Læsetid 1 min.

Skærtorsdag ryger madrasserne, og pinsedag fjerner jeg al smør i fængslerne

Justitsminister, Søren Pape Poulsen, er ’tough on crime’. Det gjorde han for nylig klart i et interview med Information, hvor han varslede et opgør med 70’er-mentaliteten over for hårdkogte forbrydere. I interviewet afviste han at have en plan for landets fængsler parat, men denne læk af justitsministerens kalender viser, at det er løgn. Søren Pape Poulsen har en færdigskåret drejebog og er allerede i gang med at vende danskerne mod blødsødenheden

Thomas Iburg/iBureauet

18. marts 2017

Justitsminister, Søren Pape Poulsen, er ’tough on crime’. Det gjorde han for nylig klart i et interview med Information, hvor han varslede et opgør med 70’er-mentaliteten over for hårdkogte forbrydere.

I interviewet afviste han at have en plan for landets fængsler parat, men denne læk af justitsministerens kalender viser, at det er løgn. Søren Pape Poulsen har en færdigskåret drejebog og er allerede i gang med at vende danskerne mod blødsødenheden.

1. februar: Ansæt Jakob Sheik som særlig rådgiver. Alle venstreorienterede elsker ham for hans politisk korrekte holdninger, og jeg vil derfor have alle fløje med mig, når jeg om lidt gør fængsler til helvede på jord.

27. februar: Giv et ’holdningsinterview’ til Dagbladet Information om, at jeg vil gøre det hårdere at sidde i fængsel. Note to self: Pas på med at bliv for konkret. Hvis journalisten går mig på klingen, så sig banale ting som: ’Det skal ikke være de indsatte, der styrer fængslerne’, eller ’for mig er det mere en værdidebat’ og ’jeg står altså på de lovlydige borgeres side’. (De politiske forslag skal gemmes til helligdagene, hvor journalisterne er i sommerhus på Møn.)

10. marts: Lav Facebook-opdateringen: ’Dansk Politi <3’

20. marts: (Jævndøgn): Skift Twitter-handle til ’Papa Police’

2. april: Få Jakob Sheik til at lække, hvor meget, det koster den danske stat, at have bandemedlemmer siddende i fængslerne. Flirt med tanken om, hvor meget kernevelfærd, man kan få ved at sende dem til afsoning i Kina i stedet. Men hold det elegant. Sig noget a la STOP NAZI-INDSATTE.

13. april (Skærtorsdag): Kom i Go’ Morgen Danmark og vær Puk Elgaards hemmelige gæst. Aflever en følelsesladet svada om, at rockerne og morderne og voldtægtsforbryderne har det alt for godt i deres celler, og at madrasser og kabelpakker derfor skal tages fra dem. Fremover skal de kun have adgang til Folketingets oplysningskanal.

26. april: Køb en schæferhund og døb den King. Upload masser af billeder til Instagram.

1. maj: Stjæl fokus fra Fælledparken med en personlig anekdote om, dengang en, som stod mig meget nær, var udsat for en forbrydelse, som ikke blev straffet hårdt nok. (Få Jakob Sheik til at spinne historien som et groft overfald, og giv fætter Andreas mundkurv på, så han ikke går i pressen og fortæller, at han bare fik stjålet sin indkøbskurv i Bilka.)

12. maj: Brug store bededag som anledning til at varsle tvungne gudstjenester i fængslerne i et stort eksistensinterview i Kristeligt Dagblad. Sørg for at blive citeret for følgende sætning: »Med inspiration fra 1800-tallets Vridsløselille, mener jeg, at fængsler gennem isolation og bøn skal reformere fangerne og gøre dem til mere moralske mennesker.« På den måde er der samtidig varmet diskret op til mere isolation.

25. maj (Kristi himmelfartsdag): Publicer en kronik i Jyllands-Posten, som tilsidesætter al forskning og viden om effekterne af resocialiserende tiltag. Foreslå i samme kronik, at indsatte med en dom på over tre måneder, låses inde 23 timer i døgnet.

4. juni (Pinsedag): Skriv på Facebook: »De kriminelle har valgt at vise lov og orden ryggen, og det skal have konsekvenser. Al smørleverance til fængslerne bør derfor straks stoppes. #liveterfedtmenikkefordekriminelle.«

19. juni: Bed Jakob Sheik arrangere, at jeg og King kommer ud at køre patrulje med Vestegnens politi. Mind Jakob Sheik om at hente de seneste opdateringer til Instagram, så han kan lave videoer af King og mig med hovederne ud af bilvinduet til soundtracket fra Frækkere end politiet tillader. Brug hashtagget #dererennysherifpåvejtilbyen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
    Mikael Velschow-Rasmussen
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
Mikael Velschow-Rasmussen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Det er en plat artikel der slet ikke diskutere de store omkostninger der er ved kriminalitet. Det danske samfund poster milliader og atter milliader i politi og fængselsvæsen og ved siden af de almindelige bevillingere er der af tonsvis af ekstrabevillinger.....
.... og meget kriminalitet begåes af tumpede indbruds tyve der stjæler computere, som de skal betale for at få sendt til storskrald. Mange af de kriminelle er tilbagestånede typer der lader sig udnytte af mere smarte kriminnele. De smarte kriminnele skal i fængsel i lang tid og nogen af de mindre intelligente der har ladet sig indoktinere med krimminalitet (og det store kup) til et punkt, hvor de er så farlige, at bør sættes i forvarring af en og anden art.
- Så er der alle de overfald på fængsels bejente.... det er en ren tragedie... det burde pressen skrive om.
- Kriminalitet er et så helt igennem sørgerligt .... med lutter tabere... både Søren Pape og hele området fortjener en bedre dækning.
- Det er kun et spørgsmål om tid før end befolkningen finder ud af hvor meget vi bruger på kriminalitet og hvor totalt åndsvagt meget kriminalitet er og at det kunne have været forbygget imod, hvis pressen havde forstået deres opgave med at formidle reel oplysning både til læsere og til børnehaven på Christiansborg....
Jeg kan ikke mindes en enste dybdegående artikel fra information omkring de kæmpeproblemer der bare syntes at fortsætte .... hvornår har information skrevet om narko problemerne som andet end et spin off fra DR..... sad.

Brugerbillede for Carsten Wienholtz
Carsten Wienholtz

Der har aldrig været så lidt kriminalitet som nu. Så både Søren Pape-fjolset og Poul Solrart kan bare flette næbet og finde nogen andre at lade forargelsen gå ud over. Jeg foreslår f.eks. Srlskabstømmere, Skattesnydere, Dumme Politikere med latterlige forslag, Inger Støjberg og fortsætter selv listen. Men hvis I vil have en masse stjerne-psykopater til at komme ud fra fængslerne, så bliv endelig ved med at pisse på indsattes rettigheder. Det eneste som alle de tåbelige strammer-forslag vil medføre, er at de indsatte kommer ud med en enorm hævnlyst over samfundet. På den måde skaber mange da først radikalisering. Sådan skaber vi flere som Omar. De unge i fængslerne skal have muligheden for at skabe en tilværelse efter deres straf. For det er vel stadig sådan at når mange har afsonet, så har man udtjent sin straf og skulle gerne blive en samfundsborger igen? Men Pape vil bare have flere psykopater som han så kan bruge til at skræmme flere fjolser til at stemme for flere dumme forslag.

Mikael Velschow-Rasmussen, Niels Nielsen, Thomas Jakobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Jeg tror faktisk ikke på at Søren Pape er så nidkær i sin sjæl. Han er jo selv en mand der sætter pris på bordets glæder og andre livsnydelser, og disse er sjældent uforsonlige overfor næsten som en calvinist eller venstreorienteret Tvindtype, der ufortrødent piner livet ud af sig selv og andre med samme dedikation.

Der må have været en spindoktor på spil.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Spøg og spindoktorer til side, så er der ikke tale om en pludselig opstået populistisk holdning hos Søren Pape Poulsen. I programmet Huxi og det gode gamle folketing kunne Charlotte Dyremose, som har kendt ham i "rigtig, rigtig, rigtig mange år", således bekræfte, at den strammerkurs, han nu giver udtryk for, altid har været hans oprigtige holdning til straf. Og, stadig ifølge hende, har han altid ment, at straffene hertillands "ikke var hårde og præcise nok". Det var altså ikke kun for sjov, at han udvalgte sig netop posten som justitsminister, da han blev præsenteret for det ministerielle tag-selv-bord.

Brugerbillede for Søren Fosberg
Søren Fosberg

Glimrende forslag. Pape er på rette spor. Men den med smørret går nu ikke. Det vil gå ud over bønderne. Pape skal tænke sig lidt om. Det er ingen spøg at få BÆL på nakken. Og det med at spærre dem inde 23 timer i døgnet er da helt ude i hampen. Meget bedre og sundere at sende dem ud på landet hvor de kan gå bønder og havefolk til hånde. Selvfølgelig forsvarligt lænkede efter amerikansk forbillede og overvåget af hjemmeværnet og frivillige jægere. Så slipper vi måske også for alle de polakker og rumænere i jordbærbedene.

Brugerbillede for Stig Bøg

Som Fukuyama skriver i Nutidig HISTORIEpessimisme:
a) Mødet med konkurrerende ideologier og fremmede kulturer har bragt demokratiernes borgere i tvivl om de demokratiske idealers universelle gyldighed.
b) Deltagelsen i selvdestruktive krige har anfægtet det skel, som har været hævdet mellem irrationelt barbari og rationelt demokratisk civilisation.