Interview
Læsetid: 4 min.

’Stravinskij har den dér krydrede harmonik’

»Jeg vil egentlig gerne væk fra, at den klassiske musik er forbundet med dannelse og noget, der kræver meget viden og indsigt,« siger Uffe Savery, musikchef for det lukningstruede symfoniorkester Copenhagen Phil
Moderne Tider
11. marts 2017

– I løbet af ugen har både kulturminister Mette Bock og Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, sagt, at de gerne ser Copenhagen Phil nedlagt. I stedet vil de fordele ressourcerne blandt de andre landsdelsorkestre rundtomkring i landet. Har de ret i, at der ikke er brug for tre symfoniorkestre i København og på Sjælland?

»Der har været snak om, at der er en overkapacitet af symfoniorkestre i København og på Sjælland, men det synes jeg bestemt ikke, at der er. Hvis vi sammenligner København med andre storbyer, der er lige så store eller mindre – f.eks. Oslo, Stockholm og Helsinki – så er der også tre orkestre der.«

»Man kan selvfølgelig sige, at hvis vores koncertsal stod og glanede og var halvtom, så kunne man godt tale om overkapacitet. Men det omvendte er tilfældet: Vi oplever en øget publikumstilstrømning. Så der er virkelig behov for alle tre orkestre.«

– Hvad er forskellen på Copenhagen Phil, DR SymfoniOrkestret og Det Kongelige Kapel?

»De tre orkestre har hver deres identitet. DR SymfoniOrkestret er det store mastodontorkester, som først og fremmest står for at spille de store klassiske værker som Mahler og Strauss. Og det er der et stort publikum til. Så har vi Det Kongelige Kapel, der først og fremmest er et opera- og balletorkester. Og så har vi os, Copenhagen Phil – hele Sjællands symfoniorkester – som det mere innovative symfoniorkester med en bred vifte af aktiviteter.«

– Hvad ville vi miste uden Copenhagen Phil?

»Vi ville miste det borgernære symfoniorkester på Sjælland. Copenhagen Phil gør meget for at møde borgere rundtomkring på Sjælland, for eksempel når vores musikere kommer ud i klasseværelset, eller når vi spiller for det offentlige eller for det private erhvervsliv. Eller når vi indtager en sjællandsk by i en hel dag og spiller alle mulige steder i byen.«

»Derudover ville man miste den lidt mere innovative og bredere repertoireprofil, vi har, hvor vi laver nye klassiske koncertformater med rytmiske musikere. Man ville miste hele Sjællands symfoniorkester – for vi er jo ikke kun et orkester for København.«

– Er det et mål for dig at få en bredere målgruppe?

»Det er klart.«

– Hvad gør du for at opnå det?

»Ud over at komme uden for København laver vi en bred vifte af aktiviteter, der henvender sig til virkelig mange forskellige mennesker. For eksempel rammer vi et yngre publikum med vores 60 minutes-koncerter med kunstnere som for eksempel Oh Land og When Saints Go Machine. Noget andet er, når vi laver anderledes klassiske formater som Open Orchestra, hvor publikum kan gå rundt i orkestret og mellem musikerne som i en musikalsk labyrint. Det tiltrækker også et helt nyt publikum, som bliver meget nysgerrigt på musikken.«

– Noget af det klassiske musikpublikum mente, at Safri Duo, som du er den ene halvdel af, var et knæfald for den nemme og populære dansemusik. Hvad siger du til det?

»For os var det egentlig en naturlig udvikling af den musik, vi i forvejen spillede som klassiske musikere. Pludselig havnede vi i en helt anden boldgade og på en helt anden scene, men det var der ikke noget kalkulerende eller beregnende ved. Det var en naturlig musikalsk udvikling og noget af det bedste, vi har gjort i vores liv.«

– Men hvornår kommer der egentlig nyt fra Safri Duo?

»Vi er lige nu ved at reproducere nogle af de gamle numre, og samtidig har vi også gang i en række nye numre, som vi gav en lille forsmag på, da vi åbnede Royal Arena. Og vi håber faktisk at komme ud med noget nyt i løbet af efteråret.«

– Kan man være dannet uden at høre musik?

»Hmm ... Jeg ved ikke, om man kan sige, at det der med at lytte til musik kan kobles sammen med dannelse. Min påstand vil være, at 98 procent af alle mennesker hører musik på den ene eller anden måde. Der er noget ved musik, der forbinder mennesker og skaber fællesskaber. For mig står musikken mere for noget, der kommunikerer emotionelt og forbinder mennesker, end den står for dannelse. Og det tænker jeg også om klassisk musik, som mange tænker på som noget elitært og dannet. Jeg vil egentlig godt væk fra, at den klassiske musik forbindes med dannelse og ses som noget, der kræver meget viden og indsigt. I virkeligheden, synes jeg, kræver det bare åbenhed over for det at lytte og opleve.«

– Hvem skal man lytte til som en nybegynder inden for klassisk musik?

»For mig var vejen ind i klassisk musik Stravinskijs Le sacre du printemps. Det er, fordi Stravinskij har det dér rytmiske drive og den dér krydrede harmonik. Så det behøver ikke altid at være Vivaldis De Fire Årstider

– Hvilken symfoni bør alle høre?

»Uh, det er jo næsten ikke til at vælge. Jeg siger Tjajkovskij, Romeo og Julie

– Hvornår følte du første gang, at du blev voksen?

»Jamen, jeg er jo stadig en dreng, selv om jeg bliver 51 år. Men jeg vil nok sige, dengang vi inviterede vores forældre til juleaften for første gang, hvor vi havde lavet al maden.«

– Hvor gammel var du der?

»Omkring 33 år.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her