Læsetid: 2 min.

Brevkassen: En viden, jeg ikke skulle have haft

KK, København N
8. april 2017

Har netop været til møde med min bank. Det årlige tjek af lån, pension etc. – garneret med kaffe og gode råd, som jeg og min mand pænt lytter til af ren høflighed. En del af forestillingen forgår på en stor computerskærm med vores fremtid og økonomi foldet ud på diverse konti. En af disse konti er et fælles lån i et sommerhus, vi har sammen med noget familie. Ved indiskretion fra bankrådgiverens side kan vi så se, at en af fælleslånets indehavere – min svoger – har en ’hård spærring’ på alle konti og services til øjeblikkelig afvikling.

Vi har et dårligt forhold til den del af familien, men står over for at skulle tage stilling til nogle investeringer i sommerhuset, som kræver en vis økonomisk tillid til hinanden.

Hvad stiller jeg op med min viden?

Svar I:

Intet kan splitte venskaber, familier og kærlighedsforhold som økonomi. Jeg kan få åndenød, bare jeg tænker på den mulige kamp om forældremyndigheden over den globusbar, jeg har købt med min sambo. Din situation involverer ikke blot dig selv, men hele familien. Derfor mener jeg, at du må handle på din viden.

Jeg vil anbefale utroskabsmodellen. Kontakt din svoger og sig det, som det er. Gør det klart, at du ikke kan lade familien sætte sin økonomi på spil. Enten må han sige det, eller også gør du. Han bliver sikkert sur. Det gør man jo. Men så har han haft chancen. Hvem ved, måske har han styr på situationen og kan berolige dig (og familien).

Er du ikke den konfronterende type, kan du prøve at psyke ham. Ved påskefrokosten bringer du fælleslånet på bane og taler om, hvor vigtigt tillid er, når man investerer sammen. Tiderne er hårde. Gæld kan ødelægge en familie. Kør på hans dårlige samvittighed. Hvis han ikke knækker af sig selv, gå da tilbage til plan A.

— Mikka Tecza

Svar II:

Der kommer sjældent noget godt ud af at opsøge bankrådgivere. Ofte får man rædselsfulde råd, og du er altså blevet udsat for en indiskretion, som du sagtens kunne have været foruden.

Det fører videre til næste syrlige livserfaring. Man skal være påpasselig med, hvor mange man kommer til at dele privatøkonomi med.

Nu har du fået din viden, og du er nødt til at reagere. Du må tale med din svoger og søge at få på det rene, hvor belastet hans økonomi faktisk er. Hvis han ender i et økonomisk sammenbrud, vil det jo indebære, at hans anpart i sommerhuset skal realiseres. Afhængig af den aftale, I har om fordelingen af ejerskabet, kan det komme til at indebære, at huset må sættes til salg. Hvis du efter samtalen med din svoger stadig oplever situationen som uklar og muligvis faretruende, bør du søge en egentlig juridisk rådgivning om, hvad din stilling er. Det er forhåbentligt ikke nødigvendigt at fremhæve, at den rådgivning skal du ikke søge hos din bankrådgiver.

— David Rehling

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tjah, helt overordnet, hvis man ikke har planer om et kommunistisk samfund, skal man ikke have fælleseje udenfor ægteskabet...

Det er iorden at dele en udgift, fx. en sejlbåd, hvis man er klar til at smile, hvis den synker eller bliver stjålet, og den ikke er der mere næste sæson.

Det er ikke iorden, hvis det føles som en "investering", især hvis der er forskelle i økonomisk perspektiv.

Hele ideenmed aktie- og anpartsselskaber er, at man juridisk ejer en del af en enhed, der er bundet på hænderr og fødder af formålsparagraffer og regnskabspligt, så enhver partshaver kan sælge sit papir, hvis deres økonomi brænder sammen.

Det lyder ikke som om, jeres sommerhus har tilstrækkeligt stramme regler til, at i kan være uafhængige partshavere.

SÆLG STRAKS! Eller tilbyd at købe svogeren ud. Ligegyldigt om beløbet virker vanvittigt, er det bedre end at hæfte for deres forestående katastrofe.

I stedet for at dele et sommerhus, kan I eje sommerhuset, mens svogeren ejer båden og traileren og grillen og teltet, og så kan I aftale en fornuftig udligning, hvor I afregner for leje til hinanden. Hvis det går lige op, så er det fint, hvis I skal betale lidt ekstra til svogeren, så er det også fint.