Læsetid: 8 min.

Interview: Velfærdsstaten er for middelklassen – de svageste har vi glemt

Velfærdsstaten er blevet et tagselvbord for middelklassen med SU, kultur og gratis sundhed. Men de fede ordninger hjælper ikke samfundets svageste – bunden er hægtet af, mener ulighedsforskningens grand old man, Erik Jørgen Hansen. Han er aktuel med en ny bog med en simpel løsning på den voksende ulighed: Hæv skatten i toppen og giv penge til dem på bunden
Ulighed skaber et mere hierarkisk samfund, og man behøver ikke være socialist for at kunne se, at det ikke er et rart samfund, hvor nogle bor i afskærmede områder, siger Erik Jørgen Hansen.

Ulighed skaber et mere hierarkisk samfund, og man behøver ikke være socialist for at kunne se, at det ikke er et rart samfund, hvor nogle bor i afskærmede områder, siger Erik Jørgen Hansen.

Sille Veilmark

1. april 2017

Erik Jørgen Hansen rokker frem og tilbage i sin Wegner-gyngestol, og taglejligheden dufter af tobak.

Den 81-årige samfundsforsker har været med hele vejen: I 1960 fik han job som sociolog på det nyoprettede Socialforskningsinstituttet (SFI), og lige siden har han forsket i social ulighed. Han har set velfærdsstaten vokse frem, slå rødder og ændre form, og nu sidder han for enden af et langt arbejdsliv og gør regnebrættet op.

»I dag får middelklassen meget mere ud af velfærden end de svageste grupper,« siger han.

»Den almindelige opfattelse af Socialdemokratiet har været, at de vil sikre bedre forhold for menigmand – hæve levestanden for dem i bunden – men det gik først op for os i løbet af nogle årtier, at det ville de alligevel ikke gøre via omfordeling fra rig til fattig. Derimod vil de give folk lige muligheder med mere uddannelse og social mobilitet.«

Han ryster på hovedet.

»’Lige muligheder’. Det lyder skønt, ikke? Problemet er bare, at mange ikke kan udnytte dem – og når man så heller ikke gør noget for deres økonomiske forhold …«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jes Enevoldsen
  • Alan Strandbygaard
  • Kim Øverup
  • Flemming Berger
  • Carsten Svendsen
  • Søren Roepstorff
  • Carsten Wienholtz
  • Viggo Okholm
  • Kristen Carsten Munk
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Olav Bo Hessellund
  • Ebbe Overbye
  • Flemming S. Andersen
  • Margit Tang
  • Benny Larsen
  • Kim Nielsen
  • jørgen djørup
  • Niels Duus Nielsen
Jes Enevoldsen, Alan Strandbygaard, Kim Øverup, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Søren Roepstorff, Carsten Wienholtz, Viggo Okholm, Kristen Carsten Munk, Michael Kongstad Nielsen, Anne Eriksen, Olav Bo Hessellund, Ebbe Overbye, Flemming S. Andersen, Margit Tang, Benny Larsen, Kim Nielsen, jørgen djørup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Jeg e træt af, at Erik Jørgen Hansen i årtier har pukket på SU'en, når der er så mange andre virkeligt bedre områder at gå efter. Hans medicin er selvfølgelig rigtig - men for det første overser han, at den middelklasse, der i dag profiterer på velfærdsstaten, kun er én generation fra at tilhøre arbejderklassen, dengang var der en anden social mobilitet; men det var OGSÅ en folkeopdragelse, der gjorde det muligt for de mange uden visse former for dannelse at kunne tilegne sig og få adgang til det, der tidligere var forbeholdt de få.
Når den sociale mobilitet ikke er så voldsom, skyldes det jo i høj grad den relative lighed: at man ikke behøver at bryde med sin sociale baggrund for at opnå en ganske god tilværelse som håndværker eller funktionær, endog som ufaglært. Tidligere var forskellen til arbejdsløse og modtagere af bistandshjælp også mindre, fordi det handlede om skabe lighed på samfundsplan, netop ikke som lige muligheder, men som lighed på samfundsplan.

David Zennaro, ulla enevoldsen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg kunne have skrevet det selv, hvis jeg var god til at formulere mig og havde den fornødne baggrund, men lige så let det er at se det rimelige i professorens forslag, lige så svært er det at mønstre et politisk flertal for at gøre noget ved det. Sådan har det været i årevis og vil formentlig fortsætte i samme rille, mens dem der har deres på det tørre hytter hvad de har og helst lidt til. Bunden er vi priviligerede nok til at kunne se bort fra, undtaget når vi møder dem som tiggere og omflakkende i gadebilledet, mens i vi over en kam antager samtlige for at være sigøjnere og slet ikke hører til. På dem måde har de slet ikke krav på hverken vores penge eller anerkendelse.

Søren Haastrup, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Fine iagttagelser, som man kun kan være overvejende enig i.

Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Lars Petersen

Det her er den sikreste måde at gøre Danmark fattigere, hvis man tror man kan omfordele på den her måde bliver der langsomt ingenting at omfordele, da ingen investeringer sker

Bjarne Frederiksen, Hans Aagaard, Svend Erik Sokkelund, Thomas Andersen, Christian Larsen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

»Vores syn på de svage har ændret sig, de er gået fra at være dem, man skulle hjælpe til at være dem, der truer vores velstand.«

Hvor er det bare rigtigt ! ...........og forfærdeligt.

Anne Mette Jørgensen, Alan Strandbygaard, Carsten Svendsen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Søren Kristensen, Peter Wulff, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow, Anders Graae, Peter Hansen, David Zennaro, Ulla Søgaard, Søren Andersen, Søren Roepstorff, Peter Jensen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Britta Hansen, Søren Haastrup, Jonathan Larsen, Anne Eriksen, Flemming S. Andersen, Ole Frank, Allan Stampe Kristiansen, Leif Høybye, ole Schmidt, Hanne Ribens, Anders Sørensen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Erik Jørgen Hansen hænger, efter min mening, altså fast i nogle ideer og erfaringer fra 1970erne. Især ift. SU'en synes han at gøre dette! Han ved åbenbart ikke, at der var en del personer i 1970erne, der tog både banlån og statslån for at studere på bl.a. universitet; disse personer, der tog de her lån endte med at skylde mindst 500.000 kroner væk, hvis ikke op til en million kroner væk!
Er det mon det system, Erik Jørgen Hansen vil tilbage til eller hyr? Et system, som gør det sådan, at kun de mest veletablerede og mest rigeste familier i DK har råd til, eller ville have råd til, at sende deres børn på f.eks. lærer-seminirarium, sygeplejerske-skole, eller på universitetet mm.

Desuden fatter jeg ikke, hvorfor han dog mener, at et barn af en ufaglært arbejder partout skal være akademiker, lærer, eller sygeplejerske; første skridt må dog være, at barnet af den ufaglærte arbejder bliver faglært arbejder - og her vil jeg vove denne min ganske udokumenterede påstand, at
det er lykkedes ganske godt i velfærdsstaten, og velfærdssamfundet, DK! især set over tid, dvs. især set over tiden fra 1957 til 1967. For i 1957 kunne man i DK tale om fattigdom i arbejderklassen, og i underklassen,både absolut og relativ fattigdom! Det kunne man altså også i 1977, i Nørrebros og Vesterbros bykvarterer - her boede de mest kriminelle danskere, luderne og lommetyvene mm. som bare for at overleve måtte stjæle fra borgerskabet. (men når borgerskabet stjal, og stjæler penge, sker der dem jo ingenting stort set, som man kan i flere af de mange populære Olsen-bande film).

Desuden jeg ganske enig med Steffen Gliese, når han siger det han siger om Erik Jørgen Hansens syn på verden, især det om at for mange fra arbejderklassen, som gennem de sidste 30-40 år har stræbt sig op, tilkæmpet sig en plads i den lavere middelklasse, ja de er altså kun en generation (eller måske 2) fra at tilhøre arbejderklassen, eller måske endda underklassen i DK. Og for den laverede middelklasse i DK, altså håndværkere, sosu-assistenter, faglærte (og til dels ufaglærte) arbejdere mm. er det altså nødvendigt, at deres børn får SU, især fordi SU'en i dag ikke kun gives til folk, der går på universitetet, men også gives til børn af håndværkere, sosu-assistenter, falck-reddere, faglærte og ufaglærte arbejdere, som går på tekniske skoler, handelsskoler mm., og som er over 18 år. Og som skal være kokke, butiksansatte, tømrere, murere, smede, mekanikere mm. Fordi alle i dag starter med 6-12 måneders grundforløb på en teknisk skole, eller på en handelsskole; i 1973-1974 gjorde man jo ikke dette! Her startede man, som min storebror gjorde omkring 1970, direkte i lære hos en manufakturhandler, en herreekviperingsforretning (en butik der sælger tøj til mænd, red.); her fik man altså elev-løn i de fire år, det tog at blive udlært også dengang. Og det samme gjorde en af mine fætre, der var udlært tømrer nogle år tidligere i 1960erne; her blev man ansat hos en mester som lærling - og efter fire år var man så uddannet lærling. Men sådan foregår det jo altså ikke længere - langt størstedelen af de unge mennesker, der skal være kokke, tjenere, eller mekanikere, ansat i butik, eller skal være murere, smede, tømrere mm. starter på en erhvervs-skole; det samme gælder for sosu-hjælpere, og for sosu-assistenter. Også de får SU, hvis de er over 18 år, når de starter. Og en hel af de mennesker, der går på f.eks. sosu-hjælper-uddannelsen, ville aldrig have fået en uddannelse overhovedet, såfremt de ikke havde kunnet få SU!

Manden synes heller ikke at vide, at der i dag er langt flere uddannelser, hvor man få SU end der var i 1970erne; bl.a. kan man få SU lærer-uddannelsen, også under praktik, på sygeplejerske-uddanelsen, på ergoterapeut-uddannelsen, på fysioterapeut-uddannelsen får man også SU under sin praktik! Det gjorde man hverken i 1970erne eller 1980erne, og jeg burde vide det, fordi jeg har mindst to kusiner, som blev uddannet som sygeplejerske, den ene i 1970erne, den anden i 1980erne; de fik løn under stort set hele deres uddannelse....og i hvert fald elev-løn som sygeplejerske under deres praktik som dengang altså varede mindst 3-4, hvis ikke 6 måneder på et sygehus.

Erik Jørgen Hansen synes desuden heller ikke at vide, at vi dag har noget, der hedder VUC, hvor en del af de personer går, som ikke i første omgang fik en uddannelse ud over folkeskolen, produktionsskoler også mm. Grunden til, at jeg siger det er den her: En hel del unge mennesker aner ikke, hvad de vil være, når de er 15 eller 16 år, en stor del af de 15-16 årige unge mennesker er slet slet ikke modne nok til at forestille sig, hvad de vil være, når de bliver voksne, eller er i stand til at se dem selv tage en uddannelse som 19-24 årige; der er bare nogle unge mennesker, hvor det af forskellige årsager tager længere tid for dem, dels at blive modne til at uddanne sig, dels at blive klar over, hvad de egentlig vil med deres liv. Og en ting: i dag har vi til de såkaldt ikke-boglige elever altså produktionsskoler, hvor de kan komme og få undervisning og direkte relateret matematikken til f.eks. den hverdag, de har eller det som de laver på produktionsskolerne....

Svend Erik Sokkelund, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Jonathan Larsen, Torben K L Jensen, Christian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Uanset forbeholdne i nogle af ovenstående indlæg, så rammer Erik Jørgen Hansens kritik af socialdemokratiet lige i plet. Og kritikken af dansk boligpolitik er også stadig gældende. Modsat i Sverige har vi herhjemme i mange årtier i for høj grad via skattereglerne brugt boligerne som led i konjunkturpolitiken til skade for rimelige boligforhold for alle.

Anne Mette Jørgensen, Charlotte Svensgaard, Carsten Svendsen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, David Zennaro, Pia Svendsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Velfærdsstaten er blevet en Gældfærdsstat med en gæld på 650.000.000.000 kr. og som årligt stifter yderligere mia. gæld - uden at tale om det og uden vilje/evne til at betale tilbage = børnene hænger på Luksusfælden.
Verdens største offentlige sektor, verdens højeste skattetryk og et hastigt voksende regel- og lovtyranni sætter udviklingen i stå.
Der ER stor ulighed i DK: nogen modtaget penge fra fælleskassen og andre betaler voldsomt.
Strukturreform har fjernet nærdemokrati, indsigt og ansvar - Udbetaling Danmark hælder pengene ud, SKAT får ikke inddrevet skatter, socialt bedrageri og sort arbejde florerer...

Det er ikke nogen vej, at gribe til den nemme uansvarlige klassiske lappeløsning, som forfatteren foreslår: hårdere beskatning af det arbejdende mindretal.

Gældfærdsstaten skal sætte sit forbrug ned, fjerne ordninger, fjerne bureaukrati, lukke kasser - og sætte befolkningen fri

ole rasmussen

Velfærd er for de som har gjort deres entre på arbejdsmarkedet, som er er resultat af forhandlinger mellem arbejdsgivere versus fagforeninger og de mellem parterne aftalte overenskomster. Er man ikke en del af arbejdsmarkedet, så eksisterer man som udstødt og må klare sig selv. For det er jo en kendt sag, at kun den arbejdskraft som kan leve op til kravene bliver godkendt og indlemmet i klubben. Vi lever derfor i et tredelt samfund, hvor flere og flere lever udenfor samfundet som udstødte, og der er jo en grund til, at nogen kan hæve kontanthjælp i 20 år eller mere, eller være en folkepensionist, som skal eksisterer for 112.000 kroner om året.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Jens Erik Starup.

Næ, det gør jeg altså ikke.

Jeg peger på en række af de ting, tiltag og områder, som Erik Jørgen Hansen tilsyneladende? intet ved om; nemlig det stilfærdige faktum, at mange flere mennesker end i 1973 eller 1983 eller endog 1993 er omfattet af at kunne søge om, og derved også få, SU bl.a.

Steffen Gliese

Problemet er ikke SU, problemet er, at SU i de senere år har været normdannende for niveauet på overførselsindkomster, hvilket taler om den forarmelse, de i forvejen ikke-privilegerede borgere i samfundet har måttet stå model til. Det er en argumentatorisk nedadgående spiral, hvor man argumenterer med, at studerende kan klare sig for SU'en (det kan de færreste, de arbejder og låner ved siden af), så unge, der ikke er i uddannelse skal ikke have mere, men snarere mindre. Det breder sig så op over aldersklasserne; næste skridt bliver at sænke SU'en, fordi modtagerne har andre indkomstmuligheder og senere kommer til at tjene flere penge, så de kan ligeså godt låne sig frem under kandidatuddannelsen.
Det er fuldkommen idiotisk tænkt, fordi vore politikere tænker i at finde penge til skattelettelser eller til NYE initiativer, som kan give prestige, fremfor at opretholde og forbedre dem, der faktisk udgør en væsentlig del af fundamentet under vores samfund.
Så nej, unge på kontanthjælp skal ikke spises af med SU-niveau, de har brug for helt andre midler at gøre med, hvis de skal sikre sig en plads i samfundet. Desuden er kontanthjælp jo på ubestemt tid, og ingen bør i længden tvinges til at leve på et eksistensminimum i årevis - uden udsigt til forandring.
Derfor bør folk, der i deres uddannelse arbejder undervejs, heller ikke have SU, men elevløn som i gamle dage: SU er ellers en økonomisk udnyttelse af endnu grovere karakter end gamle dages lærlingeløn. For folk i teoretiske uddannelser giver det derimod mening, at de kan få lov til at deltage, observere eller andet i relation til deres studium, især den individuelt tilrettelagte del - hvor SU ækvivalerer med, hvad en offentligt betalt løn var i gamle dage: garanti for uafhængighed af marked og efterspørgsel.

Søren Haastrup, Carsten Svendsen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Karsten Aaen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Når man bor i udlandet, så må man nogen gange knibe sig i armen for at se om man er vågen eller drømmer, når man følger en sådan diskussion. En af mine bedste kinesiske studerende er netop blevet optaget på PhD studiet i fysik ved Oxford University. Der er ikke noget, som hedder SU. Tværtimod skal hun betale 200.000 kr om året i tuition i løbet af de tre år, som studierne varer. Hun regner med at klare det ved en kombination af støtte fra forældrene i Kina, lån samt stipendier, der alene tildeles efter merit.

Jeg diskuterede situationen med min lokale massøse her i Sendai, mens jeg fik en behandling. Hun er bestemt ikke ud af en akademisk familie, men er uddannet massøse på en specialskole her i byen. Der er tale om en toårig uddannelse, som koster 100.000 kr om året i tuition. Der er naturligvis ikke noget, som hedder SU, og alligevel klarede hun det og har i dag et attraktivt job som massøse i et fitness center.

Fælles for de to historier er, at de to hovedpersoner næppe nogensinde kommer til at betale mere end ti procent i skat. Når man ikke bliver flået af det offentlige, så er man pludselig langt mere ressourcestærk.

Hans Aagaard, Ulla Søgaard, Thomas Andersen, Lars Petersen og Christian Larsen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

@Ole Rasmussen
Enig i at der er plads til for få på arbejdsmarkedet.
Det skyldes også, at man skal være dygtig for at kunne levere tilstrækkeligt til at kunne være der.
Levere tilstrækkeligt betyder også at være så dygtig, at man som selvstændig eller ansat kan præstere, så der kan udskrives regninger / sælges ydelser til så høj en pris, at omkostninger kan dækkes - herunder den "høje" løn.
Og her kommer vi tilbage til den 1.100 mia. kr. dyre gældfærdsstat, som i høj grad får sin indtægt afgifter på arbejde, moms mv. Lønninger er høje for, at der er nok at beskatte.
Gældfærdsstaten er altså så dyr, at den presser de knap så dygtige mennesker ud af arbejdsmarkedet - til off. forsørgelse!!
Denne biden sig selv i halen sammenhæng er der få, der taler om.

@Steffen Gliese, din logik brister totalt! Det giver da aldeles igen mening, at unge på kontanthjælp skal have en støtte (kontanthjælp), der er højere end SU. Hvor er logikken i, at deres forbrugsmuligheder skal forringes, fordi de påbegynder en uddannelse og derfor nødvendigvis skifter fra kontanthjælp til fx SU? Vi har jo brug for at motivere de unge til at tage en uddannelse, fremfor vedblivende at være på kontanthjælp.

Der er jo ingen der "tvinger" unge mennesker til at være på kontanthjælp i årevis. Hvad havde du forestillet dig? At kontanthjælpen skal sættes op, jo flere års kontanthjælpsanciennitet, man får - for at de unge mennesker kan "sikre sig en plads i samfundet")? Totalt absurd!

Bjarne Frederiksen, Hans Aagaard, Svend Erik Sokkelund og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

I USA -hvis nogen har glemt det - sukkede Bernie Sanders efter noget der bare lignede SU til de gældsplagede studerende på de amerikanske universiteter. En lånebelagt uddannelse der er umulig at betale hvis man samtidig skal stifte familie. Det er jo det der er grunden til SU - at sikrer den næste generation i det videnssamfund der kommer når robotter overtager det manuelle arbejde.
Fat det dog - det er en nødvendig investering i fremtiden.

Anne Mette Jørgensen, Kim Houmøller, Svend Erik Sokkelund, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Ja, professor Frank Hansen .
Man må knibe sig i armen over, at der findes så primitive lande, hvor man kan kun få en uddannelse uden at skulle betale en beskeden ydelse på blot 200.000 tusind kroner om året.

Hvor meget betalte du egentlig, da vi gav dig en uddannelse?

Winnie Andersen Færk, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Ole Christiansen, Kim Houmøller, Svend Erik Sokkelund, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Mads Kjærgård, Britta Hansen, Lars Bo Jensen, Karsten Aaen, Jens Winther, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Erik Jørgen Hansen siger bl.a.:
»Nu stemmer jeg på det parti, som i dag fremhæver god gammeldags socialdemokratisk tankegang: Enhedslisten. De markerer det, som er socialdemokratisk arvegods.«
Ikke helt skævt sagt.
Enhedslisten har endda for længst vokset sig ind i middelklassen, og kæmper denne klasses interesser i velfærdsstaten.

Det er altid godt at den forfærdelige 'betale sig at arbejde'-ting bliver påtalt inden det alene bliver retten til at leve overhovedet man kan erhverve. Dette meme har ingen nedre grænse i sig selv, men ok, det skal helst kunne betale sig for samfundet som helhed at folk arbejder. Ammitzbøl-løsningen på problemet : at afskaffe samfundet (og dermed dets behov), holder ikke.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lars Petersen

Måske et forslag: lad os definere hvem de fattige er og så stoppe med at give til de knap så fattige - da kontanthjælps stoppet kom ud var der op til flere historier på nettet med eksrmpler som mindede om mig selv da jeg var ung - jeg følte mig dog aldrig fattig og har klaret mig fint - tror vi lige skal kigge på forventningerne og så tror rigtig mange vil støtte de fattige

Peter Sterling

Nogen gange har man mest lyst til at kaste håndklædet i ringen - hvad med bare at give folk det de vil have - i sidste ende ville finanserne sikkert gå lige op.

Giv de liberale Minimalstaten: fjern de ekstravagante fradrag, leasingbiler, rejsegodtgørelser, billige firmaboliger til direktørerne. Staten skal ikke bruge milliarder hvert år på erhvervsfremmende foranstaltninger, virksomheder på kontanthjælp og med gratis/statsbetalte ansatte er råden ideologi. 17 Mia kr. om året bruges der til jobcentrene, svarende til omkring 65% af udgifterne til kontanthjælpen, det må være en del af virksomhedernes udgifter selv at skaffe arbejdskraft.

Middelklassen kan beholde de nyeste gadgets, eksotiske rejser flere gange om året, men fjern forældrekøb og omfordel børnechecken til de fattige forælde som har brug for den, lad os kalde det Den Sociale Forældrecheck.

Lad de sociale interesserede bestemme over overførselsindkomsterne; Kontanthjælpsalliancen, Velfærdsalliancen, Venligboerne, Næstehjælperne og Bekæmp Fattigdom Nu. Men først skal vi have høvlet de fire bump på vejen ned: V, DF, LA og K. Store dele af staten er bevidst ophørt med at fungere efter hensigten f.eks. skattevæsenet med momsunddragelsen på små 100 Mia kr, sygehuse og skadestuer, ordensmagten og retsvæsenet osv.

Til sidst; Drop Gælden - det vil medføre et forynget Danmark, finanssektoren og de multinationale selskaber er alligevel for store, en lille gruppe superrige mennesker har en absurd velstandskoncentration, det globale beløb for gemt offshore skattely løber op til 250.000 Mia kr, vi skal have skattely pengene tilbage. http://www.taxjustice.net/2016/05/09/17103/

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Søren Roepstorff, ulla enevoldsen, Kristen Carsten Munk, Carsten Wienholtz og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Lidt internationalt perspektiv her, se her:

Erik Jørgen Hansen og alle jer andre, vil I da hellere have det som her:

http://www.washingtonpost.com/sf/local/2017/03/30/disabled-or-just-despe...

Historien i artiklen handler om en mand, Spencer, der for to år siden faldt ned fra et såkaldt
'roofing job', altså et arbejde, hvor det handler om at være på et tag, måske renovere tag mm. Og får en skade i sit ben, måske en knæskade, som gør, at han ikke kan arbejde mere - eller ikke kan arbejde så meget mere.

Havde dette været i DK, så var dette sket:

1) Erstatning og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste samt en (stor) sum penge som følge af denne arbejdsulykke.
2) Han var kommet på hospitalet - gratis! - havde fået opereret sit ben, han havde fået - gratis! genoptræning! Hjemmeplejen var kommet og havde set til ham....og fået ham på benene igen!
3) Han var muligvis blevet tilbudt både FVU og ordblinde (OBU) undervisning, så han kunne klare den eksamen, han skulle (skal) tage for at komme ind det kursus, han så gerne vil have (i svejsning) på et community college.

Det er hvad vi får hvis Erik Jørgen Hansens vision om et samfund, hvor middelklassen betaler alt til de svageste - netop fordi vi så mister middelklassens accept af velfærdssamfundet!

Torben K L Jensen

Universelle rettigheder som vi har i Danmark gør at så godt som alle bakker op om det - og er let at administrere - hvorimod differentiering skaber et helvede af regler og dermed et bureaukrati med en hær af sindsygt dyre djøffer der hele tiden skaber nye regler for at beholde deres arbejde.
Til kamp mod "New Public Management" en kræftsvulst på velfærdssamfundet der ender med at slå det ihjel. Hvad måske er meningen i sidste ende.

Kristen Carsten Munk, Christian Larsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Colin Bradley anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Universelle rettigheder som vi har i Danmark gør at så godt som alle bakker op om det - og er let at administrere - hvorimod differentiering skaber et helvede af regler og dermed et bureaukrati med en hær af sindsygt dyre djøffer der hele tiden skaber nye regler for at beholde deres arbejde.
Til kamp mod "New Public Management" en kræftsvulst på velfærdssamfundet der ender med at slå det ihjel. Hvad måske er meningen i sidste ende.

Michael Kongstad Nielsen

Middelklassen vil have pengene for sig selv, Sådan er det i dag
Ligesom den vil have lav rente, afdragsfrie lån, masser af pædagoger, bedre folkeskole, hjælp til de gamle, Den vil nurses hele vejen igennem, og det skal være godt og gratis, det offentlige betaler jo.

Middelklassen vil have ferier og rejsekataloger, Den vil have klagemuligheder og sygesikring, hjemsendelse på det offentliges regning, hvis der går skår i den perfekte ferie, Middelklassen vil have hjælp til at at få børn, det manglede bare, Middelklassen vil have hjælp til deres børns normalitet, uddannelse og indplacering på arbejdsmarkedet. Middelklassen vil have kriminalforsorgen til at fjerne de venner, som deres børn ikke måtte lege med.

Men middelklassen har ikke energi til at interessere sig for underklassen. Det minder om Grundtvigs interesse for bondestanden, som ikke kunne udvides til den fattige almue.

Anne Mette Jørgensen, Carsten Svendsen, kjeld jensen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Annika Hermansen, Ole Christiansen, Per Torbensen, jørgen djørup, Lise Lotte Rahbek, Ulla Søgaard, Kim Houmøller, Søren Roepstorff, Jens Falkenberg, Carsten Wienholtz og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

Den mest centrale pointe i artiklen er ikke at fattige eller kontanthjælpsmodtagere har fortjent at få flere penge. Pointen er at det er en investering vi har brug for at gøre, hvis vi ønsker det resultatet denne investering giver os. Erik Jørgen Hansen peger på at med uligheden følger en autoritær samfunds struktur. Men man kunne også pege på at det ikke kun er folk "på bunden" der betaler for uligheden. Den brede middelklasse har ikke fået nogen solid del i gevinsten af 30 års produktivitets stigning. Det kan man se af udviklingen af reallønnen over de sidste 30 år.

Der er i stedet den normal parade af hule og overfladiske argumenter for at blive ved med at gøre det samme i mange år endnu.

"Gælden" kan man skrige mere eller mindre skingert, men det er ikke noget specielt dårligt tegn at nogen låner andre penge. Gæld som argument for nedskæringer er specielt blevet populært efter at det offentlige har brugt store midler på at lappe på velstillede menneskers boligøkonomi og give skattelettelser til folk med høje indkomster. Men hvorfor er det lige at folk på samfundets bund skal betale "gælden", når de ikke har nydt godt af "skattestop" og andre måder at skabe gæld på?

Og så er der gamle mennesker, der synes at de bestemt selv har klaret sig godt og så kan alle andre det også. Ja det kræver kun at man er vinder i lotteriet.

SU er blevet et populært argument for at sænke sociale ydelser: Hvis nu unge begavede mennesker kan klare sig på SU-satsen, med lidt hjælp fra forældre og udsigt til at kompensere senere, hvorfor kan en voksen enlig person så ikke gøre det samme permanen og uden udsigt til at lappe på det senere? Det er vist ikke helt tænkt igennem.

Hele problematikken er mest et spørgsmål om hvor meget man synes at held og specielle vilkår skal afgøre hvordan ens liv former sig. Vil vi gerne have et samfund hvor folk gives mulighed for at udfolde sig, uddanne sig, bidrage og få en plads med værdighed?

Hvis man gerne vil sætte de offentlige ydelser ned, hvor langt vil man så gå? Skal arbejdsløse helst bo på gaden? Skal man frakendes sygesikring hvis man ikke har haft 1950 timers arbejde i de sidste tre år? Skal man miste stemmeretten hvis man har modtaget sociale ydelser? Skal det ikke koste noget at gå i skole? Hvorfor er der gratis adgang til biblioteker?

Carsten Svendsen, kjeld jensen, Niels Duus Nielsen, Annika Hermansen, Ole Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Jakob Trägårdh, Søren Roepstorff, ulla enevoldsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Lån i stedet for SU er godt eller skidt alt efter hvad der præcist menes ved det. Et lån fra staten som tilbagebetales efter evnen og efterfølgende held på arbejdsmarkedet, der udstedes under trygge og forudsigelige renteforhold, kan ved nød sættes i bero uden økonomisk straf og gebyrer, kan gældsaneres under visse omstændigheder, kunne sagtens være acceptabel. Største problem her ville nok være at man ikke ville kunne kontrolleres for tilbagebetalingsmuligheder hvis man lade sig ansætte i udlandet, så det kunne tilskynde til et 'brain drain' problem. Mens et system hvor studerende er tvunget ud på det private finansielle markeder ville være en katastrofe for alle lige undtagen børn af de rige som alligevel ikke behøver optage lån og bankerne der får lov at låne pengene. Det ville være et stærkt negativ incitament til unge fra underklassen til at søge optagelse på højere uddannelser, og fører til øget ulighed.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Søren Roepstorff, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg har nok en ide om at mange af os, som debatterer her, tilhører middelklassen mere eller mindre.
Hvordan defineres er så en anden diskussion. Men hånden på hjertet flere af os, når lønninger m.v. er i fare er det så ikke os som pludselig mener vi er arbejderklassen og vi er meget bange for at vore tilkæmpede rettigheder forringes. SU udviklingen er vel en blanding af at give muligheder for alle at uddanne sig uden at skulle sidde med for stor gæld. Omkring det at låne er det jo bankernes marked mere nu end tidligere, min daværende kone og jeg havde gæld i mange år (pædagoger) Vi læste i perioden 70-75. Men i mine øjne er der alt for megen fokus på det at skulle uddanne sig med det samme og desværre får alt for få muligheden for at arbejde og opleve i en periode mellem første slag til og med student/hf og så fortsættelsen De rige og vores klasse skal lære at give afkald så de som ikke kan komme i gang får livsmodet tilbage. men vi har jo ladet et samfund vokse i den formodning at der ingen tabere var og med det mål at spare mennesker for arbejde og samtidig være forarget over de ikke arbejder.

Niels Duus Nielsen, Jakob Trägårdh, Torben K L Jensen, Karsten Aaen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Velfærd samfund kan, elle kunne være et bedre system og praktisk for alle og hjælpsomt for de svageste i samfundet. Problemet et at 95% af borger vender sig ikke tilbage med at bruge diskrimination ( en slags nepotism) overfor enhver og specielt diskrimenere udlændige. Hvis en der udeler ydelser har et eller andet ansvar,( underskrive papire eller give tilladelser) et det nemt at diskriminere. (Jeg er selv kommet ud for den slags adskillige gange). Og det ren held ved hjælp af rare mennesker man bliver reddet. En der diskriminere fordi den person er svag eller en udlændig, er utroværdig i hvertfald og kan han gøre det når som helst. Tænk hvis en dansk entreprenør( som lever i et demokratisk system) tillader brug af "pesticider i udlandet" og hvor han ved at de er forbudt i, og det kan han ikke bruge,i hjemlandet". Er han troværdig? Det samme mange mener At Saddam førte en udemokratisk politik overfor Kuwait og kurderne, men angriber med krig mod ham. vel at mærke er at invadorer ved hvad demokrati er, mens Saddam (han er jo diktator) ved det måske ikke. Den logik går ikke, og det mindsker tilliden til hvelfærd samfund.

Steen Sohn,

Din kommentar viser ikke den store vilje til at se på alternative løsninger. Lad mig blot stilfærdigt gøre opmærksom på, at andelen af unge i Japan som får en videregående uddannelse er større end i Danmark, og det på trods af at stort set alle uddannelser kræver tuition, og at der ikke er noget, som hedder SU. Dertil kommer at 99.5 procent af alle japanere er omfattet af en sygeforsikring, som giver ret til efter frit valg at blive behandlet på nogle af verdens bedste privathospitaler. Den dækker også medicin og tandlæge. Der er en beskeden egenbetaling per konsultation og behandling.

Der var ingen SU da jeg studerede, men der var heller ingen tuition. Til gengæld har jeg betalt mere end 25.000 kr om måneden i skat i en meget lang årrække. Jeg havde gerne betalt tuition, hvis min skat kun havde været på 5.000 kr om måneden, som det ville være tilfældet i andre højt udviklede lande.

Det er en misforståelse at tro, at skatten i Danmark er høj på grund af fri uddannelse og lægehjælp. Det er det omfattende offentlige bureaukrati og kontrolsystem kombineret med overførselsindkomster ude af kontrol til både danskere og indvandrere som koster.

Anne Mette Jørgensen, Stig Nielsen, Lars Petersen, Christian Larsen, Hans Aagaard og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er lidt sært, sommetider, når kommentatorer, som sidder i udlandet finder det betimeligt at slå danskere i hovedet med at de er forkælede og at i Udlandet kan mennesker klare sig uden mad, bolig og helbred indtil de er færdige med at studere for et minimalt beløb på et par 100.000 gældspenge, som deres familier hæfter for. Og det skal danskerne så tage til efterretning, fordi vi er så forkælede og ikke bliver konkurrencedygtige medmindre vi holder op med at pive og arbejder noget hårdere og tager til Udlandet og arbejder, hvorfra vi så sættes i position til at kloge sig på forhold i hjemlandet, som man helt åbenlyst aldrig har haft nogen indsigt i.
Kulturelle forskelle indenrigs kan være ganske forståelseshæmmende. Når man så blander de forskellugheder godt op med Udenlandske kulturelle overfladiskheder og et "tænk på de fattige små børn i Afrika, Asien,Sydamerika osv osv osv.". så bliver det svært at holde en debat på sporet.
Men det er nok heller ikke meningen.

Anne Mette Jørgensen, Colin Bradley, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Olav Bo Hessellund, Annika Hermansen, Karsten Aaen, Ole Christiansen, Nille Torsen, Steffen Gliese og Steen Sohn anbefalede denne kommentar

Professor emeritus Frank Hansen.
Ifølge dit offentlige CV er du født i 1950. Vil du påstå, at der ikke fandtes studiestøtte, da du gik på universitetet?

Steen Sohn,

Ifølge mit offentlige CV er jeg særdeles aktiv, ansat i et professorat på fuld tid, og altså ikke emiritus. Hvorfra får du den ide?

Jeg kunne tage et statsgaranteret studielån til en rente på 22 procent. Det var den eneste støtte jeg kunne få. Jeg tog et enkelt lån på 5.000 kr, men da hovedstolen efter nogle år var vokset til 11.000 kr ansøgte jeg om tilladelse til at tilbagebetale lånet på en gang. Heldigvis blev tilladelsen bevilget. Det var nemlig ingen selvfølge.

Frank Hansen
Godt du var så velstillet, at du kunne betale dit lille lån tilbage uden videre.

Når jeg bruger betegnelsen emeritus om dig, er det ingenlunde negativt ment, men blot hentet fra Københavns Universitet:

Frank Hansen
Professor emeritus.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Geografi

http://ign.ku.dk/ansatte/geografi/?id=136747&vis=medarbejder

Men måske er der tale om en navneforveksling. I så fald beklager jeg.

SU bør ses som en nutidig opdatering af den tvungne gratis skolepligt som indførtes i 1814. Man indså dengang at det var en samfundsopgave at sikre sig at alle kunne læse og skrive. Nu kræves der lidt mere, men det ville da være sølle hvis vi efter 200 år ikke længere mener at det er en samfundsopgave at sende den næste generation i vej. Men det er alt for dyrt! synes den gode professor at mene. Det der bliver dyrt, er at rydde op efter professorens og min generation. Planeten Jorden trænger vist til en kærlig hånd. Den er vist det man kalder et håndværkertilbud, så det mindste vi kan gøre er da at uddanne de kommende "håndværkere".

Steen Sohn,

Ja det er min navnebroder. Jeg er professor i matematik på det tredie imperiale universitet i Japan. Det burde være nemt at Google mit CV eller hjemmeside. Prøv eventuelt Research Gate.

Okay, Frank Hansen.
Jeg ser nu ingen skam i at være professor emeritus eller emerita.

Men iøvrigt mener jeg stadig, hvad jeg skrev i går 17:42.

Lars Petersen

Interessant at man ikke kan kommentere den hjemlige debat hvis man bor i udlandet - måske man skulle være åben overfor hvordan der kan være realitets sans ved at have prøvet at udlandets kontrast - jeg er selv hjemvendt for 4 år siden efter mange år ude - det er duleme svært at se store problemer her, det er også temmelig svært at forstå hvordan man ikke sagtens kan arbejde samtidig med man studere

Steffen Gliese

Det skyldes, Lars Petersen, at man som studerende er aktiv 24/7 med at udvikle sig til det ubestikkelige og tænksomme væsen, som al lærdommen kræver for at være noget værd.

Nille Torsen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

@ Frank Hansen

Aner du i virkeligheden hvad du taler om? For det tror jeg aldeles ikke du gør. Når du taler om
"videregående uddannelser" taler du jo helt sikkert om uddannelser på universitet, ikke sandt! Men her overser du, som alle andre, der bor i udlandet, at i DK, ja der foregår uddannelsen til lærer, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, sosu-assistent mm. aldeles ikke på et universitet, som det helt sikkert gør i Japan, USA, England mm. men på andre skoler. Og derfor kan du aldeles ikke umiddelbart sammenligne noget som helst, der sker i Japan, med det som sker i DK - rent undervisningsmæssigt!

Erik Jørgen Hansen tror, at det nytter noget at tage fra de rige, eller middelklassen, og give til de fattigste i DK, men han overser helt det her, som kommer til udtryk i den her artikel om folkepensionen:

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/folke-pensionen-er-en-rask60-a...

"”Tankerne om, at ydelser skal være en universel ret og ikke en stigmatiserende almisse, går helt tilbage til 1920’erne, selvom man ikke brugte ordet velfærdsstat dengang,” siger hun. Folkepensionens forløber, aldersrenten, kom til verden i 1922, da Niels Neergaard (V) var regeringsleder. Almisseprincippet, som havde præget den alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende, som var blevet indført af Højre 1891, blev afløst af et retsprincip. Da folkepensionen tog over, blev ordningen for alle, og beløbene blev efterhånden så høje, at man reelt kunne leve af folkepension."

For det er nemlig lige præcis det som Erik Jørgen Hansens forslag vil føre til: at ydelser som i dag er velfærdsydelser for alle, bliver til stigmatiserende ydelser for de fattige, eller rettere; for de fattige, der er værdigt trængende....!

Michael Kongstad Nielsen

Uenig med Karsten Aaen på flere punkter. For det første var den første form for 'pension' at gå på aftægt. Man lavede simpelthen en kontrakt med de ældste af børnene, som overtog gården, virksomheden, forretningen, mod at forældrene kunne blive boende i eller i nærheden af gården og ofte deltage i husholdningen.

Det andet med 'universel' velfærd er efter min mening en omgåelse af klassekampen. Man erstatter kampen for mere lighed i samfundet med udbredelse af velfærdsydelser. Så jo, jeg holder med Erik Jørgen Hansen i klassekamps løsningen, der skubber penge fra de rige til de mindre rige. Fx. gennem arbejdskamp, men også gennem progressiv beskatning. Lad topskatten stige og bundskatten falde. Så behøver velfærdsydelserne ikke brede sig..

Lars Petersen

Michael, jeg har egentlig ikke noget imod topskat, og jeg trorjeg betaler min del, men sæt dog virksomhedsskatten ned på niveau med Schweiz, så kommer der vældig flere højteknologiske virksomheder, som igen trækker højtlønnede som igen betaler meget i skat og omfordeling bliver lettere - nu skal vi så bare finde flere der kan arbejde for det er allerede svært nu

Michael Kongstad Nielsen

Lars, virksomhedsbeskatningen i Danmark har været jævnt faldende fra 1995 til 2016, i dag er den 22% af indkomsten, hvilket ikke er usædvanligt i EU, undtagen i Irland og Luxemburg. Hvorfor den har været faldende skyldes nok manglende rødt pres i folketinget, eller et helt fraværende. De røde vil vist hellere have velfærd, end kæmpe for virksomhedsskat.

Peter Sterling

På et eller andet tidspunkt stopper den absurde ide med, at vi fjerner fattigdomen vha. nedskæringer; tværtimod får vi flere fattige. Først derefter er vi klar til at diskutere hvad fattigdom er, og hvad ulighed gør ved vores samfund.

Kontanthjælpsmodtagerne er en broget brogede gruppe af økonomisk fattige som "midlertidigt" er parkerede på uværdige fattigdomsydelser, da politikerne ikke vil se sandheden i øjnene, at de fleste af dem ikke hører til på arbejdsmarkedet.

Mellem 82 og 87 % af folketingsmedlemmerne ser kun samfundet ud fra virksomhedernes synsvinkel, det er en utrolig forvrænget perspektiv, og må komme sig af virksomhedernes million tilskud til de politiske partier, for at få dem til at føre en decideret ulighedsskabende politik.

Danmark har udviklet sig til et menneskefjendsk mareridt, med stadig mere fattigdom, korruption og nedværdigelse, og den stigende ulighed er først og fremmest et spørgsmål om politiske prioriteter.

Anne Mette Jørgensen, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen,

Når jeg skriver at der er forholdsvis flere i Japan end i Danmark, der får en videregående uddannelse, så menes dermed en uddannelse, som bygger på en studentereksamen. Der er altså taget hensyn til at fx 25 procent af folkeskolelærerne i Japan får en universitetsuddannelse og at sygeplejeuddanelsen i Japan også foregår på universitetet.

Jeg arbejder trods alt indenfor uddannelsessektoren og kender til forholdende i både Danmark og Japan. Det bør dog bemærkes, at der er forholdvis flere Japanere, som afslutter universitetsuddannelsen med en bachelorgrad. Den er jo aldrig rigtig slået igennem i Danmark, selvom der er meget gode argumenter for at ikke alle har glæde af en kandidatgrad.

Steffen Gliese

Det er helt forkert, at vi skulle have glemt de svageste - tværtimod føres der krig imod dem.

Anne Mette Jørgensen, Colin Bradley, Hans Ditlev Nissen, Nille Torsen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Jeg forstår egentlig ikke hvorfor en lav skatteprocent gør man "lige pludselig langt mere ressourcestærk". (indlæg af Frank Hansen 1 april 16.16). Er det et formodet 'incitament' han taler om - en eller anden teori om menneskets natur hvis appetit for $ (og derved arbejde) mekanisk kan vækkes eller slukkes ift hvor høj en procent af dem man tjener man får lov at behold? Udover at det forekommer at være en temmelig dorsk tanke om menneskeheden som en grundlæggende stupide størrelse, glider formodningen bevidstløst forbi den ellers iøjnefaldende faktum at for at få muligheden for at opbygge ressourcer skal man som forudsætning være i besiddelse af - ja ressourcer. Der findes givetvis et sted blandt de millioner der flygter fra rædslerne i Syrien, en der ren intelligensmæssig er i besiddelse af en endnu større kapacitet for fysik end Frank Hansens stjerne kinesisk studerende. Men han/hun som ikke ejer andet end skjorten på sin ryg, og hvis forældre og familie er døde, hvis skolegang blev afbrudt brat og permanent for fire år siden som seksten årig, kan formentlig glemme alt om Oxford University. Det øger ikke hans chancer at det land hvor han er registreret som flygtningen, sænker skatten til ti procent.
Tværtimod. Hvis landet øgede skatten til 35% og brugte pengene til at finansiere offentlige skoler, indføre S.U. og bragte underviser inde til hans flygtningelejr, så ville han måske pludselig få et spinkelt håb. Og så . . . who knows? Pludselig ville han få adgang til mulige ressourcer der kunne stille ham lidt mere på lige fod med stjerne kineseren.
I øvrigt hvor i verden er der PhD studerende der får S.U. ? Jeg mener at man enten er i en slags ansættelses forhold med stipendiat som forsørgelsesgrundlag og er forpligtet til at yde undervisning, eller også får man sponsorater af f. eks. privat firmaer der kunne være interesseret i at satse på at din forskning falder ude til deres fordel.
Frank Hansens bemærkninger gør mig om noget mere overbevist om at man har gjort det rigtige i DK, og det ville være et tilbageslag at udskifte men en japansk model.

Olav Bo Hessellund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Frank Hansen, det virker som om det fuldstændigt er gået din næse forbi, at danske lærere, pædagoger, socialrådgivereog sygeplejersker efter endt uddannelse bliver det, vi kalder professionsbachelorer efter endt uddannelse. En sygeplejerske er professionsbachelor i sygepleje og uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalitetsramme for livslang læring. En cand. med., en læge, placeret på niveau 7.
Uddannelsen til professionsbachelor svarer til et omfang af 210 ECTS, hvor en universitetsbachelor svarer til 180 ETCS.
En del professionsbachelorer i sygepleje går videre på universitetet og læser til cand. cur.
Jeg læste selv på den nye sygeplejerskeuddannelse omkring 2001 og der var alle undervisere på skolen igang med at læse til kandidater, da de ellers ikke fortsat ville kunne beholde deres undervisningsjob, fordi man ikke kan uddanne bachelorer uden at have en kandidatgrad.

- og Karsten Aaen, på sosu- uddannelserne er man ikke studerende og man får altså IKKE SU, men elevløn.

Henriette Bøhne,

Nej det er ikke gået min næse forbi. Faktisk overvejede jeg at medtage en bemærkning herom i mit svar til Karsten Aaen. Men som det fremgår af sammenhængen, så er det ikke relevant.

Til dem som spørger, hvordan en lav skatteprocent kan give ressourcer til de ubemidlede, så skal det måske tilføjes, at man i Japan slet ikke betaler skat af en indkomst på 12.000 kr om måneden, og derefter mindre end ti procent af det overskydende beløb. Momsen er på otte procent, så man kommer langt med et deltidsjob i en cafe eller på en bar. Dertil kommer kollegieværelser fra ca. 500 kr om måneden samt studenterrestauranter på universitetet, hvor der kan vælges blandt mindst 50 forskellige retter til priser på 20-30 kr per måltid. Dette kan selvfølgelig ikke lade sig gøre uden en vis form for støtte, men er en intelligent og billig måde at give SU på. Langt de fleste af de 765 universiteter i Japan er private.

Sider