Læsetid: 2 min.

12 ting, som bare ikke vil dø – og 12 ting, som gerne måtte genopstå

Det er påske, og vi holder fri og hygger os i anledning af Jesu død og genopstandelse. Men Vorherres søn er ikke den eneste, der har gjort et stærkt comeback, da alle mindst ventede det
15. april 2017

Det er påske, og vi holder fri og hygger os i anledning af Jesu død og genopstandelse. Men Vorherres søn er ikke den eneste, der har gjort et stærkt comeback, da alle mindst ventede det.

Vi har på Moderne Tider samlet en liste over 12 ting, som bare ikke vil dø – og som en lille påskebonus: 12 ting, som gerne måtte genopstå.

12 ting, der bare bliver ved med at komme igen

Drømmen om kalifatet

1.500 år på bagen. And still going strong.

Zapp Zapp 

Erann DD er i forvejen det tætteste, vi kommer på en jesusfigur herhjemme. Til sommer genopstår hans gamle funkband Zapp Zapp på Plænen i Tivoli. 90’erne er tilbage!

Pis med Esben Lunde Larsen

Uanset, hvilket ministerium, han bestyrer, ender han med at fucke noget op. Altid.

AGF

De hviiii spiller af lårt. Men de rykker op igen i 2018.

Foucault i studieopgaver

Selv perifere MBA-studerende i Nordjylland laver diskursive magtanalyser med postmoderne fransk tilsnit – det startede i 70’erne, og det stopper tilsyneladende aldrig.

’Sjove’ tilnavne til partier

Enfoldighedslisten, Dansk Fjolseparti og Liberal Arrogance. Og lige, da man troede, at posen var udtømt: AltErNaivitet.

Forhudsdebatten

Selv om der ikke er nogen ledige standpunkter tilbage, har forhudsdebatten været et tilbagevendende debatemne siden 1920’erne.

Amalie Szigethy

Realitystjernen, der godt kan lide »at stikke foden ud af mængden«, er for syvende år i træk en af TV3’s primære indtjeningskilder.

Bubber

Vi forudser tv-serien »Bubber på plejehjemmet«. Hvert afsnit vil garanteret slutte af med Bubber, der siger: »Uha nej, det er ikke noget for mig.«

Bjørn Lomborg

Klimaet forgår, Lomborg består.

Jens Olaf Jersild

Jersild på DR2, Jersild Live, Jersild og spin. Jersild minus spin. Vi venter i spænding på programmet Jersild minus Jersild.

Herpes

Ligesom Jesus Kristus er herpes umuligt at slå ihjel. Det har også været hos os i cirka samme tidsperiode: omkring 2.000 år. Tilfældigt ...?

Ting, der gerne måtte genopstå

Den vestlige liberale verdensorden

Vores verden er jo bare bedre.

Lex og Klatten

Nå nej, Det Brune Punktum. Det er basically samme konstellation af mennesker, men man slipper for Paprika Steen.

Drømmen om Politiskolen i Herning

Lars Krarup har ikke været den samme siden, Politiskolen blev taget fra ham. Og en by i konstant vækst har brug for en stærk borgmester.

Bananasplitten

Helst ikke i en nynordisk udgave med lakridspulver, skræl og tallerkensmækkere.

Lokumsbrætskægget

Også kaldet mundkussen. Det klæder alle. Så kan mænd med sparsom skægvækst også være cool. Ligesom Chandler fra Venner og Nikolaj Peyk fra Østkyst Hustlers.

Det Konservative Folkeparti

Ud med naziislamisme. Ind med borgerlig anstændighed og Frederiksberg-fornemmelse.

Øl til frokost

Altså, bare en enkelt. Og måske en bitter til morgenmad

Ralf Pittelkow, da han var venstreorienteret

Eller Suzanne Bjerrehuus, inden hun blev Facebook-kriger og stadig var vært på Super-Chancen.

Stille og rolig pot

Mild, grøn pot, som man kan ryge uden at blive totalt basket.

Ostefondue

Det er hvidt brød. Det er ost. Det er smeltet. De laver lange ostetråde. What is not to like? Og så lige en enkelt cornichon, så det ikke bliver vammelt.

Østrig-Ungarn

Ungarn har brug for sin gamle makker. Det er ved at stikke helt af.

Prince

Det er et år siden, han døde. Det er påske. Det er nu eller aldrig ...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • randi christiansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • ingemaje lange
  • Niels Nielsen
  • Steffen Gliese
randi christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, ingemaje lange, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jonathan Larsen

Du glemte en ny " Master of puppets " med Metallica, så jeg kan nyforelske mig i mit gamle yndlingsband. Ellers temmeligt sjovt.

Anders Sørensen

Nok slipper man for Paprika Steen - til gengæld slipper man stadig ikke for Brygmann, Joof og Frødin. Så det må blive et nej tak herfra.

Charlotte Svensgaard

Ting der (desværre) bliver ved at genopstå: Firser look med alt for mange flæser i skrigende pasteller - er du i tvivl, tag et smut forbi HM's udstillings vindue nu.

Ting man kunne ønske sig genopstod; en smugle sammensat social indignation med tilhørene general strejker, hvis det er det som som skal til, for at få vores regerings partier til at forstå at at neoliberalisme nok gavner dem selv og venner, men ikke samfundet og dermed borgerne

Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Andersen, Laurids Hedaa, Mikael Velschow-Rasmussen, Sus johnsen, Glenn Lynge Andersen, Niels Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jonathan Larsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

For satire skal virke, skal det pege på det som er absurd og latterligt. Se denne video som netop understreger vigtigheden af nyhedssatire, og hvorfor den skaber reflekterende engagerede borgere.
Ovenstående er måske sjov, men uvedkommende, da der ikke er noget som øger reflektionen
Hvad med lidt poltisk satire? De skulle være så sundt!, Og se den til ende... https://youtu.be/-fUDIucr2eo

Mikael Velschow-Rasmussen, Glenn Lynge Andersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Bortset fra det med flæser og pasteller, charlotte .... er cool sammen med hullede cowboybukser og sort motorcykellæderjakke .... travolta og olivia newton john, på med danseskoene og ryst din pastelfarvede, flæsebesatte barm til de sko og de sko ....

Selv perifere MBA-studerende i Nordjylland...
Må jeg foreslå, at det selvfede københavneri kom med i næste udgave af ting der bare ikke vil dø?

Lise Lotte Rahbek, Bjørn Pedersen, Elisabeth Andersen, Anders Sørensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Ting, der ikke er til at slippe af med: Det israelske apartheidregime, Fremmedfrygt, Danske Folkebedrag, Mads Steffensen, Flemming Rose, Helle Ib og Anna Libak. Og så -naturligvis - danske beslutningstageres panegyriske beundring af "det amerikanske".

Niels Nielsen

Naivisme er faktisk en ting, både indenfor de skønne kunster og inden for filosofien. Den naive er jo netop naiv, fordi vedkommende tror på, at mennesker er gode og vil hinanden det godt, så naivistisk kritik er en meget kraftfuld måde at håne tingenes skæve gang på. Det kræver dog en vi humor at værdsætte naivisterne.

Scherfig var en stor naivist, så Alternativet er som Alternaivitet i godt selskab.

:-)