkrands theil i går aftes hos clement, at socialdemokraterne ikke havde den nødvendige forståelse for den sociale dimension, da de sidst sad i regering - og derfor stort set kom til at agere som radikale venstres forlængede arm (min tilføjelse) - men dog fik en lappeløsning eller to igennem og nu lover bod og bedring i det omfang, som verdenssituationen og mandaterne tillader det .... det kunne være så interessant at se, hvordan en rød regering ville navigere.

Kludetæppet bliver stadig mere laset, og vi er med i en krig, der er lige så forfærdelig som ww-aldrig mere-2, som nu har varet længere, som anders fogh har et medansvar for sker og for, at danmark deltager i. Derfor er danmark nødt til at yde alt, hvad vi overhovedet kan for at bøde på den forfærdelige forbrydelse mod menneskeheden, som sunni/shia konflikten har udviklet sig til. Det må vi snakke om, i stedet for at diskutere hvordan inger støjberg eksekverer rollen som skarpretter. Dette er ikke en kagedyst, og hvis ikke hun påtog sig den rolle, ville en anden nok gøre det. Hvis det skal forhindres, må vi tale om essensen, som er, at danmark har et stort medansvar, som vi ikke kan løbe fra og om, hvordan vi bedst løfter det ansvar til alles bedste. Hvis ikke eet af verdens mest avancerede lande kan løse den opgave i samfundsdesign, bedre end inger støjbergs kiksede kagepopulisme udtrykker, så er det en falliterklæring af meget sørgeligt omfang.

Men det er klart, at forudsætningen for at komme seriøst videre ad den vej er ligefrem proportional med den permakulturelle omstilling.

ulrik mortensen

“Don't raise your voice, improve your argument." - Desmond Tutu ;-)

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Britta Hansen, Randi Christiansen, Flemming S. Andersen, Grethe Preisler, Michael Kongstad Nielsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

@Peter Hansen
Ja så, jeg har ikke fattet din nuancering og dit ståsted. Helt ærligt, tudefjæs, Peter Hansen, tudefjæs.
Det var dig, der kom med påstanden, “venstrefløjen støtter en fascistisk religionsideologi”, og den påstand kom også til at omfattede mig personligt. Altså at jeg støtter en fascistisk religionsideologi. Efter utallige gange at have bedt dig om at forklare og dokumentere din påstand, som jeg iøvrigt finder andeles utroværdig og uvederhæftig, har du ikke på et eneste tidspunkt forsøgt at “nuance” dit udtryk. Tilbage står, at jeg og det, du kalder venstrefløjen støtter en fascistisk religionsideologi, og støtten til noget sådant er bl.a. ved, som du gentager i din seneste kommentar, “passivitet” og “venden det blinde øje til”. Du kom heller ikke med dokumentation for, at jeg og det, du kalder venstrefløjen, direkte har støttet Isil og Erdogan. Lad være med at komme med tomme floskler om “nuancering”. Det har du demonstreret til fulde, at du ikke evner. Du har hovedet fuld af Søren Krarup, Pittelkow, Pia Kjærsgaard, Martin Henriksen og andre, du kalder “personligheder”. Fra den yderste rabiate højrefløj. Men bevares, jeg er jo også bare en, der støtter en fascistisk religionsideologi.

Knud Chr. Pedersen

@Peter Hansen
“Danskerne er et splittet folk, vi bruger ufattelige tid ...” Det tror da pokker, når en rabiat højrefløj går amok over, at muslimske børn kan sige nej til svinekød i danske daginstitutioner, at beboervalgte bestyrelser ikke vil sætte juletræer op, at muslimske kvinder går med tørklæde, at kvinder bader uden mænd i Gellerup Badet, at der er bederum på uddannelsesinstitutioner. Det er lige før, at den rabiate højrefløj vil have, at flygtninge skal helt ned på knæ og bøje sig i støvet i evig taknemmelighed over at få lov til at sætte foden på hellig kristen dansk jord. I din argumentation, som jeg herefter vil tillade mig at kalde for “Peter Hansens Pærevælling”, bliver jeg så en støtte for en fascistisk religionsideologi ved at tage afstand fra højrefløjens rabiate amokløb.
Iøvrigt, det med svinekød. Min bestyrelse i min boligforening (i en ghetto!) må være helt efter din smag. Til den traditionelle julefrokost bliver der ved siden af den ligeså traditionelle sild med een betalt snaps til kun serveret svineføde. Lige noget for dig Peter Hansen. Skik følge eller land fly. Skønt.

Grethe Preisler

Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang

"Min skrivemaskine mangler en skråstreg i ø,
den skriver bestandigt 'en so', når jeg mener 'en sø'.
Når jeg skriver 'bonden har bøfler',
så skriver den 'bonden har bofler',
så nu har jeg endelig fundet et rim på kartofler."
(Halfdan Rasmussen)

@Knud Chr. Pedersen

Men du vil jo ikke.... du overfortolker, fordrejer, og vil have hvert et ord defineret ud i det uendelige....? jeg er kommet med utallige eksempler både til dig og til Niels Nielsen (læs evt. de svar) om hvad det er jeg mener, både historiske og nutidige, jeg har aldrig sagt at netop du eller hele "venstrefløjen" støtter fascisme, jeg siger, at "venstrefløjen" ikke er kommet med et modsvar til højrefløjens svar, fordi jeg erkender, at der et problem, og jeg erkender, at det kan blive meget større.

Når man begynder, at gå efter manden i stedet for sagen, som du nu gør, så må det jo være fordi du ikke har flere argumenter, dine argumenter, om nogle, har ikke ramt mig!?

Jeg prøvede tidlige, at lukke debatten, og erkende, at vi nok ikke blev enige, da vi åbenbart ser virkeligheden for forskelligt, og fred være så med det, men at du begynder, at kalde mig højrefløj, og komme med ting og sager, jeg slet ikke har nævnt noget om, og så pådutter mig de holdninger og meninger til de problemstillinger, det kan jeg ikke bruge til noget, og de gør i særdeleshed ikke mig, og sandsynligvis heller ikke andre, klogere på nogen form for opklaring eller løsning.

Men det du muligvis ser, som kulturel berigelse, f.eks. tørklædet, bederum, og andre særhensyn, det ser jeg, i visse henseender, som styringsredskaber, altså noget der skal holde folk i skak og fratage deres frie vilje og selvbestemmelse, og alle disse, bække små, af særhensyn og udstillende adfærd i det offentlige rum, det hæmmer integrationen, og jeg ønsker ikke, at vores samfund skal splittes i et "dem og os" og påduttes mere religion og usammenhængskraft, tværtimod, derfor synes jeg godt man kan kritisere dette på en saglig måde, uden at rede alle over en kam, for det har jeg også nævnt, at jeg ikke ønsker, men blot, at der i de "rettroendes" islam ligger et "gen" gemt af fascisme, og at det gen potientielt kan vækkes hos en større gruppe, grupper som allerede findes i dag og ude i verden, se mit link længere oppe fra deadline f.eks.

Jeg har aldrig forstået hvorfor man skal være højrefløj for, at kritisere religion, eller andre ideologier, i gamle dage, der synes jeg, at kunne huske, at hvis der var noget der var i højsæde hos de "venstreorienterede", så var det religionskritikken, hvorfor er den pist væk forsvundet?

Der er iøvrigt en udmærket artikel her, som også beskriver den problemstilling jeg bl.a. gerne vil fremhæve.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/religion-giver-mindre-integration

Jeg ønsker en konstruktiv debat, ikke mudderkastning, det synes jeg vi ser nok af andre steder.

Jan Weis, Henrik Andersen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, hvor er den sne, Grethe P.
Og hvor er ænderne i J.D. Salinger's Catcher in the Rye,?
Ænderne forsvinder ikke, men kommer troligen tilbage.
Som gæssene i Niels Holgersens forunderlige rejse.
Her til morgen så jeg en gæs-flight i formation mod nord, måske med Niels Holgersen ombord.
De rappede efter bedste evne,
Som en motorcykel konvoj mod Dyrehavsbakkens fornøjelser, som enhver husmor engang frygtede, men som de i dag sidder ovenpå.

Knud Chr. Pedersen

@Peter Hansen
Jeg kommer til at gentage mig selv. Mit udgangspunkt var din påstand om, her citerer jeg direkte : - “venstrefløjen støtter direkte som indirekte en fascistisk religionsidelogi”. Det har du ikke dokumenteret med et eneste konkret eksempel. Når du påstår, at det sker ved - mange bække små, - vende det blinde øje til, - passivitet, kan jeg ikke finde nogen som helst konkret formuleret fra hverken jeg selv eller det, du kalder den såkaldte venstrefløj, der gør din påstand korrekt.
Hvad du ellers kan påstå om berigelse, opsplitning, og kritik af religion, anser jeg for at være bortforklaringer af det faktum, at du ikke konkret kan dokumentere din påstand om “venstrefløjen støtter direkte som indirekte en fascistisk religionsideologi”. Hvis du ellers har læst Øvig, som du henviser til, argumenterer han for, at muslimer kan og skal kunne praktisere deres religion. Som man nu gør i en demokratisk retsstat. Der er jeg enig med ham.

Flemming S. Andersen

Knud Chr. Pedersen

Kunne du ikke, i stedet for per refleks at gentage dig selv, prøve at redegøre for hvad du er i tvivl om Peter Hansen mener med:
"venstrefløjen støtter direkte som indirekte en fascistisk religionsidelogi"

Så sent som igår gik ELs Johanne Smidt-Nielsen i brechen for at en familiesammenført læge fra Irak skulle have lov til at arbejede, i det mindste frivilligt arbejde og guhjælpemig en venstrepolitiker stå og forsvare den danske models holdbarhed, der helt utvivlsomt vil falde sammen, hvis alle på turistvisum kan påtage sig arbejde her i landet, lønnet som ulønnet.

Så langt er man altså nået på venstrefløjen, at man i sin misforståede opfattelse af , hvad humanisme betyder og hvem den opfatter, giver fanden i egne vælgeres interesser og de systemer og instititioner der kunne være i deres interesse, for at holde den humanistiske fane højt for at more en familiesammenført læge på turistvisum fra mellemøsten, der kedede sig i ventetiden på sin afgørelse.
Havde denne læge kommet fra USA, havde Johanne ikke rørt en finger.

Jeg er ikke i tvivl om , hvad Peter Hansen mener og jeg tror ikke der er mange der ikke har en anelse, så det ville være rigtigt rart med en præcisering af hvad din tvivl går på??

Jan Weis, Peter Hansen og Henrik Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Denne ordfejde illustrerer tydeligt, hvad der sker, når problemets ophav ikke adresseres. Så kommer diskussionen til at handle om fængselsrationernes størrelse i stedet for om, hvorledes vi kommer ud af fængslet.

Knud Chr. Pedersen

Flemming S. Andersen
Jeg er heller ikke i tvivl om, hvad Peter Hansen mener. Og ud fra din kommentar. syntes jeg, det er skudt forbi at henvise til en debat om en læge fra Mellemøsten og hans gøren og laden, og at det skulle have noget som helst at gøre med at, venstrefløjen (og jeg personligt) skulle støtte en "fascistisk religionsideologi". Hvilket for mig er problemets ophav. Hvis andre her på disse fora fortæller mig, at jeg støtter en “fascistisk religionsideologi”, er det vel i orden, at jeg gerne vil have at vide, hvori min støtte består? Både for mit eget vedkommende og for den såkaldte venstrefløjs. Det har jeg ikke fået.

Flemming S. Andersen

Knud Chr. Pedersen

Ok jeg prøver lige en allersidste gang.

JSN er mere villig til at kæmpe for en læge fra mellemøsten , der keder sig på sit turist visum, end hun er til at kæmpe for bevarelsen af resterne af den danske model, der er til gavn for sine egne vælgere.
Det er, synes jeg, et ganske godt eks. på den vægtning af problemer der foregår på venstrefløjen, hvor humanismen gerne udstrækkes til at gælde forsøg på at redde hele verden, men er ganske begrænset til at gavne, det man har mulighed for at gavne, nemlig egne vælgere.

Du kan ikke afvise den vægtning, eller at JSN tilhører venstrefløjen.
Du kan heller ikke afvise at JSN og venstrefløjen, også i dette tilfælde har overladt forsvaret af JSNs vælgere til en borgerlig politiker, i dette tilfælde en venstrepolitiker.

Hvad er det du ikke kan forstå??

Birte Andersen, Jan Weis og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Flemming, nu må jeg lige blande mig. Du har ret i, at visse dele af venstrefløjen er lige lovlig large på andres bekostning, idet man ikke rigtig synes at fatte, hvor svære vilkår visse danskere udsættes for. Vi sættes således i et umuligt valg imellem at hjælpe de verdensborgere hvis nødsituation, vi som stat har et stort medansvar for, og at tage vare på danske borgere. Du kan sige, at danske borgere kommer før verdensborgere, og spørgsmålet er så, hvor grænsen går. Og diskusssionen om rationerne på fængselsgangene fortsætter. I stedet for at bryde ud af fængslet som ville betyde, at problemets ophav adresseres.

Hvis ikke det sker, vil vi fortsat plages af skiftende former for afledte effekter, aben skifter bare plads. Det er lykkedes de fascistiske kræfter at splitte humanisterne og således svække forsvaret mod de uhumske gerninger, som udspiller sig. Hvad kan der gøres?

Vi ønsker at drage omsorg for alle, der har behovet, men i og med at konkurrencestatens dna ikke kun skaber vindere men også tabere, må omstillingen begynde ved grunddesignet. Det burde være indlysende. Altså er opgaven at få socialdemokraterne og andre til at forstå, at den miljø-og socioøkonomiske permakulturelle omstilling er vejen frem.

Når således de forskellige samfundsgrupper tilgodeses passende - hvilket er essensen af den permakulturelle matrice, at vi i stedet for at flytte rundt på aben tilgodeser alle bundlinjer - så vil disse interne stridigheder fordufte, og vi vil kunne samle kræfterne om at løse de påtrængende problemer.

Hvis det ikke alligevel er for sent, fordi de klimatiske feedback mekanismers omfang og styrke er stort set ukendte og ikke indregnede i tidligere miljøregnskaber. Fx undrer man sig i klimakredse over, at indholdet af co2 ikke reduceres som ventet.

En regning venter, hvis omfang og betalingsfrist ikke kendes. Men derfor kan vi jo godt øve os i god opførsel, således at vi, såfremt endnu een eller flere chancer gives, vil navigere klogere, end hvad der hidtil er præsteret på kollektiv basis. Den blå planet giver os alt, hvad vi har brug for, men kollektivet må vågne op til passende omsorg for den.

Flemming S. Andersen

Randi Christiansen

Du tager fejl når du siger:

"Vi sættes således i et umuligt valg imellem at hjælpe de verdensborgere hvis nødsituation, vi som stat har et stort medansvar for, og at tage vare på danske borgere. "

Det er ikke noget umuligt valg, men det burde være en ganske logisk, let og fornuftig prioritering i enhver stat, først at hjælpe egne borgere og derefter andre landes borgere, hvis vel at mærke denne hjælp kan ske uden at skade samfundet ubodeligt, eller påføre svage grupper af borgere her i landet skade de ikke selv kan klare konsekvenserne af.

Og denne form for prioritering kan selvfølgelig ikke ophøre, mens vi venter på en bedre verden for os allesammen, eller en guddommelig magt der forener menneskene i et himmerige, men en pligt staten har til at sørge for sine egne svageste først i alle tilfælde, for uden den vilje så falder meningen med samfundet sammen.

Niels Duus Nielsen

Flemming S. Andersen: "...først at hjælpe egne borgere og derefter andre landes borgere...".

Det lyder så uskyldigt, men legitimerer faktisk, at vi lader flygtninge, der kommer her til landet, sejle deres egen sø - angiveligt fordi vi som samfund ikke har råd til at hjælpe dem med at få et godt liv.

Alligevel har vi råd til kampfly og exorbitante politikerpensioner, og vi er ikke mere fattige, end at man har fundet det i orden at hive tænderne ud på skattevæsenet, så de mere velstillede borgere kan undlade at betale deres del af omkostningerne ved at opretholde et samfund.

Selvfølgelig kan et lille land som Danmark ikke hjælpe ALLE flygtninge her i verden, men det er der jo heller ikke tale om, blot at vi hjælper det fåtal, der er nået så langt.

Det økonomiske argument holder ikke, i hvert fald ikke så længe vi er blandt verdens rigeste lande. At staten fattes penge skyldes ikke flygtningene, men derimod at politikerne bruger pengene på at forgylde sig selv og deres venner, på bekostning af alle fattige her i landet, om de så er flygtninge eller ej.

Steffen Gliese, Britta Hansen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Niels Nielsen

"Det lyder så uskyldigt, men legitimerer faktisk, at vi lader flygtninge, der kommer her til landet, sejle deres egen sø - angiveligt fordi vi som samfund ikke har råd til at hjælpe dem med at få et godt liv."

Igen opfinder du ud fra et rent logisk argument, at den danske stat har et større ansvar for sine egne borgere end andre landes borgere, en stråmand om at denne logik som selv de mest forstokkede burde kunne fatte er kittet, der holder deres egen stat og underhold sammen, til et økonomisk argument for ikke at hjælpe flygtninge.
Hvor efter du så begynder at modargumentere denne af dig opfundne stråmand.
En helt overflødig opfindelse af ikke eksisterende modstandere, der kun er nødvendig, fordi din egen argumentation ikke holder til at fortsat yde mere støtte til andrelandes svage, end vi yder vore egne.

Men ja jeg toner da gerne rent flag, hvis andre gør det.

Jeg synes, under de til enhver tid gældende økonomiske og politiske forhold, der gælder i dette land, at vi som samfund har større forpligtelse i form af humanisme over for vore egne svage borgere, hvad enten det er psykisk syge, ledige eller ensomme gamle, end vi som stat har over for andre landes statsborgere.
Og samfundet mener jeg holdes sammen af den forventning om solidaritet fra andre borgere.

Og er kassen indbildt tom, fordi tåber på venstrefløjen har tvunget store dele af sine vælger over i den populistiske højrefløj, fordi man ikke vil anderkende de rent logiske forpligtelser staten har overfor dem og deres, frem for det de opfatter som fremmede, og venstrefløjen så derfor ikke kan få politisk indflydelse til at få hånd om så mange midler til uddeling til andre landes statsborgere, så gælder de samme vægte i prioriteringen......Der skal fortsat først og fremmest sørges for vore naboer, for ellers klasker hele skidtet sammen og der bliver slet ikke nogle midler at rende rundt og være god for.
Det står jeg da gerne ved at jeg mener.

Hvis så eller andre vil indrømme, at plejen af deres godheds glorie, er langt vigtigere end at være realistisk om hvordan venstrefløjspolitik også bør være realistisk om, hvem man kan og skal hjælpe, hvis ikke redningsbåden skal gå under i hjælpeaktionen.

Henrik Andersen, Peter Hansen, Birte Andersen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Flemming, med et umuligt valg mener jeg et umenneskeligt og helt urimeligt valg, der udarter til disse groteske samtaler om, hvor mange mennesker vi har råd til at hjælpe. Det er afstumpet at synes, det er et let valg. Og i øvrigt synes jeg, at vi er komplet til grin, når de, der administrerer fælleskassen, fortæller røverhistorier om, at der ikke er midler til at sørge ordentligt for fattige danskere samtidig med, at vi er vidner til korrupte banker og til enorm rigdom hos få priviligerede.

Randi Christiansen

Ydermere har danmark et stort ansvar for, at mennesker flygter. Det koster.

Og så har vi i øvrigt hertil aften hørt en syrer fortælle på tv 2 news, at den koalition, som danmark deltager i, dræber mange flere civile end is gør og af det syriske folk ikke ses som hjælpere. Det er modbydeligt, at danmark er del af den slags i stedet for at investere i freds-og konfliktmægling.

Randi Christiansen

Ydermere har danmark et stort ansvar for, at mennesker flygter. Det koster.

Og så har vi i øvrigt hertil aften hørt en syrer fortælle på tv 2 news, at den koalition, som danmark deltager i, dræber mange flere civile end is gør og af det syriske folk ikke ses som hjælpere. Det er modbydeligt, at danmark er del af den slags i stedet for at investere i freds-og konfliktmægling.

Niels Duus Nielsen

Flemming S. Andersen: "...fordi tåber på venstrefløjen har tvunget store dele af sine vælger over i den populistiske højrefløj..."

Dette er vist kernen i vores uenighed. Igen og igen påstår du, at venstrefløjen har været ukritisk over for indvandringen, hvilket er noget, du finder på.

Da de første fremmedarbejdere kom til landet var der stor bekymring, også blandt venstreorienterede. Skulle "gæstearbejderne" virke som skruebrækkere og løntrykkere?

Den del af venstrefløjen, som faktisk betyder noget, og som kan gøre en forskel, der kan mærkes helt ude i de små hjem, nemlig fagbevægelsen, var til at begynde med stærkt kritisk, men da det blev gennemtrumfet, at alle uanset afstamning skulle arbejde på overenskomstmæssige vilkår, blev problemet betragtet som løst, og kun racisterne blev ved med at brokke sig.

Men da kriserne begyndte at sætte ind, og globaliseringen tog fart, hvem blev så først arbejdsløse? Det gjorde de ufaglærte. Og da fremmedarbejderne netop var blevet importeret for at udføre ufaglært arbejde, gik det hårdt ud over dem som gruppe.

Det var vand på racisternes mølle - nu kunne alle jo se, at de organiserede fremmedarbejdere, som lige som alle andre gik på støtten på grund af arbejdsløshed, var dovne og blot udnyttede systemet, hed det. Fagbevægelsen ignorerede denne kritik fra højre, for så længe fremmedarbejderne betalte kontingent, blev de betragtet som fuldgyldige medlemmer, med de samme rettigheder som alle andre.

Men DF gav ikke op, de blev bare ved med at fordreje virkeligheden, gentage deres usandheder og producere fake news, støttet af Den korte Avis og et utal af racistiske bloggere på JyllandsPesten og Berlingeren.

Et af de faste punkter i denne mediebårne hjernevask var at omtale indvandrere og flygtninge, som om det var samme bolledej. Hvad det absolut ikke er - indvandrerne og deres efterkommere er typisk danske statsborgere, som derfor har helt de samme rettigheder som dig og mig. Mens flygtningene nærmest per definition er udlændinge, som har krav på ophold og underhold i henhold til nogle internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig, og som vi har forpligtet os til at overholde.

Men disse finere nuancer preller af på racister, som kun ser en "fremmed", som "skal skrubbe hjem, hvor han kommer fra", uagtet at hans hjem er her i Danmark. Men da det stadig ikke er stuerent at være racist, bedyrer man, at det ikke er hudfarven, der støder, men kulturen og religionen.

Hvorom alting er: Fremmedarbejderne er indvandrere, og danske statsborgere, så at diskriminere dem på grund af kultur og hudfarve er simpelthen forbudt. Endnu da. Flygtningenes rettigheder derimod er fastlagt i konventionerne.

Lad os lægge din "logiske" regel til grund: "den danske stat har et større ansvar for sine egne borgere end andre landes borgere".

Ifølge denne regel er staten så forpligtet til at tage sig af egne statsborgere, uanset kultur og religion. Fint nok, der slap vi for alle de irrelevante henvisninger til kriminalitetsstatistikkerne, som ikke spiller nogen rolle for, om man er statsborger eller ej. Jeg går ud fra, at alle venstreorienterede er enige i dette punkt, altså at danske statsborgere nyder visse rettigheder uanset hudfarve, religion eller kulturel baggrund. Højrefløjen derimod ser gerne, at der gøres forskel mellem folk, det er en af de ting, der definerer den som højreorienteret.

Det begrænser hele problematikken til flygtningene, som ikke er danske statsborgere, og som derfor ifølge din logik må om bag i køen. Hvor mange flygtninge er det vi taler om? Ikke ret mange i forhold til landets befolkning, i hvert fald ikke nok til at de udgør en fare for nationen. Så hvorfor ikke bare give dem et sted at bo og lade dem få et job?

Fordi derer bolignød i Danmark, og fordi, der er arbejdsløshed i Danmark. Og i stedet for at gøre noget ved boligsituationen og arbejdsløsheden forsøger politikerne, som for størstedelen er højreorienterede - grænsen mellem højrefløj og venstrefløj ligger som bekendt et sted midt i SF - at tørre deres fiasko af på flygtningene.

Som, da flygtningene er så forholdsvis få, som ikke kan true nogen med noget, bliver bevidst blandet sammen med de indvandrere, som allerede er danske statsborgere. Kombiner denne diskursive finte med lidt islamofobi og kulturel racisme, og vi har opskriften på, hvordan politikere - i samarbejde med mediernes meningsdannere - har hjernevasket den brede befolkning til at frygte "de brune" ved at nære den naturlige utryghed, som alle mennesker har over for alt fremmed, og gøre de fremmede til syndebukke for en forfejlet socialpolitik.

Det skuffer mig, at du ikke kan gennemskue denne demagogi, men insisterer på at være en nyttig idiot, der tror, at "tåber på venstrefløjen har tvunget store dele af sine vælger over i den populistiske højrefløj", når virkeligheden er, at det er kyniske og udspekulerede meningsdannere på højrefløjen, der skræmmer folk med fake news og puster til den indre svinehund, som derfor glemmer alt om klasseanalyse og i stedet skaber splid.

Du bidrager med dine synspunkter til denne del-og-hersk-politik, som blot fører til, at vi retter bager for smed, selv om det bageren var uskyldig.

Britta Hansen, Henrik Plaschke og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Knud Chr. Pedersen

Flemming S. Andersen
Jeg forstår ikke, at det, du taler om, kan udlægges til, at jeg og den såkaldte venstrefløj direkte eller indirekte skulle støtte en fascistisk religionsideologi.
En afklaring af og dokumentation for rigtigheden af den påstand, at jeg og venstrefløjen direkte eller indirekte skulle støtte en fascistisk religionsideologi, har været og er mit udgangspunkt for denne debat. Hvad er der ved det, du ikke forstår?

@ Knud Chr. Pedersen

Hvor er så kritikken af den fascistisk religionsideolog islam fra dig og "venstrefløjen", i det offentligt rum?

Hvor er kritikken af tørklædet, som undertrykkende styringsredskab af en religion og ideologi?

Hvor er kritikken af div. særhensyn, og den offerrolle mentalitet og anderledeshed som den byder?

Hvor er kritikken, af at man kan blive for dansk, og skal efterleve islams love. regler og ideologi, fremfor det danske samfunds normer, love og levevis.

Hvor er kritikken af, at disse ting direkte modarbejder integrationen, og at man dermed indirekte underminere sammenhængskraften i vores samfund?

Hvor er kampen for det sekulære samfund og ligestilling uanset kulturel bagrund og hvilken tro og overtro man måtte have?

Hvor er kampen for det oplyste menneske, børns og unges eget valg til, at vælge hvordan de vil leve?

Birte Andersen, Flemming S. Andersen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Randi Christiansen

"Flemming, med et umuligt valg mener jeg et umenneskeligt og helt urimeligt valg, der udarter til disse groteske samtaler om, hvor mange mennesker vi har råd til at hjælpe."

Selv de allerhelligste rettroende på venstrefløjen accepterer dog det samme valg, idet de vedgår at Danmark ikke kan redde hele verdens flygtninge.
Så spørgsmålet er ikke om den prioritering skal finde sted, men hvor den skal finde sted, ved hvilket antal flygtninge og ikke mindst efter min mening ved hvilket lavmål af solidaritet over for egne borgere, skal gloriepudseriet finde sted.

Man kunne som også gerne for min skyld, medtage spørgsmålet om identitetskrise, kulturel sammenhængskraft og villighed til erkendelse af og indretning efter landet love og regler, hvor et mindstemål er nødvendigt for at samfundet fungerer på nuværende præmisser.

Oven i alle disse prioriteringer kommer så den økonomiske virkelighed, der er meget afhængig af den politiske virkelighed.
Den politiske virkelighed er, at der ikke foreløbig, formodentlig i min levetid, er udsigt til nogen form for socialistisk politik.

Bl. a grundet venstrefløjens forlorne humanisme på det område vi diskuterer.

Det medfører at der ikke vil være flere moneter i kasserne, men et ubønhørligt krav om prioriteringer på de ydelser svage borgere modtager og hvor stor hjælp vi kan yde andre landes borgere.

Vi vil også være bundet, så langt vi kan se til EUs monetære økonomiske politik, hvilket betyder at selv et skifte til en socialistisk regering, vil have mindre betydning, hvis ikke medlemsskabet ophører.
Det er der ingen udsigter til overhovedet.

Så det valg du kalder umenneskeligt og urimeligt, det er virkeligheden, så langt vi kan se ud i tiden.

Og der er den sørgelige kendsgerning den, at de svageste danskere ikke har venstrefløjens opmærksomhed i samme grad som andre landes borgere og derfor går en langt sværere skæbne i møde, med de splittelser, opfattelse af helt åbenlyse urimeligheder giver grobund for.

Jo mere venstrefløjen forsvarer denne tingenes tilstand, og det viser denne debat jo tydeligt at man har til hensigt at gøre indtil man har lagt venstrefløjen i graven ved det, jo mere gavner man alle de man siger man vil bekæmpe og jo mere skader man de vælgere man kun har tanke for til næste valg.

Randi Christiansen

Som jeg forstår flemming, er hans ankepunkt, at venstrefløjen advokerer for at bruge penge på ikke danske borgere, før man har sørget ordentligt for danske borgere. Og det er en valid pointe, når man ser på, hvor lidt visse grupper må klare sig for.

Niels nævner ikke det ansvar, som danmark har for at medvirke til at skabe flygtninge, og som vi derfor må være med til at bære omkostningerne ved i stedet for at fortsætte med at myrde flere civile end is (ref syrer i gårsdagens tv2 news).

Men han redegør så udmærket for, at der er nogen mellemregninger i regnestykket, som flemming ignorerer, herunder hvor afgørende vigtigt det er at forstå, hvordan de ansvarlige - den 1% og co - spiller de svage ud mod hinanden og under dække af den dermed opståede almindelige forvirring selv løber med byttet. Det er den sædvanlige og modbydelige fascisme, som har ansvaret for al undertrykkelse, og som vi bør afsløre. At beskylde venstrefløjens forvirrede forsøg på at gøre det gode for støtte til religiøs fascisme er en uhensigtsmæssig fordrejning af perspektivet og derfor med til at fjerne opmærksomheden fra den egentlige fascisme.

Flemming S. Andersen

Randi Christiansen
24. marts, 2017 - 02:48
"Ydermere har danmark et stort ansvar for, at mennesker flygter. Det koster."

Jeg har ikke det fjerneste i klemme i Irak, Syrien, Afghanistan, Kroatien eller hvor Danmarks militær ligger og leger krig, med 1000vis af uskyldige som ofre.
Udover at jeg engang gerne ville medvirke til og var en del af Danmarks forsvar..f o r s v a r altså, så har jeg ikke stemt for krigsdeltagelse i nogen lande, heller ikke Libyen som EL jo gjorde.

Jeg tror heller ikke de mennesker der her i landet er syge, uden midler og som må gå og "skralde" for at få mad på bordet har den store andel eller ansvar for Danmarks krigsførelse.
Ligesom de mennesker der ikke har råd til bolig, medicin eller behandling af deres tænder har det.

Men de har kun det danske samfund som håb og holdepunkt, hvis deres tilværelse skal bedres, for der er ingen der tager imod dem som flygtninge, hvis de skulle få tanken at forbedre deres situation på den måde.

Men de danske svage må vente på den store omstilling har fundet sted, fordi vor venstrefløj ikke anser det for chikt, at hjælpe den hjemløse de skræver over i rendestenen, på vej hen og hjælpe den læge der keder sig på turistvisum, mens han venter på familiesammenføring.

Jeg synes venstrefløjen skulle tage sig sammen og vedkende sig sit ansvar for at hjælpe de der er allermest afhængige af dem, og tage fat der hvor de helt åbenlyst kan gavne mest effektivt, og så samle kræfterne til at redde verden.

Flemming S. Andersen

Randi Christiansen

"Men han redegør så udmærket for, at der er nogen mellemregninger i regnestykket, som flemming ignorerer, herunder hvor afgørende vigtigt det er at forstå, hvordan de ansvarlige - den 1% og co - spiller de svage ud mod hinanden og under dække af den dermed opståede almindelige forvirring selv løber med byttet."

Jeg synes ikke jeg ignorerer nogle mellemregninger, Randi.

jeg synes derimod venstrefløjen har en kedelig tendens til at give alle andre skylden for alt dårligt i verden og fraskrive sig selv enhver form for ansvar for egne handlinger, samtidig med at den helt tydelig lever i en svunden fortid, hvor fagbevægelsen var en magtfaktor.

Jeg er ikke spor uenig i Niels i alle hans fascistiske dæmoner, demagoger og udbyttere, lykkeriddere der netop har reddet på venstrefløjens manglende evne til at lytte til medlemmernes, befolkningens og vælgernes problemer, givet fanden i dem og i stedet har gjort det "humanistisk" "rigtige" fremfor at gøre sit job og passe på sine vælgere, medlemmer og borgere.....og forsat skider på dem i stor stil.

Det er ikke nok og sidde at konstatere at nogen nok har problemer, men de er helt sikkert racister der er uden for rækkevidde, for vi VED jo hvad der er det rigtige, og forstyr så ikke mere midt i maden.
Og kom så i øvrigt ikke med alle de der saglige argumenter, når vi helt demokratisk på venstrefløjen har besluttet vor overlegne ideologis fortræffelighed og ufejlbarlighed, ellers bliver du ekskluderet som de andre. For når du kritiserer os så gavner du DF....meget mere ene mand end vi har gjort som stæreblinde i årtier.

Randi Christiansen

Ok flemming, kort sagt så er det højrefløjen ikke venstrefløjen, som har hovedansvaret for at danske borgere ikke tilgodeses passende. Og som bruger flygtninge/indvandrere som skalkeskjul for egen lusede politik, hvor de med privatiseringer af fællesejet stjæler de midler fra fælleskabet, som vi har brug for til den nationale og internationale miljø-og socioøkonomiske genopretning.

Det er sandt, at dele af venstrefløjen kan virke verdensfjerne ifht danske borgere, og det skal vi ikke finde os i, men samtalen handler om, at vi er midt i en humanitær katastrofe, som den finansielle fascisme er ansvarlig for, og i hvis agenters interesse det er at skabe konflikt blandt sine ofre.

Når højrefløjen påstår, at der ikke råd til at tilgodese underpriviligerede danske borgeres legitime, basale behov, er det således en kæmpe løgn, som skal afsløres. Og som ikke må kædes sammen med flygtninge/indvandrer problematikken, men som naturligvis bliver det af de danske borgere, som uretmæssigt må lide afsavn. Ingen har ret til at fortælle dem, at de er racister eller fremmedfjendske, fordi de ikke forstår, at der ikke er penge til dem men til udenlandske borgere. Ingen kan fortænke disse mennesker i at føle sig uretfærdigt behandlet, og det er højrefløjen, som af de nævnte grunde selv puster til den ild, mens venstrefløjen er handlingslammet og analytisk og kommunikationsmæssigt åbenbart utilstrækkelig.

Flemming S. Andersen

Randi Christiansen

Javist fisker højrefløjen i rørte vande, og vel bliver mange løgne bragt til torvs fra den side, ganske som du helt korrekt gengiver, men så kommer vi jo til det svære, det med at kigge indad.

Venstrefløjen har betegnet sig selv som den lille mands beskytter, ikke højrefløjen.
Det e r venstrefløjen der har tragtet efter stemmer hos de svage, i den handel der altid er imellem politiker og vælger, og med løftet om at gavne denne befolkningsgruppe, ikke højrefløjen.
Det er venstrefløjen der forarges gang på gang, over andres udsalg af valgløfter og svækkelse af samfundets støttepiller og værdier, til gavn for enkeltpersoner ELLER deres trang til at posere som ekstragode på andres bekostning, ikke højrefløjen for de har så mange lig i lasten at den kønrøg kan bageriet godt nok ikke klare.

Det er ikke højrefløjen vore svage har stolet på, når budspabet om universelle værdier, demokratiets værdi og individdets ret har skulle fremføres, for det har de sgu aldrig gjort til deres førstevalg.
Det er ikke højrefløjen der har givet udsigt til en stat man har kunnet stole på ville behandle alle med retfærd, eller hvor ingen skulle frygte mangel på ordensmagt eller sundhedsvæsen.

Og derfor er det heller ikke højrefløjen der står til de største øretæver , når tingene falder fra hinanden og fattigdom ses og mærkes i befolkningen.

Den enlige mor der ikke kan få mad på bordet uden at skralde, som ikke kan få job fordi hendes tænder er dårlige og skæmmende, som kan se på emigranter og asylansøgere der som det første får deres helbred tjekket, tænder repareret og modtager en særlig positiv behandling for at komme i job som underbetalt arbejdskraft med løntilskud, hun opfatter det da ikke det svigt som hun har været ude for, for andres skyld end de der har lovet at værne og beskytte hende, men som nu har mere travlt med at være rigtig gode for de penge, hun skulle have haft.

Men hun bliver mødt af en fuldstændig fornægtelse af at der ER en sammenhæng, at det ER en politisk prioritering at hun skal ofre for at landet kan bære flere emigranter og billig arbejdskraft, der på lidt længere sigt kun gør det endnu sværere for hende at få arbejde med rådne tænder.

For det er IKKE Hr. Direktør Frydenløve , der betaler for modtagelsen af emigranter og flygtninge og om ikke andet så kan man jo se på de vælgere som de forskellige politikere repræsenterer og så konstatere hvilke partiers vælgere, der har betalt den højeste pris, selvom de havde mindst at byde ind med, for at nogle skidtvigtige bannerførere kunne folde sig ud på venstrefløjen.

det er på tide at gavne sine egne vælgere, hvis der skal være nogen tilbage.

Torben Skov, Birte Andersen, Randi Christiansen, Peter Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Flemming S. Andersen: "...fordi vor venstrefløj ikke anser det for chikt, at hjælpe den hjemløse...".

Jeg er officielt anerkendt som "funktionelt hjemløs" og registreret som sådan. Så du mener ikke at jeg anser det for chikt at hjælpe mig selv? Det var vist en stråmand, Flemming.

randi christiansen: "Når højrefløjen påstår, at der ikke råd til at tilgodese underpriviligerede danske borgeres legitime, basale behov, er det således en kæmpe løgn, som skal afsløres."

Det er så godt sagt, at det fortjener at blive gentaget.

"jeg synes derimod venstrefløjen har en kedelig tendens til at give alle andre skylden for alt dårligt i verden og fraskrive sig selv enhver form for ansvar for egne handlinger,"

Ja, ligesom højrefløjen giver vi andre skylden, forskellen er, at hvor højrefløjen udvælger en irrelevant gruppe som syndebuk, vælger vi at rette kritikken mod de ansvarlige, nemlig politikerne og de økonomiske magthavere og deres betalte og ubetalte spindoktorer.

Og endelig Flemming S. andersens indlæg 14:17: Når jeg læser dette indlæg forstår jeg ikke, hvad vi er uenige om.

Flemming S. Andersen

Niels Nielsen

"Og endelig Flemming S. andersens indlæg 14:17: Når jeg læser dette indlæg forstår jeg ikke, hvad vi er uenige om."

Det er måske bare blevet en fiks ide hos dig??

Jo der er det der med "at det hele er de andres skuld" og vi kan bare tage imod og redde hele verden , uden det har det mindste indflydelse på hverken din eller andres levevis og hverdag.

Jeg udtaler mig ikke om din eller andre specifikke personers situation, for den kender jeg ikke.
Men jeg tager stilling til den politiske situation, den økonomiske situation og de holdninger og meninger mennesker lader komme til udtryk, så godt jeg nu formår.
At venstrefløjens tåbelige holdning til indvandring/migration/flygtninge også har påvirket din situation, det beklager jeg da dybt og ærligt.
Det gør mig ikke mindre angrebslysten overfor venstrefløjens mangel på erkendelse, ej heller at du forfægter det rigtige i denne mangel på erkendelse.

Sider