Læsetid 5 min.

Merete Pryds Helle: Man kan godt passe på sit madspild og så en gang imellem spise foie gras

Hendes livret er en rawfoodlasagne, men der skal også være plads til en flæskestegssandwich i Jylland eller noget politisk ukorrekt foie gras købt med hjem fra Frankrig. Vi taler i denne uge med forfatter Merete Pryds Helle, der ikke bryder sig om løftede pegefingre, når det kommer til mad
25. marts 2017

Fra 1-10 hvor venstreorienteret er du?
»Jeg vil sige 6. I forhold til værdipolitik er jeg meget venstreorienteret, men økonomisk er jeg nok mere radikal.«

Fra 1-10 hvor madglad er du?
»8-9 stykker tror jeg. Det er noget, der betyder noget, jeg prioriterer mad, og jeg nyder det.«

Hvad er din mest venstreorienterede madoplevelse?
»Det var i 1980’erne at komme ud i sådan nogle kollektiver, hvor der var mænd, der både strikkede hønsestrik og lavede rødbede-linse-frikadeller. Og det var på en eller anden måde før, vi blev gode til det der med rødbede-linse-frikadeller.«

»Det er rigtigheden i rødbede-linse-frikadellen, der gør det til en venstreorienteret madoplevelse. Det handlede ikke om, at det skulle smage godt. Det er ideologisk venstreorienterethed, hvor ideologien er vigtigere end maden. Jeg har også været på sådan noget kvindehøjskole, hvor man havde grødhøkasse, men der var maden virkelig god, for der var den vigtigere end det ideologiske.«

Hvad finder man altid i dit køkken?
»Mælk, champagne, sennep og gulerødder.«

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Hvad er din livret?
»Altså, jeg har det jo sådan, at jeg rigtig godt kan lide en flæskestegssandwich, hvis man er på farten i Jylland. Og jeg kan rigtig godt lide at gå på en fin restaurant og få æstetisk og særlig mad. Og jeg kan lide at gå på Raw42 og Hafnia, når jeg skal være sund og ud og spise frokost med en veninde. Og jeg kan også godt lide at lave et godt måltid mad. Det, jeg kan lide, er, at maden passer til situationen. At man ikke siger ’det her må vi ikke’.«

»Men hvis jeg skal vælge en livret, må det være rawfoodlasagne, som jeg tit laver, når jeg skal have gæster, fordi man kan lave den i forvejen.«

Hvad kunne du – af politiske årsager – aldrig finde på at spise?
»Det er sådan lidt omvendt, men: Af politiske årsager ved jeg, at jeg måske burde spise insekter. Men det kommer jeg aldrig til. Jeg synes, at det er så klamt. Mine børn eksperimenterer med det, men det kan jeg ikke.«

»Ellers spiser jeg kun økologisk kød, men jeg har ikke nogen ideologi på den måde. Jeg synes, at vi skal behandle dyrene godt, men jeg har også spist hval, og jeg elsker foie gras. Det er selvfølgelig lidt en modsætning, men jeg er bare ikke så hellig.«

Er der noget, du skammer dig over at elske at spise, fordi det ikke harmonerer med din politiske overbevisning?
»Af ideologiske grunde spiser vi ikke så meget oksekød af hensyn til miljøet. Det er ikke sådan, at vi aldrig spiser det, men vi prøver tit at vælge noget andet.«

Har du en madpolitisk kæphest?
»Nej, jeg er meget åben. Og jeg synes ikke, at det skal være helligt. Man kan godt være fornuftig, passe på sit madspild og så en gang imellem falde for en foie gras.«

Hvad er den mest højreorienterede spise, du kan komme i tanke om?
»Det er måske den store oksebøf med bearnaisesovs og ... Jamen, jeg ved ikke, det kan jeg jo også spise.«

»Jeg har faktisk spist tiger engang, hvor jeg var i Kina oppe på et pilgrimsbjerg. Jeg ville aldrig selv vælge det, for det er jo et udrydningstruet dyr, og jeg syntes, at det var helt vildt kynisk at spise det. Altså helt vildt forkert. Og der tænker jeg, at selv om det at være højreorienteret er mange ting, så hvis vi tænker på det som værende noget, hvor man er kynisk over for miljø, så ville jeg sige, at det var den mest højreorienterede spise. Men det har jeg så altså selv gjort.«

Hvad er det bedste, venstrefløjen har tilført madkulturen?
»Det er åbenhed over for indvandring, for med den indvandring vi er så heldige at have fået til landet, så har vi jo også fået alle mulige købmænd og restauranter, der tilfører krydderier og anderledes smage. Hvis vi skal ud og spise, så kan vi jo spise både indisk, pakistansk og alt muligt andet.«

Hvad er det værste, venstrefløjen har tilført madkulturen?
»Det, tror jeg, er, hvis nogen er hellige med det, de spiser. Jeg vil sige, der er nogle veganere, der kan blive meget hellige. Hvis en person er veganer, så er det ikke noget problem for mig, og hvis de kommer og spiser her, så laver jeg også vegansk til dem. Men hvis nogen sidder og føler sig bedre end mig, fordi de er veganere ... det bryder jeg mig ikke om.«

Livretten: Rawfoodlasagne

Lasagnen består af fem forskellige lag: 

En tomatsovs af friske og soltørrede tomater samt daddel. En nøddeost af cashewnødder, pinjekerner, peberfrugt, persille og krydderier. En hjemmelavet grøn basilikumspesto. Optøet spinat blandet med olie og salt. Og iblødlagte valnødder og soltørrede tomater blendet sammen med krydderier

Saml lasagnen af de fem forskellige lag og brug skiver af squash imellem i stedet for pasta.

Joachim Sperling: »En hån mod italiensk mad«
Merete Pryds Helle kan ikke sættes i bås, og det kan jeg godt lide. På den ene side spiser hun vegansk, men siger ikke nej til tigerkød, flæskesteg eller bøf bearnaise. Jeg er dog oprigtig ked af hendes veganske hovedret, for den er alt for tung med de mange slags nødder, soltørrede tomater og pesto adskilt af rå squash i stedet for de normale pastaplader. Det er en hån mod italiensk mad at kalde retten for lasagne, for når man ikke varmer maden op, kommer smagsnuancerne ikke frem. I rawfoodkøkkenet møder fitnesssegmentet halvfjerdsernes hippiebevægelse, og jeg er simpelthen imod det koncept.

Jeg kender ikke Merete Pryds Helle og har heller ikke læst hendes bøger, men har hende alligevel mistænkt for at foretrække at få sin mad serveret frem for at lave den selv. Og så er det jo dejligt at være nomineret til et hav af litterære priser og også vinde nogle af dem. For med priserne følger også festmiddage med store vine og lækre delikatesser. Senest har hun spist hos Weekendavisen og Politiken (hvor hun vandt), og snart skal hun til stor festmiddag for sig selv i anledning af, at hun i år har modtaget de De Gyldne Laurbær. Godt at vide, at kultureliten også guffer i sig.

Joachim Sperling er cand.polit., madøre og højreorienteret socialdemokrat. Hver uge vurderer han den røde livret.

De røde spiser

De Røde Spiser – Danmarks eneste venstreorienterede madmagasin – politiserer hver uge alt det, vi putter i munden. Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvem vil vi gerne være, når vi spiser? Et fornuftigt venstreorienteret menneske bør selvfølgelig spise venstreorienteret mad. Men hvad er det? Hvor ligger bælgfrugter på den politiske skala, og er hummeren egentligt rød eller blå?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu