Læsetid: 4 min.

’De ser det som et sted for dem, der ikke gider’

»Jeg havde én time med en studievejleder, og så forventede ’systemet’, at jeg lige som bare vidste, hvad jeg ville læse og arbejde med resten af mit liv. Men det anede jeg ikke«
Det, unge på forberedende uddannelser mest af alt har brug for, er tid. Tid til at blive modne og finde sig selv, siger Lykke Lehmann.

Det, unge på forberedende uddannelser mest af alt har brug for, er tid. Tid til at blive modne og finde sig selv, siger Lykke Lehmann.

4. marts 2017

Regeringen vil reformere de forberedende uddannelser og skære dem ned til højst tre linjer. Statsministeren har kaldt det nuværende system for ’en jungle af tilbud’, hvor de unge risikerer at fare vild. Oplever du systemet som en jungle?

»Til tider, men jeg kan ikke se, hvordan det skulle hjælpe at indskrænke tilbuddene til tre linjer, for så finder folk måske ikke det, de leder efter. Jeg er tilhænger af planen om, at hver elev kun skal have én vejleder under hele uddannelsen. Jeg har spildt meget tid på at genfortælle min livshistorie til nye personer, som så måske alligevel har fejlfortolket mig og givet forkerte råd.«

Du går selv på Produktionsskolen i Svendborg for anden gang. Hvordan kan det være?

»Da jeg forlod folkeskolen som 16-årig, var jeg ikke moden nok til at tage stilling til min fremtid. Det var ikke noget, jeg stressede over –jeg var bare mere optaget af venner og kærester og af at have det sjovt. Jeg kan huske, at jeg havde én time med en studievejleder, og så forventede ’systemet’, at jeg lige som bare vidste, hvad jeg ville arbejde med resten af mit liv. Men det anede jeg ikke, så jeg tog på ’Prutten’ (produktionsskolen, red.), men tog ikke undervisningen seriøst. Nu er jeg tilbage som 24-årig, jeg er mere moden og får enormt meget ud af undervisningen denne gang. Når jeg kigger mig omkring, kan jeg se, at mange af de andre elever stadig kun er børn, der ikke ved, hvad de vil. Lige som jeg var.«

Hvordan reagerer folk, når du siger, du går på produktionsskole?

»Mange mennesker har fordomme om Prutten – de ser det som et sted for dem, der ikke gider, og for dem, der ikke kan noget. Jeg ser det som en fantastisk mulighed. Det er et af de eneste steder, hvor unge kommer ud og prøver bare lidt af den virkelige verden, inden de skal vælge en uddannelse.«

Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

»Dagen begynder med morgenmødet kl. 8., hvor vi gennemgår dagens opgaver. Derefter spiser vi morgenmad – franskbrød med ost og marmelade. Jeg er lærling på grafik-, foto- og medielinjen, så i dag skal jeg skrive et beslutningsdiagram ind i en powerpointpræsentation og lave en flyer til et galleri. På sundhedslinjen fordeler de rengøringsopgaverne, somme tider arrangerer de også børnefødselsdage eller arbejder i ældreplejen. Natur- og friluftsfolkene passer udendørsområderne og tager sig af hestene, mens køkkenlinjen står for maden. Min hverdag ligner de fleste andre danskeres arbejdsliv; 37 timer arbejde om ugen, gode kolleger, søde elever og samtaler om, hvad vi mon får til frokost.«

Har folk mistet respekten for det gode håndværk?

»Jeg tror, samfundet har mistet respekten for den nydelse, mange har ved at skabe noget med deres hænder. Dagens skolesystem belønner dem, der kan skrive og regne, og det er selvfølgelig også vigtigt. Folkeskolen lærer dig om digte og analyser, men ikke om at læse en lønseddel eller at skrive en ansøgning. Jeg synes også godt, der kunne være mere fokus på at lære at være et ordentligt menneske, der har empati for andre.«

Har du fundet ud af, hvad du gerne vil være?

»Ja! Men det har været et længere forløb. I tre år regnede jeg med, at jeg skulle være pædagog. Jeg tog pædagogpakken på VUC, søgte ind på seminariet to gange og blev afvist. Men det er godt, for nu ved jeg, at jeg vil være mediegrafiker. Jeg har altid elsket at sidde og lege med grafik, som teenager kunne jeg sidde i flere timer på Arto (en chatportal og forløber for Facebook, red.) og designe kreative profiltekster. Men det er først her på produktionsskolen, jeg er blevet klar over, at jeg kan bruge det i et arbejdsliv.«

Har produktionsskolen og lignende tilbud været tilstrækkeligt prioriteret af politikerne og samfundet generelt?

»Nej. Før nytår demonstrerede vi foran Christiansborg, fordi de skar i vores ydelser. Jeg er så glad for, jeg startede før januar, for ellers var min løn blevet halveret. Nogen regnede ud, at hvis du går på produktionsskole, er udeboende og selv betaler dine regninger, så har du kun 15,50 kr. tilbage til dig selv om dagen. Politikerne sætter fokus på os nu, men jeg er skeptisk over for, om de vil os det bedste, nu de lige har skåret så voldsomt. Min grundopfattelse er, at politikerne kun går op i at få de unge til at skynde sig ud i uddannelse. Men det, unge på forberedende uddannelser mest af alt har brug for, er tid. Tid til at blive modne og finde sig selv.«

Ifølge den ekspertgruppe, der har lavet anbefalinger til reformen, skal den nye plan give unge ’et forløb uden omveje og nederlag’. Er det realistisk?

»Måske for nogle. Men det er jo sundt at tage omveje og opleve nederlag. Mennesker vokser ikke af medgang. Vi vokser af at mærke, at vi er mennesker – at vi kommer ud for nogle ting, der ikke er sjove, og klarer os igennem det.«

Hvad drømmer du om at lave om 10 år?

»At jeg er uddannet mediegrafiker i en virksomhed, måske min egen. Jeg lever et stille og roligt liv, har fået mig en familie og nyder tilværelsen.«

Hvilken sang bør alle høre?

»Lauren Aquilinas »King«. Den handler om at overvinde sig selv og finde ro. At acceptere, at man er okay, som man er, og ikke lade sig forstyrre af al den larm, der er i verden. Det budskab, tror jeg, alle har godt af at høre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu