Læsetid 5 min.

Hassan Preisler: ’Mild Havarti er en uskyldig ost’

Dramatikeren, forfatteren og skuespilleren Hassan Preisler køber økologi og gode råvarer – men kun for syns skyld. Heldigvis er Brugsen begyndt at forhandle yndlingsosten Mild Havarti med et stort flot Ø på pakken i det seneste år
4. marts 2017

Fra 1-10 hvor venstreorienteret er du?

»Jeg ville helst svare ’nul’, for som kunstner har jeg mest frihed ved ikke at være orienteret i nogen retning. Men det er langt sværere at smide traditioner og kultur end at smide sine holdninger – og jeg er genetisk venstreorienteret. Jeg spiser som et medlem af Enhedslisten, indretter mig som et medlem af Alternativet og går klædt som en SF’er.«

Fra 1-10 hvor madglad er du?

»Faktisk er jeg ikke specielt madglad, men for syns skyld går jeg enormt meget op i, at mit udvalg af råvarer i køleskabet er gode og økologiske. Jeg ville synes, det var voldsomt pinligt, hvis en ublufærdig gæst åbnede mit køleskab – og det gør folk jo rask væk – og der så stod en ikke-økologisk mælk. I virkeligheden spiser jeg ligeså gerne havregrød som en langtidssimret øko-ret. Jeg er kraftigt inspireret af min kulturradikale morfar, der voksede op med globaliseringen repræsenteret på sit spisebord, men som hele livet foretrak havregrød.«

Hvad er din mest venstreorienterede madoplevelse?

»Jeg er opvokset i Berlin, og hver sommer tog mine forældre min søster og jeg med på ferie i Danmark, hvor vi udover familie enten besøgte Thylejren eller Femølejren. I Thylejren blev der gravet tre huller, et til mad, et til lort og et til at vaske op i. De jordtilberedte gryderetter, jeg fik dengang, glemmer jeg aldrig. De puttede hvad som helst, som man kom til at prutte af i retterne, som typisk bestod af broccoli, kål og bønner.«

Hvad finder man altid i dit køkken?

»Mild Havarti. Det er en uskyldig ost i forhold til andre oste, som godt kan være meget brutale. Og for et år siden skete der det formidable, at Brugsen begyndte at forhandle økologisk Mild Havarti, for indtil da måtte jeg købe den og straks tage den ud af pakningen for at sløre dens kvalitet – eller helt lade være med at købe den. Nu er det gennemsigtige låg udsmykket med et stort rødt og smukt Ø.«

Hvad er din livret?

»Min livret er faktisk lidt skamfuld, for jeg elsker lam i spinat – og det er en karryret. Men jeg hedder Hassan, har brune øjne og mørkt hår og vil nødigt associeres med karry. For jeg er jo en kulturradikal fætter. Dekadent og sofistikeret. Og det punkteres, hvis man dukker op et sted og lugter af spidskommen og koriander. Jeg laver kun retten til folk, der allerede har set mig spise stegt flæsk med persillesovs, for så ved de, at karryretten er et tilvalg og ikke ren automatik, fordi min far er fra Pakistan.«

Livretten: Lam i spinat

  • Skær lammekød i tern på to gange to centimeter, og brun det i olie i en tykbundet gryde med gurkemeje, garam masala, spidskommen og koriander. Tag kødet op og steg uden at brune løg, hvidløg og ingefær. Smid kødet i igen. Hvis du er tilstrækkeligt venstreorienteret, kan du tilføje grøntsager, eventuelt grofthakkede gulerødder.
  • Hæld flåede tomater i og fond/bouillon. Lad retten simre et par timer, og tilsæt masser af spinat de sidste 20 minutter.
  • Server med basmatiris

Hvad kunne du – af politiske årsager – aldrig finde på at spise?

»Der er stor forskel på, hvad jeg tillader mig at spise alene, og hvad jeg spiser foran andre. Jeg ville bekymre mig om et eventuelt publikum, hvis jeg satte tænderne i en medisterpølse af maskinudbenet svin, opfostret på penicillin. Men alene hjemme kunne jeg sagtens finde på det.«

Er der noget, du skammer dig over at elske at spise?

»Jeg lider af hypokondri, så jeg spiser mad, som i Brugsens medlemskabsblad er skildret som ’Mad der forhindrer dig i at få kræft’. Min morgenmadtallerken består af skrællede gulerødder, ukogt broccoli, et æble og en appelsin, som jeg indtager oven i en ordentlig portion husk. Den tallerken ser virkelig underlig ud, det må jeg erkende, og jeg kan godt se på min kæreste, at den ikke er specielt mandig.«

Har du en madpolitisk kæphest?

»Det føles bare helt vildt godt at læsse et bjerg af økologiske grøntsager op foran kassedamen og alle de andre i Brugsen og Irma. Udover hypokondri lider jeg nemlig også af paranoia – så jeg forestiller mig typisk, at folk kigger nedladende på mig, hvis der er for meget ikke-økologi på kassebåndet. Hvis jeg står i et supermarked med min datter i hånden og har pakket kurven med maskinproduceret kød og grøntsager, der er sprøjtet, så får jeg samme følelse, som hvis jeg lige havde slået mit barn foran hele køen.«

Hvor bevidst er du om at bruge mad aktivt som en identitetsmarkør?

»Det er meget lettere at smide holdninger og meninger væk end at skrotte sine madtraditioner. De er stærkt definerende. Og når jeg er ude i landet og optræde og ender på Mors, hvor jeg besøger en familie, der serverer en voldsomt traditionel dansk ret, produceret uden hensyn til nogetsomhelst, så er jeg meget misundelig på deres frihed og lykke.«

Hvad er det værste, venstrefløjen har tilført madkulturen?

“Facisme. Et mad-diktatur, der definerer, om man er et godt eller skidt menneske i forhold til, hvordan man tilbereder og indtager mad.«

Joachm Sperling: Det lam er ikke noget at skamme sig over

»Hvis man har fulgt Hassan Preisler i de seneste år, ved man godt, at han hverken er rigtig rød, rigtig blå eller rigtig brun. Men han er afgjort heller ikke grøn, selv om han drømmer om det grønne. Og hvad er det med den Havarti? Måske er det den ikke-brune del af ham, der søger hvidheden?«

»Ja, Hassan har lidt af det hele. Det giver sådan en ubestemmelig grødet farve, og sådan er hans madvaner åbenbart også. Jomfrunalsk morgenmad og kemikaliepumpet medister er nok bare en del af hans radikale selvfremstillingsprojekt, ligesom hypokondri og dødsangst.«

»Til gengæld giver lam og spinat så god mening, at han nærmest skammer sig over det. Det er jo også brunt og grønt. Jeg forstår ikke helt Hassan Preislers kunst, men fornemmer hans underspillede ironi, der også rummer en klar distance til tidens begejstring for gastronomi. Jeg kan oplyse om, at han ikke skal skamme sig over sin karry, for den er ikke kun brun mands byrde, men noget vi alle har taget til os.«

Joachim Sperling er cand.polit., madøre og højreorienteret socialdemokrat. Hver uge vurderer han den røde livret

 

De røde spiser

De Røde Spiser – Danmarks eneste venstreorienterede madmagasin – politiserer hver uge alt det, vi putter i munden. Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvem vil vi gerne være, når vi spiser? Et fornuftigt venstreorienteret menneske bør selvfølgelig spise venstreorienteret mad. Men hvad er det? Hvor ligger bælgfrugter på den politiske skala, og er hummeren egentligt rød eller blå?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu