Læsetid: 10 min.

’Moren og faren vil gerne have pikken ind i kussen. Det er nemlig dejligt’

I 1970’erne var det kontroversielt at skrive ’pik’ og ’kusse’ i en bog til børn. Men siden er vi faktisk blevet endnu mere bonerte. Det blev klart, da Århundredets Festival i Århus søndag satte fokus på bollebøger
I 1970’erne var det kontroversielt at skrive ’pik’ og ’kusse’ i en bog til børn. Men siden er vi faktisk blevet endnu mere bonerte. Det blev klart, da Århundredets Festival i Århus søndag satte fokus på bollebøger

Gyldendal

11. marts 2017

»Kønsorganerne i bogen skulle have et navn. Det var ikke acceptabelt dengang, men jeg syntes, at lige som man kalder en hånd for en hånd og en fod en fod, skulle de også hedde noget. Og det blev så ’pik’ og ’kusse’. For ’tissemand’ og ’tissekone’ – det lyder altså ikke så sexet.«

Publikum i DOK1’s lille sal kvitterer med latter, da børnebogsforfatter og sexolog Per Holm Knudsen fortæller om tilblivelsen af bestselleren til børn fra 1971 Sådan får man et barn.

Under overskriften »Mor og far boller« har Aarhus Folkeuniversitet som led i Århundredets festival inviteret til foredrag en søndag i marts. Emnet er seksualoplysende børnebøger fra de frisindede 1970’ere frem til i dag.

Per Holm Knudsens bog var blot den første af en række bøger, der skulle invitere børnene med ind i de voksnes verden, fortæller cand.mag. i dansk og litteraturfag Eva Gro Andersen, som indleder formiddagens foredrag med en gennemgang af 1970’ernes bollebøger. 

Pædagogisk indføring i kommunisme

Hun tager udgangspunkt i sin egen opvækst som barn af forældre, der var hippier, kommunister og del af studenteroprøret. De læste blandt andet højt af børnebogen Latipak – kapital skrevet bagfra – om en flok heste, der gør oprør.

»Det var en pædagogisk indføring i kommunisme, for børn skulle påvirkes til at være magtkritiske,« siger Eva Gro Andersen.

Selv om den økonomiske revolution aldrig blev en realitet, bød 1970’erne som bekendt på andre revolutioner i form af øget ligestilling, fri abort, nye familie- og boformer, skilsmisser og åbne forhold. Og en del af bevægelsen handlede om at ligestille børn med de voksne, siger Eva Gro Andersen:

»Før mente man, at sex og politik kun var for voksne. Men i 1970’erne ophæver man skellet. Børn skal kende sandheden om verden, og det sker blandt andet gennem bøger. Her kan man lære børn om sex, nøjagtig som man gennem Latipak lærer dem om politik,« siger Eva Gro Andersen.

Klassikerne

Frem til 1970’erne var Hvordan mor? fra 1948 af Sten Hegeler den bog, man – primært i progressive familier – læste op fra, når børnene spurgte, hvor de kom fra. Her putter far »sin tingest« gennem »mors revne« op i nærheden af ’hulen’. Ikke engang livmoderen kunne nævnes ved navn.

»Og set i det lys er 1970’ernes bollebøger en revolution,« siger Eva Gro Andersen.

En af klassikerne er Elle-belle-bolle bogensexorientering for børn fra 1973. Her følger forfatteren Bent H. Claësson familien Sørensen helt ind i soveværelset, hvor »det kilder stærkere og stærkere i pikken og kussen«. Der er sort-hvide billeder af det nøgne par i sengen og af kønsorganer i close-up. Bogen blev udsolgt i 1976, den er ikke siden genoptrykt og er i dag uopdrivelig antikvarisk.

»Faktisk er der også færre og færre eksemplarer på bibliotekerne. Det skyldes, at lånerne sjæler bogen. Den er simpelthen blevet kult,« siger Eva Gro Andersen. 

I samtiden blev bogen opfattet som utroligt provokerende.

»Ordet ’bolle’ i titlen og undertitlen om ’sexorientering’ var et opgør med konventionerne. Og med det barnlige ’elle-belle’ som refererence til børneremser blev det endnu mere provokerende og løssluppent. Jeg tror faktisk på verdensplan, at det var den første børnebog, der lovede en orientering til børn om sex,« siger Eva Gro Andersen.

Helt i tråd med tiden anlægger bogen en kammeratlig tone – eksempelvis underskriver forfatteren sig ’kærlig hilsen Bent’ på en af de første sider, hvor han direkte henvender sig til barnet. Bogen lægger også op til, at barnet skal klippe og klistre undervejs, så man kan kigge ind i moderens mave.

»Også det var typisk for 1970’erne. Man var meget optaget af jævnbyrdighed, og børnene skulle have en aktiv rolle og være med til at præge bogen,« siger Eva Gro Andersen.

Forplantning – ikke sex

I dag må en række af billederne fra bogen ikke vises offentligt. De er underlagt censur af hensyn til modellerne.

»Det eneste billede af kønsorganer, der ikke er censureret i bogen, er billedet, hvor moderen føder. Censuren gælder ikke, når der kommer et barn ud. Kun når der kommer en pik ind,« siger Eva Gro Andersen og viser det omtalte billede på storskærm.

»Sex og fødsel er ikke forbundet. Og jeg mener faktisk, man kan diskutere om Elle-belle overhovedet er mere frigjort end bogen fra 1948,« siger hun.

For seksualiteten i ’Elle-belle-bolle bogen er stadig underlagt fortællingen om forplantning, påpeger Eva Gro Andersen.

»Der er ikke et ord i bogen om lyst, orgasme eller om klitoris. Det handler ikke om sex, men om at lave børn.«

På andre planer var 1970’ernes bollebøger dog revolutionerende. I Per Holm Knudsens bog er det nemlig bogens far, der står med det nyfødte barn på armen. Det samme gør sig gældende i Sille får en lillesøster fra 1971, hvor far pusler babyen på sidste side. 

»Far er den nye omsorgsgiver, som træder til, når barnet er ude,« siger Eva Gro Andersen.

Den revolutionære børnebog

Efter introduktionen er det Per Holm Knudsens tur. Han kører foredraget uden mikrofon og powerpointslides. I stedet har han medbragt en sort mulepose med eksempler på sin omfattende børnebogsproduktion, der også tæller tidstypiske bøger som Conni og bolighajen og Palmen Joachim.

Født i 1945 og ung i 1960’erne tilhører han den generation, som Eva Gro Andersen netop har fortalt om:

»Jeg er en af de venstrefløjsfolk, som ville opdrage børnene. Vi var en gruppe af socialistiske børnebogsforfattere, som hver sommer mødtes og talte om, hvordan vi kunne revolutionere verden gennem børnebøger.«

Oprindeligt er han uddannet typograf, men blev senere lærer og senere igen sexolog og psykoterapeut. Han havde selv fået læst Hvordan mor? af Sten Hegeler højt som barn.

»Jeg følte, at der manglede en nutidig bog til børn om, hvordan man får børn,« siger Per Holm Knudsen.

Men med sine enkle, grafiske tegninger af en skægget mand, der boller med sin langhårede kæreste, og sit direkte sprog om »Farens pik er blevet stor. Den stritter lige ud i luften« repræsenterede Per Holm Knudsens bog et nybrud. 

En international succes

Bogen blev en bestseller, og den blev lynhurtigt oversat til en lang række sprog. Men ikke alle var begejstrede: Kristeligt Folkeparti ville have bogen forbudt. Og bibliotekarer måtte fjerne den fra hylderne for ikke at blive fyret.

»Bogen havde revolutionær effekt, og den lukkede op for mange andre bøger til børn fra venstrefløjen,« siger Per Holm Knudsen, der fik mange henvendelser fra læserne. Det førte til flere ændringer i de næste udgaver af bogen. Blandt andet blev bogstaverne større og med bindestreg i de længere ord, så bogen kunne blive læst af børnene selv. Han indføjede også en sætning om, at »moren og faren i bogen ikke altid er sammen, men det var dem, der lavede barnet«, fordi en læser påpegede, at stadigt flere forældre blev skilt.

Per Holm Knudsen gjorde meget for at holde fast i det frie sprogbrug, da bogen blev oversat til andre sprog, og han måtte for nylig tage kampen endnu en gang. For da Gyldendal skulle genudgive bogen i 2008, spurgte forlaget, om man ikke kunne skrive noget andet end ’pik’ og ’kusse.’

»Men der gav jeg mig ikke. Det bliver over mit lig,« siger Per Holms Knudsen.

I 2015 gik billeder fra bogen viralt og blev delt over 150.000 gange på Facebook. Det begyndte med et forarget opslag fra en amerikansk kvinde, der fandt tegningerne frastødende i The true story: How a baby is made, som bogen hedder i USA.

»Nogle kaldte bogen ’traumatiserende’. Og mente, at det var noget svineri,« siger Per Holm Knudsen. Tilhørerne ler. Det er svært at se det traumatiserende i de glade, farvestrålende tegninger. Men tendensen er alvorlig nok, påpeger Per Holm Knudsen: 

»Det handler blandt andet om, at der er sket et tilbageskridt på åbenhed og frisind.«

Bogen bliver dog stadig solgt verden over. Den er eksempelvis trykt i over 100.000 eksemplarer i Tyskland og netop er oversat til samisk og sydkoreansk.

Lædertasker og strikketøj

I pausen kommer flere hen til Per Holm Knudsen for at få ham til at signere deres børnebøger. Blandt tilhørerne finder man Bjarke Sølverbæk på 31 år ved siden af kæresten Regina Fjendbo på 29. Han læser nordisk sprog og litteratur, og hun er pædagog. De faldt tilfældigt over foredraget – og huskede debatten om bogen forrige år.

»Seksualiteten er en vigtig del af det at være menneske. Især i det bonerte samfund, vi har i dag, er det vigtigt, at vi forholder os til det og snakker om det,« siger Regina Fjendbo.

Bjarke Sølverbæk nikker. Hans hår og skæg er langt. De har begge store striktrøjer på og lædertasker ved fødderne. Det kunne godt ligne, at de var trådt lige ud af 1970’erne, og på spørgsmålet om, hvorvidt det er tilfældet, griner Regina Fjendbo og viser et strikketøj frem, som hun har arbejdet på under den første del af foredraget:

»Ja, jeg har endda det her med.«

Hun fortsætter:

»Ligestilling og frigørelse er meget aktuelt i dag. Og det aktualiserer jo 1970’erne«.

Bjarke Sølverbæk supplerer:

»Der er en nypuritanisme i dag. Det frigjorte er på tilbagetog. Og set i det lys er 70’erne tiltalende for unge som os,« siger han.

Frigørelse og mangfoldighed 

Pausen er forbi, og Line Roien fra DPU, Aarhus Universitet, skal runde dagen af. Hun er ved at skrive en ph.d. om folkeskolens seksualundervisning, og hendes oplæg handler om nutidens seksualpædagogiske bøger. Der har aldrig været flere at vælge imellem, men der er også et marked for det, for forældre, pædagoger og lærere er mere utrygge end nogensinde omkring at tale med børn om seksualitet. Forældre vil gerne gøre alting rigtigt, og fagpersonerne er bange for at få en sag på halsen, hvis de håndterer det forkert.

»Lærere kan få ballade med forældrene, hvis de siger ’pik’ og ’kusse’ i 0. klasse. Ligesom forældrene har de brug for at vide, hvordan man bedst taler med børnene om emnet. Og her kommer bogen ind i billedet. Så kan man finde den frem og tale ud fra billederne,« siger Line Roien.

Ser man på udvalget af bøger, er det tydeligt, at frigørelsen er afløst af et andet politisk projekt, nemlig ønsket om mangfoldighed, så bøgerne bedre afspejler de 37 familieformer, som man ifølge Danmarks Statistik finder i dag.

Line Roien ser tre tendenser i nutidens bollebøger til børn: For det første de traditionelle, som står på ryggen af blandt andet 1970’ernes bøger. Det er blandt andet Maise Njors bog: Er det her, der bliver bollet? og Da Emma blev Emma af Peter Gotthardt.

Samme udfordring i dag

Bøgerne har en klassisk kernefamilie i centrum og har pædagogiske, tekniske forklaringer. Den anden tendens er bøger om den alternative fortælling, hvor eksempelvis donorbørn og adoptivbørn er i fokus. Et eksempel er Pia Olsens helt nye bog Hvor er Karlas far? om børn af solomødre.

Og så er der endelig bøger, der kan rumme begge dele – både den traditionelle fortælling og historien om de børn, der ikke bliver til i sengen, men i andre lande eller på en fertilitetsklinik. Et eksempel er Trine Bundsgaards bog Blev du til ved et knald?

»Og så er der faktisk en fjerde tendens, som jeg kalder ’den manglende fortælling.’ Og det er fortællingen om sex. Seksualiteten er til stede som et fravær. Bollebøger i dag handler primært om forplantning,« siger Line Roien.

Hun fremhæver en af de få undtagelser – bogen Til de nysgerrige af Marie D. Christiansen. Her står der blandt andet, at »Nogle mener, det er fedt at have sex tit«, hvilket er illustreret en mand og en kvinde, der har sex på en masse forskellige måder. Også homoseksualitet bliver beskrevet i bogen.

»Den lægger ikke fingrene imellem, og jeg ved fra folk, jeg har talt med, at nogle voksne kan synes, det er lidt for meget,« siger Line Roien og afslutter:

»Min oplevelse med seksualpædagogik i dag er, at det er mange af de samme udfordringer som i 1960’erne og 1970’erne. Hvad skal man tale om og hvordan? Og hvad skal den voksnes rolle være? Man skulle tro, at det var blevet lettere med tiden. Men faktisk er der tværtimod mange tabuer og restriktioner på det her emne, som faktisk gør det sværere at tale med børn om seksualitet i dag end i 1970’erne.«

Bollebøger før og nu

’Hvordan mor?’, 1948, Sten Hegeler

’Sådan får man et barn’, 1971, Per Holm Knudsen

’Elle-belle-bolle bogen – sexorientering for børn’, 1973, Bent H. Claësson

’Sille får en lillesøster’, 1973, Bo Jarner

’Da Emma blev Emma – og hvordan det gik til’, 2008, Peter Gotthardt

’Slottet med de mange værelser’, 2008, Helene Goldberg og Maruska la Cour Mosegaard

’Er det her, der bliver bollet?’, 2009, Maise Njor

’Hvor er Karlas far?’, 2016, Pia Olsen

’Blev du til ved et knald?’, 2015, Trine Bundsgaard

’Hvis baby?’, 2015, Stina Wirsén

’Til de nysgerrige – en bog om krop, sex og hvordan man får børn’, 2013, Marie D. Christiansen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer