Brevkassen: Snager jeg for meget i mine børns kulturforbrug?

Jeg læste jeres interview sidste lørdag med en gymnasieelev, som var optaget af den norske tv-serie Skam. Hun sagde, at det var røvirriterende, at de voksne og medierne interesserede sig for serien, for de unge skulle hellere have lov til at have den for sig selv.

Jeg har selv en dreng på 12 og pige på snart 15, og jeg har været meget optaget af den kultur, de har været optaget af. Det er noget, vi taler meget om, og ofte kan en samtale om puberteten i Harry Potter være en friere og nemmere samtale end den om puberteten i deres liv.

Men netop derfor kan jeg også godt se, at det kan virke irriterende. Jeg har ikke oplevet bland-dig-udenom-modstand fra dem på dette område – det har jeg selvfølgelig på andre. Men mit spørgsmål til jer er: Skal man lade være med at lytte til deres musik og se deres tv-serier? Eller skal man gøre det på en bestemt måde?