Læsetid 9 min.

’Man kan sagtens være antisemit og stadig elske Israel’

Amerikanske jøder føler sig i stigende grad fremmedgjorte over for Israel, og Trumps gode forhold til israelerne vil forstærke den udvikling. Det kan øge presset for en løsning på konflikten, men det internationale samfund har svigtet palæstinenserne i en grad, så de har mistet håbet, siger den jødisk-amerikanske forfatter, forsker og aktivist Norman Finkelstein
Hele det her Trump-fænomen kommer til at være en katalysator, der får den jødiske fremmedgørelse over for Israel til at accelerere. Amerikanske jøder vil ikke identificeres med Trump, siger Norman Finkelstein

Hele det her Trump-fænomen kommer til at være en katalysator, der får den jødiske fremmedgørelse over for Israel til at accelerere. Amerikanske jøder vil ikke identificeres med Trump, siger Norman Finkelstein

Jakob Dall
4. marts 2017
Delt 86 gange

Et par dage efter Donald Trump havde udnævnt Steve Bannon til chefstrateg og seniorrådgiver, marcherede demonstranter fra den jødiske aktionsgruppe If Not Now ind i Trump-administrationens hovedkvarter.

»Jødisk modstand!« og »Fyr Bannon!« råbte de taktfast som reaktion på udnævnelsen af Breitbart-stifteren, der ad flere omgange har været anklaget for antisemitisme.

Trumps og Bannons forbindelser til den ofte racistiske og antisemitiske Alt Right-bevægelse har siden affødt ikke så få protester fra et bredt spektrum af jødiske organisationer og talspersoner.

Men samtidig har Donald Trump udvist en enorm velvilje over for Israel og premierminister Benjamin Netanyahu – og den israelske regering har modtaget Trump med åbne arme.

Norman G. Finkelstein

  • Født i 1953 som barn af polske jøder, der overlevede Warszawaghettoen og henholdsvis Majdanek-koncentrationslejren og Auschwitz.
  • Doktorafhandling fra Department of Politics på Princeton University i 1988 med vejledning af bl.a. Noam Chomsky. Optrådte efterfølgende for første gang i den offentlige Israel-Palæstina-debat, da han i afhandlingen afslører omfattende fejl i bestselleren From Time Immemorial, som hævder, at de fleste palæstinensere ankom til Palæstina cirka samtidig som de første bølger af zionistiske tilflyttere.
  • Forfatter til ti bøger om den israelsk-palæstinensiske konflikt, antisemitisme og amerikanske jøders forhold til Israel. Mest kendt er The Holocaust Industry: Reflections on the exploitation of Jewish suffering, 2000.
  • I åben konflikt med proisraelske akademikere mistede han i 2007 sit job på DePaul University, og siden har ikke kunnet få arbejde på amerikanske universiteter.
  • I 2008 blev han nægtet adgang til Israel og fik 10 års indrejseforbud.

»Pludselig er det okay at være proisraelsk og antisemitisk,« som den israelske journalist Gideon Levy formulerede det i den israelske avis Haaretz.

Det virker paradoksalt. Men det er det ikke, mener den jødisk-amerikanske forfatter, forsker og aktivist Norman Finkelstein, der søndag gæstede Københavns Universitet. Gennem flere årtier har han beskæftiget sig med Israel-Palæstinakonflikten, antisemitisme og amerikanske jøders forhold til Israel.

»Man kan godt både være antisemitisk og proisraelsk, der er ingen modsætning. Richard Nixon var antisemit, og han var meget Israelvenlig. Dybest set fremstår Israel lige nu som en højreorienteret, ubehagelig, racistisk, antimuslimsk vestlig magtbastion. Så selvfølgelig kan Trump lide det – han føler sig rigtig hjemme med Netanyahu, de er samme type: højrøstede, belastende, racistiske. Man kan sagtens være antisemit ligesom Nixon og stadig elske Israel,« siger han.

Den bramfri retorik fremført med en tyk Brooklyn-accent er kendetegnende for Finkelstein, som hyppigere får kritik for sin tone end for mangel på akademisk substans i hans bøger og forskning.

»Enfant terrible« bliver han kaldt i invitationen til hans oplæg på Det Kongelige Bibliotek. »Problembarn«, »selvhadende jøde« og »Palæstina-bevægelsens rockstjerne« er andre prædikater, der er blevet sat på ham, siden han i 1980’erne begyndte at tale palæstinensernes sag.

Romancen ender

Som barn af forældre, der overlevede kz-lejrene Auschwitz og Majdanek har Norman Finkelstein i sin nok mest kendte bog, The Holocaust Industry, beskæftiget sig med, hvordan antisemitisme anvendes strategisk i den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Holocaust og hans forældres stærke idealisme har været med til at udstyre ham med en indignation, som med jævne mellemrum kommer op til overfladen, f.eks. når han går fra nøgternt og monotont at opremse FN-resolutioner og afgørelser ved Den Internationale Straffedomstol til næsten råbende at udtrykke sin foragt for Ban Ki-moon og hans svigt af palæstinenserne.

»Men man kan ikke engang hade Ban Ki-moon. Han er så ubetydelig! Det er som at væmmes ved et tomrum,« som han formulerer det i en ophidset stund på Det Kongelige Bibliotek.

Finkelstein, der er ven og allieret med forskeren og forfatteren Noam Chomsky, er politolog og har undervist i statskundskab på flere amerikanske universiteter.

Hans højlydte kritik af Israel og konflikter med proisraelske akademikere kostede ham i 2007 hans job på DePaul University, og siden har han trods en doktorgrad fra Princeton ikke kunnet få job på amerikanske universiteter. I 2008 blev han nægtet adgang til Israel og fik 10 års indrejseforbud.

Men denne pariastatus i visse kredse har givet ham en platform med rockstjerne-status i andre. Da Netværket af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten, NASIM, annoncerede, at de havde fået Finkelstein til Danmark, blev de 340 pladser til hans oplæg på KUA udsolgt på et par timer.

Og da et ekstra-arrangement blev arrangeret på Det Kongelige Bibliotek, blev alle 450 sæder også revet væk. Ved begge oplæg fik mere end et par enkelte deltagere efterfølgende taget selfies med oplægsholderen.

Finkelstein kan stadig næppe kaldes mainstream, men i løbet af de seneste år har studerende på amerikanske universiteter og mange af USA’s liberale jøder taget store dele af hans i amerikansk kontekst temmelig radikale kritik til sig. Det sidste skrev han selv en hel bog om i 2012: Knowing Too Much: Why the American Jewish Romance with Israel is coming to an End.

Og med Trump-regeringens nære forhold til Israel kommer den udvikling nu til at eksplodere, forklarer han:

»Hele det her Trump-fænomen kommer til at være katalysatoren, der får den jødiske fremmedgørelse over for Israel til at accelerere. Amerikanske jøder vil ikke identificeres med Trump,« siger Finkelstein.

Man kan ikke befri et folk udefra. Det bliver nødt til at komme fra palæstinenserne selv. Og deres håb er blevet knust. Meningsmålinger viser, at 40 procent af Gazas befolkning ville forlade området, hvis de kunne. De er desperate for at komme ud, siger Norman Finkelstein

Jakob Dall
I Knowing Too Much sporer Finkelstein noget af den stigende afstandtagen over for Israel til, at amerikanske jøder har et nyt forhold til deres etnicitet, statsborgerskab og nationale loyalitet. Men først og fremmest mener han, det er en politisk modsætning, der har skabt splittelsen.

For med undtagelse af den lille russiske og ortodokse minoritet, er amerikanske jøder overvejende liberale.

Og ser man sig selv som liberal, passer en stigende bevidsthed om Israels brud på international lov eller støtten fra en mand som Donald Trump meget dårligt med ens selvopfattelse.

»Langt størstedelen af amerikanske jøder var pro-Obama og pro-Hillary, de er liberale og meget politisk korrekte – du ved, Woody Allen-typer. De ser sig selv som sifistikerede, de læser bøger og New York Times. Og Trump er – du ved – ’vulgær’. Han er utilstedelig, racistisk og højrøstet og repræsenterer alt det, amerikanske jøder ikke kan lide. Så jo nærmere Trump og Netanyahu kommer hinanden, des mere distanceres amerikanske jøder fra Israel,« siger Finkelstein.

Imperialismens smilende ansigt

For fire-fem år siden så Norman Finkelstein usædvanlig optimistisk på mulighederne for en løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt – ikke mindst på grund af en ny bevidsthed hos amerikanske jøder, som i stigende grad organiserede sig i propalæstinensiske kampagnegrupper på de amerikanske universiteter.

I dag er Finkelstein pessimistisk. Det handler egentlig ikke så meget om Trump eller hans nylige udtalelser, som skabte tvivl om den årelange amerikanske støtte til en tostatsløsning.

»Det, Trump sagde, var fuldstændig rigtigt. Han sagde, at hvis israelerne og palæstinenserne vil have én stat, så er det deres sag, og at hvad de end kan enes om, er fint med ham. Hvad er der galt med det?« siger Finkelstein.

»Det, der var forkert, var det, som alle amerikanske præsidenter har sagt: At parterne skal løse det på egen hånd uden noget pres udefra. Hvis der ikke lægges noget pres på Israel, får Israel fuldstændig sin vilje, for Israel er utvivlsomt den stærkeste magt. Men Obama sagde det samme, Clinton sagde det samme, og Bush sagde det samme,« siger Norman Finkelstein.

Finkelsteins pessimisme opstod før Trump. Den indfandt sig allerede under Obama, som mest af alt viste sig at tilføre vestlig imperialisme »et venligt, smilende ansigt«, som han udtrykker det.

»Når alt komer til alt, hvad udrettede Obama så? Den fantastiske liberale? Decembers resolution mod bosættelser var den første Israelkritiske resolution i FN’s Sikkerhedsråd, Obama muliggjorde, siden han kom til magten. Det var den første!« halvt råber Finkelstein.

Til sammenligning lod George W. Bush f.eks. seks Israel-kritiske resolutioner gå igennem i sin regeringstid.

»Under Obama steg antallet af bosættere med omkring 100.000. Der var omkring 500.000, da han overtog præsidentposten, og omkring 600.000, da han forlod den. Det var Obama, som blokerede for enhver form for handling under Operation Protective Edge (invasionen of Gaza i 2014, red.) – og hans kommentar til invasionen var udelukkende, at Israel altid har ret til at forsvare sig,« siger Norman Finkelstein.

Øget politisk pres

Norman Finkelstein er ved at skrive en stor bog om Gaza og krigen i 2014. Den er snarere skrevet  i et forsøg på at fastholde historien end i håbet om at påvirke tingenes tilstand, siger han. Gaza-invasionen i 2014 og dens efterspil var nemlig et vendepunkt for hans tro på en positiv udvikling i Palæstinaspørgsmålet. For selv om folkestemningen i årene op til havde været ekstraordinær kritisk over for Israels besættelses- og blokadepolitik, udeblev kritikken nu fra en række centrale aktører.

»Gaza havde megen international støtte under invasionen i 2008. Det blev et vendepunkt, fordi angrebet var så brutalt. Men sandheden er, at Operation Protective Edge i 2014 var langt værre,« siger han og opremser, hvordan både antallet af dræbte, ødelagte huse og efterladte murbrokker langt oversteg antallet i den forrige invasion.

»Men nu var der pludselig ingen støtte fra menneskerettighedsorganisationerne. Undtagen fra Amnesty International, men modsat tidligere var deres rapporter virkelig ubrugelige,« siger Finkelstein.

Der lød ikke som tidligere nogen hård kritik fra hverken Human Rights Watch eller FN’s Menneskerettighedsråd, og Amnesty Internationals rapport byggede hovedsageligt på israelske myndighedskilder, forklarer han.

Han mener selv, forklaringen er, at israelske myndigheder og lobbygrupper begyndte at lægge et hårdere pres på kritikere, i takt med at den internationale opinion for alvor vendte sig imod deres politik.

Han peger på den sydafrikanske højesteretsdommer og tidligere anklager ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol, Richard Goldstone, som et eksempel. Goldstone, der selv er jøde og zionist, konkluderede i 2009 i en rapport for FN’s Menneskerettighedsråd, at Hamas og især Israel havde begået krigsforbrydelser under Operation Cast Lead i 2008-09. Men i 2011 trak Goldstone pludselig i land i forhold til rapportens kritik af Israel.

»Vi ved en del mere i dag,« var hans forklaring med henvisning til, at han siden har fået indsigt i mere bevismateriale fra de israelske myndigheder.

Rapportens tre medforfattere kritiserede Goldstones tilbagetog voldsomt og antydede, at han bukkede under for politisk pres. Den opfattelse har Norman Finkelstein også.

»Goldstone blev ikke bare miskrediteret, hans karriere er jo blevet ødelagt oven på den oprindelige rapport. Det kom til at tjene som en advarsel om, at det ikke kan betale sig at indlade sig på Israel-kritik,« siger han.

Kan ikke befri et folk udefra

Det internationale samfunds svigt har sammen med en korrupt og brutal palæstinensisk ledelse knækket den brede palæstinensiske befolkning og dermed dens vilje til at lede en international bevægelse for overholdelse af international lov, mener Norman Finkelstein.

På Vestbredden er de ressourcestærke pacificeret med vestligt betalte NGO-job, og i Gaza vil de fleste bare væk, siger han.

»Man kan ikke befri et folk udefra. Det bliver nødt til at komme fra palæstinenserne selv. Og deres håb er blevet knust. Meningsmålinger viser, at 40 procent af Gazas befolkning ville forlade området, hvis de kunne. De er desperate for at komme ud. Det er også, hvad mine kontakter i Gaza siger: At alle vil væk. Hvis det er tilfældet, kan man ikke opbygge en bevægelse. Du kan ikke bygge en bevægelse på fortvivlelse og håbløshed. Man kan kun opbygge bevægelser på håb,« siger han.

Holdningsskiftet blandt amerikanere og amerikanske jøder mister dermed sin afgørende betydning, hvis ikke palæstinenserne selv handler og arbejder for international opmærksomhed, mener Finkelstein.

»Palæstina er ikke på dagsordenen i USA længere. Det var det ind til for nylig på universiteterne, men nu har alt opmærksomhed vendt sig mod Trump. Nu mobilises der imod anti-immigrant-stemningen til støtte for mexicanere og muslimer – det er det, opmærksomheden er rettet mod nu.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

De højreorienterede operere på samme måde som psykopater, de snakker folk efter munden når det er oppotunt og de går bag ryggen på de samme mennesker når det er en fordel og de siger aldrig, hvad de i virkeligheden mener, men dybt inde deres facistiske hjerter, der er Adolf Hitler genopstået og lever i en behagelig uimodsigelighed skjult for offentligheden.

Ian Borges R. Salmandar, Karsten Aaen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Petersen
Michael Petersen

"Finkelstein, der er ven og allieret med den candiske aktivist og forfatter Noam Chomsky, er politolog og har undervist i statskundskab på flere amerikanske universiteter."

Sjuskefejl og faktuel fejl. Canadisk skal der vist stå. Og det er Chomsky ikke.

Brugerbillede for Gert Friis Christiansen
Gert Friis Christiansen

Overskriften er svært forståelig! Hvordan kan man være "antisemit" forstået som en der hader jøder, og så samtidig elske en stat der definerer sig som jødisk. Norman Finkelstein er vel heller ikke "antisemit", medmindre selvfølgelig, at han lider af selvhad. I øvrigt er arabere det største semitiske folkeslag.

Jørgen Nielsen, Ian Borges R. Salmandar, Bruger 196134, Torben K L Jensen, Torben Arendal og Helle Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Nyberg

Ja, G.F. Christiansen: Brugen af ordet "semit" til kun at dække den jødiske befolkning, irriterer også mig. Udover at arabere er det største semitiske folkeslag, som du heldigvis påpeger, så er der en uendeligt lille genetisk forskel på "sabras" ( jøder, som har levet i Israel og nærområder i generationer, egtl. er født i Israel ... den gælder jo ikke mere, må man sige) og palæstinensere. Faktisk vakte det stor harme i visse grupper i Israel, da disse oplysninger kom frem. Men sådan er det - forskellen er først og fremmest kulturel.
Jeg tvivler forresten på at der ville være de store konflikter, hvis indvandringen fra USSR og USA ikke havde været så stor. Den indbefatter jo også tilvænning til et middelhavsland og dets normer, og mange indvandrede hel- halv- og kvartjøder skal bruge lang, lang tid før det går op for dem, at de befinder sig i en nærorientalsk region og uanset udviklingen må leve på de præmisser.

Jørgen Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Maiken Guttorm, Ian Borges R. Salmandar, Karsten Aaen, Bruger 196134 og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Nielsen
Jørgen Nielsen

Jeg tror overskriften spiller på de mest ekstremistiske jødiske lobby grupper definition af anti-semitisme som enhver form for kritik af Israel fordi at man når man kritiserer Israel, så er det i virkeligheden et skalkeskjul for jødehade. Og da Norman Finkelstein alle år har været en ihærdig kritiker af Israels, folkeretslige ulovlige, besættelse, så er han jo en anti-semit. Han var ihvertfald blevet kaldt for anti-semit, hvis ikke det var fordi han selv var jøde. Så istedet kalder tilhængere af den israelske besættelse ham for en selvhadende jøde.