Læsetid: 8 min.

Dansk forsvar: Styrket værnepligt eller undervandsdroner?

Det undrer eksperter, at regeringen ikke har nedsat en kommission eller et udvalg, der kan levere en grundig analyse af truslerne mod Danmark, som politikerne kan arbejde ud fra inden Folketinget til efteråret vedtager et nyt forsvarsforlig. 'Unødvendigt', mener forsvarsministeren, men i Norge har man gode erfaringer
Fredagens amerikanske militæraktion i Syrien har ikke gjort udfordringerne for det fremtidige danske forsvar mindre, vurderer eksperter.

Fredagens amerikanske militæraktion i Syrien har ikke gjort udfordringerne for det fremtidige danske forsvar mindre, vurderer eksperter.

Sille Veilmark

8. april 2017

Siden 1980’erne har Folketinget hvert 10. år nedsat forsvarskommissioner, som har analyseret trusselsbilledet mod Danmark og udarbejdet forslag til en langsigtet strategi for Forsvaret. Men når Folketinget til efteråret skal vedtage det måske vigtigste forsvarsforlig siden Den Kolde Krig, får politikerne ikke en kommissionsrapport at støtte sig til.

Det undrer flere eksperter, Information har talt med.

»Det er besynderligt, at man ikke har nedsat en kommission eller et udvalgsarbejde, når et flertal i Folketinget er enige om, at trusselsbilledet mod Danmark er det mest alvorlige i årtier, og at en militær oprustning er nødvendig,« siger Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen og tidligere kontorchef i Forsvarsministeriet.

Ifølge Struwe tydeliggør USA's missilangreb mod Syrien natten til fredag, at Danmark befinder sig i en stærkt uforudsigelig sikkerhedspolitisk situation, der kræver grundig analyse og omtanke:

»Donald Trumps leverede en magtdemonstration, men vi mangler endnu at se den magt indkapslet i en sikkerhedspolitisk strategi. Det er en gigantisk ubekendt, og Folketinget skal overveje nøje, hvordan de vil tage højde for det.«

Han får opbakning fra Liselotte Odgaard, der er professor ved Forsvarsakademiet. Regeringen har bebudet et »substantielt løft« til Forsvaret, og Odgaard forudser, at det kommende forsvarsforlig vil blive en kamp mellem flere indflydelsesrige aktører, der vil forsøge at lægge beslag på de knappe ressourcer.

»Vi er det eneste land i Østersøen, der endnu ikke har indrettet Forsvaret til at tage højde for truslen fra Rusland. Samtidig er der et stigende pres fra NATO om dansk deltagelse i Baltikum, Nordafrika og på sigt måske også Fjernøsten. Derudover forventes det, er vi fortsat involverer os i antiterroroperationer i Mellemøsten og styrker vores værn mod cyberangreb. Kravene og forventningerne til os vokser, men indtil videre har det ikke bonnet ud i nogen stillingtagen i Danmark til, hvad vi så skal,« siger Liselotte Odgaard.

Politikerne sjofler deres ansvar

Forsvarsforliget bliver retningsgivende for Danmarks evne til at navigere i et mere komplekst og uforudsigeligt trusselsbillede – og denne gang står politikerne mellem at skulle træffe svære militærstrategiske afvejninger. Der er ikke råd til det hele.

Skal man f.eks. styrke værnepligten eller købe undervandsdroner, der kan patruljere i Østersøen? Har Danmark råd til at indfri sit løfte fra 2014 om at deltage i NATO’s missilforsvar? Og er et tættere nordisk militærsamarbejde vejen frem i en vestlig verden, der skælver efter Brexit og valget af Donald Trump til præsident i USA?

Det er svære beslutninger, som vil få konsekvenser for Danmarks forsvar mange år ud i fremtiden. Derfor sjofler politikerne deres ansvar, når de ikke hiver uafhængige forskere og den brede offentlighed ind i beslutningsprocessen, mener Bertel Heurlin. Han er professor emeritus i europæisk sikkerhed ved Københavns Universitet og har deltaget i de sidste tre Forsvarskommissioner, i 1988, 1997 og 2008.

»Det er ejendommeligt, at den store offentlige debat om forsvaret mangler, for Folketinget er snublende tæt på at skulle indgå et forsvarsforlig. Vi skal jo have debatten nu,« siger Bertel Heurlin.

»Strategisk prioritering har manglet i chokerende grad i dansk forsvarspolitik, og nu, hvor der for alvor er grund til at tænke sig om, så nedsætter man ingen forsvarskommission. ’Selvfølgelig’, fristes jeg til at tilføje, for jeg har siddet i de sidste tre kommissioner, og særligt i den seneste blev jeg dybt rystet over partiernes manglende erkendelse af, hvordan det reelt står til i det danske forsvar,« siger han.

Tid til en kommission?

I 2008 skrev professor Bertel Heurlin en artikel til antologien Helt forsvarligt’ om, hvornår det giver mening at nedsætte en Forsvarskommission. Han opstiller fem ændringer, som han i store træk mener er opfyldt i dag.

  • Der skal være afgørende ændringer i internationale eller regionale omgivelser af sikkerhedspolitisk art. »Det må man sige, der er, på grund af Ukraine-krisen.«
     
  • Der skal være afgørende nybrud i teknologien. »Det er der i dén grad, det går så hurtigt. Vi taler om, at det tredje teknologiske gennembrud er undervejs, med selvkørende robotter, droner, cyberkrig, alt det der.«
     
  • Der skal være nye organisatoriske vilkår af betydning for Forsvaret. »Det er også opfyldt qua de teknologiske nybrud, som ændrer Forsvarets arbejde.«
     
  • Der skal være ændringer i de finansielle vilkår. »Vi har gennemgået en økonomisk krise, og nu går det lidt bedre, så det kan man godt argumentere for, der er.«
     
  • Der skal være et helt nyt parlamentarisk grundlag. »Det er nok det eneste punkt, hvor jeg vil sige, der ikke er sket det store siden den sidste kommission i 2008.«

Minister: Unødvendigt

I løbet af forsommeren forventer regeringen at offentliggøre en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, der ifølge regeringsgrundlaget skal »udgøre et helt centralt værktøj i forhold til at styrke koordinationen, sammentænkningen og prioriteringen af vores udenrigspolitiske indsatser«.

Strategien udarbejdes internt i ministerierne, og sammen med ambassadør Peter Taksøe-Jensens sikkerhedspolitiske udredning fra maj 2016 »danner det grundlag« for debatten om forsvarsforliget. Der er altså ikke brug for uafhængige rapporter, siger udenrigsminister Claus Hjort Frederiksen til Information:

»Jeg troede, da Muren faldt og Sovjetunionen brød sammen, at det var utænkeligt, at vi igen ville få krig i Europa. Men det, vi oplevede i 2014 – at Rusland annekterede Krim og destabiliserede Ukraine – gør, at vi har noget, man kunne kalde krig i dag. Det gør da, at vi er nødt til at tænke os om, men jeg tror ikke, vi behøver en større kommission for at finde ud af det,« siger ministeren og tilføjer:

»Nu skal vi jo vedtage et nyt forsvarsforlig senere på året, og med min mangeårige erfaring i politik, så er kommissioner mangeårige foretagender. Jeg tror, vi er nødt til at være lidt mere resolutte. En kommission vil meget nemt kunne blive opfattet som en syltekrukke.«

På DIIS har seniorforsker i udenrigspolitik Hans Mouritzen svært ved at svare nøgternt på, om regeringen bør bestille en uafhængig rapport, for »når du spørger en ekspert, vil vedkommende jo altid sige noget, der fremmer ekspertens betydning«. Men han bemærker, at regeringens varslede strategi bygger videre på Peter Taksøe-Jensens rapport, og den er allerede forældet:

»Han kunne ikke gøre for det, men blækket var knapt tørt, før vi fik Brexit og en ny præsident i USA, og så bortfaldt de to grundpiller, rapporten byggede på. Så på en måde står man lidt på bar bund nu. Man er i gang med et strategiarbejde i ministerierne, som skal udmønte Taksøe-Jensens anbefalinger, og det må være vanskeligt, når grundfundamentet er blevet udhulet. Dog er opprioriteringen af Arktis hos Taksøe stadig en gyldig konklusion trods de indtrufne ændringer.«

At udredningen skulle være forældet er ambassadør Peter Taksøe-Jensen dog selv delvist uenig i:

»Jeg mener, vi tog nogenlunde højde for Brexit, om end indirekte i afsnittet om Europas ustabilitet – men ingen, jeg kender, havde forudset ændringen i lederskabet i USA. Med det sagt, så tager rapporten udgangspunkt i, hvad der er Danmarks interesser i verden, og de har jo ikke ændret sig meget, selv om det er blevet mere besværligt at udfolde vores udenrigs- og sikkerhedspolitik, end det var før Brexit og uforudsigeligheden fra USA’s lederskab.«

Kig mod Norge

Lars Bangert Struwe medgiver, at det af tidsmæssige årsager er umuligt at nedsætte en forsvarskommission på nuværende tidspunkt, men Folketinget kan stadig nå at lade sig inspirere af Norge. Her nedsatte forsvarsministeren i 2014 en ekspertgruppe af syv forskere og militærchefer, der på fire måneder udarbejdede den sikkerhedspolitiske analyse, Et felles løft.

Den 100 sider lange rapport rummer blandt andet analyser af teknologiske trends og mulige konfliktscenarier. Militærfagligt er den væsentligt mere grundig end Taksøe-Jensen-rapporten, fordi den danske ambassadør også skulle forholde sig til en bred vifte af udenrigspolitiske emner, fra megabyer til klimaforandringer, men hvor afsnittet om selve Forsvaret ’kun’ er 15 sider langt.

»Vi har i Danmark behov for en grundig og uafhængig analyse, og den må nødvendigvis laves udefra, som i Norge. Forstå mig ret – Danmarks forsvar og ministerierne er fyldt med kompetente mennesker, men de er opdraget i en bestemt tradition. Vi risikerer, at de forfalder til vanetænkning, eller at deres analyser bliver farvet af den politiske virkelighed, fordi alle ved, der er et forsvarsforlig på vej, som skal lykkes,« siger Lars Bangert Struwe.

Taksøe-Jensen forklarer, at der var en naturlig grænse for, hvor detaljeret hans rapport kunne blive:

»Jeg har en rapport, som hvis den skulle blive læst af nogen som helst politikere, ikke skulle være meget mere end 100 sider lang, og derfor er den 106. Vi bruger en relativ pæn mængde plads på forsvaret og den sikkerhedspolitiske analyse – hvis den var længere, tror jeg ikke, der var en kat, der ville have læst den. Og vi kommer faktisk med konkrete anbefalinger til, hvad der bør lægges vægt på i de forskellige forsvarsværn, hvis der kommer flere penge til forsvaret,« siger Taksøe-Jensen. Han påpeger, at der foruden selve rapporten også er en sikkerhedspolitisk trendanalyse på 50 sider i bilagene, som er skrevet af Forsvarets Efterretningstjeneste.

I den norske ekspertgruppe sad blandt andet Asle Toje, der er forskningsdirektør for Norges Nobelinstitut, og Ralf Tamnes, professor ved Norges Forsvarsakademi. De forklarer, at Norges forsvarsminister indkaldte de eksterne forskere for at få »friske øjne« på sikkerhedsproblematikken i en tid, hvor truslerne er kommet nærmere, og hvor »faren ved en fejlagtig struktur er alvorligere«.

»Vi fik høj sikkerhedsclearing, men så spørgsmålene udefra. Akademikere har mange svagheder, men vi er gode til én ting; at absorbere store mængder information og deducere hovedlinjerne, for så at konkludere på det,« skriver Toje i en mail til Information, som Ralf Ramnes, der ledte ekspertgruppen, tilslutter sig.

»Det var fornuftigt, eftersom det norske forsvars planlægning må indrette sig efter de eksterne krav, altså de trusler Norge står over for, og ikke nødvendigvis organisationens interne logik eller de politiske brudlinjer i parlamentet,« fortsætter Toje. 

Rapporten blev ifølge de to nordmænd positivt modtaget, og i dag udgør den »et naturligt referencepunkt i forsvarsplanlægningen«.

Offentlig indsigt

I denne uge kunne norske Aftenposten så afsløre detaljer fra en ny og endnu ikke offentliggjort rapport, der særskilt forholder sig til Norges forsvar og hjemmeværnet. Det er en sønderlemmende kritik om et forsvar »uden udholdenhed« og alt for få soldater, der reelt blot kan forsvare et territorium på »20 x 30 km«.

Rapporterne kan altså gøre ondt på stoltheden. Men ifølge Asle Toje er de vigtige, fordi de gør nordmændene i stand til at tage en åben debat:

»Forsvarsviljen afhænger i betydelig grad af befolkningens forståelse. I Norge havde politikere nok sat sig i en situation, hvor trusler blev underkommunikeret, og hvor forsvarets mål og mening i nogen grad var blevet fejlrepræsenteret i årene med humanitære operationer, og så videre. Når vi ser et behov for, at forsvaret skal agere i ordets egentlige betydning, er det nødvendigt at forklare den bredere offentlighed, hvad det så indebærer i det nye årtusind.«

Lars Bangert Struwe mener, at Danmark på samme vis kunne have gavn af en uafhængig rapport. Han mener, den vil kunne udarbejdes på tre-fire måneder og dernæst blive et »givtigt redskab« for Folketinget, når man skal diskutere forsvarsforliget for 2017-2022 til efteråret.

»Men samtidig vil det etablere muligheden for endelig at få den brede offentlige debat om Forsvaret, som vi mangler i Danmark. Det næste forlig handler om at sætte rammerne for at beskytte vores velfærdsstat og demokrati i en verden, der er blevet enormt usikker. Det er en svær prioriteringsdiskussion, som offentligheden må og skal være en del af.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer