Læsetid: 2 min.

Eventyret om lærerinden og eleven

Blandt andet på internettets mødding, websitet 4chan, bliver Madame Macron kaldt alt fra pædofil til pervers og mange – også pænere – udenlandske medier kalder hende ’cougar’. Spekulationerne er mange: Er hun en slags Lady Macbeth? Er han i virkeligheden ude efter hendes datter? Er han homoseksuel? Eller lider han af et ødipuskompleks?

Pierre Villard

29. april 2017

Brigitte Macron holder om sin mand Emmanuel Macrons ansigt med sin ene hånd. Deres øjne er lukkede, og han har et fast greb om hendes talje, mens de kysser. Et lidenskabeligt øjebliksbillede knipset lige efter, at Macron gik videre til anden runde af det fransk præsidentvalg.

Her er intet af den kulde, vi har set mellem præsident Trump og hans kone Melanie – selv om de to par har aldersforskellen på 24 år til fælles.

At have en yngre partner er ikke noget nyt i det præsidentielle embede. François Hollande er efter to meget offentlige brud nu sammen med en 18 år yngre kvinde. Også tidligere præsident Nicolas Sarkozy har en meget yngre kone.

Men at det her er en ældre kvinde og en yngre mand, er anderledes provokerende. Ikke mindst fordi de to forelskede sig, da han var 15 og hun 39 år. Hun var gift, mor til tre og tilmed hans dramalærer på en katolsk privatskole.

Pervers eller pædofil

Hvis en ældre magtfuld mand finder sammen med en meget yngre kvinde, er man ikke sen til at kalde ham en gammel gris og hende en trofækone. Når det omvendte gør sig gældende, bliver det også mistænkeliggjort. Men forargelsen har ofte mere karakter af, at det er uforståeligt – nærmest unaturligt.

Blandt andet på internettets mødding, websitet 4chan, bliver Madame Macron kaldt alt fra pædofil til pervers og mange – også pænere – udenlandske medier kalder hende ’cougar’. Spekulationerne er mange: Er hun en slags Lady Macbeth? Er han i virkeligheden ude efter hendes datter? Er han homoseksuel? Eller lider han af et ødipuskompleks?

Emmanuel Macron har brugt kærlighedshistorien til at understrege, at modstanden har givet ham ekstra styrke. I sin bog beskriver han, hvordan hans forhold til Brigitte bevægede sig fra et åndeligt fælleskab til en kropslig nærhed og derefter til lidenskab. Hans forældre var imod relationen, som i en årrække var hemmelig. De blev først gift i 2007.

Franske præsidenter har tidligere trukket et spor af amorøse skandaler efter sig, og forargelsen synes faktisk mindst i hjemlandet, hvor forholdet overordnet mest ses som kulørt. Og måske er Macron-parrets historie ikke en skandale.

Måske er det i virkeligheden et eventyr om to mennesker, der forelskede sig og trods modgang fik hinanden. Om de også snart kan flytte ind i Élysée-palæet sammen, er en anden historie.

Serie

Billedsprog

Hver uge skriver medlemmer af Moderne Tider-redaktionen en personlig klumme, som tager udgangspunkt i et aktuelt billede. 

Seneste artikler

  • Udflugt til virkeligheden

    3. marts 2018
    Lars Løkke Rasmussens blik er vendt mod en murstensfarvet boligblok i en af Danmarks berømte ghettoer. Bag ham står en del af det hold af ministre, han har taget med sig på dagens ekskursion til det, som blandt politikere og journalister indimellem bliver kaldt ’virkelighedens verden’
  • De ligger ned for at kunne rejse sig sammen

    24. februar 2018
    Mandagens ’lie down’ er kun en af flere protester, som den nystiftede Teens for Gun Reform-gruppe har stået bag, siden den 19-årige tidligere elev Nikolas Cruz i sidste uge mejede 14 elever og tre voksne ned på skolen med en semiautomatisk riffel, han lovligt havde købt i en nærliggende våbenbutik
  • Billedsprog: Major Tom to Ground Control

    10. februar 2018
    Elon Musk, der både ejer firmaerne SpaceX og Tesla, sendte i denne uge en rød Tesla ud i rummet. Bilen sad i toppen af SpaceX’s nyeste løfteraket Falcon Heavy og roterer nu rundt om solen i en bane tæt på Mars’. I den åbne Tesla sidder en dukke, mens David Bowies »Space Oddity« kører på fuld styrke ud i det lydløse rum
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Friis

De virker glade for hinanden. Godt for dem.
I dagens Danmark ville det være ulovligt at en ca 40 årig lærer har et forhold til en 15 år elev.

Christoffer Pedersen

Det ligner kærlighed og det er smukt.
Som tilhørende det mandlige køn og stadig i stand til huske hvordan det var at være 15-17 år, så kan jeg kun trække lidt på smilebåndet over de episoder her her hjemme i Tudebølle hvor yngre mænd er forudlempet seksuelt af kvindelige medarbejdere. Knap så sjovt at se en lærerinde i 30´verne i USA, som idømmes en umenneskelig straf hvor hun efter at have udstået fængselsstraffen ikke må have kontakt med sine mindreårige børn.
Vi er mange mænd der godt ville have været ofre for den type forbrydelser (.)(.)

En lignende iver efter at analysere aldersforskelle finder man ikke, når det gælder den amerikanske præsident og hans hustru - for der er det jo manden, der er ældst. Nemlig?