Læsetid 2.1514285714286 min.

Et liv er forbi: Jan Gudmand-Høyer

Jan Gudmand-Høyer var et kreativt legebarn, der udlevede troen på fællesskabet i både sit privatliv og sit arbejdsliv
Jan Gudmand-Høyer i bofællesskabet Skråplanet, som han selv var med til at etablere. Det var herfra, hans kiste efter hans ønske blev båret ud – af hans fem børn og et barnebarn

Jan Gudmand-Høyer i bofællesskabet Skråplanet, som han selv var med til at etablere. Det var herfra, hans kiste efter hans ønske blev båret ud – af hans fem børn og et barnebarn

Privatfoto
18. marts 2017
Delt 151 gange

Han planlagde, tegnede og boede det meste af sit liv i et af landets første bofællesskaber, Skråplanet. Og Jan Gudmand-Høyer sagde altid, at han skulle bæres ud derfra.

For ’fælles’ var nøgleordet i Jan Gudmand-Høyers liv. Hans forældre var kommunister og meget politisk bevidste. Det gav de videre til deres søn, som hele livet forblev optaget af alternative livsformer og kulturer.

Han voksede op i Vanløse, det meste af barndommen alene med sin mor, da hun og hans far blev skilt og faderen på mystisk vis forsvandt. Han blev først fundet, da Jan Gudmand-Høyer var 21 år, i en bil på bunden af havnen i Oslo.

Jan Gudmand Høyer

  • Født den 6. februar 1936.
  • Uddannet arkitekt 1960. Studier på Harvard University, Boston, USA 1960-61.
  • Arkitekt på en række bofællesskaber bl.a. Skråplanet, Æblevangen og Jernstøberiet.
  • Gift med Hanne Wilian 1969-75, Angels Colom 1982. Efterlader sig børnene Arendse, Mads, Mikkeline, Jan Jonas og Angelina, samt fem børnebørn.
  • Død den 6. marts 2017

Han blev færdig som arkitekt i 1960, og på et efterfølgende studieophold på Harvard University i Boston blev han inspireret af de nye boformer, som blomstrede frem i USA.

Han læste Thomas Moores Utopia og kom hjem med et ønske om at skabe et alternativ til datidens boliger, som han kaldte »fæstninger med skydeskår som vinduer«. Parcelhusets kedelige enkeltceller skulle afløses af fællesskaber med adgang til gode faciliteter og grønne bilfri områder og mulighed for at hjælpe hinanden med at passe og opdrage børnene.

»Børn skal have 100 forældre,« var overskriften i en kronik i Politiken i 1967, som inspirerede til dannelsen af de første bofællesskaber.

Luksus-Christiania

Sammen med nogle venner fandt Jan Gudmand-Høyer en ledig grund i Jonstrup, og hen over en årrække voksede 34 boliger frem klar til indflytning i 1973.

Skråplanet blev kaldt ’luksus-Christiania’, fordi der var både swimmingpool og tennisbane. Og selv om ideen var, at det også skulle være økonomisk muligt for håndværkere at flytte ind, blev boligerne forholdsvis dyre, og beboerne var primært mennesker fra den akademiske middelklasse. Herunder også Jan Gudmand-Høyer selv. Han var blevet gift og havde fået børnene Mads og Mikkeline med psykolog Hanne Wilian og blev også far for hendes datter, Arendse.

På sort-hvide billeder kan man se, hvordan Jan Gudmand-Høyer i disse år forvandlede sig fra en korthåret, piberygende mand i skjorte til en krølhåret hippie i hønsestrik med viltert skæg og runde briller.

Frihed og tryghed

På Skråplanet spiste man sammen på skift, legede med hinandens børn, og det var for Jan Gudmand-Høyer virkeliggørelsen af en drøm om frihed og tryghed på én og samme tid.

Efter etableringen af Skråplanet kastede han sig over flere bofællesskaber: Æblevangen i Smørum, Jernstøberiet ved Roskilde og mange flere.

I alt var han med til at tegne og bygge mere end 500 boliger med tilhørende fælleshuse, butikker og børnehaver. Han skrev, underviste og blev anerkendt for sin viden og sine teorier om alternative boformer – ikke mindst i USA.

Han lagde stor vægt på at inddrage brugerne i boligprojekterne, som fra midten af 1980’erne blev til i samarbejde med hans anden hustru, den spanske arkitekt Angels Colom. Med hende fik han to børn, Jan Jonas og Angelina. 

Jan Gudmand-Høyer var en charmerende mand, hans venner holdt meget af ham, mange kvinder faldt for ham, og børn elskede ham. Selv om de kunne opleve ham som distræt, var han et kreativt legebarn, og han tryllede, tegnede og dansede gerne med børnene, da de var små.

Senere var han meget åben over for deres interesser og livsvalg. Da datteren Mikkeline eksempelvis kun 16 år gammel stod vagt ved barrikaderne ved det besatte hus i Ryesgade på Nørrebro i 1980’erne, var der ingen bekymring eller formaninger. Han bad bare om en rundvisning. BZ var jo også en alternativ boform.

Med jeep og luftballon

Jan Gudmand-Høyer var eventyrlysten, og han forlod helst den slagne vej på sine rejser til blandt andet Kina, Mongoliet, Rusland, Sydamerika og det afrikanske kontinent.

Han styrede et sejlskib i Middelhavet, kørte i jeep gennem ørkenen og fløj med luftballon. Men han vendte altid hjem til Skråplanet.

De sidste år af sit liv måtte han flytte på plejehjem efter gentagne blodpropper. Han var dog stadig glad, nød at lytte til jazzmusik, kigge i arkitekturbøger og få læst bøger af blandt andre Jørn Riel og Peter Høgh højt.

Flere kvinder forsøgte gennem tiden at få ham til at flytte fra Skråplanet. Angels Colom foreslog blandt andet, at de kunne flytte ind til København.

Men svaret var altid nej.

Så Jan Gudmand-Høyer blev båret derfra. Det var hans fem børn og et enkelt barnebarn, der i søndags tog fat under kisten, og til tonerne af »What a wonderful world« forlod han Fælleshuset for sidste gang.

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Skriv til: modernetider@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for jens wolff
    jens wolff
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
jens wolff og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer